BUDSKABER til brug for udenrigsministeren
Samråd K-P
–
vedr. våbeneksport til FAE
Enhed:
Sikkerhedspolitik (SP) og
Mellemøsten og Nordaf-
rika (MENA)
Dato:
11-06-2020
Sagsnummer:
2020-19680
DET TALTE ORD GÆLDER
Budskaber
Tak for ordet.
Tak til Udenrigsudvalget for indkaldelsen til dette samråd om ek-
sport af våben og militært udstyr samt dual use produkter til de
Forenede Arabiske Emirater.
Jeg vil gerne starte med at slå min holdning, som dansk udenrigs-
minister helt fast:
Der skal ikke eksporteres våben og militært udstyr fra Danmark til
hverken FAE eller for den sags skyld Saudi-Arabien, som risikerer
at blive anvendt i Yemen-konflikten.
Krigen i Yemen har stået på i mere end 5 år nu, og betegnes af FN
som verdens største humanitære krise. Skiftende danske regeringer
har derfor gennem hele konflikten støttet de FN-ledede forhandlin-
ger for at opnå en politisk løsning.