ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Digital Sundheds projektmodel

Sygehusbehandling af KOL patienter i eget hjem

Formål og anvendelse

•

Udarbejdelse af Business Case for digitaliseringsprojekter er omfattet af Finansministeriets

Cirkulære af 12.marts 2008 og vedrører statslige virksomheder.

•

Business Case skabelonen er udarbejdet ud fra vejledningen fra den Digitale Taskforce, Fi-

nansministeriet

•

Der findes tilhørende skabeloner kaldet Business Case regneark i MS Excel til brug for de

økonomiske beregninger

•

Business Case (BC)fokuserer på de forretningsmæssige aspekter af en løsning

•

BC er et værktøj til godkendelse og opfølgning på projekter, hvor it udgør en væsentlig del af

omkostningerne

•

BC udarbejdes i Start af et projekt og opdateres i Initiering af et projekt (Prince 2)

•

BC indgår som en del af PID

•

Styregruppeformanden ejer dokumentet og sikrer godkendelse i fasen Initiering af projekt

•

BC reviewes og opdateres i alle projektets faser i forbindelse med faseafslutningen

•

Ansvar for opdatering kan uddelegeres til projektlederen

•

BC forsyner alle interessenter om de grundlæggende projektoplysninger jf. projektets kommu-

nikationsplan

•

BC danner grundlag for Plan for Post-Projekt-Review

Side 1 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Ledelsesresumé (�½-1 side)

Projektets baggrund og nuværende situation

Beskrivelse af komplikationen ved nuværende situation

Beskrivelse af løsningsforslaget og de væsentligste gevinster ved at implementere løsningen både kvalitative og økonomiske

Redegørelse for løsningens omkostninger det første år, dens tilbagebetalingstid, samt hvornår løsningen skal være i drift

Gennem de sidste 3 år har der på OUH været arbejdet systematisk med udvikling og afprøvning af et grundlæggende

nyt behandlingsregime for en række akut indlagte patienter, hvor en del af indlæggelsen på hospitalet erstattes med en

”indlæggelse” i eget hjem understøttet af telemedicinske løsninger. Modellen er understøttet af ”Den Danske Kroniker-

model” (1). Målet med nærværende business case er: a) at frembringe et økonomisk beslutningsgrundlag for beslut-

ningstagerne på OUH og i RSD, b) at sikre at projektet fører til målbare effekter via opfølgning på økonomiske og kvali-

tative gevinster, og c) at give processtyring gennem brugen at projektledelsesværkstøjer, såsom interessentanalyse,

risici-analyse, milepælsplan og implementeringsstrategi.

Det nye behandlingsregime er i første omgang blevet udviklet, afprøvet og behandlingsmæssigt valideret på KOL pati-

enter med akut exacerbation på medicinsk afdeling i Svendborg. Erfaringerne herfra viser entydigt, at det er muligt ikke

bare at give patienten en tilfredsstillende faglig behandling og pleje, det er også muligt at opnå en række konkrete ge-

vinster i form af færre indlæggelsesdage, færre genindlæggelser (indenfor 4 uger er genindlæggelsesfrekvensen redu-

ceret med næsten 2/3), sparede ambulante besøg som konsekvens af undgåede genindlæggelser, samt sparet perso-

nale. Ovenstående gevinster opgøres i den økonomiske model. Derudover er der følgende ikke-værdisatte gevinster:

bedre kvalitet i form af større patienttilfredshed og bedre evne til egenomsorg, miljømæssige gevinster ved mindre

transport (patienterne undgår transport ind til sygehus/amb), mindsket risiko for infektioner fra sygehusmiljøet. Derud-

over kan den nye løsning være med til at løse overbelægningsproblemer på især de medicinske afdelinger, idet løsnin-

gen understøtter en omlægning fra stationær til ambulant behandling, hvor indlæggelses- og genindlæggelsesdage

erstattes med videokonference-konsultationer og telefonopfølgning.

I nærværende business case udføres økonomiske beregninger for to scenarier. S1 er et konservativt scenarie, baseret

på data fra pilotprojektet på Svendborg Sygehus, hvor nogle af omkostningerne er overvurderet og de potentielle bespa-

relser kan være undervurderet. S2 præsenterer et mere positivt scenarie, der beskriver en forventet driftssituation, der

adskiller sig fra S1 på følgende punkter: 1) patienterne i en driftssituation kan udskrives hurtigere fra sygehuset, 2) en

højere andel af KOL-patienterne udskrives med patientkufferten, 3) omkostningerne til kufferten reduceres ved udbud /

forhandling af priser med leverandørerne. På omkostningssiden viser resultaterne fra den økonomiske model at S1

giver anledning til en årlig meromkostning på 3,86 mio. kr. fra år 1 og frem, hvilket hovedsageligt skyldes store omkost-

ninger til kufferten, samt den lille reduktion i indlæggelsestiden i dette scenarie. Det nye behandlingsregime forventes at

være rentabelt i en driftssituation (S2), idet den nye løsning årligt sparer 1,5 mio. kr. i forhold til traditionel behandling fra

år 1 og frem. På indtægtssiden er billedet ikke så klart, idet konsekvenserne sløres af, at der ikke eksisterer et 1:1 for-

hold mellem omkostninger og indtægter, fx grundet skiftende regimer for faktisk DRG-afregning. For indeværende år er

de afregningsmæssige konsekvenser for så vidt klare nok, idet stationær medicinsk aktivitet er rammestyret + telekon-

sultationer afregnes som telefonkonsultation, men da afregningssytemet mellem region og sygehus kan ændre sig i

fremtiden, så er det ikke muligt at kende de afregningsmæssige konsekvenser for fremtiden. Derudover er afregnings-

systemet ikke på nuværende tidspunkt opdateret til at håndtere videokonference-konsultationerne, hvilket isoleret set

skader sygehusets incitament til at foretage den skitserede omlægning af KOL-behandlingen,

Det forventes at ordningen i fulddrift på OUH vil omfatte mellem 204 til 326 KOL-sygehusudskrivninger om året, hvilket

Side 2 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

svarer til 13 til 21 % af alle KOL-sygehusudskrivningerne på OUH (2007-tal er anvendt). Dvs. i begge scenarier er der

en stor restgruppe der skal behandles på traditionel vis (eller med et andet setup). I forhold til at behandles alle 1.546

sygehusudskrivninger med traditionel behandling (status qua), da giver løsningen anledning til mellem 241 og 1.414

sparede sengedage for kuffertpatienterne. De sparede sengedage svarer til en reduktion i sengemassen på hhv. 0,73

og 4,3 seng. Det skal dog bemærkes at løsningen sandsynligvis kan udbredes til en endnu større målgruppe, særligt

kan der være potentiale i an anvende kufferten på patienter med lange sygehusindlæggelser (over 10 dage). Derimod

er det ikke rentabelt at anvende kufferten på de korte sygehusindlæggelser (op til 2 dage).

Hvis de anvendte forudsætninger i S2, samt OUH data, helt simpelt skaleres op til at omfatte et antal sygehusudskriv-

ninger svarende til RSD-niveau, da giver det anledning til en årlig besparelse fra år 1 og frem på 6,76 mio. kr. på regio-

nalt niveau. Et regionalt callcenter på OUH, omfattende alle KOL-patienter i RSD i målgruppen vil omfatter cirka 1.000

patienter årligt, og en sådan løsning vil generere et volumen af patienter der resulterer i stordriftsfordele i relation til

driften af callcentret, fx hvad angår kuffertomkostninger, ledelse og fysiske rammer.

I risikoanalysen fremgår det at rentabiliteten af kuffert-løsningen er meget følsom over for særlig udnyttelsesgraden på

kufferterne, dvs. det faktum at der sandsynligvis må påberegnes en vis buffer / overkapacitet af kufferter i en driftssitua-

tion. En anden følsom parameter er antal sparede indlæggelsesdage for kuffertpatienterne, herved forstås hvor hurtig

kan patienten udskrives til eget hjem og dermed hvor mange indlæggelsesdage på sygehuset spares. I risikoanalysen

er ovenstående to parametre forbundet med størst økonomisk risiko.

På baggrund af ovenstående erfaringer anbefales det, at indhente yderligere erfaringer med den telemedicinske model,

særlig i relation til udviklingen i sparede indlæggelsesdage og behovet for kufferterne, idet begge parametre er afgøren-

de for rentabiliteten af løsningen. Derefter kan man overveje om målgruppen bør udvides til patienter med lange syge-

husindlæggelser (over 10 dage). Udviklingen i kliniske effekt, patienttilfredshed og driftsøkonomi følges tæt af direktio-

nen på OUH og af en særlig regional referencegruppe. Indtægtssiden: OUH mener at det på sigt vil være ønskeligt at

DRG-systemet indrettes til at håndtere telekonsultationer, således at en dækkende takst for ydelsen udvikles, hvilket vil

fremme ovenstående omlægning for sygehusene.

Dette notat beskriver, hvordan en ny behandlingsmodel kan etableres, de organisatoriske, teknologiske, patientmæssi-

ge og økonomiske konsekvenser samt en plan for etablering af tilbuddet.

Side 3 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Løsningsbeskrivelse ..................................................................................................................... 5

1.1.

Forretningsmæssigt omfang ................................................................................................. 5

1.2.

It-mæssigt omfang (forbeholdt It-anskaffelsesprojekter) ..................................................... 12

1.3.

Interessenter ...................................................................................................................... 14

1.4.

Alternative løsninger........................................................................................................... 18

1.5.

Delprojekter ........................................................................................................................ 21

1.6.

Afhængigheder til sideordnede projekter ............................................................................ 22

2. Forretningsmæssige konsekvenser ............................................................................................ 23

2.1.

Økonomiske konsekvenser................................................................................................. 23

2.2.

Økonomiske nøgletal.......................................................................................................... 29

2.3.

Kvalitative gevinster............................................................................................................ 30

2.4.

Risici................................................................................................................................... 33

3. Implementering og opfølgning..................................................................................................... 36

3.1.

Implementeringsstrategi ..................................................................................................... 36

3.2.

Milepælsplan ...................................................................................................................... 37

3.3.

KPI’er (Key Performance Indicator) .................................................................................... 38

4. Ejerskab...................................................................................................................................... 41

4.1.

Projektejer og projektleder.................................................................................................. 41

4.2.

Leverandører...................................................................................................................... 41

4.3.

Opfølgning på forretningsmilepæle..................................................................................... 41

4.4.

Sponsorer........................................................................................................................... 42

4.5.

Godkendelse ...................................................................................................................... 42

5. Bilag ........................................................................................................................................... 42

Bilag 1: Økonomimodellen.............................................................................................................. 43

Bilag 2: Sammenhængen mellem indtægtssiden (DRG-afregning) og omkostningssiden............... 52

Bilag 3: Scenarie 3 – Regional callcenter på OUH.......................................................................... 54

6. Litteraturliste ............................................................................................................................... 56

Side 4 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

1. Løsningsbeskrivelse

1.1.

Forretningsmæssigt omfang

Vejledning: Beskriv løsningen, forretningsmæssigt omfang samt it-mæssigt omfang

1.1.1

Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse (anvend 1-2 linjer)

Sygehusbehandling af KOL patienter i eget hjem

Forretningsløsningens navn

1.1.2

Formål (sæt krydser)

Se Digital Sundheds strategi.

Analyseprojekt, dvs. at analysere et område, med henblik at skabe overblik og/eller afdække behov for at

iværksætte et digitaliseringsprojekt. Resultatet er en rapport.

Stifinderprojekt, med henblik på at opnå erfaring med en standard, arkitektur, service eller funktionalitet.

Resultatet er en rapport med anbefalinger evt. med krav til fremtidige it-løsninger.

Standardiseringsprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle en digitaliseringsstandard inden-

for sundhedsvæsenet. Resultatet er en standard indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet.

Arkitekturprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle dele af sundhedsvæsenets it-arkitektur

og sikre at de enkelte arkitekturelementer indpasses i sektorens overordnede it-arkitektur. Resultatet er en

beskrivelse af en delmængde af sundhedsvæsenets samlede arkitektur.

Nationale services og infrastrukturprojekter, med det formål at udvikle og etablere elementer i sundhedsvæ-

senets infrastruktur. Resultatet er et produkt som kan implementeres i sundhedsvæsenets infrastruktur.

Øvrige formål (Beskriv):

Implementeringen af hjemmebehandling med avanceret ”måle- og kommunikationskuffert” til hjemmebe-

handling af KOL patienter.

Side 5 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

1.1.3

Niveau for løsningens brug (vælg et eller flere)

Niveau

Indenfor

den

Inden

Inden for en eller

flere regioner

Lungemedicin-

ske

sygehusaf-

samt

delinger

praksis-

sektoren

for

Inden

for

Indenfor en

eller

flere

kommuner

Den enkelte borger

eller patient

statslige del af

sundhedsvæ-

senet

Angiv navne,

hvis der er

mellem 1 og

den private

sundheds-

sektor

KOL patienter

andre henvisen-

medicinske

afdelinger

Angiv

antal

Forventet 204 – 326

på OUH på nuværen-

øget.

tidspunkt,

mere

men

moden

forventes

antal patienter kan i

driftsfase

hvis der er

mere end 5

1.1.4

1.1.5

(Udeladt)

Forretningsmæssig baggrund (anvend 10-15 linjer)

Indlæggelse for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er den hyppigste enkeltdiagnose på medicinske afdelinger, og

patienter med KOL har hyppig genindlæggelse på op mod 20 -24 % inden for en måned og op imod halvdelen indlæg-

ges med samme diagnose i løbet af et år (2;3). Årligt resulterer KOL i ca. 90.000 sengedage om året samt 20-25.000

ambulante besøg (4;5). Indlæggelsesraten og antal dødsfald grundet KOL har været stigende over de sidste 30 år (6).

Dødeligheden er høj og for indlagte KOL patienter op imod 36 % indenfor 12 måneder efter indlæggelse for opblussen

af KOL (2). Det betyder, at der ud over de direkte hospitalsudgifter skal lægges tab i livskvalitet og leveår for patienter

og pårørende (4;5). Det vurderes, at der er 430.000 danskere med KOL, hvoraf 270.000 vurderes af have klinisk bety-

dende KOL, og 40.000 patienter har svær KOL (7). KOL medfører et betydeligt tab af livskvalitet, en betydelig dødelig-

hed samt store sundhedsøkonomiske udgifter på sygehuse og i hjemmeplejen.

Grundet det store antal indlæggelser, ambulante besøg og besøg hos egen læge er de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ganske betydelige. En analyse fra DSI viser, at den årlige omkostning til behandling af patienter med KOL som

aktions- eller bidiagnose var lidt under 3 mia. kr. i 2002, hvilket var 1,9 mia. kr. mere end en tilsvarende aldersgruppe i

befolkningen uden KOL (8). Størstedelen af disse omkostninger skyldes hospitalsindlæggelse og ambulante besøg og i

mindre grad omkostninger til besøg ved egen læge.

På OUH – Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus var der i 2007 totalt 1.546 sygehusudskrivninger med

Side 6 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

KOL som aktionsdiagnose eller som medvirkende bidiagnose

. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage var på 6,46

dage for denne patientgruppe, hvilket resulterer i et samlet antal indlæggelsesdage på 9.980. Genindlæggelsesfrekvens

efter 28 dage var på 15,3 %, efter et år på 31,3 %.

1.1.6

Forretningsmæssig problemstilling (anvend 10-15 linjer)

KOL-patienter har et højt, og højere end en sammenlignelig baggrundsbefolkning, ressourceforbrug i sundhedsvæse-

net. Patientkufferten er en mulighed for at KOL patienter hurtigt kan udskrives efter akut indlæggelse på sygehuset med

fortsættelse af behandlingen i eget hjem. Herved kan sengepladser på sygehusene frigives til patienter med større

behov eller alternativt nedlægges, således at ressourceforbruget for KOL patienterne reduceres samtidigt med at de får

en bedre opfølgning på deres sygdom.

For at den nye behandlingsmodel kan etableres er der følgende grundlæggende komponenter som skal håndteres:

•

Tidlig udskrivelse (< 48 timer). For de svært syge KOL patienter, der f.eks. har været i respiratorbehandling,

gælder at de udskrives så snart det er lægeligt forsvarligt.

•

Etablering af en telemedicinsk løsning i patientens hjem i løbet af meget kort tid (< 4 timer på hverdage), der

sikrer, at der kan gennemføres videokonference, og at de relevante kliniske data kan overføres mellem pati-

entens hjem og hospitalet.

•

Etablering af en telemedicinsk call-center funktion, således at daglig visuel kontakt med patienten (stuegang)

etableres via videokonference, så hospitalspersonalet ved hjælp af dette kan varetage behandlingen.

•

Etablering af et akut beredskab, der kan varetage akutte opkald fra patienterne ugens 7 dage fra 8-15 (på sigt

kan beredskabet udvides til døgndrift, men den nuværende løsning har hidtil opfyldt behovet). Gennem aftaler

med de kommunale hjemmeplejeorganisationer sikres, at der er det nødvendige beredskab til varetagelse af

akutfunktionerne for KOL patienterne i deres område.

