Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2257337_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
18. september 2020
Samråd i URU den 2. oktober 2020
Spørgsmål U-V stillet efter øn-
ske fra Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)
[Indledning]
Tak til Udenrigsudvalget og spørgerne for invitationen til
at deltage i dette samråd i dag. Det er et emne, vi har snak-
ket om nogen gange, men der er desværre grundlag for at
tale videre om i dag.
Lad mig igen indlede med at slå fast, at ansvarlighed er
og skal være en del af danske virksomheders kerneforret-
ning.
Der er vigtigt, at vi løbende arbejder med, og styrker den
samfundskontrakt, der eksisterer mellem virksomheder
og samfundet.
Hvor virksomhederne overholder reglerne, og vi som
samfund kan have tillid til, at virksomhederne handler an-
svarligt og er med til at løse de udfordringer, verden står
overfor.
Som samfund sørger vi så til gengæld for, at virksomhe-
derne har gode forhold at drive deres virksomhed under.
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
Jeg mener hertil, at de største danske virksomheder har et
ansvar for at gå forrest og vise det gode eksempel, ved at
tage ansvar for deres forretning i deres værdikæder, både
inden for og uden for Danmarks grænser.
Ad spørgsmål U:
Hvad mener ministrene om resultaterne af
Danwatchs' undersøgelse af 9 virksomheder indenfor energi,
fødevarer og tekstil og deres overholdelse af FN’s retningslin-
jer for erhverv og menneskerettigheder?
Jeg er blevet bedt om at svare på spørgsmål U om, hvad
jeg mener om resultaterne af Danwatchs undersøgelse.
Undersøgelsen ser på ni danske virksomheder inden for
brancherne energi, fødevarer samt tekstil og på deres
overholdelse af FN’s retningslinjer for
erhverv og men-
neskerettigheder.
Retningslinjerne indeholder bl.a., at due diligence-pro-
cesser skal implementeres, hvormed virksomheder skal
respektere og beskytte menneskerettighederne i egen
virksomhed og i deres værdikæder.
Danmark har tilsluttet sig både
FN’s Retningslinjer for
Menneskerettigheder og Erhverv samt OECD’s Retnings-
linjer for Multinationale Virksomheder.
2
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
2257337_0003.png
Både FNs og OECDs retningslinjer har karakter af ikke-
bindende,
såkaldt ”blød lovgivning”.
Jeg synes dog, at det er klogt at danske virksomheder for-
holder sig til retningslinjerne.
Danwatch finder, at alle de ni undersøgte virksomheder
har etableret retningslinjer og politikker, der forpligter
dem til at respektere menneskerettighederne. Det finder
jeg
som udgangspunkt - positivt.
Men ikke alle virksomhederne rapporterer lige grundigt
om de identificerede risici, handlingsplaner eller konkrete
negative indvirkninger.
Danwatch fremhæver, at nogle af virksomhedernes rap-
porter er holdt i et meget generelt sprog, og at de gennem-
gående varierer meget i deres indhold.
Det vigtige er naturligvis ikke afrapporteringen i sig selv,
men selve det konkrete arbejde der finder sted, og som
reelt set gør en positiv forskel.
Det er dog efter min opfattelse ærgerligt når at rappor-
terne ikke kommunikerer virksomhedernes arbejdes på en
ordentlig måde. Når nu virksomhederne bruger tid og
3
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
2257337_0004.png
kræfter på at lave rapporterne, burde de også give et mere
brugbart indblik i deres forhold.
Ikke mindst fordi vi ved, at mange af de store danske virk-
somheder i forvejen gør et betydeligt arbejde for at handle
bæredygtigt og socialt ansvarligt.
Det faktum, at virksomhederne rapporterer meget forskel-
ligt på, hvordan de arbejder med bæredygtighed og men-
neskerettigheder er en udfordring, som jeg har stort fokus
på.
Jeg bad derfor allerede sidste år Erhvervsstyrelsen om at
undersøge og komme med forslag til, hvordan virksom-
heders CSR-rapportering kan gøres mere værdiskabende.
Jeg ser meget frem til at modtage disse forslag senere i år,
så vi bl.a. kan identificere løsninger, der kan skabe bedre
gennemsigtighed og sammenlignelighed om de forhold,
som f.eks. Danwatchs undersøgelse påpeger.
Ad spørgsmål V:
Hvordan vil ministrene fremadrettet sikre, at
virksomheder overholder FN’s retningslinjer for erhverv og
menneskerettigheder? Og hvilke evt. nye initiativer, vil mini-
strene iværksætte for at styrke området? Kilde:
https://dan-
watch.dk/perspektiv/store-virksomheder-overholder-ikke-fn-
regler/
4
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
Jeg er også blevet bedt om at svare på spørgsmål V om,
hvordan vi fremadrettet vil sikre, at virksomhederne over-
holder FN’s retningslinjer for erhverv og menneskeret-
tigheder? Og hvilke nye initiativer regeringen vil iværk-
sætte for at styrke området?
