URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om FN’s initiativ om et globalt forbud på a-våben, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2020-28701

8. september 2020

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 159 fra Christian Juhl (EL)

stillet den 21. august til udenrigsministeren.

Spørgsmål 159

Udenrigsminister Jeppe Kofod nævner ikke med et ord FN’s forslag om

et globalt forbud mod a-våben

i sin kronik ”Lyt til de tavse skrig fra

Hiroshima og Nagasaki” bragt i Politiken den 6. august 2020 på 75-

årsdagen for bomben over Hiroshima. Ministeren bedes redegøre for,

hvorfor han ikke nævner FN’s initiativ om et globalt forbud på a-våben,

når ministeren i kronikken understreger den anspændte globale nukleare

situation, hvor flere internationale traktater om a-våben bliver opsagt af

stormagterne?

Svar

Siden 1970 har den FN-forankrede nukleare ikke-spredningstraktat (NPT)

udgjort hjørnestenen i det internationale samfunds bestræbelser inden for

nuklear nedrustning og ikke-spredning. Traktaten betragtes som

fundamentet i nuklear nedrustning. 191 stater har tilsluttet sig traktaten,

som dermed nyder nær universel tilslutning. De fem anerkendte

atommagter (USA, Rusland, Frankrig, UK og Kina) deltager i traktaten og

er dermed forpligtet til at arbejde for traktatens mål om ikke-spredning og

nedrustning samt respektere traktatens bestemmelser om fredelig

udnyttelse. Det er efter regeringens opfattelse afgørende at værne om

denne fundamentale traktat.

I modsætning til NPT har Traktaten om Forbud mod Atomvåben (Treaty

on the Prohibition of Nuclear Weapons, TPNW), som spørgeren henviser

til, en mere begrænset tilslutning blandt FN-landene og ingen tilslutning

fra atomvåbenstaterne. Traktaten tager endvidere ikke højde for det

faktum, at forpligtelsen til at arbejde for nuklear nedrustning allerede er

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om FN’s initiativ om et globalt forbud på a-våben, til udenrigsministeren

stadfæstet i NPT. Dermed risikerer traktaten om forbud mod atomvåben

at svække NPT og muligheden for at skabe reel fremdrift for nuklear

nedrustning i rammen heraf.

Ønsker man at opnå reelle resultater, der kan begrænse antallet af

atomvåben i verden, er der behov for at indgå i en diplomatisk, konstruktiv

og pragmatisk dialog med de atommagter, som man i sidste ende ønsker

at påvirke. Der er NPT en bedre ramme end TPNW.

Derudover deler Danmark NATO’s politik i forhold til

nukleare våben,

som er i fuld overensstemmelse med NPT.

NATO’s politik indebærer, at

så længe atomvåben eksisterer, vil NATO fortsat være en nuklear Alliance

med nukleare kapaciteter som en integreret del af NATO’s afskrækkelses-

og forsvarsprofil. Det grundlæggende formål med NATO’s nukleare

kapaciteter er at bevare freden og afskrække mod potentiel

udefrakommende tvang eller aggression.

De gældende lofter over antallet af strategiske atomvåben og deres

affyringsplatforme er

–

i overensstemmelse med NPT - aftalt mellem USA

og Rusland i New START-aftalen, som pt. står til at udløbe til februar

næste år. Der er indledt en møderække mellem USA og Rusland i Wien i

den såkaldte ”Strategic Security Dialogue”, blandt andet med henblik på

at imødegå udløbet af New START. I drøftelserne indgår fremtidige

begrænsninger af antallet af atomvåben, hvilke typer af våben, som bør

omfattes af fremtidig regulering, og hvordan også andre atomvåbenstater

kan blive inkluderet i fremtiden. Regeringen håber, at disse bestræbelser

vil føre til ambitiøse resultater på nedrustningsområdet og er parat til at

spille en aktiv, understøttende rolle.

Regeringen vil desuden under den forestående gennemgangskonference

for NPT arbejde for, at denne traktat fastholdes som hjørnestenen i det

internationale samfunds bestræbelser på nedrustning og ikke-spredning af

atomvåben, og dermed kan danne grundlag for faktiske forhandlinger om

nuklear nedrustning. Herunder agter regeringen at støtte aktivt op om det

såkaldte Stockholm-initiativ, der opregner en række gennemførlige skridt,

som vil styrke NPT og i praksis vil reducere risikoen for brug af atom-

våben. Ud over en opfordring til atommagterne om at forhandle om

reduktioner i deres arsenaler opfordrer initiativet eksempelvis til stop for

atomprøvesprængninger og stop for produktion af materiale til brug i

atomvåben. Desuden nævnes større åbenhed om atomvåbenarsenalerne

og reduktioner i arsenalerne samt en række tillidsskabende tiltag, som vil

kunne mindske risikoen for fejl og misforståelser.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om FN’s initiativ om et globalt forbud på a-våben, til udenrigsministeren

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod