Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2244469_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-27668
GJL
28. august 2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 158 fra Ulla Tørnæs (V)
stillet den 12. august 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har den 12. august stillet følgende
spørgsmål nr. 158 (Alm. del) til ministeren for udviklingssamarbejde, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ulla Tørnæs (V).
Spørgsmål
Vil ministeren, i lyset af at 710 millioner børn i udviklingslandene ikke kan
komme i skole på grund af covid-19, sikre, at Danmark opretholder sit
niveau af bidrag til børns skolegang i udviklingslande, blandt andet
igennem The Global Partnership for Education (GPE) og Education
Cannot Wait (ECW)?
Svar
Lad mig indledningsvist understrege, at jeg tillægger uddannelse - og
særligt pigers uddannelse - stor vægt. Danmark opretholder derfor også sit
finansieringsniveau for GPE og ECW. Jeg har med stor bekymring fulgt
den nuværende situation med langvarige afbrydelser af skolegangen i store
dele af verden som følge af COVID-19. Dette kan have alvorlige
langvarige konsekvenser
særligt for nogle af de mest sårbare grupper af
børn såsom piger og flygtninge, fordrevne og migranter. Derfor var jeg
også tidligt i dialog med de centrale dansk-støttede partnere på
uddannelsesområdet om deres respons og behov.
Danmark bidrager årligt med 300 millioner til Global Partnership for
Education (GPE) og med 250 millioner til Education Cannot Wait (ECW)
over en fireårig periode (2019-2022). For at imødekomme det akutte
behov for støtte til uddannelsessektoren opstået som konsekvens af
COVID-19 krisen, har Danmark fremrykket et nyt bidrag til Global
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om Danmark opretholder sit niveau af bidrag til børns skolegang i udviklingslandene, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Partnership for Education på 100 millioner fra 2021 til 2020. GPE har
dermed modtaget 400 millioner i 2020. Derudover har Danmark
fremrykket en udbetaling til ECW på 100 mio. kr., som ellers først var
planlagt i 2021. Derved har Danmark stillet det fulde tilsagnsbeløb på 250
millioner over fire år til rådighed for ECW for at opretholde skolegang i
humanitære situationer og konflikter. Således opretholdes det planlagte
niveau for finansiering til børns skolegang i udviklingslande. I forbindelse
med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2021 vil det fremgå i detaljer,
hvordan regeringen planlægger at støtte uddannelse i de kommende år.
Med venlig hilsen
Rasmus Prehn