URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. maj 2020 om USAs hjælpepakke til Grønland og stormagtsrivalisering i Arktis, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål J om

USA’s hjælpepakke til Grønland og stormag-

ternes rivalisering i Grønland og Arktis, herunder fastholdelsen af

principperne i Ilulissat-erklæringen i regionen.

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

ANA

Dato:

12-05-2020

Tak til spørgeren for et både meget aktuelt og vigtigt samråds-

spørgsmål, der i øvrigt ligger fint i forlængelse af den netop af-

holdte tekniske gennemgang i Grønlandsudvalget om det ameri-

kanske engagement i Grønland. [Det er også emner der blev drøftet

i Det Udenrigspolitiske Nævn i går].

Lad mig starte med at slå fast at Arktis er en central prioritet i Kon-

gerigets udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik.

[Stormagternes rivalisering i Grønland og Arktis]

Jeg er enig med spørgeren i at den globale interesse for Arktis og

Grønland er steget. Internationale samarbejdspartnere, herunder

ikke mindst stormagterne, har øget deres fokus på regionen.

Vi oplever stigende globale spændinger, og konsekvenserne heraf

kan også mærkes i Arktis.

Det er en udvikling, som vi i rigsfællesskabet løbende må forholde

os til. Og vi arbejder utrætteligt for at præge udviklingen i den ret-

ning vi ønsker.

URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. maj 2020 om USAs hjælpepakke til Grønland og stormagtsrivalisering i Arktis, til udenrigsministeren

Vi ønsker et fredeligt og kontruktivt internationalt samarbejde om

Arktis til gavn for de mennesker, der bor i Arktis og for de afgø-

rende økosystemer i Arktis.

Vi lægger afgørende vægt på, sammen med Naalakkersuisut, at

sikre, at interessen for Grønland kommer Grønland og det grøn-

landske folk til gode. Det kræver en god forståelse for den udvik-

ling, der foregår, og et tæt og respektfuldt samarbejde internt i rigs-

fællesskabet

–

og det har vi.

For mig sidder det

–

som det også skal

–

på rygraden hele tiden at

være opmærksom på de geopolitiske dagsordener i Arktis. Jeg og

mine kolleger i Nuuk navigerer dagligt i det vanskelige farvand.

Det er i den forbindelse helt afgørende, at vi forholder os til den

virkelighed, vi ser. De amerikanske, russiske og kinesiske positio-

ner omkring Arktis er i de senere måneder og år blevet trukket hår-

dere op.

Vi ser, at Rusland styrker sine militære kapaciteter i Arktis og er i

færd med at konsolidere sin militære stilling langs Ruslands nord-

lige flanke, herunder langs Nordøstpassagen. Udbygningen er pri-

mært defensiv, men rummer i stigende grad også elementer, der

kan anvendes offensivt.

Vi ser også et Kina, der i forhold til Arktis søger adgang til arktiske

ressourcer, sø-ruter og øget indflydelse på arktiske anliggender.

USA styrker sit fokus på Arktis og Grønland. Både politisk og mi-

litært. Grønlands geostrategiske placering er central for

USA’s

na-

tionale sikkerhed og derfor er man meget optaget af, hvad Rusland

og Kina foretager sig i Arktis.

Når det er sagt, er det er vigtigt for mig at understrege, at denne

udvikling ikke skabes i Arktis. Det er en konsekvens af den geo-

politiske og

–økonomiske

udvikling, hvor Arktis er blevet et af

mange steder, hvor stormagtsrivaliseringen udspiller sig.

Det ændrer dog ikke ved, at vi står over for en helt ny sikkerheds-

politisk dynamik også i Arktis.

Derfor har jeg blandt andet taget initiativ til, at der udarbejdes en

uafhængig sikkerhedspolitiske analyse af Arktis. Det er Dansk In-

stitut for Internationale Studier, der udarbejder denne analyse, og

jeg ser meget frem til at læse deres konklusioner, når den lanceres

i starten af juni. Analysen er tænkt som input i den igangværende

proces med at udarbejde en fornyet Arktisk Strategi for Kongeri-

get.

Og så skal vi forholde os til de sikkerhedspolitiske udfordringer

sammen med USA, som er hele Kongerigets vigtigste sikkerheds-

politiske allierede.

USA ønsker et tæt samarbejde med Kongeriget om Arktis og Nord-

atlanten. Og det ønsker vi også

–

for det handler også om vores

sikkerhed og tryghed. Der er allerede et tættere samarbejde end for

bare få år siden, og det er positivt.