•

For hver patientgruppe, der tilbydes den telemedicinske behandling, udarbejdes der klare indikationer og kon-

traindikationer.

•

De økonomiske incitamenter i den ny løsning skal medtænkes (jf. problemstilling omkring opgørelse og afreg-

ning af hospitalets produktionsaktivitet - senere kaldet indtægtssiden). Dvs. det skal være økonomisk attraktivt

for de enkelte sygehusafdelinger at omlægge traditionelle indlæggelser til telemedicinsk behandling.

•

Hjemmeplejens personale (i den udstrækning de indgår i arbejdet) skal uddannes til at løse de situationer, der

kan opstå hos en tidlig udskrevet patient med KOL. Derudover skal det besluttes, hvordan almen praksis skal

involveres i forløbet og/eller hvordan overdragelse til praksis skal ske.

1.1.7

Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse (anvend 10-15 linjer)

Et patientforløb med telemedicinsk behandling ser således ud nu:

Indenfor 24 timer efter patienten udskrives, og forudsat patientaccept, etableres løsningen

(KOL-kufferten)

i patientens

eget hjem. En tekniker etablerer løsningen, ligeledes undervises patienten af den tekniske medarbejder i brugen og det

første opkald til sygehuset foretages mens teknikeren

(og evt. repræsentant fra hjemmeplejen)

er hos patienten. Heref-

ter foretager patienten på egen hånd opkaldene til sygehuset. Patientkufferten nedtages igen efter ca. 1 uge (endt

forløb) af en tekniker.

De anvendte inklusionskriterier for datatrækket er uddybet i bilag 1: Data er baseret på træk i e-sundhed.

Side 7 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Patientens udstyr består af en ”kuffert” med en tænd/sluk kontakt, knap til volumen samt en alarmkontakt med sms

funktion, hvor patienten kan kontakte telesygeplejersken ugens 7 dage mellem kl. 8.00-15.00. Patientkufferten, der er

udviklet i et samarbejde mellem telemedicinsk enhed, OUH - Svendborg Sygehus og Global IT Systems (GITS), er en

livslinje mellem patient og behandler under behandlingen i eget hjem. I ”kufferten” er indbygget webkamera, mikrofon,

samt måleudstyr i form af spirometer og pulsoximeter. Telesygeplejerskens udstyr består af en computer med indbygget

webkamera, mikrofon, ekstra skærme til at aflæse målinger og en computer til elektronisk patientjournal.

Kommunikationen sker ved hjælp af internetforbindelse (ADSL), trådløst netværk eller satellit - og målinger overføres fra

patient til telesygeplejerske i lukket sikkert system. Telesygeplejersken laver respiratoriske sygeplejeobservationer

hos

patienten i eget hjem og kan om nødvendigt få iværksat hurtig behandling i samråd med de lungemedicinske speciallæ-

ger eller patientens egen læge. Patienten vejledes vedrørende behandling, forebyggelse af forværring og i at leve med

sygdommen f.eks. i forhold til åndenødsangst, socialt og fysisk aktivitet. Efter hver konsultation laver telesygeplejersken

et journalnotat. Telesygeplejersken refererer direkte til de lungemedicinske speciallæger.

Hjemmesygeplejerskerne informeres om patientens udskrivning med en patientkuffert, og der samarbejdes under forlø-

bet i henhold til samarbejdsaftale. Hjemmesygeplejen får en standardiseret statusrapport ved inklusion samt ved stan-

dard 4 ugers afsluttende ambulante kontrol for alle KOL patienter, hvorefter patienten overgår til hjemmesygeplejen.

Praktiserende læge informeres om patientens deltagelse og helbredsstatus.

Patienten har patientkufferten i ca. 1 uge afhængig af patientens tilstand. Efter fjernelse af det telemedicinske udstyr

tilbydes patienten minimum 1 telefonopfølgning samt standard ambulant opfølgning for alle indlagte KOL patienter på

sygehuset cirka 4 uger efter udskrivelsen.

Etablering af behandlingsmodellen

Idet der tages udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er opnået i forbindelse med pilotprojektet på Medicinsk Afde-

ling på OUH - Svendborg Sygehus foreslås det, at den telemedicinske behandlingsmodel i første omgang udvides til at

omfatte alle relevante KOL-patienter på OUH - Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus der opfylder indika-

tionerne.

Behandlingsmodellen etableres ved, at det nuværende telemedicinske call-center i Svendborg suppleres med et tilsva-

Respiratoriske observationer: søvn, angst, hoste, slim, anvendelse af respiratoriske hjælpemuskler, forlænget udånding, inhalationsteknik,

forbrug af behovsmedicin, sygeplejerskens skøn af hvilken sygdomsfase patienten befinder sig i.

Side 8 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

rende i Odense. Derved sikres både, at løsningen kan etableres hurtigt, idet man kan starte med at lade det nuværende

center i Svendborg varetage alle de telemedicinske konsultationer indtil et tilsvarende center er etableret i Odense. Dels

sikres det, at de to enheder på skift kan dække akutberedskabet weekender, helligdage og ved sygdom i tidsrummet 8-

15. På sigt kan der evt. etableres døgndrift, hvis dette vurderes at være formålstjenende i forhold til betjeningen af

patienternes behov.

Etableringen af to telemedicinske call-centre muliggør derudover, at OUH kan tilbyde at varetage den telemedicinske

opgave for de øvrige sygehuse i regionen. Man kan dog overveje på sigt om to call-centre bliver ved med at være den

optimale organisering og ressourceudnyttelse, når den telemedicinske behandlingsform er implementeret i fuldt drift.

Implementeringen af den telemedicinske behandlingsmodel støttes af afdelingsledelserne fra de berørte afdelinger,

AMA, Afdeling J og Medicinsk afdeling Svendborg. De involverede afdelinger i Odense (Afd. J og AMA) har aftalt, at det

telemedicinske call-center skal etableres i AMA. Sluttelig skal der sikres gensidig journaladgang til de to elektroniske

patientjournalsystemer MediCare og Cosmic. I forbindelse med etableringen af den telemedicinske behandlingsmodel

indgås der aftaler med en ekstern leverandør om varetagelse af etablering af den tekniske forbindelse samt det nød-

vendige telemedicinske udstyr.

1.1.8

Løsningens brugere (benyt én række per brugerkategori)

Brugerkategorier indenfor Sundhedsvæsenet med udgangspunkt i tabel

1.1.3

Antal forventede

brugere

OUH – Odense

Universitet

Svendborg

Sygehus:

204

til

326

sygehusudskriv-

ninger årligt

Løsningens brugere

KOL patienterne

fx trænings- og plejepersonale indenfor kommuner

Beskrivelse af patientprofil (målgruppen)

Patienter der tilbydes den telemedicinske behandling er patienter >40 år,

der ved lungefunktionsundersøgelse (i stabil fase) har fået diagnosticeret

KOL, og som ved indlæggelsen har symptomer på forværring af KOL i

form af øget åndenød, hoste eller slimproduktion, samt behov for øget

medicinsk behandling. Patienter skal acceptere at få behandlingen og

installation af udstyret skal være muligt. Patienter med kommunikations-

problemer f.eks. demens, sprog-, syns - og høreproblemer kan ikke få

den telemedicinske behandling. Ligeledes patienter, hvor der er mang-

lende compliance i forhold til de telemedicinske konsultationer. En typisk

patient i målgruppen er: >70 år med en lungefunktion på 1/3 af forventet,

kort skolegang/uddannelse, ex/rygere, daglig åndenød (MRC 3). Ca. ¼ af

patienterne er iltbrugere og ca. �½ er enlige.

I økonomimodellen grupperes KOL-sygehusudskrivningerne efter antallet

af indlæggelsesdage. Den primære målgruppe er patienter med mellem-

lange sygehusudskrivninger på 3 til 10 indlæggelsesdage. Her vurderes

det, at mellem 25 % (scenarie 1) og 40 % (scenarie 2) af denne gruppe

kan bruge kufferten. Gruppen med korte indlæggelser (maksimalt 2

dage), samt gruppe med lange indlæggelser på mere end 10 dage er ikke

indledningsvist kandidater til kuffertløsningen. Ud fra erfaringer fra pilot-

projektet er det forventningen, at der også er potentiale for at bruge

Side 9 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

kufferten på de lange sygehusudskrivninger, men det er ikke medtaget i

økonomiberegningerne. Derudover er det på sigt sandsynligt at der vil

være faldende omkostninger til teknologien (kufferten), hvilket gør det

relevant at vurdere målgruppen igen, idet det fx kan resultere i at patien-

ter med korte indlæggelser bliver økonomisk interessante at behandle

grundet potentialet for sparede genindlæggelser.

Det er en vis, om end ikke fuldstændig, sammenhæng mellem længden

af indlæggelse og tyngden af patienten. Det betyder, at de tre grupper af

patienter groft oversat svarer til følgende 3 kategorier: let forværring =

korte sygehusudskrivninger (30%), moderat forværring = mellemlange

sygehusudskrivninger (53%) og svær forværring = lange sygehusud-

skrivninger (17%). Patienter med let forværring bliver typisk færdigbe-

handlet og udskrevet indenfor 1 til 2 dage, hvilket gør at kuffertløsningen

ikke er økonomisk fordelagtigt for denne gruppe. Gruppen med moderat

forværring er karakteriseret ved at have behov for øget medicinering på

grund af forværret åndenød, hoste eller slimophostning. Derudover har

de ofte infektioner og konkurrerende problemstillinger, der optager bety-

delig tid og ressourcer på hospitalerne. De udgør samtidig den største del

af patientgruppen og er den primære målgruppe for kuffertløsningen.

Personalet – Sygeple-

jersker

Erfarne lungesygeplejersker med speciel træning/oplæring i at anvende

det telemedicinske medie/udstyr. Kræver lyst til at arbejde selvstændigt,

derudover kræver det:

•

specialistviden

lyst til og evner til at samarbejde

oplæring i hvordan man bruger mediet (medietræning), kunne

udstråle ro og tryghed i forhold til patienten via skærmen, und-

lade at udtrykke egen bekymring og uro, sige hvad man foreta-

ger sig (hvis man f.eks. kigger væk fra øjenkontakten) m.m.

•

lyst til at prøve nye og anderledes (sygepleje) konsultations-

former

Udenlandske såvel som erfaringer fra pilotprojektet viser, at det er væ-

sentligt at sygeplejerskerne accepterer den telemedicinske løsning (9;10).

Afhængig

kræves

manding

call-center

antal inkludere-

patienter

samlet

det

på

personalebe-

telemedicinske

omkring 1 til 1,5

sygeplejerske,

svarende til en

årlig personale-

normering på 2

fuldtidsstillinger.

Personalet - Læger

En del af funktionerne i et telemedicinsk call-center samt tilstødende

funktioner muliggør at der sker opgaveflytning mellem sygeplejersker og

læge samt, at deres roller i forhold til patientbehandlingen ændres. Syge-

plejersken klarer de daglige konsultationer og kan bruge lægen som

supervisor/rådgiver. Udenlandske erfaringer tyder på at nye telemedicin-

ske teknologier udfordrer traditionelle faggrænser, hvilket skal medtæn-

kes specielt i implementeringsperioden (11;12).

Afdelinger med KOL

patienter

Disse afdelinger kan henvise KOL-patienter til løsningen.

Ikke

muligt

fastlægge enty-

digt, idet det er

Side 10 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

alle

afdelinger

der har indlagte

KOL-patienter.

Hjemmesygeplejersken

Hjemmesygeplejerskerne informeres, når patienten udskrives med en

patientkuffert og vil i enkelte tilfælde assistere i behandlingen af patien-

terne.

Praktiserende læge

Patientens egen læge informeres om udskrivelse med en patientkuffert

men forventes ikke direkte involveret i selve den telemedicinske behand-

ling nu, men på længere sigt vil det være en mulighed.

Teknikere

Installeringen af forbindelse til patientkufferten kræver at teknikere kom-

mer i patientens eget hjem og er tilstede under minimum den første

konsultation. Dette indebærer at teknikerne er fortrolig med at komme i

patienters hjem, samt at de har tavshedspligt. Da teknikerne også er med

til den første opkobling til sygehuset og kan forventes at få spørgsmål

som er bredere end de strengt tekniske, så skal teknikerne være fortroli-

ge med udstyret og dets anvendelse, samt deres rolle som tekniker og

ikke sundhedsfagligt personale. Derudover skal teknikeren optræde roligt,

være tillidsvækkende og kunne omgås patienterne på en respektfuld

måde, da patienterne er meget syge og typisk socialt udsatte.

Afhænger

antal

Potentielt alle

patienter

inkluderet, men

forventeligt

begrænset antal

pga. kravene til

teknikernes

indsigt i udstyret

og dets anven-

delse.

1.1.9

Lovgivningsmæssige hensyn (benyt en eller flere rækker)

Udfyldes såfremt der er forhold, der er relevante for løsningen

Der gælder i hovedsagen de normale regler for sygehusbehandling, mens nedenstående kun dækker de eventuelle specielle tilføjelser, som

gælder for behandling af patienten i eget hjem.

Dokumenttype

Lov/bekendtgørelse/cirkulære

Arbejdsmiljøloven

Hensyn omkring regler for udgående sundhedsfagligt eller

teknisk personales rettigheder i patienters hjem.

Ordinationsret

LOV nr. 451 af 22. maj

2006

Organisering af medicinering. Sygeplejersken må ikke selv

medicinere patienterne uden en direkte uddelegering til

bestemte situationer, hvilket der skal tages højde for i de

organisatoriske procedurer for det telemedicinske call-

center

Patientdataloven

•

Loven om patien-

ters retsstilling

•

Overførsel

persondata

IT-sikkerhed i forbindelse med håndtering af patientdata,

samt overførsel og forbindelse mellem sygehus og patient.

Navn og afsnit/paragraf

Beskrivelse af hensyn, løsningen skal tage

Side 11 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Alm. erstatningsansvar for

materiel

Erstatningsansvar ved etablering af den tekniske løsning i

eget hjem.

Lov om hjælpemidler

Lov om hjælpemidler (ansvar) / behandlingsredskaber

(spm. om bevilling af hjælpemidler)

Tavshedspligt

Lov nr. 571 af 19. de-

cember 1985

Tavshedspligt skal også gælde for personer, der kommer i

patientens hjem for at installere udstyr.

Elektronisk behandling og opbevaring af personfølsomme

data.

Lov om behandling af per-

sonoplysninger

Lov nr. 429 af 31. maj

2000

1.2.

It-mæssigt omfang (forbeholdt It-anskaffelsesprojekter)

I forbindelse med etableringen af kuffertløsningen kræves en række IT-mæssige overvejelser, som skitseret nedenfor.

Sikkerhed

Data: Kommunikationsløsningen skal opfylde de gældende krav til beskyttelse af følsomme persondata i henhold til lovgivning, hvilket bl.a.

sikres ved at der etableres en selvstædig kommunikationsline mellem patientens hjem og sygehuset samt at der gennem denne line etable-

res en krypteret tunnel.

Svigt i udstyr / forbindelse: Sygeplejerske har ansvar for at systemet virker – kan rette henvendelse til tekniker. Hvis der ikke kan oprettes

telemedicinsk forbindelse til patienten, kontaktes patienten telefonisk og der aftales ny opkobling. Hvis det slet ikke lykkes at oprette teleme-

dicinsk forbindelse kontaktes tekniker, der så kører ud til patienten for at rette teknisk fejl (dog kun muligt på hverdage fra 8 til 15). På sigt

kan døgnteknik eventuelt etableres, samt en buffer med nødapparater kan etableres. Der laves telefonkonsultation, indtil der igen kan opret-

tes telemedicinsk forbindelse. Hvis patienten har forværring eller der synes at være uafklarede problemer ses patienten subakut i ambulato-

riet, eller hjemmesygeplejersken kan kontaktes og foretage akut besøg hos patienten i dennes hjem.

Journal

Sygeplejersken har ansvaret for at observationer, rådgivning/vejledning, behandling og ordination der foretages via telekonsultationerne

dokumenteres. I forbindelse med de enkelte konsultationer fortager det kliniske personale, på samme måde som ved almindelig indlagte

eller ambulante patienter, notater i de elektroniske journaler. Der er på nuværende tidspunkt ingen integration mellem EPJ systemerne og de

kliniske data der opsamles hos patienten. På sigt skal en sådan integration etableres. På kort sigt kan IT-afdelingen muligvis løse problemet

midlertidigt med en såkaldt hotfix (det er ikke undersøgt hvad en sådan løsning vil koste). Såfremt løsningen udbredes til at dække hele

regionen med muligheder for at løse opgave på tværs af sygehusenheder vil man kunne anvende den eksisterende edi-kommunikation til at

udveksle oplysninger mellem sygehusene.

Kommunikation med hjemmepleje og praktiserende læge samt evt. andre parter

Sygeplejersken har ansvar for at sikre kommunikationen vedrørende telekonsultationerne med eksterne parter. Kommunikationen med

eksterne parter sker via EPJ eller PAS systemer via de relevante elektroniske meddelelser såsom henvisninger, epikriser og korrespondan-

ce meddelelser. Dermed sikres at al kommunikation automatisk registreres i patientens journal og kommunikationen er integreret i alle sy-

stemer. Integrationsopgaven er mellem kufferten og EPJ, idet den resterende kommunikation sker vi edi meddelelser der er fuldt integreret i

dag.

