URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. juni 2020 om våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Åbent samråd i URU den 12. juni 2020

–

Spørgsmål om eksport af

dual-use produkter

Spørgsmål K - stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL)

Vil ministeren redegøre for, hvordan det har været muligt for det danske

firma Terma at eksportere udstyr til De Forenede Arabiske Emiraters krigs-

skibe og bombefly, der er brugt i krigen og blokaden mod Yemen?

[Indledning (erhvervsministeren)]



Tak for invitationen til dette samråd. Vi har fået en række

spørgsmål vedr. eksporten af udstyr til De Forenede Ara-

biske Emirater, og både udenrigsministeren og jeg er her

i dag, da det dækker begge vores områder.



Jeg vil starte med at bemærke, at eksportkontrolområdet

dækker over to ting. Dels eksport af såkaldte dual-use

produkter, dvs. produkter der både kan anvendes civilt og

militært, dels eksport af egentlige våben og militært ud-

styr.



Myndighedsansvaret er tilsvarende opdelt således, at Er-

hvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed for eksportkon-

trol med dual-use produkter, mens Rigspolitiet varetager

eksportkontrollen med våben.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 12. juni 2020 om våbeneksport til De Forenede Arabiske Emirater, til erhvervsministeren



Jeg vil derfor redegøre for den del af spørgsmålene, der

vedrører eksport af udstyr, som fx radarsystemet, til krigs-

skibe i De Forenede Arabiske Emirater, som vedrører

dual-use området.



Efterfølgende vil jeg overlade ordet til udenrigsministe-

ren til besvarelse af spørgsmålet for så vidt angår ekspor-

ten til militære fly.



For så vidt angår eksportkontrol med dual-use produkter,

reguleres dette gennem en EU-forordning. Formålet med

kontrollen er at forhindre, at produkter eksporteres til

uønskede formål i tredjelande.



EU-forordningen indeholder den såkaldte kontrolliste

over produkter, der altid kræver en tilladelse, når de ek-

sporteres ud af EU.



Det følger af EU-reglerne, at det er eksportørens eget an-

svar at vurdere, om deres produkt lever op til de tekniske

krav i kontrollisten. Når det er tilfældet, skal der ansøges

om en eksporttilladelse.



I nogle tilfælde er der dog også krav om, at eksportøren

skal indhente eksporttilladelse til dual-use produkter, der

ikke er opført i kontrollisten. Det gælder, hvis eksporten

falder ind under de såkaldte catch-all bestemmelser.



Ifølge catch-all bestemmelserne, kræves der tilladelse til

eksport af ikke-listede dual-use produkter, hvis eksportø-

ren har kendskab til, at produkterne skal anvendes i for-

bindelse med masseødelæggelsesvåben og/eller til mili-

tær anvendelse i et land, der er omfattet af våbenembargo.



Som jeg nævnte, er det eksportørens eget ansvar at vur-

dere, om deres produkter er omfattet af dual-use eksport-

kontrolreglerne.



Der kan dog være tilfælde, hvor eksportørerne fx er i tvivl

om deres produkt er omfattet af reglerne. Derfor er det i

Danmark muligt at få myndighedernes hjælp til en teknisk

vurdering.



Erhvervsstyrelsen har ikke selv denne tekniske eksper-

tise, og har derfor som fast praksis igennem længere tid

benyttet sig af tekniske eksperter hos Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det er således disse tekni-

ske eksperter, som foretager de tekniske vurderinger.



I den konkrete sag bad Terma primo maj 2020 Erhvervs-

styrelsen om at få foretaget en teknisk vurdering af radar-

systemet SCANTER 2001. Erhvervsstyrelsen sendte

denne anmodning videre til Forsvarsministeriets Mate-

riel- og Indkøbsstyrelse.



Af Termas anmodning om teknisk vurdering fremgik der

ikke information om slutbruger, eller hvad produktet

skulle anvendes til.



Resultatet af den tekniske vurdering blev formidlet af Er-

hvervsstyrelsen til Terma medio maj. Terma har i forbin-

delse med pressedækningen af sagen delt den tekniske

vurdering, hvoraf det rigtig nok fremgår, at det omtalte

radarsystem ikke var omfattet af kontrollisten.



Dog fremgik det også klart af den tekniske vurdering, at

det konkrete produkt kunne være omfattet af catch-all be-

stemmelserne.



Af eksportkontrolreglerne fremgår det, at hvis en ekspor-

tør er bekendt med, at deres produkt kan være omfattet af

catch-all bestemmelserne, er de forpligtet at meddele

dette til den ansvarlige myndighed med henblik på afgø-

relse af, om der kræves tilladelse til eksporten.



Selvom denne oplysning fremgik af vurderingen, har

Terma ikke efter den tekniske vurdering ansøgt om ek-

sporttilladelse til produktet. Erhvervsstyrelsen har derfor

ikke haft lejlighed til at tage stilling til den konkrete ek-

sport af radarsystemet.



Erhvervsstyrelsen har derfor ikke modtaget en ansøgning

om tilladelse til eksport og ikke truffet afgørelse i denne

sag.



Jeg har fra Erhvervsstyrelsen fået oplyst, at styrelsen i den

konkrete sag først via medierne blev bekendt med, at der

muligvis har foregået en eksport af det omtalte radarsy-

stem fra virksomheden Terma til De Forenede Arabiske

Emirater med endelig militær anvendelse i Yemen.



Erhvervsstyrelsen har således ikke været bekendt med at

eksporten af det føromtalte radarsystem skulle gå til den

pågældende slutbruger til militær anvendelse i Yemen,

før sagen bliver bragt i medierne.



I det lys har Erhvervsstyrelsen indledt en undersøgelse af

den konkrete sag. Undersøgelsen har til hensigt at afklare,

om eksportkontrolreglerne på dual-use området er blevet

overtrådt. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen bedt

Terma om en redegørelse i sagen.

Spørgsmål L

–

stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL)

Er ministrene enige i, at der skal strammes op i lovgivningen, således det

sikres, at danske virksomheder ikke kan eksportere våben eller udstyr til

lande, der krænker menneskerettighederne og begår krigsforbrydelser?



Nu vil jeg besvare spørgsmålene om, hvorvidt der er be-

hov for at stramme lovgivningen.



Erhvervsstyrelsen er ansvarlig myndighed alene for ek-

sportkontrollen af dual-use produkter, mens eksport af vå-

ben kontrolleres af Rigspolitiet [som Justitsministeren er

ansvarlig for].



Som jeg allerede har nævnt reguleres dual-use produkter

gennem EU’s

dual-use forordning.



Der forhandles på nuværende tidspunkt i EU om en opda-

tering af dual-use forordningen. Under disse forhandlin-

ger har vi fra dansk side konsekvent arbejdet for at styrke

hensynet til menneskerettigheder i forordningen.



Vi har bl.a. argumenteret for yderligere kontrol med cy-

berovervågningsprodukter, som kan anvendes til kræn-

kelse af menneskerettighederne.



Vi har ligeledes arbejdet for at få skrevet hensynet til

menneskerettigheder mere eksplicit ind i de kriterier, der

skal tages hensyn til, når myndighederne skal tage stilling

til en konkret eksportansøgning.



Derudover har Danmark også i forhandlingerne arbejdet

for øget transparens og åbenhed i forhold til de tilladelser,

der udstedes i EU landene, så man på tværs af EU kan få

større indsigt i, hvilke eksporter, der tillades. På den måde

kan man i højere grad sikre, at alle EU-lande implemen-

terer eksportkontrollen på ens vis.



Status på forhandlingerne er, at de pt forhandles i trilog

–

dvs. mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rå-

det. Det er således forhåbningen, at der snarest kan opnås

enighed om opdaterede regler på området.



Jeg anerkender, at der kan være risiko for tilfælde, hvor

danske virksomheder ikke ansøger om eksporttilladelse,

selvom dette kræves i henhold til dual-use forordningen.

I så fald vil der være tale om en overtrædelse af reglerne,

som kan medføre straf i form af bøde eller fængsel i op til

to år eller seks år under skærpende omstændigheder.

Spørgsmål O

–

stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Vil ministeren vurdere, hvad det vil betyde for de militære konflikter i re-

gionen, herunder den danske våbeneksport, hvis "dual-use"-begrebet udvi-

des?



Der er også blevet spurgt til, hvorvidt der er behov for at

udvide dual-use begrebet.



Som allerede nævnt dækker begrebet

”dual-use”

over

produkter med både civil og militær anvendelse

–

der er

altså ikke tale om våben, som reguleres under et andet re-

gelgrundlag.



Regelgrundlaget for dual-use eksportkontrol i Danmark

er, som nævnt,

EU’s

dual-use forordning.



Når der spørges ind til en udvidelse af dual-use begrebet

forstår jeg det som et spørgsmål om udvidelse af kontrol-

len med dual-use produkter

–

altså tilføjelse af produkter

til

EU’s kontrolliste for dual-use

produkter.



Jeg vil derfor kort ridse op, hvordan produkter tilføjes til

denne liste.