Vi er med andre ord hele tiden opmærksomme på den geopolitiske

og sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis, herunder stormagtsriva-

lisering. Og tager løbende bestik heraf, når vi fastlægger Kongeri-

gets politik i overensstemmelse med vores interesser.

[Fastholdelsen af principperne i Ilulissat-erklæringen i regionen]

Spørgeren spørger, hvordan regeringen vil fastholde principperne

i Ilulissat-erklæringen om en fredelig udvikling i regionen baseret

på dialog og forhandling.

Der er ikke tvivl om at Ilulissat-erklæringen udgør en hjørnesten i

Kongerigets Arktis-politik. Og at erklæringen fortsat udgør et vig-

tigt element i det internationale samarbejde om Arktis.

Men dermed ikke sagt, at principperne ikke er udfordret af den glo-

bale situation og den øgede geopolitiske interesse for Arktis. Der-

for vil vi også

–

i samarbejde med vores internationale samarbejds-

partnere - gøre hvad vi kan for at principperne også fremover bliver

styrende for samarbejdet i Arktis.

For Ilulissat-erklæringen bidrager til at fastholde ambitionen om

Arktis som et lavspændingsområde præget af fredeligt og kon-

struktivt samarbejde. Det er i vores klare interesse at fastholde dén

ambition. De fem arktiske kyststater forpligtede sig politisk til-

bage i 2008 til at løse eventuelle uoverensstemmelser, juridiske

spørgsmål og overlappende kontinentalsokkelkrav gennem for-

handlinger i overenstemmelse med international havret og gæl-

dende konventioner. Og princippet blev bekræftet af de otte arkti-

ske stater, da de på Kongerigets initiativ mødtes i Ilulissat i maj

2018. Det gælder derfor stadig. Og det er også fortsat den arktiske

virkelighed, at alle arktiske stater aktivt tager del i det praktiske

daglige samarbejde om bl.a. eftersøgning og redning, miljøbeskyt-

telse, sejladssikkerhed og økonomisk udvikling.

Andre steder i verden er de arktiske stater involveret i alvorlige

konflikter. Vi kan være rigtigt godt tilfredse med, at vi i Arktis har

været i stand til at fastholde dialog og samarbejde

–

også i en van-

skelig international situation.

Et eksempel er, at vi samarbejder om Arktis med Kina bl.a. i Ark-

tisk Råd, hvor Kina er observatør. Det giver os en god mulighed

for at vise Kina, hvor stærkt samarbejdet er mellem de arktiske sta-

ter. Det er en fordel, at Kina ved, hvad der foregår.

Et helt konkret eksempel på et samarbejde i Ilulissat-erklæringens

ånd, er den fælles arbejdsgruppe mellem Kongeriget Danmark og

Canada, som skal se på de uløste forhold i farvandet mellem Grøn-

land og Canada.

Gruppen ser blandt andet på en modernisering af den næsten 3.000

km. lange maritime grænse mellem Grønland og Canada, Hans Ø

spørgsmålet og delingen af sokkeloverlappet i Labrador Sea.

Det er i min optik et godt eksempel på en fredelig tilgang til et

spørgsmål, hvor parterne har store interesser. Og her kan Canada

og Kongeriget Danmark konkret vise både de øvrige arktiske nati-

oner og resten af verden, at Ilulissat består.

Og det er de samme principper der ligger bag vores tilgang til kon-

tinentalsokkelprojektet ud for Grønlands kyst. I dette enorme ar-

bejde samarbejder vi med de andre arktiske kyststater, herunder

med Rusland, med at indsamle havbundsdata og udveksle erfarin-

ger.

Vi nyder således godt af et fredeligt samarbejde i Arktis. Men vi

må aldrig tage det for givet. Selvom arktiske stater andre steder i

verden er involveret i alvorlige konflikter, har vi i Arktis fastholdt,

at uenigheder løses gennem dialog og forhandlinger. Den kurs skal

vi fortsætte, og her spiller Ilulissat-erklæringen fortsat en stor rolle.

Som én ud af fem arktiske kyststater har Kongeriget en unik posi-

tion til at kunne præge udviklingen i Arktis. Det ansvar

–

og den

mulighed

–

tager vi alvorligt. Vores målsætning om lavspænding

baseret på dialog og forhandling gælder fortsat.

ANA