URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. august 2020 om kakaobønder i Elfenbenskysten, som leverer kakao til Fairtrade, til erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

25. august 2020

Samråd i URU den 25. august 2020

–

Spørgsmål R stillet efter ønske

fra Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF)

[Indledning]



Tak til Udenrigsudvalget for, at vi kan gøre det på denne

måde og tak også til min kollega udviklingsministeren for

det engagerede indlæg forud for det her. Det er et vigtig

emne, vi kigger på omkring Danwatch’s

undersøgelse af

kakaobønders forhold på Elfenbenskysten.



Derfor får jeg også lyst til at starte med at sige, at arbejds-

tagerforhold både herhjemme men også rundt om i verden

det selvfølgelig også er noget, der ligger mig meget på

sinde som socialdemokratisk minister. Og det er selvføl-

gelig fuldstændig uacceptabelt, hvis der er børn, som lider

nød i produktionen af kakao.



Så lad mig helt generelt bare starte med at slå fast, at an-

svarlighed er og det skal også være en del af danske virk-

somheders kerneforretning.



Danske virksomheder har i min optik et ansvar for at sikre

orden i eget hus. Det indebærer blandt andet at stille krav

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. august 2020 om kakaobønder i Elfenbenskysten, som leverer kakao til Fairtrade, til erhvervsministeren

til leverandører om fx ordentlige arbejdsforhold

–

eksem-

pelvis i forhold til børnearbejde

–

og også at følge op på,

at kravene rent faktisk bliver efterlevet.



Det skal de, fordi vi - som forbrugere

–

skal kunne have

tillid til, at vores virksomheder handler ansvarligt og er

med til at løse de udfordringer, verden står overfor.

[Ad delspørgsmål 3: Hvordan vil ministrene sikre, at vi kan stole på

Fairtrade-mærket?]



Jeg er så blevet bedt om at svare på

–

i spørgsmål 3

–

hvordan vi kan sikre, at vi også kan stole på fx Fairtrade-

mærket.



Mærkningsordninger som fx Fairtrade-mærket er et

værktøj, som virksomheder kan benytte sig af til at under-

støtte opgaven med at løfte deres samfundsansvar. Mærk-

ningsordningerne signalerer også over for forbrugerne, at

virksomhederne tager deres samfundsansvar alvorligt, og

på den måde kan mærkerne også styrke virksomhedernes

brand.



Så meget desto vigtigere er det selvfølgelig også, at

mærkningsordningerne ikke lover mere, end de kan

holde.



Når det drejer sig om officielle mærker som f.eks. Ø-

mærket og Svanen, så fører Fødevarestyrelsen og Miljø-

styrelsen et særskilt tilsyn med, at de kun må anvendes på

produkter, som også overholder de krav, som er blevet sat

fra myndighedsside.



Når det drejer sig om private mærkningsordninger eller

uafhængige certificeringsordninger som fx Fairtrade-

mærket, så er det ikke underlagt særskilt offentlig kontrol.



Her er det som udgangspunkt op til forbrugerne selv at

tjekke:

Hvem, der er ansvarlig for mærkningsordningen,

hvilke kriterier, der gælder for mærket

og hvem, der kontrollerer brugen af mærket.



Det er nogle informationer ,vi som forbrugere ofte vil

kunne finde på mærkernes hjemmesider.



Men jeg forestiller mig samtidig, at vi allesammen kan

nikke genkendende til, at det som forbruger kan være

svært at holde styr på alle de mærker, man finder på pro-

dukterne på supermarkedshylderne.



Derfor vil jeg også bare som en forbrugeroplysning i dag

nævne, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en for-

brugerguide liggende på deres hjemmeside

www.for-

brug.dk.

Det er en guide, der kan hjælpe forbrugerne med

at finde rundt i mærkningsordningerne, så de aktivt kan

tilvælge de produkter, der lever op til deres præferencer

om fx bæredygtighed, ordentlige arbejdstagerforhold osv.



Derudover har vi allerede i dag regler på plads, der skal

sikre, at vi som forbrugere ikke bliver vildledt og faktisk

kan have tillid til de oplysninger, som de erhvervsdri-

vende giver, fx når de mærker deres produkter.



Fødevarestyrelsen har nemlig mulighed for at føre kon-

trol med et frivilligt, privat mærke, som del af den al-

mindelige fødevarekontrol

–

primært på baggrund af en

forbrugerklage.



Det giver Fødevarestyrelsen mulighed for at undersøge,

om en fødevare lever op til de krav, som er blevet sat af

aktøren bag mærket

–

og altså undersøge, om brugen af

mærket således er vildledende eller ej.



Og vildledende markedsføring er ikke tilladt

–

hverken

med officielle eller med private mærkningsordninger.



Markedsføringslovens § 5 fastslår, at en erhvervsdriven-

des handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysnin-

ger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden

måde vildlede eller kunne forventes at vildlede

–

det man

lidt teknisk kalder

–

gennemsnitsforbrugeren, uanset om

oplysningerne er faktuelt korrekte.



Overtrædes markedsføringslovens vildledningsforbud, så

kan det straffes med bøde

–

med mindre endnu højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.



Jeg kan så afslutningsvist oplyse, at det er Forbrugerom-

budsmanden, der inden for sin prioriteringsadgang fører

tilsyn med, at reglerne i netop markedsføringsloven også

bliver overholdt.



Og med det vil jeg sige tak for ordet.