INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Åbent samråd i URU den 12. juni 2020
–
Spørgsmål om eksport af
dual-use produkter
Spørgsmål K - stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL)
Vil ministeren redegøre for, hvordan det har været muligt for det danske
firma Terma at eksportere udstyr til De Forenede Arabiske Emiraters krigs-
skibe og bombefly, der er brugt i krigen og blokaden mod Yemen?
[Indledning (erhvervsministeren)]
Tak for invitationen til dette samråd. Vi har fået en række
spørgsmål vedr. eksporten af udstyr til De Forenede Ara-
biske Emirater, og både udenrigsministeren og jeg er her
i dag, da det dækker begge vores områder.
Jeg vil starte med at bemærke, at eksportkontrolområdet
dækker over to ting. Dels eksport af såkaldte dual-use
produkter, dvs. produkter der både kan anvendes civilt og
militært, dels eksport af egentlige våben og militært ud-
styr.
Myndighedsansvaret er tilsvarende opdelt således, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed for eksportkon-
trol med dual-use produkter, mens Rigspolitiet varetager
eksportkontrollen med våben.