ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/2-20 om flytningen af medarbejdere fra Ankestyrelsen fra Ringsted til København, til social- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Åbent samråd i Udvalget for Landdistrikter

og Øer

Den 6. februar kl. 13.00 - 14.00

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Ca. 10 minutter

Samrådsspørgsmål M

”Mener

ministeren, at flytningen af Ankestyrelsen fra Ringsted til

København er i overensstemmelse med Socialdemokratiets

valgløfte om at skabe mere nærhed og aktivitet i hele landet?

Hvordan vil ministeren forhindre, at der med flytningen sker en

centralisering af de offentlige arbejdspladser? Der henvises til

Socialdemokratiets nærhedsudspil ”Nærheden tilbage”.”

Det talte ord gælder

[Indledning og regeringens ambition om nærheden tilbage]



Tak for invitationen til samrådet.



Jeg er meget optaget af, at vi har et Danmark i balance, og

at der er statslige arbejdspladser i hele Danmark. Derfor har

jeg set frem til det her samråd.



For vi har en udfordring. Centraliseringen har taget

overhånd, og den økonomiske fremgang er skævt fordelt.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/2-20 om flytningen af medarbejdere fra Ankestyrelsen fra Ringsted til København, til social- og indenrigsministeren



Danmark er trukket skævt.



En skævhed, der ikke mindst tog fart efter den tidligere

regerings kommunalreform.



Og fordi uddannelsesområdet under den borgerlige regering

var underlagt årlige markante besparelser.



Set i forhold til niveauet i 2015 er bevillingerne til de

videregående uddannelser beskåret med cirka 1,3 milliarder

kroner i 2019 som følge af omprioriteringsbidraget.



Og siden 2015 er der bare på ungdoms- og

voksenuddannelsesområdet blevet 2.400 færre offentligt

ansatte medarbejdere.



Med færre offentligt ansatte som følge.



Vi skal ikke bare lappe på den skæve udvikling. Vi skal

ændre kursen.



For regeringen ønsker et sammenhængende Danmark,

hvor man kan bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af

landet.



Derfor skal vi understøtte stærke lokalsamfund; velfærden

skal tættere på borgerne; og vi skal have nærheden tilbage.



Danmark er kort sagt for lille til store forskelle.



At vi mener dét ganske alvorligt, kan man blandt andet se

på vores oplæg til en udligningsreform; vi flytter her fra by til

land. Mere konkret 1,4 milliarder kroner fra

Hovedstadsområdet og ud i landet.



Og man kan læse det i nærhedsudspillet, hvor

Socialdemokratiet har peget på forskellige veje til, hvordan

vi får nærheden tilbage.



Én af de veje er statslige arbejdspladser uden for

København.



Alene på social- og Indenrigsområdet er der allerede flyttet

54 årsværk til Ankestyrelsen i Aalborg, 11 til Børnehuset i

Billund, 7 årsværk til Rådet for Socialt Udsatte på Bornholm,

185 årsværk til Socialstyrelsen i Odense og 13 årsværk til

Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet i Brovst.

[Omstruktureringen af AST ligger fint på linje med nærhed

og giver god mening]



Samrådet er indkaldt med den præmis, at Ankestyrelsen,

med flytningen af tyve årsværk fra Ringsted til København,

øger centraliseringen af offentlige arbejdspladser.



Lad mig gøre det helt klart, at det ikke er tilfældet.

Ankestyrelsen bevarer sit antal arbejdspladser uden for

København

–

mens der samlet set kommer flere statslige

arbejdspladser uden for Hovedstaden med merbevillingen til

Familieretshuset på finansloven for 2020.



Og så lige lidt historik, selvom det ikke er så belejligt for det

billede, som samrådsspørgerne prøver at tegne:



Statsforvaltningens afdelingskontor i Ringsted blev

etableret i marts 2012, da Statsforvaltning Sjælland flyttede

et afdelingskontor fra Roskilde til Ringsted. Altså ikke en

statslig udflytning, men et afdelingskontor der rykkede en 30

kilometer vestpå.



Det skete i forlængelse af aftalen om ny struktur for

Statsforvaltningerne tilbage fra 2012.



Siden er opgaven med det kommunale og regionale tilsyn

overgået fra det daværende Statsforvaltningen til

Ankestyrelsen i 2017.



Men placeringen af Ankestyrelsens afdeling i Ringsted var

ikke et spørgsmål om udflytning af statslige arbejdspladser.



Det var historikken. Så til nutiden:



Grunden til at Ankestyrelsen flytter væk fra Ringsted, er, at

Familieretshuset udvider med op mod 25 nye statslige

arbejdspladser i Ringsted.



Derfor har Familieretshuset opsagt Ankestyrelsens lejemål i

Ringsted fra den 1. marts 2020.



Opsigelsen har været en naturlig anledning for

Ankestyrelsen til at gennemgå organiseringen af

opgaverne.



Man er landet på en god løsning, hvor man fastholder

niveauet for statslige arbejdspladser i Ankestyrelsen uden

for København.



Samtidig med at Ringsted bevarer niveauet for statslige

arbejdspladser.