Drift af kuffert

Side 12 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Tekniker har ansvar for den daglige logistik af kuffertløsningen der som udgangspunkt omfatter følgende aktiviteter:

Undersøgelse af tekniske forbindelsesmuligheder

Etablering af fastnet forbindelse hvis nødvendigt

Aftale med patienten og afdelingen om tidspunkt for opstilling

Før-installations test af kuffert

Udbringning af kuffert til patienten

Installation af kuffert i patientens hjem

Test og afprøvning sammen med patient og afdeling

Aftaler om tidspunkt for nedtagning af kuffert

Afhentning af kuffert

Nedlukning af internet forbindelse

Tømning af patientdata

Rengøring af kuffert + måleudstyr

Kalibrering og kontrol af måleudstyret (kvalitetssikring af målinger)

Prisen for delelementer eller den samlede service er på nuværende tidspunkt under forhandling. Udover omkostningen til logistikken omkring

den enkelte patient, vil der være en omkostning til leasing at det nødvendige antal kufferter.

Etablering af telemedicinsk call-center

Det telemedicinske call-center der skal etableres for at kunne drive servicen bør etableres i forbindelse med det kommende fælles akutmod-

tage afsnit. Der vil således kunne drages nytte af den kliniske kompetence, der er på stedet. I første omgang kan centeret imidlertid etable-

res enten i forbindelse med AMA, Afdeling J eller som en del at tolkecenteret. Etablering forventes at udløse dels nogle bygningsmæssig

omkostninger dels nogle IT omkostninger, jævnfør økonomimodellen for beløb.

SMS-service / alarm-system (fra 8 til 15)

I forbindelse med løsningen er der på nuværende tidspunkt tilknyttet en SMS løsning der betyder at alarm opkald går til sygeplejerskerne på

afdelingen. På sigt kan man overveje at etablere mulighed for døgnservice for modtagelse af akut beskeder, men det nuværende niveau for

patientkontakt berettiger økonomisk ikke til etablering af døgnberedskab. Dette vil sandsynligvis først være rentabelt ved en udvidelse af

løsningen til at dække hele Region Syddanmark.

Bestilling af udstyr

Webløsning eller integrationsløsning, så bestilling af telemedicinsk udstyr kan bestilles fra en PC på sygehuset. Der er lavet et velfungerende

system af Medisat, som er sat i drift.

1.2.1.

Applikationsomfang (benyt én række per applikationsnavn)

Punktet udgår da det ikke er relevant.

1.2.2.

Infrastrukturomfang (benyt én række per infrastrukturkomponentnavn)

Punktet udgår da det ikke er relevant.

1.2.3.

It-mæssig løsningsbeskrivelse (anvend 10-35 linjer; valgfrit at bruge illustration)

Overordnet beskrivelse af den tekniske arkitektur, inkl. integration til eksisterende systemer (ingen detaljer her), inkl. nye

nøglekomponenter. Redegør for omfanget af genbrug, understøttelse af standarder og andre tekniske strategier

Side 13 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Den IT-mæssige løsning består af en såkaldt KOL-kuffert der placeres i patientens hjem. Kufferten kan via en sikker

internetforbindelse skabe en højkvalitets videokonference forbindelse mellem patientens hjem og et telemedicinsk call-

center på sygehuset. Gennem denne forbindelse, og det kliniske måleudstyr der er tilsluttet kufferten, er det muligt at

gennemføre mange af de samme relevante kliniske undersøgelser, som hvis patienten havde været indlagt på afdelin-

gen. På grund af kravet om højkvalitets videokonference er der særlige krav til løsnings implementering i netværket.

Dette afklares mellem leverandøren og IT-afdelingen.

Der er på nuværende tidspunkt ingen integration mellem de data der opsamles vha. kufferten i patientens hjem og EPJ

systemerne, lige som der ikke er integration mellem det samme måleudstyr når det anvendes på afdelingen og EPJ.

Dette er på sigt uhensigtsmæssigt hvorfor der må forventes at der skal etableres en integrationsløsning. Dette kan ske

med udgangspunkt i industri standarder. På dette område udarbejdes industri standarderne inden for rammerne af

organisationen Continua Alliance.

Det anbefales at man på sigt stiller krav om en Continua Alliance certificering til alle

produkter man anskaffer inden for området.

1.3.

Interessenter

Skema indgår endvidere i kommissorium som bilag

Ind-

flyd-

Påvirket

løsning

Lav

Middel

Identificerede interessenter (benyt én

række per interessent) navn

Patienter

else på

løs-

ning

Middel

Involvering i

dialog om-

kring løsnin-

gen (sæt ét

kryds)

Beskrivelse af involvering (kun,

Lav

hvis der har været en involve-

Høj

Nej

ring)

Patienterne indgår ved at de

bliver spurgt om de ønsker at få

muligheden for hjemmebehand-

ling frem for fortsat indlæggelse

på sygehuset.

Pårørende

Patienterne foretager i samråd

med pårørende beslutningen om

at bruge hjemmebehandlingen

med patientkufferten.

Læge

Lægerne på lungemedicinske

afdelinger inddrages i udviklin-

gen af nye arbejdsgange og -

rutiner omkring KOL patienter

Høj

Continua Alliance er en frivillig organisation der består af de væsentligste leverandører på markedet for udstyr til monitorering af patienter i

eget hjem. Organisationen fastsætter standarder og tilbyder at certificere produkter, en certificering der sikrer at produkterne kan kommuni-

kere med andre systemer.

Side 14 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

med

hjemmebehandling.

Re-

præsentanter for lungemedicin-

ske læger er med i projektgrup-

pen.

Sygeplejerske

Sygeplejersker, som varetager

konsultationerne via patientkuf-

ferten, inddrages i udvikling af

nye arbejdsgange og – rutiner.

Derudover inddrages de i ud-

dannelsesaktivitet for nyt perso-

nale, som skal varetage funktio-

ner i det telemedicinske call-

center.

Repræsentanter

for

sygeplejerskerne er med i pro-

jektgruppen.

Patientforeninger – Danmarks Lunge-

forening og Boserupminde

Danmarks

Lungeforening

Boserupminde inddrages ikke

direkte i udviklingen af patient-

kufferten, men vil blive informe-

ret om fordele og ulemper ved

patientkufferten, så de bedre

kan rådgive deres medlemmer.

Danmarks

Lungeforening

Boserupminde tilbydes at få en

repræsentant i referencegrup-

pen til projektet.

Kommunerne

Kommunerne på Fyn, og even-

tuelt senere i resten af Region

Syddanmark,

informeres

tiltagene, og de inddrages i

udviklingen af fælles retningslin-

jer for behandling af KOL patien-

ter i eget hjem.

Konkret: ar-

bejdsgangen og samarbejdsrela-

tion udvikles i forbindelse med

Sund

Vækst

projektet,

hvor

Odense, Svendborg og Fåborg-

Midt Fyn kommuner indgår.

Lungemedicinske

afdelinger

med

Afdelingsledelserne på lunge-

medicinske afdelinger på OUH

samt i Region Syddanmarks

sygehuse involveres som del af

en referencegruppe for projektet.

indlagte KOL patienter

Side 15 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Regionerne

Regionerne vil bl.a. blive invol-

veret i afgørelser om aktivitets-

bestemt afregning af aktiviteten

ved hjemmebehandling. Region

Syddanmark vil blive inddraget i

eventuelle planer for udbredel-

sen i hele regionen. Repræsen-

tant for Region Syddanmark

indgår i en referencegruppe for

projektet.

Danske Regioner

Bestemmelsen af DRG-takster

for

telemedicinske

løsninger

for

foranlediget af dette projekt skal

diskuteres.

Mulighederne

samling af kontakten til patien-

terne i fælles ”opkaldecentraler”

med udvidet betjening uden for

normal arbejdstid kan være en

mulig

videreudvikling

det

konkrete projekt.

Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, Velfærdsministeriet, Sundheds-

styrelsen

Lovgivning. Involveret i forhold til

tolkning

Sundhedslovens

bestemmelser vedr. ansvar og

behandling i eget hjem.

Medcom

Bliver inddraget som projektråd-

giver.

Sundhedsstyrelsens

DRG-kontor

–

Bestemmelsen af DRG-takster

for

telemedicinske

løsninger

foranledet af dette projekt skal

diskuteres.

samt arbejdsgruppe om DRG-takster

Faglige selskaber – Dansk Lungeme-

dicinsk Selskab, Fagligt selskab for

lunge- og allergisygeplejersker

Kliniske retningslinjer, indikati-

onskriterier for patienttyper samt

arbejdsgange diskuteres med de

faglige selskaber. Hvert af de

faglige selskaber tilbydes at få

en repræsentant i reference-

gruppen til projektet.

Private producenter af telemedicinsk

udstyr

Er involveret i tekniske løsninger

samt i nogle tilfælde organise-

ringen af

hvordan løsningen

bringes ind i patienternes hjem.

Serviceleverandører

(eks.

Falck

Mulighederne for inddragelse af

Side 16 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Health Care)

private

men

serviceleverandører

kredsen

eventuelle

overvejes i løbet af projektet,

private leverandører er ikke på

forhånd defineret eller afgrænset

Iltleverandører

Iltleverandører er vant til at

servicere

dårligste

KOL

patienter. De har erfaring med at

informere angste, svært syge

patienter om anvendelsen og

vedligeholdelsen

teknisk

udstyr. Endvidere dækker de

hele landet, så det vil være

muligt med en hurtig implemen-

tering. Mulighederne for inddra-

gelse af private serviceleveran-

dører overvejes i løbet af projek-

tet, men kredsen af eventuelle

private leverandører er ikke på

forhånd defineret eller afgræn-

set.

Udviklingen af løsningen sker

bl.a. med midler fra EU projektet

’Better Breathing’. Det betyder,

at der fra EU kommissionens

side er stor interesse for imple-

menteringen af løsningen. Det

har betydet, at der nu er et nyt

stort EU projekt (RENEWNING

HEALTH), som netop er god-

kendt

nem

EU-kommissionen.

kliniske

Dette projekt har til formål gen-

randomiserede

for

undersøgelser at skabe doku-

mentation

telemedicinske

løsningers kliniske og økonomi-

ske effekter. KOL løsningen er

en af de løsninger der indgår i

dette projekt.

ABT-fonden

ABT-fonden vil have stor gavn af

at få en driftsøkonomisk doku-

mentation til erstatning for de

samfundsøkonomiske

analyser

man hidtil har baseret sine

Side 17 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

beslutninger på.

1.4.

Alternative løsninger

Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 1.mill. dKK.

1.4.1.

Nulløsningen (anvend 5-15 linjer i hver række)

Nulløsningen

Patienten indlægges akut. Der tages blodprøver og foretages målinger. Der iværksættes be-

handling med medicin, evt. iltbehandling og evt. respirationsstøtte med Non Invasiv Ventilation

(NIV) eller respirator (på intensiv afdeling). Patienterne observeres intensivt af plejepersonale og

læger, især i de første to døgn af de ca. 6 døgn en gennemsnitlig indlæggelse varer

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Patienterne er indlagt, så observation og behandling af patienten vurderes af flere og patienten

kan få akut specialistbehandling. Der foretages for en del patienter ambulant opfølgning efter 4-

6-uger.

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Det er ikke muligt at følge op på patientens behandling, hvilket resulterer i mange genindlæggel-

ser. Man kan således ikke observere om:

•

patienten anvender medicinen korrekt

patienten er angst – kan resultere i genindlæggelse

patientens tilstand bedres (ilter tilfredsstillende, har acceptabel åndenød, kan sove om

natten, vægt og ernæring, depression, kan fungere fysisk og socialt m.m.)

•

patienten har viden om behandling, sygdommen, forholdsregler i forhold til sygdommen og

gode råd til at leve med sygdommen

1.4.2.

Mulige fremtidige alternative løsninger (anvend 5-15 linjer i hver række; benyt én

tabel per alternativ)

Alternativ #1

Sygehusbehandling i eget hjem med patientkuffert

Som beskrevet tidligere bliver patienten udskrevet i det subakutte forløb med en patientkuffert,

som installeres i eget hjem, hvor patientens behandling fortsættes med hospitalet gennem spe-

cialistsygeplejerske videokonference med kommunikation, vejledning og målinger.

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Afkorter indlæggelse og reducerer eller udskyder genindlæggelser, samt reducerer eventuelt

behovet for ambulant opfølgning.

Med den telemedicinske løsning er der kontakt med fagpersoner/specialister efter udskrivelsen,

hvor personalet i call-centret kan observere om:

•

patienten anvender medicinen korrekt

patienten er angst – kan resultere i genindlæggelse

patientens tilstand bedres (ilter tilfredsstillende, har acceptabel åndenød, kan sove om

natten, vægt og ernæring, depression, kan fungere fysisk og socialt m.m.)

•

der opstår ny forværring

patienten har behov for hjemmepleje og få iværksat den rigtige og nødvendige hjælp i

hjemmet

Side 18 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Kan få patienten tilset af:

•

hjemmesygeplejerske

telemedicinsk af læge

læge subakut i ambulatorium

få indlagt patienten inden forværringen kræver intensiv behandling og langvarig indlæggel-

Kan rådgive og undervise patienten i:

•

behandling

ernæring

fysisk træning

psykosociale forhold

at leve med sygdommen

Udenlandske erfaringer samt erfaringer fra Svendborg projektet tyder på at mortaliteten er

uændret ved brug af tidligere udskrivning med videokonferenceopfølgning, samt at antallet af

genindlæggelser reduceres. Et randomiseret forsøg viser også, at der ikke var signifikant forskel

på før-efter målinger på sundhedsstatus på patienter med traditionel vs. telemedicinsk behand-

ling (13). To udenlandske studier viser en samlet omkostningsreduktion (14;15).

Øget patient egenomsorg: Patienten kan selv kontrollere sin sygdom ved hjælp af måleudstyret,

som patienten også kan bruge uden at der skal oprette kontakt til det telemedicinske call-center

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Følgende mulige ulemper ved kuffert-løsningen skal adresseres / medtænkes:

•

Kufferten kan medføre sygeliggørelse af patienten – følges fortsat efter udskrivelse og

er altså ikke rask

•

Patienten kan blive ”afhængig” af sygeplejersken/videokonsultationerne og af måleud-

styret

•

Patienten kan føle sig overvåget i eget hjem

Der er Ikke personlig ”fysisk” kontakt mellem sygeplejerske og patient

Sygeplejersken i call-centret fejlvurderer patientens helbredstilstand

Tabellerne nedenfor beskriver andre hjemmebehandlingsmuligheder end patientkufferten. Hvert af

alternativerne er meget kort beskrevet, og de er på ingen måde udtømmende analyseret, da de anses

for at være inferiøre alternativer i forhold til patientkufferten.

Alternativ #2

Assisteret hjemmebehandling (4;16-25)

Tilbydes de svært syge patienter, der har været indlagt med forværring i deres sygdom. Patien-

ten kan udskrives i det subakutte forløb, og specialistsygeplejersken tager (oftest) dagligt hjem til

patienten og kan der observere, behandle og måle værdier på patienten. Når patienten er stabi-

liseret, overgår patienten igen til hjemmesygeplejen og praktiserende læge.

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Menneskelig kontakt. Tilses af specialist i hjemmet. Afkorter indlæggelse og forhindrer genind-

læggelser (4). Reducerer behov for ambulant opfølgning.

Side 19 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

•

Meget spildtid: Transport frem og tilbage (ikke muligt at tilrettelægge hensigtsmæssig rute

da pt. er subakutte og man ikke kan udskyde besøg til der er andre fra samme område)),

forberedelse/klargøring af transport og udstyr. ”Hyggesnak”

Patienten får typisk kun besøg en gang dagligt. Dvs. ikke muligt, som med kufferten, at

ringe op igen og få tjekket tal akut, hvis behovet pludselig opstår.

Transportomkostningerne.

Sygeplejersken kan fejlvurdere patientens helbredstilstand.

•

Alternativ #3

Hospital at home (16;19;22;24;26-28)

De svært syge patienter kan tilses af et team af specialister i eget hjem, så de kan ”være indlagt

hjemme” (ofte terminale patienter). Når ordningen er etableret kan teamet tilkaldes af hjemme-

sygeplejen og patientens praktiserende læge.

Obs. Målgruppen til ” Hospital at home” er muligvis tungere patienter end dem der indlednings-

vist er kandidater til kuffertløsningen. For den type meget syge patienter kan man forestille sig at

en kombination af de to former med et besøg hjemme og derefter telekonsultatio-

ner/kommunikation, kunne være hensigtsmæssig. Alternativt kunne sygeplejerskerne i call-

centret få mulighed for at bede om tilsyn fra de samme personer, som nu kan køre ud til pt.

f.eks. narkoselæger vedrørende smertebehandling mv.

