URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål H om, hvordan Danmark og den danske ambas-

sade i Colombia forsøger at bakke op om implementeringen af freds-

aftalen i Colombia.

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

ALO

Dato:

26. maj 2020

Sag:

2020-18120

Tak for muligheden for at svare på spørgsmål om, hvordan Dan-

mark og den danske ambassade i Colombia forsøger at bakke op

om implementeringen af fredsaftalen i Colombia.

Jeg vil svare på de tre underspørgsmål enkeltvis.

[Svar på spørgsmål 1]

Første spørgsmål lyder:

Hvordan arbejder Danmark for at påvirke

de colombianske myndigheder til at garantere overholdelse og im-

plementering af fredsaftalen?

Det er nu 3�½ år siden, at Colombias daværende regering og den

største guerillagruppe FARC indgik en historisk fredsaftale den 24.

november 2016. Det er generelt vurderingen, at implementeringen

af fredsaftalen har været ujævn, og situationen for især menneske-

rettighedsforkæmpere fortsat er meget bekymrende. COVID-19

har vanskeliggjort situationen i mange tidligere konfliktområder

og forværret sikkerhedssituationen og samtidig skabt nye udfor-

dringer ift. reintegration af FARC medlemmer.

Der blev ellers med fredsaftalen i 2016 skabt en unik mulighed for

fred i Colombia. Konflikten havde på det tidspunkt varet over 5

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

årtier (siden 1964) og medført mere end 260.000 dræbte og milli-

onvis af internt fordrevne personer. Ifølge UNHCR har Colombia

stadig ca. 8 mio. internt fordrevne (2019).

Konkret betød aftalen, at ca. 13.000 mand fra FARC skulle ned-

lægge våbnene og integreres i samfundet. Samtidig blev der opret-

tet en fredsdomstol, der skulle dømme de mange involverede, både

guerillasoldater og medlemmer af hæren, der havde begået brud på

menneskerettighederne under konflikten. Der blev også nedsat en

Sandhedskommission med det formål at nå frem til en fælles for-

ståelse af, hvad der var foregået under de mange års væbnede kon-

flikt. Endelig omfattede aftalen også jordreformer samt reformer

med sigte på bredere politisk deltagelse.

På nogle områder er der sket betydelige fremskridt

–

det gælder

afvæbningen og integration af tidligere FARC-soldater. Langt stør-

stedelen af FARC-medlemmerne har afleveret våbnene. Der er

desuden sket fremskridt i den økonomiske integration, og FARC

er blevet til et politisk parti.

FN’s Højkommisær for Menneskeret-

tigheder har således i hendes seneste rapport fra 26. februar 2020

anerkendt de tiltag, som den colombianske regering har taget i for-

hold til at fremme reintegrationen af ex-FARC kombattanter i sam-

fundet.

På andre områder har gennemførelsen af aftalen desværre været

mindre succesfuld. Det drejer sig især om jordreformen. Den hi-

storisk skæve jordfordeling i Colombia er fortsat omdiskuteret, og

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

det har ikke været muligt at få Kongressen til at godkende hverken

jord- eller landbrugsreformer.

På trods af den ujævne implementering og ikke mindst udfordrin-

gerne, er der fortsat bred støtte fra det internationale samfund til

fredsaftalen

–

ikke mindst fra FN og EU.

FN’s

Generalsekretær udpegede efter fredsaftalen en specialrepræ-

sentant, der leder

FN’s Verifikationsmission

på ca. 450 personer

til at monitorere fredsprocessen og især integrationen af FARC i

civilsamfundet. Hver tredje måned aflægger specialrepræsentanten

(Carlos Ruiz Massieu)

rapport for FN’s Sikkerhedsråd.

Sidste år

var repræsentanter for Sikkerhedsrådet på besøg i Colombia og er-

klærede i den anledning fuld opbakning til fredsaftalen. Herudover

har FN oprettet en speciel fredsfond med bidrag fra over 20 dono-

rer på 145 mio. USD.

EU er også stærkt engageret i støtte til fredsaftalen blandt andet

med en specialrepræsentant Eamon Gilmore og med en fredsfond,

der får støtte fra mange EU-lande. Fonden støtter blandt andet re-

integration af tidligere FARC-medlemmer, fredsdomstolen og

sandhedskommissionen. EU har i 2019 besluttet at forlænge fon-

den med ydereligere 4 år. Fonden har i sin første treårige periode

haft et budget på 125 millioner Euro. Det er de hårdest konflikt-

ramte områder, der prioriteres, og hvor lokaludvikling gennem år-

tier har været så godt som fraværende. Derfor sætter man nu ind

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

med en bred vifte af lokale projekter indenfor sundhed, uddannelse

og indkomstskabende aktiviteter.

I forhold til det danske engagement i fredsprocessen er det min

klare vurdering, at det er gennem EU, at vi bedst kan påvirke im-

plementeringen af fredsaftalen mellem FARC og regeringen.

Konkret har Danmark, EU-delegationen og EU-landene i Colom-

bia over de sidste tre år styrket opbakningen til fredsaftalernes im-

plementering på flere måder:

1) Der er jævnlige højniveaumøder mellem EU ambassadø-

rerne og den colombianske regering. Ved det seneste møde

med Præsident Duque i januar 2020, blev den alvorlige men-

neskerettighedssituation samt udfordringerne i implemente-

ringen af fredsaftalerne rejst.

2) Der er fælles EU-besøg til udsatte regioner, hvor sociale le-

dere er truet og derved i risiko. Der afholdes møder med de

sociale ledere, lokale civile og militære myndigheder samt

øvrige civilsamfundsrepræsentanter.

3) Der gennemføres en fælles menneskerettighedskampagne

mellem EU-delegationen og flere medlemslande, herunder

Danmark. I forbindelse med kampagnen har hver deltagende

ambassade - også den danske ambassade -

”adopteret” en lo-

kalorganisation, en lokal leder eller menneskerettighedsfor-

kæmper for at bidrage med større synliggørelse af arbejdet

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

og personerne i forsøg på at mindske trusler og overgreb.

Den danske ambassade stod således sidste år for et menne-

skerettighedsarrangement i september i Bogotá.

4) Endelig har EU både en årlig politisk dialog og en årlig men-

neskerettighedsdialog med Colombia, hvor en række temaer

drøftes på ministerniveau. Seneste dialogmøde vedr. menne-

skerettigheder fandt sted d. 8. april 2019 i Bogotá.

Lad mig afslutningsvis også nævne dansk udviklingsbistand til Co-

lombia. Colombia modtager ikke direkte midler fra Udenrigsmini-

steriet til implementering af fredsprocessen, men Udenrigsministe-

riet støtter flere danske

NGO’er,

der er til stede i Colombia, og som

gennemfører aktiviteter, der støtter op om fredsprocessen.

En af de strategiske samarbejdsaftaler er med arbejdsmarkedskon-

sortiet mellem Dansk Industri, Ulandssekretariatet og 3F, som blev

etableret i 2018 og hvis hovedformål er at bidrage til styrkelse af

den sociale dialog på arbejdsmarkedet i Colombia. 3F åbnede i øv-

rigt i år et kontor i Bogotá. Desuden har Oxfam-Ibis, Red Barnet,

Dignity og Dansk Flygtningehjælp projekter i Colombia. Endelig

støtter Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) en colom-

biansk organisation, der bidrager til at implementere fredsaftalen

og fremme politiske deltagelse. Det er som bekendt Enhedslisten,

der implementerer projektet.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

[Svar på spørgsmål 2]

Andet spørgsmål lyder:

Hvordan vil Danmark sikre, at den colom-

bianske regering tager ansvar for at garantere sikkerhed for men-

neskerettighedsaktivister og sociale ledere, hvoraf mere end 300

er blevet dræbt siden fredsaftalen blev underskrevet?

Desværre viser statistikken, at trusler, intimidering og drab er sti-

gende i en række tidligere konfliktområder i Colombia. Jeg er dybt

bekymret over de fortsat mange drab på sociale ledere og menne-

skerettighedsaktivister. Ifølge OHCHR er der, som nævnt indled-

ningsvist i spørgsmålet, blevet dræbt mere end 300 menneskeret-

tighedsaktivister og sociale ledere siden fredsaftalens indgåelse.

Alene i 2019 blev 108 personer dræbt. Det er mere end dobbelt så

mange som i 2018. Ifølge FN’s

verifikationsmission

er der under

COVID-19 krisen indtil nu blevet dræbt 32 sociale ledere.

Hertil kommer drab på næsten 200 FARC-medlemmer siden freds-

aftalen. 24 FARC-medlemer er blevet dræbt i 2020.

FN’s Højkommisær

for Menneskerettigheder bekræfter, at mange

af disse mord er begået af ulovlige væbnede grupper, kriminelle

organisationer og deres støttenetværk. Staten har endnu ikke gen-

etableret kontrol med store dele af de territorier, der blev rømmet

af FARC guerillaen, da de nedlagde våbnene. Væbnede grupper

som ELN (National Liberation Army), der modsat FARC ikke har

nedlagt våbnene, og forskellige kriminelle netværk har udfyldt det

vakuum, som FARC efterlod

–

med kamp om kontrol med land-

områder i flere afsidesliggende regioner.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

De mange drab sker på trods af statslige beskyttelsesprogrammer,

for både menneskerettighedsforkæmpere og ex-FARC medlem-

mer.

Vi forsøger gennem EU at præge udviklingen. Senest i forbindelse

med et møde i

FN’s

Menneskerettighedsråd den 27. februar 2020 i

Geneve opfordrede EU den colombianske regering til at gøre

endnu mere for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere og ex-

FARC-medlemmer. Lokalt i Bogota deltager den danske ambas-

sade aktivt i EU-møder med regeringen, og EU har som bekendt

en politisk dialog, hvor menneskerettighederne drøftes.

[Svar på spørgsmål 3]

Tredje spørgsmål lyder:

Hvad er status for den mekanisme, der

skal sikre overholdelse af menneskerettigheder

i EU’s handelsaf-

tale med Colombia?

Generelle menneskerettighedsaspekter drøftes i den bilaterale EU-

Colombia menneskerettighedsdialog. Handelsaftalen indeholder

mere specifikke bestemmelser om arbejdstagerrettigheder og

ILO’s konventioner.

Handelsaftalen, som også omfatter Peru og Ecuador, er derfor med

til at styrke dialogen med de tre lande om arbejdstagerrettigheder,

som særligt i Colombia er udfordret. Vi har som sagt desværre set

alt for mange overgreb og drab på menneskerettighedsaktivister og

sociale ledere.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

Med handelsaftalen kan vi lægge pres på Colombia for at forbedre

situationen. Det sker med indspil fra de rådgivende grupper, som

er etableret under aftalen, og som uafhængige colombianske civil-

samfundsorganisationer deltager i.

Det var blandt andet på den baggrund, at EU ved det seneste dia-

logmøde i oktober 2019 igen lagde pres på Colombias regering,

som forsikrede, at man vil prioritere bekæmpelse af overgrebene.

Fra dansk side vil vi selvfølgelig fortsat arbejde for, at EU holder

Colombia fast på forpligtelserne.

Men selv om vi holder fast og presser på, er det jo ikke sikkert, at

forholdene forbedres så hurtigt og så effektivt, som vi ønsker det.

Som vi har set i forbindelse med EU’s handelsaftale med Sydko-

rea, tager ting tid. Dybest set er spørgsmålet vel, om man tror på

stokkemetoden i form af sanktioner, eller om man tror på dialog og

samarbejde som vejen frem.

Fra dansk side har vi støttet dialogens vej

–

en tilgang som jo også

danske fagforeninger tilslutter sig. Men jeg medgiver, at der nok

kan gøres mere.

Netop derfor lancerede jeg i oktober 2019 Forum for fair og bære-

dygtig handelspolitik, hvor vores erhvervsorganisationer, fagfor-

eninger og repræsentanter for civilsamfundet blandt andet diskute-

rer, hvordan EU’s handelspolitik mest effektivt kan

bidrage til at

fremme arbejdstagerrettigheder rundt om i verden.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 29. maj 2020 om implementering af fredsaftalen i Colombia, til udenrigsministeren

***

Afslutningsvis vil jeg igen understrege, at fredsaftalen fra 2016 på

trods af mange udfordringer var historisk og helt afgørende for

fremskridt i landet. Der er som sagt taget en række positive skridt,

men 108 dræbte menneskerettighedsforkæmpere og sociale ledere

i 2019 og fortsat mange drab i 2020 viser tydeligt, at der er lang

vej endnu.

Det er først og fremmest gennem EU, at Danmark kan og skal gøre

sin stemme gældende. Her taler vi med større vægt. Den danske

ambassade i Bogota har derfor sammen med EU jævnlige møder

med Colombias regering og andre relevante statslige myndigheder

samt FN-organisationer, og det colombianske civilsamfund. På

disse møder tager vi løbende drab på menneskerettighedsforkæm-

pere og sociale ledere op med den colombianske regering, der op-

fordres til at styrke beskyttelsen af særligt udsatte. I den sammen-

hæng opfordres den colombianske regering også til at intensivere

indsatsen for at implementere de øvrige elementer i fredsaftalen.

Jeg tror og håber, at vi gennem fortsat dialog med og pres på den

columbianske regering kan få vendt udviklingen i en mere positiv

retning.

ALO og HPA