Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2200102_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. maj 2020
Koordinationskontoret
Oliver Arieli
2020-0032/21-0062
1495150
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 124 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. maj 2020.
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm., om der på møderne i den såkaldte "corona-alliance" er fundet drøftelser sted om en gensidig genåbning af grænsen medlemslandene imellem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 124 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte, at der på møderne i den såkaldte "co-
rona-alliance" mellem Danmark, Australien, Østrig, Israel,
Tjekkiet, Grækenland og New Zealand er fundet drøftelser sted
om en gensidig genåbning af grænsen medlemslandene imellem
med henblik på at styrke turismeøkonomien i de respektive
lande?”
Svar:
1.
Danmark deltager i en international koalition vedrørende COVID-19,
også kaldet ”Smart COVID-19 management” (tidl. ”First Movers”). Koali-
tionen er etableret på initiativ af Østrig. Ud over Østrig og Danmark deltager
foreløbigt bl.a. Tjekkiet, Grækenland, Norge, Australien, New Zealand, Is-
rael og Singapore. Formålet med møderne i koalitionen er, at de deltagende
stats- og regeringschefer kan orientere hinanden om deres landes håndtering
af COVID-19.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Statsministeriet oplyst, at der
foreløbigt har været afholdt to møder i koalitionen hhv. den 24. april 2020
og den 7. maj 2020. På disse møder har der bl.a. været uformelle drøftelser
om landenes overordnede strategier i bekæmpelsen af COVID-19, status for
genåbning i landene, teststrategier, brug af apps og forsyning af værnemid-
ler og andre kritiske produkter.
På det seneste møde den 7. maj 2020 blev der fra græsk side orienteret om
græske overvejelser i forhold til at genåbne grænserne for turisme. Der har
ikke været mere konkrete drøftelser om en mulig rejsekorridor eller gensidig
åbning af grænserne mellem de deltagende lande.
2.
Regeringen ønsker ikke at opretholde de nuværende indrejserestriktioner
længere end højst nødvendigt. Det er dog samtidig afgørende, at genåbnin-
gen foregår på en forsigtig, klog og kontrolleret måde, så det ikke risikeres,
at de gode resultater i Danmark sættes over styr.
Regeringen overvejer derfor også løbende, om der er behov og mulighed for
at justere indrejserestriktionerne og er i den forbindelse også i dialog med
de nordiske lande og Tyskland om, hvordan grænserne kan genåbnes på en
klog og kontrolleret måde.
Som det fremgår af den politiske aftale med Folketingets partier om en yder-
ligere genåbning i fase 2, har regeringen senest besluttet at udvide listen
2
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm., om der på møderne i den såkaldte "corona-alliance" er fundet drøftelser sted om en gensidig genåbning af grænsen medlemslandene imellem, til justitsministeren
over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark med virkning fra
den 25. maj 2020. Udvidelsen gælder for personer med fast bopæl i de nor-
diske lande og Tyskland, der kan indrejse for en række formål, herunder
sommerhusejere, kærester, forlovede, bedsteforældre mv. Endvidere blev
der åbnet for en sundhedsmæssigt forsvarlig genoptagelse af erhvervsrejser
til og fra Danmark i henhold til retningslinjerne fra sektorpartnerskabet.
Som det også fremgår af samme aftale, vil regeringen senest den 29. maj
2020 fremlægge en plan for kontrolleret og gradvis genåbning af sommer-
turismen, der er sundhedsmæssig forsvarlig.
3