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Menneskelig kontakt. Tilses af specialister i hjemmet. Afkorter indlæggelse og forhindrer genind-

læggelser. Reducerer behov for ambulant opfølgning.

Transportomkostninger, økonomisk dyr løsning at specialister kører rundt på vejene (spildtid).

Kræver mange forskellige specialister på vejene, som skal tages ud af deres daglige arbejde –

svært at planlægge dag med specialister ”ude af huset”. Der vil erfaringsmæssigt kun kunne

gennemføres 1 – 3 besøg pr. dag.

Alternativ #4

Hjemme-iltbehandling (24;29-32)

De dårligste patienter, der er i langtidsiltbehandling og som har svært ved at komme til ambulant

kontrol på hospitalet, modtager hjemmebesøg af specialistsygeplejerske i eget hjem ca. hvert

halve år. Specialistsygeplejersken kan kontrollere at udstyret er korrekt placeret og vedligeholdt i

patientens hjem, at patienten anvender behandlingen korrekt, vejlede patienten i behandlingen

og sikre patienten får den optimale iltbehandling. Dette nedsætter antallet af indlæggelser.

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Menneskelig kontakt. Mulighed for at kontrollere at udstyret er korrekt placeret og vedligeholdt.

Reducerer behov for ambulant opfølgning.

Transportomkostninger og spildtid er mindre end ved assisteret hjemmebehandling og hospital

at home., da det er muligt at tilrettelægge hensigtsmæssig rute, da besøg ikke er akut, økono-

misk dyr løsning.

Alternativ #5

Telefonopfølgning (33)

Patienter der har behov for yderligere vejledning efter udskrivelse.

Fordele i forhold til

Billig

Side 20 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

foreslået løsning

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Kommunikation ikke så effektiv/præcis som når det er muligt at se hinanden. Usikkerhed i for-

hold til observation af patientens tilstand, behandling og forståelse af sygdom. Kan betyde flere

indlæggelser pga. usikkerhed om patientens tilstand.

Alternativ #6

Hjemmemonitorering (34)

Patienten udstyres med måleudstyr f.eks. via en såkaldt home-care boks, som er et supplement

til kufferten (blodtryksapparat, blodsukkerapparat) pulsoximeter, peakflow meter eller vægt og

kan så rapportere målinger til sygehus eller praktiserende læge, som styrer behandling efter

patientens målinger.

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Det vurderes at denne løsning alt andet lige må være billigere. Undgå genindlæggelser – opda-

ger forværring tidligere.

Kræver at patientens tilstand kan måles/vurderes udelukkende med apparater/målinger. Patien-

ter kan komme til at rapportere forkert, hvilket øger risikoen for fejl. Mange målinger som ikke

har betydning. Patienter belastes af målinger – mindsker compliance i forhold til korrekt måling

og at foretage målinger. Boksen er opfundet, men prisen er ikke beregnet endnu og ”setup” er

ikke aftalt.

Alternativ #7

Hjemmesygeplejetilbud

Projekter med satsning på oplæring og kvalitetsforbedring i hjemmesygeplejen har reduceret

antallet af indlæggelser af KOL-patienter med 37% uden brug af hjemmemonitorering eller

anden form for telemedicin (29).

Fordele i forhold til

foreslået løsning

Ulemper i forhold til

foreslået løsning

Billig

Understøtter opgaveflytning fra sekundærsektor til primær.

Afkorter ikke indlæggelsen

1.5.

Delprojekter

Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 5.mill. dKK.

1.5.1.

Beskrivelse af identificerede delprojekter (benyt én række for hvert delprojekt)

Navn eller reference

for delprojekt

Sund Vækst

Beskrivelse af afgrænsende karakteristika for delprojekt

IT understøttet hjemmebehandling af patienter med rygerlunger

(KOL).

Denne hovedaktivitet går ud på at fremme udviklingen af en teleme-

dicinsk behandling af KOL patienter. Hovedaktiviteten har til hensigt

Ansvarlig for delprojekt

(navn og instans)

Odense

Kommune

ansøger, tilsagnsmodta-

ger og har det økonomi-

ske ansvar for projektet.

Side 21 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

at benytte og anvende de erfaringer, de deltagende

partnere har fået under det EU finansierede projekt "Better

Breathing" på KOL-området.

Projektet vil gennem anvendelse af nye IT-redskaber udvikle nye

metoder og processer til behandling og pleje af KOL patienter i eget

hjem. Projektets målsætning søges opnået gennem et tæt samar-

bejde imellem speciallæger og sygeplejersker på hospitaler, de

alment praktiserende læger, den kommunale hjemmepleje, pårø-

rende og patienten. Metoderne skal i projektet underkastes en

klinisk, organisatorisk, økonomisk og teknisk evaluering. Dette skal

danne grundlag for en efterfølgende implementering i almindelig drift

/ storskala udbredelse.

Deltagere i aktiviteten er:

Medcom International, Faaborg-Midtfyn

kommune, Odense Kommune, ældrepleje, sygeplejefunktionen,

Svendborg Kommune, GITS – Global IT Systems, OUH – Svend-

borg Sygehus, OUH - Odense Universitetshospital

RENEWING

HEALTH

Stor skala udbredelse af telemedicinske løsninger i Europa

Projektet har til formål at understøtte udbredelsen af telemedicinske

løsninger i Europa. Dette skal ske ved at skabe videnskabelig do-

kumentation for effekterne af telemedicin på tværs af EU. Til dette

formål anvendes en fælles Europæisk evalueringsmodel udviklet af

OUH’s forsknings- og MTV-afdeling (FMTV). Projektet omfatter 9

regioner og 15 – 20 forskellige telemedicinske løsninger. FMTV-

afdelingen har i projektet ansvaret for den samlede evaluering.

Ansvarlig for udførelse af

delprojektet

medicinsk

delse.

OUH,

Svendborg og Odense,

afdelingsle-

Projektet ledes af Vene-

regionen

Italien.

OUH varetager på vegne

af Region Syddanmark, i

samarbejde med Med-

Com International, den

danske del af projektet.

1.5.2.

Delprojekter for hvilke der findes en business case

Navn eller reference

for delprojekt

Ingen

Business case for delprojekt (status: udkast/godkendt)

Projektejer af business

case (navn og instans)

1.6.

Afhængigheder til sideordnede projekter

Benyt én række for hvert sideordnet projekt

Beskrivelse af afhængighed til side-

ordnet projekt (fx funktionel afhængig-

hed i form af grænseflader til specifik-

Navn eller reference

for sideordnet projekt

Ingen

funktioner

andet

sy-

Instans, der ejer det

sideordnede

og dets løsning

projektet

Ansvarlig for sideordnet

projekt (projekters navn

og instans)

stem/tidsmæssige

afhængigheder

forhold til andre projekter)

Side 22 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2. Forretningsmæssige konsekvenser

2.1.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er beregnet i en komparativ sammenligning af traditionel KOL-behandling (status quo) med en

ny løsning, hvor nogle sygehusudskrivninger foretages med patientkufferten med videokonferenceudstyr. Perspektivet for

den økonomiske model er sygehuset i dette tilfælde med udgangspunkt i OUH – Odense Universitetshospital og Svendborg

Sygehus, og der tages derfor ikke højde for afledte økonomiske konsekvenser udenfor sygehuset. Gevinster og tab på de

enkelte afdelinger indenfor OUH opgøres ikke separat i modellen.

Beregningerne er med udgangspunkt i at der etableres et telemedicinsk call-center i hhv. Odense og Svendborg, patientkuf-

ferterne lejes, alt service i forbindelse med patientkufferten købes ved ekstern leverandør (opsætning/nedtagning, etablering

af forbindelser mv.).

Den anvendte økonomimodel er grundlæggende baseret på en simpel omkostningsminimeringsmetode, dvs. nytten i form af

klinisk sundhedsgevinster og patienttilfredshed ved de to måder at behandle KOL-patienter på antages at være uændret. Det

betyder, at de sundheds- og patienttilfredshedsmæssige gevinster, som der vurderes at være ved kuffertløsningen, ikke er

kvantificeret og indregnet i den økonomiske model. Den nye løsning, frem for traditionel KOL-behandling, forventes at resul-

terer i følgende (ikke-værdisatte) gevinster:

•

Bedre kvalitet i form af større patienttilfredshed og bedre evne til egenomsorg.

Miljømæssige gevinster ved mindre transport (reducerer CO2-udslippet) + patienterne undgår transport ind til syge-

hus/amb). Giver mere tilfredse patienter der undgår ventetid og fællestransport rundt på hele Fyn.

Mindsket risiko for infektioner fra sygehusmiljøet.

De nævnte gevinster kvantificeres

ikke

i den valgte økonomimodel, men det er vurderingen, at de andrager en ikke ubetyde-

lig samfundsøkonomisk gevinst ved projektet.

Følgende kvantitative potentialer opgøres i modellen:

Færre sengedage på sygehus ved indlæggelser. Anslået reduktion på hhv. 0,21 (scenarie S1) eller 3,4 (scenarie

S2) sengedage pr patient i målgruppen.

Genindlæggelser reduceres. Færre genindlæggelser og færre sengedage ved genindlæggelser. I business casen

regnes der med en halvering af genindlæggelserne for målgruppen, som får KOL-kufferten. Derudover reduceres

antal sengedage ved genindlæggelser til 1/3 af en traditionel sygehusudskrivning.

Afledte sparede ambulante forløb som konsekvens af sparede genindlæggelser.

Sparet personale (opgøres i særskilt tabel 2.3)

Andre kvantitative gevinster der ikke opgøres: Lavere udgifter til transport ved genindlæggelser samt evt. mindsket tilsyns-

hjemmesygepleje efter udskrivelse.

De økonomiske konsekvenser præsenteres for to modeller (scenarier).

Scenarierne

Der opstilles to scenarier (herefter benævnt S1 og S2). De centrale parametre i S1 baserer sig på data fra pilotstudiet i

Svendborg (upubliceret data), som primært havde til formål at afprøve sikkerheden af teknologien. S2 afspejler bedste bud

på hvordan kuffertløsningen kan udnyttes i en driftssituation baseret på opsamlede erfaringer og forventninger fra det kliniske

personale, der har haft med kuffertløsningen at gøre. Overordnet set afspejler pilotstudiet ikke en egentlig driftssituation, og

Side 23 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

der er følgende rationaler for at benytte to scenarier: a) Svendborg-studiet havde ikke som primært formål at reducere ind-

læggelsestiden ved den første inklusion af patienten, b) der var ikke fokus på at behandle så stor en andel af patienterne

som mulig med patientkufferten, idet der var mange eksklusionskriterier og dermed mange patienter der ikke kunne få det

telemedicinske behandlingstilbud, c) under pilotfasen var der ikke forhandlet en egentlig driftspris på plads i relation til pati-

entkufferten. Alle tre dele er centrale parameter for økonomien i løsningen, og derfor præsenteres et scenarie der tilgodeser

forventningerne til en driftssituation. Som konsekvens af ovenstående repræsenterer S1 et yderst konservativt estimat, hvor

nogle af omkostningerne er overvurderet og de potentielle besparelser er undervurderet. Derimod præsenterer S2 et mere

positivt scenarie, hvor der er følgende tre antagelser (se Tabel 2-1): 1) patienterne i en driftssituation kan udskrives hurtigere,

2) en højere andel af KOL-patienterne udskrives med patientkufferten, 3) omkostningerne til kufferten reduceres ved udbud /

forhandling af priser med leverandørerne, svarende til prisen i den kontrakt der er ved at blive forhandlet mellem Mediasat og

OUH, jævnfør arket med dokumentation i regnearket med model-beregningerne.

Tabel 2-1

Forskellene mellem scenarie 1 (S1) og scenarie 2 (S2)

Variabel

Andel af patienter der kan anvende patientkufferten

- mellemlange sygehusudskrivelser

Andel af patienter der skal have traditionel behandling

- mellemlange sygehusudskrivelser

Antal indlæggelsesdage med patientkuffert pr. patient

- mellemlange sygehusudskrivninger (oprindeligt 5,9)

Omkostning til patientkuffert pr. sygehusudskrivning

Værdi S1

25%

75%

5,7

Kr. 21.974

Værdi S2

40%

60%

2,5

Kr. 11.273*

*) Prisen pr. kuffert er en gennemsnitsbetragtning, hvor det antages at hver patient i gennemsnit har kufferten i 7,5 dage.

Derudover falder prisen på kufferten automatisk med antallet af kuffertpatienter, idet der så er færre udgifter pr. patient til et

”teknisk beredskab” på kufferten. Det bemærkes at der er en risiko for at kuffertomkostningen er undervurderet hvis patien-

ten beholder kufferten længere end de i lejeprisen forudsatte 7,5 dage, hvilket var tilfældet i pilotprojektet.

Øvrige centrale parametre i modellen er præsenteret for de to scenarier i nedenstående tabel 2-2. Enhedsomkostningerne er

et udtryk for den gennemsnitlige pris for at behandle en sygehusudskrivning ved hhv. status quo (en traditionel KOL-

sygehusudskrivning), samt med den nye løsning (som dækker både dem der kan anvende kufferten og dem der ikke kan).

Som konsekvens af ovenstående, kan følgende udregning laves: for at behandle de 1.546 KOL-patienter, da spares der med

den nye løsning i S2 hhv. knap 220.000 i etableringsåret, samt 1.557.000 i år 1 og frem (udregningen er antal KOL-patienter

* forskellen i enhedsomkostning mellem de to løsninger).

Tabel 2-2 Centrale parametre i de to scenarier

Centrale parametre - ny løsning

Antal kuffert-udskrivninger

Antal traditionelle sygehusudskr.

Kuffertandel af alle KOL-sygehusudskr.

Nødvendige antal kufferter pr. måned

Omkostning til kuffert pr. sygehusudskrivning

Gns. Indlæggelsesdage (kuffertpatienter)

Besparelser grundet kuffert:

Sparede sengedage

Sparede genindlæggelser

År 0

(S1)

204

1.342

13%

4,2

21.974

5,7

År 1 og frem

(S1)

År 0

(S2)

326

1.220

21%

6,8

11.273

2,5

1.111

År 1 og frem

(S2)

Side 24 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Centrale parametre - ny løsning

Sparede genindlæggesdage (færre genindlæggel-

ser + kortere genindl.)

I alt færre sengedage

Sparet personalenormering (pleje+læge)

Enhedsomkostninger:

Enhedspris pr. ny-løsning-sygehusudskrivning

Enhedspris pr. traditionel KOL-sygehusudskrivning

År 0

(S1)

198

241

0,08

33.465

30.198

År 1 og frem

(S1)

År 0

(S2)

303

1.414

4,85

År 1 og frem

(S2)

32.694

30.198

30.055

30.198

29.190

30.198

Anm. : Enhedsomkostningerne indeholder alle omkostninger ved at behandle hhv. en traditionel KOL-sygehusudskrivning

samt en ny-løsning-sygehusudskrivning. For en traditionel KOL-sygehusudskrivning er det omkostninger til indlæggelse og

ambulante forløb. For en ny-løsning-sygehusudskrivning er der udgifter til den andel der ikke kan bruge kufferten (indlæggel-

se og ambulante forløb) + omkostninger til den andel der kan anvende kufferten. For den andel der udskrives med kuffert er

det følgende: a) indlæggelsedage + ambulante besøg (færre end for de traditionelle forløb) + sparede genindlæggelser og

deraf afledte ambulante besøg (gevinst) + b) call-centre (drift og bemanding til ”virtuel stuegang”, c) etableringsomkostninger

i form af fx bygninger og videokonferenceudstyr) + d) kufferter. For en uddybning henvises til bilag 1 eller den grafiske præ-

sentation af modellen i figur 2.1.

I bilag 3 præsenteres et scenarie med en grov vurdering af hvad økonomien vil være i en regional callcenterfunktion placeret

på OUH. Et regionalt callcenter på OUH, omfattende alle KOL-patienter i målgruppen svarende til godt 1.000 patienter årligt,

giver med forudsætningerne fra S2 anledning til en årlig besparelse på regionalt niveau fra år 1 og frem på 6,76 mio. kr. En

sådan løsning vil generere et volumen af patienter der resulterer i stordriftsfordele i relation til driften af callcentret, fx hvad

angår kuffertomkostninger, ledelse og fysiske rammer.

Side 25 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Overblik over økonomimodellens opbygning

Der arbejdes overordnet med to alternativer (behandlingsformer).

Traditionel KOL-behandling

(status quo) dækker over

almindelige stationære sygehusudskrivninger hvor patienten gennem hele forløbet er indlagt på sygehuset. Dette forløb er

skitseret i figur 2.1 i den blå boks.

Ny løsning

dækker over to elementer: 1) telemedicinsk behandling af KOL-patienter med

en kuffertløsning (TeleKOL-sygehusudskrivninger) + traditionel KOL-behandling af den andel der ikke kan anvende kuffert-

løsningen. Den nye løsning, baseret på scenarie 2, ses i den stiplede grønne kasse. I de grønne kasser ses TeleKOL-

sygehusudskrivninger (kuffertpatienterne) – de resterende patienter behandles som ved traditionel KOL-behandling. Som det

fremgår af figuren er der med den nye løsning en stor restgruppe der har brug for traditionel KOL-behandling på sygehuset.

