Udenrigsudvalget 2019-20
URU Alm.del
Offentligt
2172456_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38967
APD
31.03.2020
URU alm. del
svar på spørgsmål 101 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 27. marts 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren indkalde de udviklingspolitiske ordførere snarest muligt til
forhandling om, hvilke projekter der skal udskydes, for at midlerne kan
overgå til corona-standbypuljen, således at ordførerne får mulighed for at
kommentere på forslaget til finansiering inden en endelig beslutning og
offentliggørelse?
Svar
Det ligger mig meget på sinde at holde en tæt kontakt til de
udviklingspolitiske ordførere fra Folketingets partier og løsgængere. Det
gælder til daglig. Og det gælder nu, hvor vi står i en ekstraordinær situation
med COVID-19 krisen
en krise, der meget vel kan blive en humanitær
og økonomisk katastrofe for mange udviklingslande. Jeg havde derfor
indbudt alle ordførerne til en drøftelse i sidste uge d. 25. marts 2020 for at
gøre status for COVID-19 krisens udvikling i Afrika og nærområderne. I
den forbindelse forklarede jeg om
”standby-puljen” –
en pulje, der er lavet
ved midlertidigt at tage penge fra nye bevillinger, som kan være svære at
realisere i lyset af COVID-19 krisen. Men det er også et spørgsmål om en
prioritering
at nogle indsatser må vente i denne ekstraordinære krise. Det
er projekter, vi sætter på standby, men som vi forhåbentlig stadig kan
gennemføre, hvis situationen i Afrika og nærområderne ikke bliver som
frygtet.
Som vi aftalte på sidste møde, vil jeg i de kommende uger drøfte
regeringens tilgang med alle ordførerne. Min klare ambition er et bredt
politisk samarbejde om det fremadrettede danske respons på COVID-19
krisens potentielt katastrofale følger i Afrika og nærområderne. Heri kan
standby-puljens anvendelse drøftes.
Med venlig hilsen
URU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm., om ministeren vil indkalde de udviklingspolitiske ordførere snarest muligt til forhandling om, hvilke projekter der skal udskydes, for at midlerne kan overgå til corona-standbypuljen, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Rasmus Prehn