EU’s kontrolliste er baseret på beslutninger, der træffes i

de fire globale eksportkontrolregimer for henholdsvis

missil-teknologi, nuklear teknologi, kemiske og biologi-

ske teknologier samt konventionelle våben og dual-use

teknologier.



Ca. 40 lande, herunder næsten alle EU-landene, deltager

i de fire regimer, hvor tilføjelser og ændringer af produk-

ter til regimernes respektive kontrollister drøftes og god-

kendes med enstemmighed.



EU’s

kontrolliste opdateres cirka en gang om året på bag-

grund af drøftelser i disse regimer. Det vil sige, at tilføjel-

ser af produkter til kontrollisten i EU kræver, at et eller

flere medlemslande stiller et forslag i det relevante glo-

bale eksportkontrolregime.



Hvis der kan opnås konsensus om kontrollen i dette re-

gime, vil produktet blive tilføjet til regimets kontrolliste

og derefter EU’s kontrolliste.



Derudover er der i forbindelse med forhandlingerne af op-

dateringen af dual-use forordningen også forhandlinger

om en selvstændig EU-kontrolliste over cyberovervåg-

ningsudstyr.



En selvstændig EU kontrolliste vil umiddelbart kunne op-

dateres hurtigere end de globale kontrolister. Fra dansk

side har vi støttet selvstændige EU-kontrollister, hvis det

ikke er muligt at opnå konsensus i pågældende globale

eksportkontrolregime.

[Behovet for kontrol af nye produkter]



For at sikre en effektiv stopper for, at dual-use produkter

falder i de forkerte hænder skal ny kontrol på området

som udgangspunkt ske via EU eller de globale kontrolre-

gimer.



Kontrollen får langt større effekt på den måde. Internati-

onale regler sikrer nemlig, at virksomhederne ikke bare

kan flytte deres produktion til et andet land med en min-

dre restriktiv linje, fordi landene forpligter sig til at kon-

trollere de samme produkter.



Samtidig skaber internationale regler ensartede konkur-

rencevilkår, så europæiske og danske virksomheder ikke

stilles dårligere end virksomheder fra fx USA og Japan.



Derfor foretrækker regeringen også, at hvis der skal ind-

føres ny kontrol på området skal det ske via EU eller de

globale eksportkontrolregimer.



Som allerede nævnt arbejder regeringen allerede for, at

opdateringen af dual-use forordningen sikrer en styrket

kontrol med produkter, der kan anvendes til at krænke

menneskerettighederne [som fx cyber overvågningsud-

styr]. Vi vil fortsætte med denne indsats selvom forhand-

lingerne er i trilog.

[Muligheden for national kontrol]



Dog giver dual-use forordningen mulighed for, at det en-

kelte medlemsland kan indføre nationale kontrolforan-

staltninger med dual-use produkter, der ikke fremgår af

kontrollisten, men som har betydning for den offentlige

sikkerhed eller menneskerettighederne.



Nogle EU-lande bl.a. Tyskland og Holland har i de senere

år anvendt denne mulighed og har indført forskellige na-

tionale kontrolforanstaltninger. Dog har ingen andre nor-

diske lande indført sådanne nationale regelsæt.

Spørgsmål P

–

stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Vil ministeren redegøre for, hvordan Erhvervsstyrelsen har kunnet give det

danske firma Terma tilladelse til at eksportere og vedligeholde et radarna-

vigationssystem på et krigsskib fra De Forenede Arabiske Emirater, på

trods af at Udenrigsministeriet i november 2018 udstedte en våbenembargo

mod netop De Forenede Arabiske Emirater?



Til slut vil jeg igen blot gentage, at Erhvervsstyrelsen op-

lyser, at man ikke har modtaget en ansøgning fra Terma

vedr. eksport af den konkrete radar, og at Erhvervsstyrel-

sen ikke har udstedt en tilladelse til eksport af Termas ra-

darsystem SCANTER 2001.



Der er alene foretaget en teknisk vurdering af det pågæl-

dende produkt

–

og ikke en eksportansøgning. I forbin-

delse med den tekniske vurdering blev styrelsen ikke op-

lyst om en eventuel slutbruger eller hvad produktet even-

tuelt skulle anvendes til.



Udenrigsministeriet bliver ikke inddraget i tekniske vur-

deringer, men bliver inddraget i konkrete eksportansøg-

ning, hvor der er udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn.



Som tidligere nævnt er Erhvervsstyrelsen i færd med at

undersøge, hvorvidt der kan have været tale om en over-

trædelse af eksportkontrolreglerne på dual-use området

fordi der ikke blev indgivet en ansøgning om eksporttil-

ladelse.



Tak for ordet.