Indlæggelse - udredning

Gns. indlæggelsesdage

Efterforløb

Gns. ambulante kontroller

Alle sygehusindlæggelser (1.546)

6,46 dage

3,97 stk.

Korte sygehusindlæggelser (468)

1,3 dage

Mellemlange sygehusindlæggelser (326)

KUFFERT

2,5 dage

Telemonitorering

3,93 stk.

Mellemlange sygehusindlæggelser (489)

5,9 dage

Lange sygehusindlæggelser (263)

17,3 dage

Anm.: Der er lidt færre ambulante kontroller for den nye løsning, hvilket er en afledt effekt af undgåede genindlæggelser og deraf følgende

færre ambulante kontroller. Vedr. genindlæggelser: sandsynligheden for at blive genindlagt indenfor 28 dage er total set 15,3 % for traditio-

nel KOL-behandling (2007-tal fra e-sundhed, kun KOL-relaterede genindlæggelser medtages) og 14,3 % for den nye løsning. Genindlæggel-

sesfrekvensen vurderes at være konservativt sat, idet den afviger fra Sundhedsstyrelsens opgørelse af genindlæggelsesfrekvens for RSD på

28,8 procent (genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 - nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009; 13(2), side 28). Forskellen skyldes opgørel-

sesmetoden, idet de 28,8 procent er baseret på følgende: a) alle typer at genindlæggelser, dvs. ikke kun KOL-relaterede genindlæggelser

som er dem denne rapport har opgjort, b) indlæggelser på alle sygehuse i Danmark – ikke kun dem på OUH, c) genindlæggelse defineres

som indenfor 30 dage, rapporten anvender 28 dage.

Som det fremgår af ovenstående diagram så er der ud af 1.546 sygehusudskrivninger en forventning om at 326 kan udskri-

ves tidligt med kuffertløsningen, hvilket svarer til 21 procent af det totale antal KOL-sygehusudskrivninger (S2). I pilotstudiet

(S1) var det tilsvarende tal 204 svarende til 13 procent.

Side 26 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Arbejdskraftbesparende potentiale

Projektets arbejdskraftbesparende potentiale fremgår i nedenstående tabel 2-3. Det drejer sig primært om sparet plejenorme-

ring + speciallægetid. Det sidste er en konsekvens af opgaveflytning fra læge til sygeplejersker, dvs. der sker en stigning i det

ambulante (telekonsultationerne) med sygeplejerske normering i stedet for konsultation med læge og dermed frigøres speci-

allægeressourcer. Det skal bemærkes at tallene i tabel 2-3 ikke er en totalopgørelse for behovet for personale.

Traditionelt

(A)

Ny løsning (S1)

(B)

0,10

2,99

2,28

38,85

0,96

45,17

Besparelse S1

(C)

0,00

0,01

0,00

1,03

-0,96

0,08

0,73

Ny løsning (S2)

(D)

0,10

2,64

2,28

33,85

1,53

40,40

Besparelse S2

(E)

0,00

0,36

0,00

6,03

-1,53

4,85

4,30

Speciallæge

Korte indlæggelser

mellemlang og lange

indlæggelser

Sygeplejerske

Korte indlæggelser

mellemlang og lange

indlæggelser

KOL-sygeplejerske

(telekonsultationerne)

Normering i alt

Antal sparede senge

0,10

3,00

2,28

39,87

45,25

Antagelser vedr. normeringsudregningerne: 90 % belægning på senge, læger skal bruge hhv. 15/30 min. pr. sengedag til stue-

gang/udredning/dokumentation for hhv. korte og mellemlange/lange pt. Ambulant træk er udeladt i opgørelsen.

Anm.: Tabellen viser ændringer i bemandings-mix ved hhv. traditionel KOL-behandling og den nye løsning. Opgørelsen indeholder besparel-

sen ved sygeplejerske/læger opgaveflytning + sparede genindlæggelsedage ved den nye løsning. Der tages ikke højde for at der kommer

andre patienter i sengene - tabellen viser isoleret hvad effekten af kufferten forventes at være. Til at udregne antal sparede senge er antal

sparede indlæggelsesdage anvendt, samt 90 % belægning er forudsat.

Som det fremgår af kolonne C har S1 ikke et nævneværdigt arbejdskraftbesparende potentiale (men som tidligere nævnt var

det ikke et mål i pilotprojektet at udskrive patienterne hurtigt og potentialet for udbredelse var ikke fuldt udnyttet). Ved at

fokusere på at nedbringe indlæggelsestiden, samt sikre en højere udbredelse, forventes en arbejdskraftbesparelse på knap 5

årsværk (0,36 speciallæge + 4,5 sygeplejerske) om året, jævnfør kolonne E, hvilket svarer til 4,3 sparede senge om året..

Der sker med den nye løsning en forskydning mellem udgifterne til øvrig drift og personale, idet der spares personale men

samtidig er der udgifter til leje, installering og vedligehold af patientkufferten. Potentielt kan patientkufferten reducere behov

for indlæggelsesdage og dermed antallet af senge. Alt andet lige må det dog formodes, at der kommer andre patienter i

sengene med mindre sengene rent faktisk lukkes, hvilket bevirker at ovenstående tabel kun kan anvendes til at vise den

isolerede effekt af patientkufferten.

Som det næste præsenteres resultaterne af omkostningsanalysen for S1 og S2. Analysen er præsenteret med to år, hvor der

i det første år foretages en række investeringer, mens det andet år er repræsentativt for efterfølgende driftsår.

Side 27 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2.1.1.

DKK

Pengestrømsopgørelse – udgiftsbaseret

Scenarie S1

År 0

Scenarie S2

År 0

År 1

OMKOSTNINGER:

Forretningsmæssige investeringer:

Procesdesign

Medarbejderuddannelse

Driftsimplementering af systemer

Andre forretningsmæssige investeringer

Forretningsmæssige investeringer total

It-investeringer:

Hardware (Udstyr til tele-KOL-arbejdspladser)

Software

Andre it-investeringer

It-investeringer total

Driftsomkostninger

Lønomkostninger (telemedicinsk call-center)

Omkostninger til materialer og eksterne services

Andre forretningsmæssige driftsomkostninger

Øgede forretningsmæssige driftsomkostninger total

Øgede it-driftsomkostninger

Lønomkostninger

Licenser

Systemvedligehold

Øgede it-driftsomkostninger total

OMKOSTNINGER TOTAL

ØKONOMISKE GEVINSTER:

Omlægnings-gevinst:

Forskellen i omk. til traditionel sygehusbehandling*

ØKONOMISKE GEVINSTER TOTAL

PENGESTRØM TOTAL

600.000

199.051

350.000

1.149.051

600.000

318.482

350.000

1.268.482

42.979

68.766

42.979

68.766

365.317

4.522.758

4.888.076

365.317

4.522.758

4.888.076

584.508

3.747.674

4.332.182

584.508

3.747.674

4.332.182

16.714

10.745

27.458

6.107.564

16.714

10.745

27.458

4.915.534

26.742

17.191

43.934

5.713.363

26.742

17.191

43.934

4.376.116

1.055.432

-5.052.132

1.055.432

-3.860.102

5.933.342

219.979

5.933.342

1.557.226

*) Dækker både løn og øvrig drift til indlæggelsesdage + ambulante besøg + sparede genindlæggelsesdage (og deraf sparede afledte amb.

besøg). Viser forskellen i omkostninger mellem de to løsninger på de nævnte elementer.

Side 28 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Som det ses af ovenstående tabel, så kræver indførelsen en investering på lidt over en mio. kr. til uddannelse og projektle-

delse. Dertil kommer investering til udstyr til det telemedicinske call-center på knap 50.000 kr. På den driftsmæssige side,

øges omkostningerne i form af personale til call-centret samt tid til at varetage telemedicinske konsultationer. Dette modsva-

res af mindskning af personaleforbruget på afdelingen pga. sparede antal indlæggelsesdage.

I scenarie 1 giver kuffertløsningen driftsmæssigt underskud. Med antagelserne i scenarie 2 er der derimod et driftsøkonomisk

overskud på 1,5 mio. kr. årligt ved brug af patientkufferten fra år 1 og frem. Hvis andelen af patienter stiger og patienter med

lange indlæggelser inddrages med realisering af et reduceret antal indlæggelsesdage, så kan det driftsøkonomiske overskud

forventes at stige yderligere.

2.2.

2.2.1.

Økonomiske nøgletal

Scenarie 1

Scenarie 2

1.703.051

Projektets nutidsværdi (NPV), i DKK (2 årig periode)

Projektets tilbagebetalingstid, i hele år

-8.728.420

Konklusioner fra økonomimodellen:

Den samlede nutidsværdi (NPV) for den nye løsning er -8,7 mio. kr. og 1,7 mio. kr. i

hhv. scenarie 1 og 2 med en tidshorisont på 2 år. Den negativ NPV i scenarie 1 skyldes hovedsageligt de store omkostninger

til kufferten, samt den lille reduktion i indlæggelsestiden i dette scenarie. Som det fremgår af figur 2-1 ovenfor så er der i

begge scenarier stadig en stor restgruppe der skal behandles på traditionel vis. Denne restgruppe vil yderligere kunne redu-

ceres, hvis kufferten også tages i anvendelse til patienter med lang indlæggelse.

2.2.2.

Beregningsgrundlag

2 år

4 år

Diskonteringsrente i udregning af nutidsværdi, i procent

Tidshorisont i udregning af nutidsværdi, i hele år

Aktivets levetid/afskrivningsperiode for det optagede lån, antal år

Side 29 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2.3.

Kvalitative gevinster

Eksterne serviceforbedringer (anvend 5-35 linjer)

Eksterne serviceforbedringer er af FM defineret som forbedringer, der sikrer overholdelse af standar-

der, medfører større tilgængelighed for borgere/virksomheder, øger borgernes tillid gennem større

gennemsigtighed, sikrer større deltagelse, reducerer administrative byrder for borgere og virksomhe-

der, eller giver bedre serviceoplevelser for borgerne.

Tag fx udgangspunkt i målsætninger for digitalisering af sundhedsvæsenet jf. SDSD strategi afsnit 3:

Digitalisering - et værktøj for medarbejderen til at skabe kvalitet og produktivitet

Digitalisering – bedre service til og inddragelse af borgere og patienter

Service

Hvilken

Øget

patienttilfredshed

Type af forbedring (hvad består denne

i?)

Patienten oplever færre sygehusind-

læggelser og oplever større tryghed

og tilfredshed i forbindelse med deres

kroniske tilstand.

Beskrivelse (hvorledes resulterer løsningen i de

beskrevne serviceforbedringer?)

Patienter foretrækker at være i eget hjem frem for

på hospitalet. Gennem brugen af kommunikations-

udstyr kan denne erstatte fremmøde konsultation.

Erfaringer fra pilotprojektet på OUH Svendborg

Sygehus viser, at patienten foretrækker kommuni-

kationsudstyret. Nogle patienter efterlyser selv at

få en kuffert, så de hurtigere kan blive udskrevet

og komme tilbage i eget hjem.

Patienterne oplever en større grad af tryghed ved

at have en kuffert i hjemmet. Kufferten er med til at

bringe sygehuset og derved trygheden tættere på

hjemmet.

Patienten oplever ikke distance ved kommunikati-

onsudstyret, men snarere større grad af intimitet

og nærhed i forhold til fremmøde konsultationerne.

Der skabes en mere uforstyrret konsultation.

Sundhedsydelserne kommer til patienten og ikke

omvendt. At ydelserne er mere på patientens

præmisser fremgår af at patienten har mulighed for

at ”slukke for sygeplejersken”. Derudover kan

patienten (næsten) selv bestemme tidspunkt for

telekonsultation (8-15/7 dage pr uge). Det er desu-

den muligt at give patient og pårørende den infor-

mation de behøver på det tidspunkt de behøver det

og kan huske, forstå og anvende ny viden.

og –tryghed (34-39)

Side 30 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Forbedret opfølgning på

patientens

(33;34;40-47)

sundhed

Færre genindlæggelser og reduktion i

mortalitetsraten for KOL patienter.

Gennem en forbedret overvågning af patienterne i

deres kritiske/akutte fase, kan en eventuel forvær-

ring hurtigere observeres og medicinsk behandling

påbegyndes. Dette vil resultere i færre genindlæg-

gelser. Den øgede monitorering af patienterne vil

desuden medføre en reducering af mortalitsraten.

Den øgede monitorering følges op af information,

vejledning og undervisning efter udskrivningen.

Dette giver samlet en bedre compliance.

En anden grund til reduktionen i indlæggelser er, at

patienterne i højere grad har kontrol over egen

livssituation i hjemmet i modsætning til ved ind-

læggelse. Desuden er patienterne langt bedre i

stand til at forstå instruktioner i medicinering m.v.,

når de er i eget hjem. Genindlæggelser skyldes

ofte fejlmedicinering, forkert brug af inhalatorer og

patientens angst, og disse faktorer påvirkes alle

positivt af dialogen med patienten i eget hjem.

Kommunikation

Bedre ”klinisk” kommunikation mellem

sundhedspersoner og patienter

Patienterne føler, kommunikationen er tættere,

mindre stressende og mere relevant. Patienten kan

(som oftest) få kommunikationen når det passer

patienten (ikke nødvendigvis når det passer syge-

huset). Dette er en forbedring af brugerperspekti-

vet.

Udvidelse af sygehusets

service i eget hjem

Giver bedre kommunikation på tværs

af sektorer ved at danne bro mellem

sekundær og primær sektor og kom-

munerne.

Udvidet statusrapport samt ekstra mulighed for

kommunikation om telekolpatienter gennem en

hotline.

Denne mulighed gælder praktiserende

læger og kommunernes hjemmesygeplejersker.

Sygeplejersken kan kontrollere at patienten kan

anvende medicin korrekt. Patienten kan undervises

og kan vejledes i forholdsregler i forhold til at leve

med sygdommen. Giver bedre egenomsorg.

Styrkelse af patientkom-

petencer (patient

powerment)

em-

Patienten anvender medicin og øvrig

behandling korrekt.

Side 31 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2.3.1.

Interne serviceforbedringer (anvend 5-35 linjer)

Er defineret som forbedringer, der ikke direkte påvirker bundlinjen eller bevirker en fremtidig nedskriv-

ning af budgettet, fx forbedrede forretningsprocesser eller forbedret it-drift og support

Beskrivelse (hvorledes resulterer løsningen i de be-

Service

Daglige konsultationer

Type af forbedring (hvad består denne i?)

Sygehusene får en bedre mulighed for at

styre deres resurser.

skrevne serviceforbedringer?)

I stedet for, at patienter bliver indlagt akut, vil der i

højere grad være tale om planlagte konsultationer.

Dette vil give den enkelte afdeling bedre mulighed for

at planlægge resurseforbruget, givet at sengene ikke

fyldes op med andre akutte patienter.

Opgaveflytning

En række opgaver, som traditionelt vare-

tages af læge, kan varetages af sygeple-

jersker i telemedicinsk call-centret

Opgaver ved hjemmebehandling varetages af sygeple-

jerskerne i det telemedicinske call-center i samråd

med læger (opgaveflytning fra læger til sygeplejersker

- frigivelse af speciallægetid).

Rekruttering

Lettere rekruttering af nye medarbejdere.

Nyt spændende arbejdsområde med mulighed for at

tiltrække personale og giver større personaletilfreds-

hed.

2.3.2.

Fleksibilitet (anvend 5-35 linjer)

Kategorien omfatter forbedringer der øger organisationens fleksibilitet, giver bedre mulighed for styring

eller optimerer kommunikation mellem afdelinger. Fx fleksibilitet i forretningsarkitektur og it-arkitektur

Type af forbedring (hvad består denne

Type af fleksibilitet

Forbedret

brug

i?)

Reducering i patienternes forbrug af

kommunernes hjemmesygeplejersker.

En forbedret og mere målrettet brug af

hjemmesygeplejerske fra sygehuset

side.

Beskrivelse (hvorledes resulterer løsningen i de

beskrevne serviceforbedringer?)

Hjemmesygeplejersken / praktiserende læge får

besked om patienter, som har fået kuffertløsnin-

gen, så de er orienteret om at de potentielt kan

blive tilkaldt til disse patienter. Ovenstående mu-

liggør at hjemmesygeplejersken kun tilkaldes ved

behov. Det bemærkes at der sjældent har været

behov for at telesygeplejersken kalder hjemmeple-

jen i projektperioden.

Forbedret brug af sy-

gehussenge

Reducere sengeantal eller benytte

dem til patienter med større behov.

Flytning af KOL patienter fra akut tilstand til ambu-

lant tilstand. Her tænkes den ambulante funktion

udført i patientens eget hjem.

hjemmesygeplejersken

Side 32 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2.4.

Risici

Nedenstående skema 2.4.1 indgår endvidere i kommissorium og PID som bilag

2.4.1.