Og ved at samle det kommunale og regionale tilsyn på

ledige kvadratmeter i Ankestyrelsen, kan vi bruge de

frigjorte ressourcer til at løse opgaven med at nedbringe

sagsbehandlingstiderne.



Kortere sagsbehandlingstid kommer borgerne til gode, som

skal vente kortere tid på at få deres sag afgjort i

Ankestyrelsen

–

og her taler vi om sager med stor

betydning for borgernes liv og velfærd.



Efter omstruktureringen har Ringsted altså det samme

niveau for statslige arbejdspladser som før.



Og med tilførslen af årsværk til Familieretshuset får vi flere

statslige arbejdspladser uden for København end før

omstruktureringen af Ankestyrelsen

–

ja, regeringens

finanslov for 2020 betyder omkring 80 nye statslige

arbejdspladser uden for København.



Man skal altså være mere optaget af politisk dril end

egentlig substans for at opfatte omstruktureringen som

centralisering eller som nedprioritering af statslige

arbejdspladser uden for hovedstaden.



Så burde vi jo egentligt kunne lukke samrådet her, men hvis

man for alvor vil sikre et Danmark i balance, så kan man

ikke reducere løsningerne og debatten til spørgsmålet her.



For vil man sikre et Danmark i balance, må man for alvor

gøre op med centralisering og besparelser.



Og ét af grebene til at opnå balance er at skabe nye

statslige arbejdspladser uden for København.

[Regeringen arbejder for flere statslige arbejdspladser uden

for Kbh.]



Og det har vi som nævnt gjort. Regeringen har bl.a. afsat

104 millioner kroner på årets finanslov til 115 nye

medarbejdere i Familieretshuset i 2020. Heraf er det planen

at placere ca. 80 arbejdspladser

–

vel at mærke statslige

–

uden for København. Det svarer til 70 procent og er altså

langt størstedelen.



Familieretshusets afdelinger i både Odense, Ringkøbing,

Ringsted, Aabenraa, Aalborg og Aarhus kan se frem til flere

nye statslige arbejdspladser.



Med løsningen flytter vi altså ikke bare statslige

arbejdspladser. Det sker samtidig med, at vi opretter 80 nye

uden for Hovedstaden.



Og det slutter ikke her. I Regeringen vil vi endnu længere.



Blandt andet har vi denne uge foreslået at få flere

medarbejdere ude i landets politikredse og skabe 20

nærpolitistationer

–

10 på hver side af Storebælt.



Derudover har vi som nævnt i sidste uge lagt op til en

reform af udligningssystemet, hvor vi flytter penge fra

Hovedstaden til land- og yderkommuner.



For at rette op på den økonomiske skævhed mellem

kommunerne.



Og et Danmark i balance forudsætter også ordentlig

økonomi til den lokale velfærd. Her har vi sat en ny kurs,

hvor vi løfter velfærden efter flere års underfinansiering.



Først med økonomiaftalerne og siden hen med finansloven.

Flere penge til social- og sundhedshjælpere. 1000 flere

sygeplejesker. Flere pædagoger til børnene. Dét er også

arbejdspladser i hele landet.



Vi har desuden bebudet en evaluering af

kommunalreformen. Den skal undersøge, hvordan

udviklingen er gået i forhold til serviceniveau, effektivitet,

økonomi og nærdemokrati.



Om stordriften har givet det resultat og afkast, som

reformen bebudede?



Eller om stordriften netop har trukket Danmark skævt.



Man skulle tro, at det også er i spørgernes interesse at

undersøge, om nærhedsfordele i virkeligheden ikke er en

bedre retning at gå i, når målet er at stoppe

centraliseringen?

[Bekymring for centralisering er paradoksal]



Men jeg har svært ved at gennemskue, om det faktisk er

det, Venstre vil?

–

At stoppe centraliseringen.



For alt imens man vedtog udflytning af en række statslige

arbejdspladser, så holdt VLAK-regeringen hårdt på

omprioriteringsbidraget, der i 2019 har kostet de

videregående uddannelser 1,3 milliarder kroner set i forhold

til niveauet i 2015.



Et omprioriteringsbidrag, som vi nu har afskaffet.



Og det var også Venstre, der i sidste valgperiode ville

afskaffe regionerne og dermed udføre den største

centralisering siden Venstres egen centraliserende

kommunalreform i 2007

–

og det gør jo spørgerens

bekymring for centralisering paradoksal.

[Afrunding

–

Regeringen ønsker fortsat aktivitet og nærhed i

hele landet]



Regeringen ønsker, som jeg indledte med at sige, et

Danmark i balance.



Det ønskede Socialdemokratiet før valget

–

og det leverer vi

på nu.



Omstruktureringen af Ankestyrelsen er en del af en samlet

løsning, som fastholder niveauet for statslige arbejdspladser

i Ringsted. Samlet set får vi

flere

statslige arbejdspladser

uden for København.



Hertil kommer flere sygeplejesker, social- og

sundhedshjælpere, pædagoger og andre

velfærdsmedarbejdere i hele landet og et stop for

besparelserne på uddannelse.



Igen tak for anledningen til at komme og give den status

–

jeg ser frem til debatten.