Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Åbent samråd i Udvalget for Landdistrikter
og Øer
Den 6. februar kl. 13.00 - 14.00
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Ca. 10 minutter
Samrådsspørgsmål M
”Mener
ministeren, at flytningen af Ankestyrelsen fra Ringsted til
København er i overensstemmelse med Socialdemokratiets
valgløfte om at skabe mere nærhed og aktivitet i hele landet?
Hvordan vil ministeren forhindre, at der med flytningen sker en
centralisering af de offentlige arbejdspladser? Der henvises til
Socialdemokratiets nærhedsudspil ”Nærheden tilbage”.”
Det talte ord gælder
[Indledning og regeringens ambition om nærheden tilbage]
Tak for invitationen til samrådet.
Jeg er meget optaget af, at vi har et Danmark i balance, og
at der er statslige arbejdspladser i hele Danmark. Derfor har
jeg set frem til det her samråd.
For vi har en udfordring. Centraliseringen har taget
overhånd, og den økonomiske fremgang er skævt fordelt.