Identificerede risici (benyt én række for hver identificeret risiko)

Sand-

Risikoområde

(organisation;

teknisk løsning;

Middel

Lav

leverandører;

interessenter)

EPJ

Beskrivelse af identificeret risiko

Mangel på integration af kliniske

målinger fra patientens hjem. Der er

på nuværende tidspunkt ingen inte-

gration mellem kufferten og EPJ. Det

betyder for det første at overførelsen

af alle måleresultater sker manuelt

eller ved ”copy & paste” metoden,

med de mulige fejlkilder det giver

samt et ekstra tidsforbrug for perso-

nalet.

Aftaler

med

Det er en forudsætning, at der kan

indgås

aftaler

med

patienternes

hjemkommuner om brugen af kuffer-

ter til KOL patienter. Det er som

tidligere beskrevet nødvendigt, at

have kommunernes hjemmesygeple-

jersker som ”backup”.

Aftaler

med

Der kan ikke etableres en aftale med

leverandøren, der gør det økonomi-

ske rentabelt for sygehuset af etable-

re ordningen.

Leverandør

Medisat er en mindre og i princippet

nyetableret

virksomhed med be-

grænset erfaring med drift af løsnin-

ger i sundhedsvæsnet. Det betyder

at der er en risiko for, at de på sigt

ikke er i stand til at løfte opgaven

eller sikre sig, at det nødvendige

personale rekrutteres og uddannes i

takt med, behovet vokser.

Derudover kan servicen brydes op i

række

delkomponenter

(f.eks.

transport, rengøring, opsætning o.l.)

som firmaet i tilfælde af problemer

forpligtes til at overdrage til andre

X I forbindelse med indgåelse af kon-

trakten skal der stilles en række krav

om garantier for leverancer og ud-

bygning af servicen.

Sagen bør drøftes i de lokale sam-

ordningsfora med henblik på at opnå

tilsagn fra de enkelte kommuner. Det

vil være ønskeligt om der kan indgås

en regional aftale. Dette indgår som

den væsentligste aktivitet i Sund

Vækst projektet.

X Det undersøges om det vil være

muligt at udbrede løsningen til flere

hospitaler og dermed øge volumen.

Middel

Høj

Håndtering af identificeret risiko

Stiller krave til leverandøren af både

EPJ og kuffert at de skal kunne inte-

grere data i henhold til internationale

standarder. Iværksættelse af et inte-

grations projekt.

syn-

lighed

Konse-

kvens

X X

kommunerne

leverandører

Side 33 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

leverandører med den nødvendige

kapacitet.

Afregning

aktivitet

sygehuse

på

DRG-systemet kan på nuværende

tidspunkt ikke håndtere telemedicin-

ske ydelser med undtagelse af tele-

fonkonsultationer. Konsultationer via

KOL-kuffert regnes som telemedi-

cinsk ydelse og kan derfor kun takse-

res som en telefonkonsultation via

DRG-systemet.

X Som

udgangspunkt

regionen

positiv over for at finansiere telemedi-

cinske løsninger, der resulterer i

bedre

patientforløb.

Ved

omlagt

aktivitet skal de aktivitetsmæssige og

økonomiske konsekvenser beskrives,

herunder i hvilket omfang udgifterne

følger aktiviteten. Omlagt aktivitet vil

typisk finansieres ved en baselineju-

stering samt justering af økonomien

svarende til de økonomiske konse-

kvenser ved indførelse af telemedicin.

Juridiske forhold

Tekniske forhold

Personfølsomme data, tavshedspligt

Sikker internetforbindelse

Implementering sker i tæt samarbejde

mellem leverandør og IT afdelingen.

Den bygger endvidere på erfaringer

fra pilotprojektet i Svendborg.

Personalets

holdning

kuffertløsning

til

Når

andel

alle

KOL-

Forankring af adfærdsændringer via

en udvikling af sygehusafdelingernes

organisation. Vigtig med meget fokus

på de organisatoriske udfordringer.

sygehusudskrivninger håndteres via

kuffertløsningen vil det uundværligt

resulterer i en meget stor ændring i

arbejdsgange.

Patientsikkerhed

Mulighed for sygeplejefejlvurderin-

ger, hvilket kan give en falsk tryg-

hedsfornemmelse hos patienterne.

Kan blive fatalt hvis de venter for

længe med f.eks. at kontakte vagt-

lægen.

Sygehuset skal Informere patienterne

og sikre sig, at der holdes fokus på

den potentielle risiko blandt persona-

let.

Sygeplejerskerne skal uddannes i

bredden så de ikke udvikler tunnelsyn

og derved eventuelt overser andre

sygdomme. Det er derfor det er nød-

vendigt med flere års medicinsk

erfaring.

Ressourceud-

nyttelse

Der er en risiko for dårlig ressource-

udnyttelse af udstyr (kufferter og

telemedicinske call-center) + ved

vagt-dækning.

Plan for i hvilket omfang telemedi-

cinsk behandling skal samles på

færre sygehuse.

Side 34 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

2.4.2.

Samlet risikovurdering (sæt ét kryds)

Høj risiko

Middel risiko

Lav risiko

2.4.3.

Økonomisk risikovurdering

I nedenstående tabel er lavet en række følsomhedsberegninger baseret på S2. Dvs. resultatet ved at ændre på én parameter

af gangen i S2 præsenteres. Af tabellen fremgår det at overkapacitet på kufferterne (-1,4 mio. kr) samt antal indlæggelses-

dage for kuffertpatienterne (-2,6 mio. kr.) påvirker nutidsværdien meget.

Sandsynlighed

Konsekvens (angiv ændring i forventede omkostnin-

Middel

Lav

ger og økonomiske gevinster, i DKK, hvis risiko

Høj

realiseres)

Risiko for, at omkostninger bliver større

end angivet i afsnit 2.1 og 2.2

•

Andel der kan anvende kufferten -

mellemlange sygehusudskr.

Overhead til ledig kapacitet

Ændring fra 0 til 50 %: -1,4 mio. kr.

Ændring fra 40 til 30 %: -1 mio. kr.

•

Risiko for, at økonomiske gevinster bliver

mindre end angivet i afsnit 2.1 og 2.2

•

Andel der kan anvende kufferten -

korte sygehusudskr.

Genindlæggelser

ift.

traditionel

Ændring fra 0 til 10 %: -0,9 mio. kr. (viser risikoen

ved et indikationsskred, dvs. at kufferten anvendes til

patienter hvor det ikke er økonomisk rentabelt)

•

Ændring fra 50 til 75 %: -0,5 mio. kr. (viser risikoen

ved færre sparede genindlæggelsesdage)

Ændring fra 2,5 til 3,5 dage: -2,6 mio. kr. (viser risi-

koen ved færre sparede indlæggelsesdage)

behandling (procentuelt)

•

Antal indlæggelsesdage pr. patient -

mellemlange sygehusudskrivninger

Side 35 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

3. Implementering og opfølgning

Redegørelse for hvorledes projektet i praksis gennemføres i forhold til anvendelse af ressourcer og

tid. Angivelse af forretningsmæssige milepæle.

3.1.

Implementeringsstrategi

Hvilken implementeringsmetode, der anvendes (10-20 linjer)

Hvilke trin, der udføres af henholdsvis interne eller eksterne ressourcer

Beskrivelse af metode til udrulning af løsning (samlet ” big bang”, trinvis fx geografisk)

I forbindelse med implementeringen af metoden forventes det at benytte gennembrudsmetoden dvs. at der først startes i

Svendborg med afdeling M og efterfølgende udrulles denne metode til resten af Fyn osv. Dette betyder, at løsningen i

første omgang etableres til at dække alle relevante patienter på de Fynske sygehuse. Selve implementeringen af meto-

den kommer til at foregå på traditionel vis med oprettelse af styregrupper, projektgrupper m.m. Der er derfor behov for

ansættelse af en projektleder i minimum 1�½ år. Det er vigtigt, at man i projektdesignet tager hensyn til, at der i en efter-

følgende driftsperiode vil være behov for, at projektleder stadig følger projektet af hensyn til forankring og ”høstning” af

gevinster.

Det forventes, at projektet startes med et opstartsseminar (kick-off), hvor samtlige involverede afdelingsledelser deltager

samt eksterne (faglige) interessenter. Projektlederen gennemgår på dette kick-off den overordnede organisering af

projektet og dets faser. Herefter forventes det, at afdelingerne på skift kobles på metoden, således at alle afdelinger

efter ca. ét år benytter metoden. I forbindelse med implementeringen skal der til de respektive afdelinger tilbydes under-

visning og introduktion.

Det er vigtigt for projektets gennemførsel, at det kendes og understøttes af de faglige selskaber. Dette kan f.eks. ske

ved at tage udgangspunkt i de erfaringer der er opsamlet i Better Breathing projektet på Svendborg Sygehus. Dvs.

informere om brugen af telemedicin til KOL patienter i de faglige selskaber og patientforeninger. Der vil også være

behov for information ad andre kanaler f.eks. kongresser, artikler studiebesøg mm. Det er specielt vigtigt, at projektet

også inddrager den nødvendige holdningsbearbejdning af personalet da dette vil være en stor forandring af den måde

de i dag behandler KOL patienter og metoden vil derfor helt naturligt møde modstand fra dele af personalet. Dette kan

f.eks. gøres ved af sikre at dette er et prestigeprojekt som afdelingerne ejer og hvor man fejrer milepæle m.m.

Side 36 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

3.2.

3.2.1.

Milepælsplan

Projektleverancemilepæle (benyt én række for hver milepæl)

Projektmilepælene forholder sig til projektprocessen

Nøgleleverancer som milepæl

Projektleverance-

milepæl (kort og præcist

navn)

Forsøg

med

drift

på

Forventet

dato (mdr. og

år)

01.02.2009

resulterer i

(fx pilotdrift afsluttet, idriftsæt-

telse af system påbegyndt)

Erfaringer med driftetablering

af kuffertløsning

Kommentarer

Denne del danner sammen med

Better Breathing projektet (hvor

løsningen blev udviklet) grund-

lag for den kliniske vurdering af

løsnings anvendelighed.

Sund Vækst

01.09.2009

Projekt med øget inddragelse

af hjemmesygeplejen

Projektet her primært fokus på

at etablere og formalisere sam-

arbejdsrelationer til primærsek-

toren.

Etablering af projektor-

ganisation og 1. styre-

gruppemøde

Kick-off møde for afde-

lingsledelser

01.02.2010

Informationsmøde

senter.

Udrulning til 1. første

afdeling

Evaluering af 1. udrul-

ning

01.06.2010

01.03.2010

Implementering

begyndes.

Evaluering af implementerings-

strategi og evt. justering af

samme.

Udrulning af efterfølgen-

de afdelinger.

Overgang til samlet drift

01.01.2011

01.08.2010

Implementering

afsluttes.

Idriftsættelse af metoden til

samlet drift på OUH.

Evaluering

01.01.2012

Evaluering af metodens pay-off

efter ét års drift.

metode

for

delta-

01.01.2010

Opstart af implementeringspro-

jektet.

OUH, Svendborg

gende afdelinger og interes-

3.2.2.

Forretningsmilepæle (benyt én række for hver milepæl)

Side 37 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Forretningsmilepæle er forudsætningerne for de gevinster (forretningsmæssig værdiskabelse, både

økonomiske og kvalitative) som projektet skal resultere i.

KPI der skal måles ved milepæl

Forretningsmilepæl (kort

og præcist navn)

Indgåelse

kontrakt

Forventet

dato

15.07.2009

Gevinster ved milepæl (en eller

flere)

Sikre viden om omkostninger-

ne ved løsningen

(dvs. nøgletal der kvantificerer

målopfyldelsen)

med Medisat om pris og

vilkår for leverance

Udarbejdelse af forret-

ningsmæssigt

løsning

Driftsøkonomisk evalue-

ring af løsningen

April 2010

beslut-

ningsgrundlag for drifts-

15.

2009

august

Skabe

det

økonomiske

Der kan præsenteres en positiv

business case

forretningsmæssige

grundlag

for etablering af løsningen

Opgørelse af først halvårs drift.

Antal patienter

Driftsomkostninger pr. patient

Driftsstabilitet

Patienttilfredshed

Udrulning og idriftsættel-

første

afdeling

udenfor Svendborg.

01.06.2010

Det er vigtigt for projektets

succes, at der er skabt en

reference udenfor projektafde-

lingen. Har vi skabt en succes

kan vi lettere skabe flere.

3.3.

KPI’er (Key Performance Indicator)

Tabellen anvendes til præcisering af, hvorledes der vil blive fulgt op på de definerede nøgletal for må-

lopfyldelse i projektet.

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Antal patienter, der får patientkufferten

Antal patienter, der får patienten er i implementeringsperioden centralt for

projektets succes

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Måling

Ved udtræk fra FPAS

Projektleder

Handlingsplan,

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

Side 38 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Kuffertomkostningen pr. sygehusudskrivning

Løsningen er meget følsom over for omkostningerne til kufferter, og dermed er

det en central parameter for projektets rentabilitet / succes.

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Prismeudtræk / oplysninger direkte fra afdelingen

Projektleder

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Antal telekonsultationer

Det er afgørende at følge op på antal telekonsultationer med kufferten for

dimensionering af call-centret samt for erfaring med hvad der er den optimale

tid patienten skal have kufferten

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Udtræk fra FPAS

Projektleder

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Gennemsnitligt antal indlæggelsesdage per KOL patient

Succesen med patientkufferten i driftsøkonomisk betragtning er at reducere

antallet af indlæggelsesdage

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Bearbejdet udtræk fra FPAS

Planlægningsafdelingen

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

Side 39 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Driftssikkerhed

Sikkerheden ved brugen af udstyret afhænger af om der er nedetid på forbin-

delsen mellem sygehus og patient

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Nedetid på forbindelse

GITS

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Antal alarmopkald fra kufferten

For afklaring af behov for døgnberedskab skal antallet af akutopkald registre-

res med antal og tidspunkt

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Registreres automatisk

GITS

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

KPI (benyt én tabel per KPI)

Hvorfor måles?

Hvordan måles?

Hvem er ansvarlig for måling?

Forventet

målingsdato

<dato_1>

Forventet

værdi-

Antal patienter, hvor det ikke er muligt at etablere forbindelse i eget hjem

Netforbindelse er en forudsætning for at bruge kuffertløsningen

Antal patienter, hvor det ikke er muligt at få netforbindelse

GITS

Handlingsplan,

Måling

ifald

målingen

Ansvarlig for handling

(navn og instans)

interval for måling

ligger uden for forventet interval

Side 40 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

4. Ejerskab

Redegørelse for ejerskab omkring løsningen, med henblik på at skabe en klarhed over ansvar for og

beslutningskompetence omkring løsningen eller dele heraf.

4.1.

Projektejer og projektleder

Projektejeren er overordnet ansvarlig for at business casen udarbejdes og opdateres. Den interne

projektleder kan enten være formel projektleder for projektet eller kontaktperson/intern repræsentant

for projektet, såfremt der er tilknyttet en ekstern projektleder fx fra konsulentvirksomhed.

Business casens ejer og overordnet ansvarlig for

dens udarbejdelse og opdatering (navn og instans)

OUH – Odense Universitetshospital

Arbejdsgruppe: Mickael Bech (formand), Iben Fasterholdt, Anne

Dichmann Sorknæs, Claus Duedal Pedersen, Peter Grøn, Wickie

Nielsen, Bodil Nørgaard Dahlhus (Region Syddanmark).

Intern projektleder (navn og instans)

Endnu ikke udpeget

4.2.

Leverandører

Projektets leverandører oplistes. Leverandører kan være interne projektgrupper, samarbejdspartnere,

eksterne konsulenter, software leverandører

Faser i hvilke leverandør er involveret

(f.eks. analyse; design; udvikling;

Leverandør

Ikke nærmere specificeret endnu

test; iværksættelse; drift)

Hovedansvarsområder og/eller nøgle-

leveranceansvar

4.3.

Opfølgning på forretningsmilepæle

Milepæl (benyt navne fra tabel i afsnit 3.2.2)

Indgåelse af kontrakt med Medisat om pris og vilkår for

leverance.

Etablering af telemedicinsk call-center i Svendborg og

Odense, Dækningsgrad og udbredelse på OUH

Udrulning og idriftsættelse af første afdeling udenfor

Svendborg.

Ansvarlig for at milepæl nås (navn og instans)

Direktionen, OUH.

IT-afdelingen, OUH

Projektleder, OUH

Side 41 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

4.4.

Sponsorer

Tabellen udfyldes med en række pr. sponsor, der er forpligtiget til at dække budgettet.

År

Sponsor

hovedkonto

underkonto)

(f.eks.

eller

(kalen-

Finansiering/

etablering i

DKK

Ressourcer i

årsværk (omregnet

til DKK)

Driftsudgifter

DKK

Andet

)

(udgif-

derår, hvor

oplysninger

relaterer

sig til)

ter/omkostninger

Oplyses senere.

4.5.

Godkendelse

Tabellen udfyldes med en række pr. godkender. Alle personer, der er nødvendige for godkendelse af

Business Casen listes.