Til det må jeg starte med at sige, at det er et komplekst
område, hvor der allerede i dag er en række, i princippet,
gode indsatser i gang.
[NCP Danmark]
I Danmark har vi ved lov nedsat mæglings- og klageinsti-
tutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, også kaldet
NCP Danmark.
NCP Danmark består af en formand (Professor Linda Ni-
elsen), et sagkyndigt medlem og 3 organisationsrepræ-
sentanter, der er indstillet af fagbevægelsen, civilsamfun-
det og arbejdsgiverne.
Alle har mulighed for at klage til NCP Danmark over mu-
lige overtrædelser
af OECD’s retningslinjer, herunder
også menneskerettighederne.
NCP Danmark er en uafhængig institution, og ud over
klagebehandling, har institutionen også til opgave at ud-
brede kendskabet til de internationale retningslinjer fra
5
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
FN og OECD. Det er forhåbningen
at NCP’s arbejde med
at udbrede retningslinjerne, vil få flere virksomheder vil
begynde at forholde sig til dem, og arbejde herefter.
[Årsregnskabsloven]
Med implementeringen af EU's regnskabsdirektiv i års-
regnskabsloven forpligtes de største danske virksomheder
til at give oplysninger om processer for due diligence,
men kun hvis virksomheden anvender sådanne processer.
Hvis ikke virksomheden anvender due diligence-proces-
ser, er der ikke krav om, at redegørelsen indeholder op-
lysninger herom eller en begrundelse herfor.
[NFRD
Non-Financial Reporting Directive]
Der er også et stort
fokus på området fra EU’s side. Her
er man ved at evaluere Direktivet om offentliggørelse af
ikke-finansielle oplysninger (NFRD).
Regeringen har bl.a. opfordret Kommissionen til, at virk-
somheder med dette direktiv forpligtes til at angive, hvor-
vidt de har due diligence-processer eller ej.
Regeringen har desuden opfordret til, at der ses på, hvor-
dan man opnår mere ensartethed i CSR-rapporter, større
sammenlignelighed, mere struktur og gør brug af fælles
6
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
standarder for opgørelse af ikke-finansiel information og
nøgletal.
Det er vores opfattelse, at der ikke skal laves et klude-
tæppe af forskellige regler på tværs af EU-landene, som
gør det svært for virksomhederne at agere i. Vi ønsker, at
virksomhederne møder ensartet krav på tværs af EU.
I tråd med Danwatchs resultater har vi gjort det, fordi vi
ønsker at gøre det lettere at se, om virksomheder i alle
EU-landene lever op til deres samfundsansvar.
Information der ikke bare er vigtigt da man dermed kan
følge med i, hvem der lever op til deres ansvar, men også
fordi det er til gavn for virksomhedernes investorer og
forbrugere, og derigennem kan det fungere som et kon-
kurrenceparameter, der er med til at flytte markedet til
fordel for dem som har orden i penalhuset.
[Lovpligtig due diligence og smart mix]
Så for at summere op på det sidste spørgsmål om, hvad
mere vi vil iværksætte for at styrke området for dermed at
sikre mere bæredygtighed og social ansvarlighed i vores
virksomheder?
Jeg bider mærke i, at danske CSR-eksperter efterlyser et
såkaldt ”smart mix” af frivillige redskaber og lovgivning.
7
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
De peger på, at eventuel lovgivning bør gå hånd i hånd
med frivillige initiativer.
Det bekræfter mig i, at vi er på rette vej. Men også at vi
ikke er i mål.
Jeg mener, at det er vigtigt at pointere, at problemer med
menneskerettigheder og samfundsansvar udspringer af
komplekse globale udfordringer, der berører en lang
række danske virksomheder, og som hverken lader sig
løse let eller hurtigt, men kræver internationalt samar-
bejde.
Regeringen arbejder for at løfte diskussionen om behovet
for lovpligtig due diligence på EU-niveau.
Det ser ud til at være lykkedes, da EU-Kommissionen er
kommet med en udmelding om, at der kommer et EU-
lovforslag vedrørende due diligence i 2021. Vi ser frem
til at modtage en offentlig høring fra Kommissionen, som
vi forventer kommer i løbet af efteråret.
På europæisk niveau arbejder vi således hen mod et styr-
ket ”smart mix”, hvor der både er fokus på styrkede ind-
satser i forhold til virksomhedernes due diligence og de-
res rapportering. Derudover bliver der i EU arbejdet på at
8
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2. oktober 2020, til erhvervsministeren
fremme en langsigtet tidshorisont i virksomhedernes be-
slutningstagning for at fremme en bæredygtig udvikling.
Som jeg har nævnt ved tidligere lejligheder, er det en pri-
oritet for regeringen, at vi ønsker at fremme virksomhe-
ders arbejde med samfundsansvar
både i Danmark og
globalt.
Jeg tør derfor godt sige, at der er tale om en
”work-in-
progress”
sag, og jeg har virkelig store forventninger til
en styrket samfundsansvarlig erhvervsudvikling på tværs
af landene i hele EU.
Tak for ordet
9