Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38967
APD
31.03.2020
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 103 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 27. marts 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvordan de nødvendige besparelser kan
gennemføres uden væsentligt at påvirke udviklingsmæssige og
klimamæssige indsatser?
Svar
Jeg har netop valgt at sætte de indsatser på standby, som jeg vurderer har
mindst mulig effekt på situationen for vores partnerlande og de enkelte
lokalsamfund lige her og nu. Nogle af de indsatser, der sættes på standby,
vil allerede nu blive svære at arbejde videre med pga. lukkede grænser,
manglende bevægelsesfrihed og manglende mulighed for udveksling mv.
Ved andre gælder, at jeg vurderer, at vores partnere ikke skal bruge tid på
at lave nye programmer lige nu, men koncentrere sig om at målrette eller
omlægge eksisterende indsatser mod den aktuelle situation.
Samtidig laver jeg jo netop standby-puljen for at sikre, at vores
udviklingsmidler går til udviklingsmæssige og også gerne klimavenlige
indsatser, der er relevante og kan gennemføres i den ekstraordinære
situation, som vores afrikanske partnerlande og nærområderne i tiltagende
grad vil stå i. Med andre ord at vi hjælper bedst muligt med de midler, vi
har. Lad mig også sige, at det er mit håb, at vi stadig kan gennemføre nogle
af indsatserne fra standby-puljen på et senere tidspunkt, hvis situationen i
Afrika eller nærområder ikke bliver som frygtet.
Med venlig hilsen