Indholdet af denne version af business casen er vurderet og godkendt af styregruppe og projektsponsorer

Rolle

(styregruppe-

Navn og instans

Jane Kragelund

Peder Jest

Stilling

Adm. direktør

Direktør

Dato

Godkendt ved underskrift

formand, styregrup-

pemedlem, sponsor)

Direktion

5. Bilag

Bilagsoversigt

Bilagstitel (navn på vedlagte bilag)

fortløbende nummererede.

Bilag 1: Økonomimodellen

Bilag 2: Sammenhængen mellem

indtægtssiden

(DRG-afregning)

omkostningssiden

Bilag 3: Scenarie hvor OUH varetager

den regionale callcenter-funktion.

Afsnit 2

Afsnit i denne business case som bilaget

hører til

Afsnit 2

Bemærkninger (til bilaget)

Side 42 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 1: Økonomimodellen

Først gennemgås udregningerne kort, derefter information om datafangst. Så præsenteres dokumentation og bemærkninger

til de forskellige antagelser i modellen. Til sidst gennemgås hvordan modellen i det udarbejdede regneark kan anvendes.

Kort introduktion til udregningerne

Først opgøres alle omkostningerne ved de to tilgange til KOL-behandling, hhv. traditionel KOL-behandling (status quo) og

den nye løsning. I et enkelt tilfælde er mindreomkostningen anvendt (vedrørende genindlæggelser), idet det er lettere at

vurdere ændringen i denne omkostning mellem de to behandlingsmetoder end at opgøre den totale omkostning.

Mere detaljeret tages der i økonomimodellen højde for følgende omkostningselementer når de to behandlingsformer sam-

menlignes:

Status quo: Udgifter til indlæggelsesdage + ambulante besøg for samtlige KOL-sygehusudskrivninger (traditionel

behandling*).

Ny løsning: Udgifter til den andel der ikke kan bruge kufferten (disse sygehusudskrivninger håndteres som traditio-

nel behandling*) + omkostninger til den andel der kan anvende kufferten (TeleKOL). Sygehusudskrivninger med kuf-

fertløsning har følgende omkostninger: a) indlæggelsedage + ambulante besøg (færre end for de traditionelle forløb)

+ sparede genindlæggelser og deraf afledte ambulante besøg (gevinst) + b) call-centre (drift og bemanding til ”virtu-

el stuegang”, c) etableringsomkostninger i form af fx bygninger og videokonferenceudstyr) + d) kufferter.

*) Vedr. trækket på traditionel sygehusbehandling (som består af omkostninger til indlæggelses- genindlæggelses- og ambulatorieforbrug) så

anvendes forskellen i denne omkostning mellem de to tilgange som den gevinst den nye løsning udløser.

Herefter, kan der på baggrund af en omkostningsopgørelse af 1) og 2), udregnes en enhedspris for hhv. en traditionel KOL-

sygehusudskrivning og en ny-løsning-sygehusudskrivning. Ovenstående fremgangsmåde er valgt således at en direkte

sammenligning af forskellen mellem den ny løsning og status quo er mulig, idet ovenstående resulterer i et samlet overblik

over konsekvenserne af den nye løsning.

Afskrivning: I udregningerne er afskrivninger håndteret ved at antage løbende fornyelse af IT-udstyr (lineær afskrivning af

investeringerne med en antaget levetid på aktiverne på 4 år).

Data

Udregningerne er baseret på 2007-tal fra e-sundhed. Følgende inklusionskriterier er anvendt i afgrænsningen af data:

I relation til genindlæggelser så valgte arbejdsgruppen at definere en genindlæggelse som indenfor 28 dage. Det vurderes at

have resulteret i at sparede genindlæggelser er konservativt estimeret i modellen, idet man kunne have anvendt en knap så

konservativ definition på en genindlæggelse, fx 3 mdr.

Side 43 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Dokumentation

De forskellige antagelser bag økonomimodellen findes i tabel A. Tabel B indeholder datagrundlag angående KOL-patienter, samt en oversigt over ændringer i ind-

læggelses- genindlæggelses- og ambulatoriemønster mellem de to behandlingsformer. Tabel C og D indeholder overordnede omkostninger for henholdsvis traditio-

nel KOL-behandling (status quo) og den nye løsning. Alle tabeller er baseret på scenarie 2. I forhold til scenarie 1 er der en afvigelse bestående af:

Kuffert-patienterne i en driftssituation kan udskrives hurtigere (sengedage reduceres fra 5,7 => 2,5)

En højere andel af KOL-patienterne i målgruppen udskrives med kufferten (25 % => 40 %)

Omkostningerne til kufferten reduceres ved udbud / forhandling af priser med leverandørerne (21.974 => 11.273)

De seks tabeller er de samme som findes på fanebladet ”Variable” i det udarbejdede regneark. Værdierne i de to første tabeller (A og B) danner grundlag for udreg-

ningerne i de resterende tabeller. I kolonnen med bemærkninger fremgår det hvad de pågældende værdier er baseret på (dokumentation).

Tabel A: Parametre

Beskrivelse af parameter

Rentesatser, afskrivning mv.

Diskonteringsrente

Finansieringsrente

Inflation

Levetid for aktiver (IT-udstyr)

Kuffertudbredelse

Andel der kan anvende kufferten - korte sygehusudskr.

Andel der skal have traditionel behandling - korte sygehusudskr.

Andel der kan anvende kufferten - mellemlange sygehusudskr.

Andel der skal have traditionel behandling - mellemlange sygehusudskr.

Andel der kan anvende kufferten - lange sygehusudskr.

Værdi

Bemærkninger / Kilde / antagelser

6% Kilde: Tidligere brug i business case for fælles

3% medicinkort. Se også finansministeriets vejledning.

4 år

Andel der skal have traditionel behandling - lange sygehusudskr.

Oplysninger vedr. TeleKOL-sygehusudskrivninger

Antal indlæggelsesdage pr. patient - korte sygehusudskrivninger

Antal indlæggelsesdage pr. patient - mellemlange sygehusudskrivninger

Antal indlæggelsesdage pr. patient - lange sygehusudskrivninger

Genindlæggelser ift. traditionel behandling (procentuelt)

Længden af en genindlæggelse - korte sygehusudskrivninger

Foreløbige erfaringer viser at i målgruppen (de

mellemlange sygehusudskrivninger) kan 1/4 benyt-

te kufferten. Kilde: pilotprojekt fra Svendborg

(upubliceret data). For fleksibilitets skyld, samt fordi

det er en central parameter i økonomimodellen,

opereres med tre kategorier hvor udbredelsen af

kuffertløsningen kan varieres. Det er vurderingen

at der er et uopdyrket potentiale i at anvende kuf-

100% ferten på de lange sygehusudskr.

100%

40%

60%

1,3 Kilde: 5,7 dage stammer fra pilotprojektet fra

2,5 Svendborg (upubliceret data). De korte og lange

sygehusudskrivninger er uændret. De 2,5 dage er

17,3 forventningen i en driftssituation.

50% Færre genindlæggelser + kortere genindlæggelser.

For kuffert-sygehusudskrivningerne halveres antal-

0,4

Side 44 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Længden af en genindlæggelse - mellemlange sygehusudskrivninger

2,0

Længden af en genindlæggelse - lange sygehusudskrivninger

5,7

Gns. antal traditionelle ambulante besøg pr. sygehusudskrivning

Gns. antal telekonsultationer pr. sygehusudskrivning

Gns. antal telefonopfølgninger pr sygehusudskrivning

Gns. antal kontakter med callcentret

Kufferten

Fast del (leje af kuffert+beredskab)

Variabel del (omkostninger der bortfalder hvis kufferten ikke er i brug)

Overhead til ledig kapacitet

Omkostning til kuffert pr. sygehusudskrivning

3,91

6,00

1,50

7,50

let af genindlæggelser ift. traditionelle sygehusud-

skrivninger. Derudover forkortes indlæggelserne til

1/3 af en traditionel indlæggelse. Kilde: pilotprojekt

fra Svendborg (upubliceret data).Det er usikkert om

det også kan forkorte de korte og de lange syge-

husindlæggelser

Fysisk fremmøde af TK-patienterne. TK-

patienterne har lidt færre besøg end de traditionelle

pt. grundet undgåede genindlæggelser og dermed

afledte undgåede ambulante besøg

Kilde: pilotprojekt fra Svendborg (upubliceret data).

1-2 telefonopfølgninger. Kilde: pilotprojekt fra

Svendborg (upubliceret data).

Er summen af telekonsultationer og telefonopring-

ninger. Inkluderer ikke "opstarts-samtale" samt

ambulante besøg

Risiko for at omk. er undervurderet hvis patienten

beholder kufferten længere end de i lejeprisen

forudsatte 7,5 dage. Foreløbige erfaringer viser at

patienterne beholder kufferten i gns. 8-9 dage.

Kilde: pilotprojekt fra Svendborg (upubliceret da-

ta).Der kan indlægges overkapacitet i modellen via

overhead-variablen. Se uddybning på Kilde-arket

4.415

6.858

11.273

Uddannelse af sygelejersker til callcenter

Fravær ifm. medietræningskursus

Pris på medietræningskursus

Oplysningerne om uddannelse stammer fra afde-

ling M på OUH, Svb. sygehus.

Telemedicinsk medietræningskursus: teori om

telemedicin, teori og praktiske øvelser vedrørende

telemedicinske konsultationer og anvendelse af

telemedicinsk udstyr. Kurset forventes at tage 2

3.413 arbejdsdage á 7,5 time pr. sygepl.

Prisen er for et kursus med minimum to personer

(prisen dækker forleplejning + forberedelsesgebyr).

Kursus er billigere ved flere deltagere. OUH,

Svendborg sygehus udbyder Telemedicinsk medie-

5.000 træningskursus.

Sygeplejerske (med min. 2 års erfaring), KOL-

uddannelse på diplomniveau (fravær ifm. erhver-

velse af kompetencer, samt udgift til uddannelser-

200.000 ne). Det bemærkes at på afdelingsniveau er be-

Speciallistviden (diplomuddannelse)

Side 45 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

lastningen 100.000, idet der er en forventning om

50% refusion fra centrale puljer på OUH.

Vedligeholdelse af kompetencer

Prisoplysninger

Løbende vedligeholdelse af KOL-kompetencer.

Derudover skal sygepl. have pædagogisk viden +

vide hvem der kan inkluderes (screening af patien-

ter) - det sidste antages allerede at være dækket

7.500 med den anvendte timeløn.

Gns. timeløn for en sygeplejerske

Plejenormering pr. KOL-seng - korte og mellemlange sygehusudskr.

Plejenormering pr. KOL-seng - lange sygehusudskrivninger

228

1,20

1,40

Opholds-/plejetakst (pris på en indlæggelsesdag)

4.120

Der er anvendt en gennemsnitlønning for en syge-

plejerske på lungemedicinsk afdeling J (355.000).

Omkostninger til ekstra uddannelse ifm. teleKOL-

løsningen håndteres særskilt under "Uddannelse af

sygelejersker til callcenter". En sygeplejerske der

opfylder uddannelseskravene under "Uddannelse

af sygelejersker til callcenter" defineres herefter

som en "KOL-sygeplejerske".

Oplysningerne stammer fra afdeling M på OUH,

Svendborg Sygehus.

Se udregning. Et alternativ er at anvende senge-

dagstakst på en medicinsk afdeling (som også

inkluderer lungemedicinsk) og i 2006 priser er

4.022. Denne værdi ligger meget tæt på den be-

regnede opholds-/plejetakst som anvendes i ud-

regningen når der tages højde for manglende PL-

fremskrivning.

Side 46 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Tabel B Oversigt over ændringer i indlæggelses- genindlæggelses- og ambulatoriemønster mellem de to behandlingsformer, grupperet efter KOL-profil -

OUH-niveau

KOL-profil*

Længden af sygehusudskr.

Korte sygehusudskrivninger total (1-2)

Mellemlange sygehusudskr. total (3-10)

MÅLGRUPPEN

Lange sygehusudskrivninger total (>10)

Totaler

Gns. pr. KOL-sygehusudskrivning

Antal genindlæggelser**

Traditionel

124

236

15,3%

Ny løsning

211

13,7%

Antal genindlæggelsesdage

Traditionel

111

733

501

1.344

0,87

Ny løsning

111

430

501

1.041

0,67

Antal

sygehusudskrivninger

468

815

263

1.546

Indlæggelsesdage

Traditionel

624

4815

4.541

9.980

6,46

Ny løsning

624

3.704

4.541

8.869

5,74

Gns. antal amb. besøg

Traditionel

303

0,20

1.859

3.237

1.045

6.140

3,97

Ny løsning

DRG-værdi

Traditionel = ny løsning

13.199.823

30.293.888

19.691.693

63.185.404

40.870

DAGS-værdi af amb.

Traditionel

Ny løsning

KOL-profil*

Længden af sygehusudskr.

Korte sygehusudskrivninger

Mellemlange sygehusudskr.

Lange sygehusudskrivninger

Totaler

Gns. pr. KOL-sygehusudskr.

DRG-værdi

sparede genindl.***

1.013.582

656

Sparede

genindl. dage

1.859

3.138

1.045

6.042

3,91

5.567.839

3.601

5.478.523

3.544

Anm.: De grønne felter er data fra e-sundhed (2007-tal). Grå felter er beregnede celler baseret på antagelserne i tabel A og data fra tabel B. Bemærk at "ny løsning" dækker

alle sygehusudskrivninger, dvs. hhv. dem der kan/ikke kan anvende kufferten.

*) Definitioner: data er grupperet efter KOL-profil, som er baseret på længden af en sygehusudskrivning. Konkret er korte sygehusudskrivninger defineret som max. 2 indlæg-

gelsesdage, mens lange sygehusudskrivninger er over 10 indlæggelsesdage. Mellemlange dækker over udskrivninger mellem 3 og 10 dage.

**) En genindl. er defineret som 28 dage fra seneste indlæggelse. Der er to positive effekter ved kuffertløsningen: færre genindlæggelser + kortere genindlæggelser. I hele

2007 var der 484 genindlæggelser

***) Besparelsen er estimeret ved at DRG-taksten for et gns. traditionelt KOL-sygehusudskrivning / amb. forløb er anvendt.

1) Der fratrækkes sparede amb. besøg grundet undgåede genindlæggelser. Tabellen håndterer kun fysisk fremmøde. Telekonsultaterne og telefonkonsultationerne irt. kuf-

fertpatienter trækker op, men da det endnu ikke er afklaret hvorledes disse ydelser afregnes er de ikke medtaget i denne opgørelse (se tabel E).

2) Forskellen mellem traditionel KOL-behandling og ny-løsning er den DAGS-produktionsværdi sygehuset mister ved omlægningen (er med som en besparelse i omk. opgø-

relsen)

Tabel C: Overordnede omkostninger for traditionel KOL-behandling (status quo)

Beskrivelse af omkostning

Værdi

Bemærkninger / Kilde / antagelser

Heri indgår genindlæggelser. Dette er ikke totalomkostningen, men

Indlæggelsesdage

41.117.600 snarere pleje- og "hotel"-omkostningerne ved indlæggelse

Ambulant fremmøde

5.567.839 Opfølningsamtaler. DAGS-værdien er brugt som en skyggepris

Enhedspris pr. traditionel KOL-sygehusudskrivning

30.198

Udskrivninger inklusiv det efterfølgende ambulante forløb

Side 47 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Tabel D: Overordnede omkostninger for den nye løsning

Beskrivelse af omkostning

Værdi

Bemærkninger / Kilde / antagelser

Etableringsomkostninger: (år 0)

Bygningsmæssig omkostninger

SMS-service / alarm-system (beredskab)

Planlægning og koordination af TK-indsatsen

Udbud - forhandle priser på udstyr mv. til call-center

OBS! Udover "Udstyr til tele-KOL-arbejdspladser" og "ud-

dannelse" så skalerer etablerings-omkostningerne ikke au-

tomatisk op ved flere sygehusudskrivninger.

250.000 Etablering/opsætning af callcenter i Odense

100.000

Heri er indregnet omkostninger til en projektleder det første

550.000 år.

50.000

Videokonferenceudstyr + telefon. Arbejdspladsen skal have

3 skærme til visning af hhv. måleresultater, til videokommu-

68.766 nikationen og til EPJ. (4 arb. Pladser 180.000 i TT-projektet).

Skaleres efter antal patienter med TK, men beregnes som

en fast omkostning og dermed at der ingen udskiftning er

318.482 blandt sygeplejerskerne.

1.337.247

Udstyr til tele-KOL-arbejdspladser (IT omkostninger)

Uddannelse (medietræning + specialistviden)

Etableringsomkostninger i alt

Faste årlige omkostninger

Indlæggelses- genindlæggelses- og ambulatorieforbrug

-korte

-mellemlange

-lange

Indlæggelsesdage + amb. træk, traditionelle sygehusudskrivninger

Indlæggelsesdage TK-sygehusudskrivninger

Den del der er traditionel sygehusbehandling.

4.256.358

13.663.788 Omkostninger for de patienter der ikke kan bruge kuffertløs-

19.656.101 ningen.

