Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2248751_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020 - 31483
GJL
22. september 2020
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 167 fra Peder
Hvelplund (EL) stillet den 27. august 2020 til
udviklingsministeren.
Spørgsmål
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at indsatsen mod
tuberkulose kommer tilbage på sporet efter covid-19 pandemien har sat
indsatsen tilbage i mange lande jf. artiklen
’How COVID-19
is affecting
the global response to AIDS, tuberculosis and
malaria’ bragt den 26.
august 2020 på hjemmesiden ’Friends of the Global Fight Against AIDS,
Tuberculosis and Malaria, link: https://www.theglobalfight.org/covid-
aids-tb-malaria/?
Svar
COVID-19-pandemiens negative konsekvenser for bekæmpelse og
behandling af andre sygdomme giver anledning til dyb bekymring. Det er
afgørende, at vi i kampen mod COVID-19 ikke taber hidtidige fremskridt
inden for sygdomme som tuberkulose, malaria, HIV/AIDS og polio på
gulvet. Regeringen har derfor i forbindelse med de to COVID-19-
hjælpepakker bl.a. sikret ekstraordinære bidrag til organisationer, der
arbejder med bekæmpelse af COVID-19 og andre sygdomme i
udviklingslandene.
WHO spiller en nøglerolle i at sikre en koordineret, global indsats for at
fremme sundhedssituationen i verden og beskytte mod sygdomme,
herunder også tuberkulose. Danmark har i 2020 samlet set givet et
ekstraordinært bidrag på 108 mio. kr. til organisationens COVID-19-
indsats. De ekstra midler bidrager bl.a. til at afbøde afledte affekter af
COVID-19 og styrke udviklingslandenes pandemiberedskab, herunder ift.
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 167: MFU spm. om indsatsen mod tuberkulose efter covid-19 har sat indsatsen tilbage i mange lande, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
smitsomme sygdomme som tuberkulose.
For at styrke WHO’s fremtidige
sundhedsindsats
i
udviklingslandene
lægger
regeringen
i
finanslovsforslaget for 2021 op til en fordobling af det årlige frivillige
kernebidrag til WHO fra 35 til 70 mio. kr. fra 2021.
Danmark støtter desuden indsatsen mod tuberkulose direkte gennem Den
Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria. Fonden
spiller en vigtig rolle ift. at yde vejledning og støtte til regeringer omkring
afbødning af pandemiens konsekvenser for indsatsen mod tuberkulose,
HIV/AIDS og malaria. I efteråret 2019 gav Danmark tilsagn om 350 mio.
kr. til genopfyldning af fonden for årene 2020-2022, en stigning på 50 mio.
kr. i forhold til den forgående treårsperiode.
Vacciner er en hjørnesten i indsatsen for at styrke folkesundheden globalt
og i at reducere presset på nationale sundhedssystemer. Danmark har
derfor i 2020 støttet vaccinealliancen Gavi, som sikrer forsyning af
vacciner til udviklingslande, herunder imod tuberkulose, med et toårigt
bidrag på i alt 50 mio. kr. Det vil bidrage til, at Gavi kan fortsætte deres
vigtige arbejde under COVID-19-krisen, særligt i Afrika.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn