ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 4/12-19 om vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til social- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

ULØ samråd C

4. december 2019, kl. 10-11

Folketinget, 2-080

15 minutter

”Samrådsspørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage

i dette folketingsår, som i væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for

og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke overvejelser

ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til landdistrikterne.”

Det talte ord gælder

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 4/12-19 om vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak for invitationen til samrådet.



Jeg er glad for at få mulighed for at sætte flere ord på mine

og regeringens visioner i forhold til landdistrikterne.



Siden jeg blev minister, har jeg haft lejlighed til at mødes

med mange kommuner og borgere fra landdistrikterne.



Mange føler, at de betaler til fællesskabet og velfærden,

men ikke har tilstrækkelig del i den.



Der har været en stigende centralisering, som tog fat med

kommunalreformen. Vi skulle have bedre og billigere

velfærd. Men sådan gik det ikke.



Det gik snarere sådan, at der blev længere til

velfærdstilbuddene, og nærheden forsvandt.



Vi kan ikke rulle hele udviklingen tilbage. Men vi kan sætte

en ny retning, hvor vi igen begynder at investere i velfærden

og bringer velfærden tættere på danskerne.



Første skridt har vi taget med økonomiaftalen for 2020, så

kommunerne ikke skal starte hvert år med at træffe svære

beslutninger om, hvor der skal skæres i velfærden denne

gang.



I mine øjne er det afgørende for sammenhængskraften, at vi

ikke har områder i Danmark, som føler sig koblet af resten

af Danmark.



Regeringen har en klar ambition om et Danmark, der

hænger bedre sammen.



Vi skal tage livtag med den stigende geografiske ulighed og

centralisering i Danmark. Og gøre en reel forskel for de

mange mennesker, der bor og arbejder i landdistrikterne og

i områderne uden for de større byer.



Der findes ingen hurtige løsninger.



Landdistrikternes udfordringer er komplekse og kalder på en

bred vifte af indsatser på tværs af ministerområder.



Danmark er ikke større, end at man skal kunne bo i alle dele

af landet.



Vi skal have råd til en ordentlig velfærd. Vi er som nævnt

begyndt med økonomiaftalen for 2020, og vi har nu fået en

dugfrisk finanslovsaftale. Og vi fortsætter med en

udligningsreform.



Vi vil bringe velfærden tættere på borgerne. Det skal bl.a.

ske ved at oprette velfærdscentre.



Nærheden i velfærden skal også gælde de mange øer.



Som socialminister har jeg også et særligt fokus på de

sociale problemer i yderområderne. Det er ikke kun et

københavnerfænomen. Det var den seneste

hjemløsetælling fra VIVE en vigtig reminder om.



Lad mig sætte lidt ekstra ord på tre fokusområder:

Udligningssystemet, ø-tilskud og hjemløshed.

[Hvorfor udligning

–

udligning er til gavn for landets

yderkommuner]



Der skal være råd til en ordentlig kommunal velfærd i hele

landet.



Her er et velfungerende udligningssystem en afgørende

forudsætning.



Udligningssystemet har til formål at give kommunerne mere

ensartede vilkår for opgaveløsningen

–

gennem udligning af

forskelle i alderssammensætning, sociale forhold og

indkomstgrundlag.



Udligningen følger udviklingen i de enkelte kommuner år for

år. Udligningen kan derfor også afbøde de negative

konsekvenser, hvis en kommune i en periode er særligt

økonomisk udfordret, fx hvis en større virksomhed er lukket.



Gennem udligningen omfordeles et ganske betydeligt beløb

mellem kommunerne

–

for 2020 er der tale om en

omfordeling på ca. 18,5 mia. kr., og den omfordeling er ikke

mindst til gavn for landets yderkommuner.

[Problemer i udligningen]



Men det nuværende udligningssystem har en række

alvorlige problemer.



Det er en forudsætning for systemet, at omfordelingen er

baseret på objektive kriterier, som kan begrundes fagligt, og

at der er tillid til datagrundlaget.



Tidligere analyser har peget på, at beskæftigelsestilskuddet

er skævt, og at nogle kriterier i udligningen har fået en

utilsigtet virkning.



Der er bl.a. problemer i kriteriet for befolkningstilbagegang.

Et kriterium, der sigter mod at tage højde for udfordringer

med befolkningstilbagegang i bl.a. yderkommuner.



Problemet med kriteriet er bl.a., at det er ustabilt og har fået

utilsigtet stor betydning for kommuners økonomi.



Det er positivt, at flere kommuner, også i yderområderne,

har fået befolkningsvækst eller mindre fraflytning. Men det

er jo ikke hensigtsmæssigt, at det kan have meget stor

betydning for en kommunes udligningsbeløb fra det ene år

til det andet.

[En udligningsreform er en bunden opgave]



Regeringen ser det derfor som en bunden opgave at lave

en udligningsreform, Så vi får et udligningssystem, som er

mere robust og fremtidssikret.



Her vil regeringen også have fokus på balancen mellem

land og by.

[Tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster er lige

justeret

–

afventer ny evaluering i 2022]



Regeringen er også meget optaget af de særlige

udfordringer, som beboerne på de danske øer står over for.



Jeg fik mange nyttige indspark med mig hjem, da jeg for

nylig var på mit første ø-besøg som social- og

indenrigsminister.



Og så fik jeg det første stempel i Ø-passet.



Turen gik til Fejø, hvor jeg havde nogle gode snakke med ø-

boerne.



Om det at være erhvervsdrivende på en ø. Om pendlerlivet.

I det hele taget om det at leve og bo på en ø.



Og naturligvis også om vigtigheden af færgeforbindelsen

–

og billetpriserne.



For beboerne på landets små øer og ø-kommuner er

færgerne livlinen til fastlandet.



Derfor prioriterer regeringen tilskudsordningerne på

færgeområdet højt. De er kommet for at blive.



Ordningerne virker overordnet set godt og efter hensigten.

Det viser den evaluering fra 2018, som det tidligere

Økonomi- og Indenrigsministerium lavede.



Tilskuddene er med til at sikre liv og udvikling på øerne

–

året rundt.



Jeg har lige justeret de to tilskudsordninger. Det skete som

opfølgning på den politiske aftale fra sidste efterår, som alle

partier i det daværende folketing stod bag.



Vi har forhøjet tilskuddet til passagerområdet med 5,3 mio.

kr.



Og vi har åbnet op for, at kommuner med små øer kan

anvende tilskuddet hele året rundt inden for en samlet

ramme på 46 uger. Hvis der vel at mærke er plads på den

lokale færge. Som noget nyt altså også mulighed for at

bruge tilskuddet i skolernes sommerferie.



De små øers brug af denne mulighed kommer til at indgå i

en ny evaluering, som skal ligge klar i 2022. Det er en del af

den politiske aftale.



Herefter vil vi vurdere, om der er behov for at justere

ordningerne igen.



Det er vigtigt, at vi får en solid og dækkende evaluering.

Inden vi begynder arbejdet, vil jeg derfor invitere

interessenter og partier til en drøftelse af rammerne for en

sådan evaluering.

[Andre

ø-tilskud

–

alt i alt en vigtig håndsrækning til øerne]



De to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for

gods og passagerer står ikke alene.



Staten yder også betydelige tilskud til kommuner med små

øer og til ø-kommuner. Disse tilskud skal dække de særlige

udgifter, som er forbundet med at være en kommune med

en eller flere små øer. Eller være en ø-kommune.



Det handler selvfølgelig om færgeudgifterne. Men også

udgifterne til de almindelige kommunale velfærdsopgaver,

som helt naturligt kan være dyrere at levere på en ø.



Endelig vil jeg tilføje, at jeg er bekendt med, at min gode

kollega, transportministeren, på samrådet her i udvalget den

6. november har nævnt de tilskud, som hører under

Transportministeriets ressort. Og som hører med til det

samlede billede.



Nemlig tilskud til billigere færgebilletter på de fire statslige

færgeruter

–

to til Bornholm, Kalundborg til Samsø, samt fra

Fyn til Als (Bøjden

–

Fynshav).



Og ø-kortordningen, som giver gratis persontransport og

cykel- og invalidebiltransport for beboerne på de små øer.



Alt i alt synes jeg, at vi fra statens side med bred politisk

opbakning giver en vigtig håndsrækning til vores øer på

færgeområdet. Og understøtter på den måde, at man kan

leve og bo i hele landet.

[Hjemløsetællingen]



Som socialminister har jeg som sagt også et særligt fokus

på de sociale problemer i landkommunerne.



Den seneste hjemløsetælling fra VIVE viser med al

tydelighed, at hjemløshed ikke kun er noget, man finder i

København.



Hjemløsetællingen for 2019 viser samlet set, at stigningen

er fladet ud.



Men tællingen viser også, at for landkommunerne er der

tale om en forholdsvis kraftig stigning på 23 pct. fra 795

personer i 2017 til 976 personer i 2019.



Det er en udvikling, jeg tager meget alvorligt.



Vi skal fortsætte med at udbrede viden om, hvordan man

sætter ind over for hjemløshed

–

også til landkommunerne.

[Hvorfor er hjemløshed så svært at komme til livs?]



Bag hjemløshed ligger der ofte en historie om svigt i

barndommen sammen med misbrug, psykiske problemer og

andre sociale problemer. Det er nogle komplekse

udfordringer, som er svære at løse.



Det handler derfor om at sætte ind over for alle de faktorer,

forskningen viser, har den største betydning for, at

mennesker ender i hjemløshed.



Stof- og alkoholmisbrugsbehandling, psykiatrisk udredning

og behandling og økonomi- og gældsrådgivning for at

nævne en række indsatser.



Og så handler det om at sikre, at der er boliger i

kommunerne. For vi ved, at en bolig kombineret med den

rette bostøtte er en vigtig forudsætning på

hjemløseområdet, når fx psykiske vanskeligheder, misbrug

og sociale netværk skal stabiliseres og forbedres.



Det er en tilgang, som vi i Danmark har arbejdet med

gennem efterhånden mange år i form af Housing First-

princippet.



I den nye aftale om udmøntning af reserven på social-,

arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet er der afsat 22,0

mio. kr. i perioden 2020-2023 til at styrke indsatsen for

implementering af Housing First på hjemløseområdet.



I de to første år, hvor den nuværende handlingsplan på

hjemløseområdet løber, skal Socialstyrelsens

rådgivningsfunktion

–

som allerede er ude i kommunerne

–

indsamle viden om, hvordan implementeringen kan styrkes.



Her vil der med afsæt i hjemløsetællingens resultater være

brug for viden om udfordringer og succeser i kommunerne,

herunder henholdsvis by og land.



Med den viden skal vi sikre, at vi endnu mere målrettet kan

sætte ind for både forskellige målgrupper og forskellige

udfordringer lokalt.

[Afsluttende bemærkninger]



Lad mig runde af med igen at understrege. Regering vil

arbejde ambitiøst på at skabe et sammenhængende

Danmark.



Hvor alle dele af landet får del i væksten, velfærden og

udviklingen i samfundet. Fordi Danmark er for lille til store

forskelle.



Regeringen er i gang. Udfordringerne er store og spænder

over mange ministerområder.



På mit område bidrager vi på de måder, vi kan. Med

økonomiaftalen for 2020, kommunal udligning, ø-tilskud og

en styrket indsats mod hjemløshed.



Vi har med økonomiaftalen for næste år sikret et generelt

løft til kommunerne, så de er bedre rustet, når der kommer

flere ældre og børn.



Regeringen har lige landet en finanslovsaftale, som

prioriterer velfærd højt.



Tak for ordet.