Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-2278
Doknr.
224064
Dato
20-03-20
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 21. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 93 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 93:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af
20/2-20 fra Lejre Kommune om udlig-
ningsreformen, jf. ULØ alm. del
–
bilag 54?”
Svar:
Regeringen foreslår i sit udspil til en udligningsreform en grundlæggende omlægning
af udligningen, hvor udligningen deles op i en separat udligning af henholdsvis ud-
giftsbehov og beskatningsgrundlag omkring landsgennemsnittet, der gælder for alle
kommuner. Hovedstadsudligningen afskaffes, som vi kender den i dag, ligesom ord-
ningen for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud
også afskaffes som konsekvens af den nye udligningsstruktur. Beskæftigelsestilskuddet
omlægges samtidig til at indgå i den generelle udligning.
Som led i regeringens udspil rettes op på nogle skævheder i udligningen og i beskæfti-
gelsestilskuddet. Samtidig øges udligningen på tværs af landet med henblik på, at me-
re velstillede kommuner bidrager mere til de kommuner, som har det sværest
–
bl.a.
en række yderkommuner. Hånden holdes også under de kommuner, som har de stør-
ste sociale udfordringer.
I tilknytning til afskaffelsen af hovedstadsudligningen foreslår regeringen en omlæg-
ning og justering af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 19, således at der etab-
leres et nyt tilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner. Regeringen foreslår også
et nyt tilskud målrettet udsatte ø- og yderkommuner.
Disse ændringer betyder samlet, at nogle kommuner skal bidrage mere til udligningen.
En af de kommuner er Lejre Kommune.
Lejre Kommune står med regeringens udspil til et samlet tab i tilskuds- og udlignings-
systemet på ca. 29 mio. kr. Det skal bl.a. ses på baggrund af tilpasningen af udgiftsbe-
hov og den foreslåede nye struktur i udligningssystemet, hvor udligningen øges på
tværs af landet. Kommunen får dog også en del af tabet herved dækket igennem den
særlige kompensationsordning, som er en del af regeringens udspil. Kommunen vil
også skulle bidrage til finansieringen af de nye tilskud til udsatte hovedstadskommu-
ner og udsatte ø- og yderkommuner.
Med til billedet hører også, at Lejre Kommune har et beskatningsgrundlag, som ligger
over landsgennemsnittet, og et udgiftsbehov, som både før og efter justeringerne i
udgiftsbehovsopgørelsen ligger under landsgennemsnittet.