37.576.247 Sum af de tre grupper

3.357.800

Baseret på DAGS-takst, hvilket vurderes at være et konser-

vativt estimat, idet DAGS er en gennemsnitspris der fx inde-

holder husleje, varme mv. Der kunne argumenteres for bru-

gen af den faktiske omkostning ved at afholde konsultationer

af 40 min. varighed i callecentret - med DAGS medtages

således nogle omkostninger som tælles med under drift af

1.155.238 callcentret og derfor er dette et "worst-case" estimat.

Dem som benytter kufferten har færre genindlæggelser,

samt de genindlæggelser der er, er kortere end for de traditi-

-1.247.872 onelle patienter.

Får ikke DAGS for de sparede amb. besøg som konsekvens

af færre genindlæggelser pga. kufferten, dvs. en reduceret

-89.316 produktionsværdi opgjort med DAGS-takster. Her opfattet

Ambulant fremmøde - TK-sygehusudskrivninger (fysisk fremmøde)

Sparede genindlæggelsesdage grundet TK

Sparede afledte amb. besøg grundet færre genindlæggelser

Side 48 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

som en omkostningsbesparelse

Drift af 2 X callcenter i hhv. Svendborg og Odense)

Adgang til hotline mv., når der opstår tekniske problemer.

Det antages at der skal være én tekniker pr. 20 sygeplejer-

sker (årsløn: 350.000 kr.). Skaleres efter antal TK patienter.

Det antages at der skal være én leder pr. 20 sygeplejersker

(årsløn: 550.000 kr.).Skaleres efter antal TK patienter.

Afhænger af levetiden af udstyret. Dækker "Afskrivning"

Antagelse: Lokaler til call-center med rengøring mv. antages

at koste 2.500 pr. person. pr. måned. Kun sygeplejersker.

Tekniker (IT support)

Ledelse

Løbende fornyelse af telekonferenceudstyr

Lokaler

Øvrig drift (kontorartikler, kurser, rejseaktivitet, mv.)

Årlige faste omkostninger i alt

Variable omkostninger pr. TK-sygehusudskrivning

Bemanding til '"virtuel stuegang"

26.742

42.023

17.191

45.844

15.281 10.000 pr. sygeplejerske.

40.899.179

Udtryk for nødvendig bemanding - kolonne c er oplyst i timer.

Gennemgang af dagens pt. + henvendelse til hjemmepleje,

egen læge vores læger, medicin m.m. 55 min. for alle da-

gens patienter. Gennemsnitlig er der 10 konsultationer (kon-

takter) om dagen, hvilket giver 5,5 min. pr. pt. pr. kontakt.

45 min. Ved screeningen inkluderes i gennemsnit 2 nye pt.

40 min. pr. telekonsultation inklusiv dokumentation og forbe-

redelse

45 – 60 min. Inkl. information af pt., målinger, oprettelse af

amb. forløb i Medicare, aftale med Medisat, besked til hjem-

mepleje og egen læge m.m.

20 min. pr. konsultation

70 min. For alle dagens pt. Gennemsnitlig er der 10 konsul-

tationer (patienter) om dagen, hvilket giver 7 min. pr. pt. pr.

kontakt. Dækker fx gået forgæves til pt., afbrudt samtale

med pt. f.eks. pga. stuegang eller personlig hygiejne m.m.

F.eks. oprydning, bestilling af depotvarer, kopiere papirer,

sætte på plads. "Overhead"

Morgenkonference + efterfølgende opfølgning på konsultationer

Screening (finde egnede TK-patienter)

Telekonsultationer

Inklusion af ny patient

Telefonkonsultation

0,69

0,38

4,00

0,88

0,50

"Administration" (kontorarbejde, koordinering, tekniske problemer

mv.)

Nødvendig sygepl. bemanding i alt pr. sygehusudskrivning (timer)

Nødvendig bemanding i kr. pr. sygehusudskrivning

0,88

7,31

1.664

Side 49 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Sygepl. bemanding i alt - alle TK-sygehusudskrivninger (timer)

Antal nødvendige sygeplejersker

Nødvendig bemanding til call-center i kr. (alle TK-

sygehusudskrivninger)

Uddannelse (alle TK-sygehusudskrivninger)

Kuffert (alle TK-sygehusudskrivninger)

2.384

Omregne til nødvendige sygeplejersker for at vide hvor

1,53 mange arbejdspladser der er nødvendige.

542.484

11.461

3.675.088

Årlige variable omkostninger i alt

4.229.034

Enhedspris pr. ny-løsning-sygehusudskrivning

30.055

Indklusiv etableringsomkostninger (år 0)

Enhedspris pr. ny-løsning-sygehusudskrivning

29.190

Ekslusiv etableringsomkostninger (år 1 og frem)

Anm.: Kolonne B anvendes i arket "Udregninger". Dvs. de grønne felter kan anvendes til at ændre på forudsætningerne og dermed udregninger-

ne. Den samlede model præsenteres i arket "Økonomiske konsekvenser".

Udregning af opholds-/plejetakst: Hvad angår omkostningen i relation til indlæggelsesdage så er der taget udgangspunkt i en ”Opholds-/plejetakst” beregnet på

baggrund af udvalgte variable omkostninger fra lungemedicinsk afdeling J i første halvår 2009. Begrundelse for dette valg er bl.a., at det til forskel fra en traditionel

sengedagstakst og national DRG-takst, kun indregnes omkostninger, forbundet med selve patientopholdet på afdelingen. I nedenstående opgørelse ses bereg-

ningsgrundlaget for en opholds-/plejetakst på afdeling J:

Variable omkostninger på afdeling J i 1. halvår 2009:

Lønudgifter til plejepersonale excl. Forskningssygeplejersker

Udgifter til eksterne plejevikarer

Øvrig drift udgifter:

Forplejning

Medicin

Øvr. Lægelige artikler

Vask af linned

Variable udgifter i alt i 1. halvår 2009

Forbrugte sengedage i 1. halvår 2009

Opholds-/plejetakst pr døgn på afd. J =

4.120 kr.

12.733

3.090

492

1.389

1.709

124

8.722

297

Side 50 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Hvordan bruges økonomimodellen i det vedlagte regneark?

Økonomimodellen er en dynamisk model forstået på den måde at hvis der ændres i forudsætningerne kan konsekvenserne

ses med det samme i regnearket. Det er forholdsvis enkelt at se hvordan en ændring i de anvendte forudsætninger påvirker

resultatet. Det sker ved at ændre i de grønne celler på fanebladet ”variable” i det udarbejdede regneark. Det er det

ENESTE

sted hvor der skal ændres noget i regnearket, idet modellen selv regner det hele igennem med de ændringer der er foretaget

i de grønne celler. Resultatet kan herefter aflæses på fanebladet ”Økonomiske konsekvenser”.

Det bemærkes at skal der ændres på datagrundlaget (tabel B), så skal man huske at indtaste nye værdier i alle de grønne

celler i tabel B – ellers bliver udregningerne forkerte. Dvs. det er ikke nok at ændre fx antal sygehusudskrivninger. De tilhø-

rende sengedage + DRG-værdier skal ligeledes indtastes.

NB! Regnearket er beskyttet mod ændringer i alt andet end de grønne celler. Er der alligevel ønske om at kunne ændre

andetsteds i regnearket, gøres følgende i Excel: under funktioner vælg ”Beskyttelse og derefter ”fjern arkbeskyttelse”. Ad-

gangskoden er TK.

Side 51 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 2: Sammenhængen mellem indtægtssiden (DRG-afregning) og omkost-

ningssiden

Det er væsentligt at bemærke, at uanset hvilke modeller, der vælges til beregning af omkostningerne, vil der være et misfor-

hold, når disse skal sammenholdes med indtjeningen eller besparelsen for den enkelte afdeling. Dette misforhold skyldes, at

omkostningerne (uanset valg af model) beregnes til 100 %, mens (meraktivitets)afregning til afdelingen sker som en procent-

sats af den nationalt fastsatte DRG/DAGS-takst (typisk max 55 % af den nationale takst).

Dog er der i de udregninger hvor DRG-værdier indgår forudsat 100 % afregning ud fra følgende rationaler:

•

medicinske afdelinger er rammestyrede i 2009 – men det er ikke sikkert de er det i fremtiden. Afregningssystemet

ændres jævnligt.

Takststyringsmodellen er designet til at regulere økonomi for marginale aktivitetsændringer og ikke, når der sker

større strukturelle ændringer. Det er OUH’s vurdering at der ikke er tale om en marginal ændring, idet det er en

strukturel ændring når der indføres et helt nyt behandlingsregime. Et behandlingsregime som har store konsekven-

ser for indlæggelsesmønstre og derudover risikerer at udvide indikationskriterierne (mere behagelig behandlings-

form, fx for en storryger der nu kan være indlagt i eget hjem).

•

55 % afregning er ikke dækkende for de variable omkostningen ved at have en KOL-patient i sengen. En gennem-

snitligt KOL-udskrivning giver 40.870 i DRG-afregning, hvilket pr. dag (med 6,46 indlæggelsesdage) svarer til 3.482

kr. i faktisk afregning. Dette beløb er mindre end den ”opholds/pleje”-takst på 4.120 der bruges i økonomimodellen,

og som er opgjort ud fra en marginalomkostningsbetragtning.

For vurdering af omkostningerne ved behandling af KOL-patienter er der umiddelbart 3 alternativer, for den stationære del af

behandlingen:

Brug af traditionel sengedagstakst * antal indlæggelsesdage, hvor sengedags-

taksten er udtryk for den pågældende afdelings andel af de samlede sygehus-

omkostninger, divideret med antal forbrugte sengedage.

ii.

Brug af en ”Opholds-/plejetakst” * antal indlæggelsesdage, hvor der kun ind-

regnes de variable omkostninger, der medgår til pleje/behandling af afdelin-

gens patienter

iii.

Brug af den nationale DRG-takst, der er udtryk for den gennemsnitlige udgift på

landsplan til behandling / pleje af patienter med givne diagnoser.

I udregningen anvendes alternativ 2. Det vurderes at 2 i højere grad end alternativ 1 og 3 tilgodeser en marginalbetragtning,

samt er tilpasset lokale forhold. Fx er der sket en omorganisering på de medicinske afdelinger hvor afdeling J nu er mere

specialiseret end tidligere, hvilket gør brug af en sengetakst fra 2006 problematisk (desuden er der ikke den store forskel i

værdien af alternativ 1 og 2). DRG-værdien af et sygehusforløb vurderes at være problematisk, idet DRG-systemet er et

nationalt system, der repræsenterer en gennemsnitsbetragtning og typisk sker der ret hurtigt ændringer i DRG-værdierne.

For den efterfølgende ambulante behandling, er der ligeledes umiddelbart 3 alternativer:

Brug af traditionel ambulant-takst * antal ambulante besøg, der udtrykker den pågældende afde-

lings andel af de ambulatorierelevante omkostninger på sygehuset, divideret med antal ambulante

besøg.

ii.

Brug af ”konsultationstakst” * antal ambulante besøg, hvor konsultationstaksten er udtryk for de

medgåede variable omkostninger for den enkelte afdelings ambulatoriedrift.

Side 52 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

iii.

Brug af national DAGS-takst, der fastsættes på grundlag af de landsgennemsnitlige omkostninger

til ambulantbehandling af givne diagnoser.

I økonomimodellen er alternativ iii. valgt. Ændringen i DAGS betyder ikke så meget i udregningen, og derfor er den anvendt

som en lettilgængelig skyggepris, trods det at den deler samme problemer som nævnt vedr. DRG-taksterne.

Afregnings- og budgetregulering ift. afdelinger

Der er ikke taget højde for hvordan en konkret regulering kan se ud mellem sygehus og afdeling, men i nedenstående oprid-

ses kort nogle af de problemområder sygehuset kan få i denne forbindelse.

På indtægtssiden sløres konsekvenserne af TeleKOL af det forhold, at der ikke eksisterer et 1:1 forhold mellem omkostnin-

ger og indtægter, fx grundet skiftende regimer for faktisk DRG-afregning. For indeværende år er de afregningsmæssige kon-

sekvenser dog klare nok, idet de afdelinger hvor KOL-patienter i overvejende grad indlægges er omfattet af rammestyring,

for så vidt angår den stationære del af behandlingen. Dette betyder, at marginale udsving i aktiviteten ikke vil påvirke afreg-

ningen til afdelingen, hvilket er medvirkende til en yderligere sløring af besparelsen/indtjeningen til afdelingen. Men da afreg-

ningssytemet mellem region og sygehus kan ændre sig i fremtiden, så er det ikke muligt at kende de afregningsmæssige

konsekvenser for fremtiden.

De sparede indlæggelsesdage og genindlæggelser udmøntes ikke automatisk i de kliniske afdelinger (medmindre det beslut-

tes at nedlægge sengene). Dvs. selvom takststyringsmodellen ikke reducerer budgettet når der kommer færre udskrivninger

(uændret finansiering), så tager den ikke højde for at de frigivne senge anvendes til andre patienter/aflaster sengemassen.

Derudover er det forventningen at de tilbageblevne patienter alt andet lige er tungere, grundet udskrivelse af forholdsvis

”lette” KOL-patienter, hvilket øger plejetyngden på de resterende senge.

Et andet forhold er at DRG-systemet ikke pt. er gearet til telemedicinske ydelser, idet det kun er muligt at kode telekonsultati-

oner som telefonkonsultationer, hvilket ikke er dækkende for de faktiske omkostninger ved at levere disse ydelser. Isoleret

set giver en sådan registrering ikke meget incitament til at foretage den skitserede omlægning af KOL-behandlingen (ambu-

lantkonvertering).

Før der kan foretages en eventuelt driftstilpasning på afdelingsniveau i form af aktivitets- og budgettilpasning, er det nødven-

digt med en analyse af indtægtssiden, hvor der tages hensyn til stigende og faldende aktivitet, og konsekvenser heraf, inden-

for både det stationære, ambulante område og telemedicinske ydelser. Derudover skal reduktionen i sengemassen fordeles

på afdelinger med KOL-patienter.

Opsummerende er der på omkostningssiden betydelige besparelser, indenfor særligt plejeområdet (sparede senge). Der-

imod er det mere uklart hvad afregningskonsekvenserne vil være på sigt, men det er sikkert at KOL-kufferten vil resultere i et

skift i ressourcer fra det stationære område til ambulant aktivitet.

Side 53 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Bilag 3: Scenarie 3 – Regional callcenter på OUH

Hvis de anvendte forudsætninger i S2, samt OUH data, helt simpelt skaleres op til at omfatte et antal sygehusudskrivninger

svarende til RSD-niveau, da giver det anledning til en positiv nutidsværdi af projektet på godt 11 millioner kr. dækkende år 0

og år 1. Udspecificering ses i nedenstående tabeller.

Det bemærkes at målgruppen stadig er 40 % af de mellemlange sygehusudskrivninger, resulterende i at 21 % procent af alle

KOL-sygehusudskrivninger i RSD er kuffertpatienter. Det ses endvidere at omkostningen til kufferten falder til 9.531 kr., grun-

det det større antal patienter (i S2 er ”o

mkostning til kuffert pr. sygehusudskrivning” = 11.273 kr.)

Centrale parametre - ny løsning

Antal kuffert-udskrivninger

Antal traditionelle sygehusudskr.

Kuffertandel af alle KOL-sygehusudskr.

Nødvendige antal kufferter pr. måned

Omkostning til kuffert pr. sygehusudskrivning

Gns. Indlæggelsesdage (kuffertpatienter)

Besparelser grundet kuffert:

Sparede sengedage

Sparede genindlæggelser

Sparede genindlæggesdage (færre genindlæggelser + kortere genindl.)

I alt færre sengedage

Sparet personalenormering (pleje+læge)

Enhedsomkostninger:

Enhedspris pr. ny-løsning-sygehusudskrivning

Enhedspris pr. traditionel KOL-sygehusudskrivning

År 0

1.038

3.883

21%

21,6

9.531

2,5

3.536

964

4.500

15,45

29.267

30.198

År 1 og frem

28.823

30.198

2.1.1 PENGESTRØMSOPGØRELSE (OMKOSTNINGSBETRAGTNING)

DKK, Millioner

År 0

OMKOSTNINGER:

Forretningsmæssige investeringer:

Procesdesign

Medarbejderuddannelse

Driftsimplementering af systemer

Andre forretningsmæssige investeringer

Forretningsmæssige investeringer total

It-investeringer:

Interne ressourcer

Eksterne ressourcer

Hardware (Udstyr til tele-KOL-arbejdspladser)

Software

Andre it-investeringer

It-investeringer total

År 1

600.000

1.013.728

350.000

1.963.728

218.881

Side 54 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

Driftsomkostninger

Lønomkostninger (callcenter)

Omkostninger til materialer og eksterne services

Andre forretningsmæssige driftsomkostninger

Øgede forretningsmæssige driftsomkostninger total

Øgede it-driftsomkostninger

Lønomkostninger

Licenser

Systemvedligehold

Andre it-driftsomkostninger

Øgede it-driftsomkostninger total

OMKOSTNINGER TOTAL

ØKONOMISKE GEVINSTER:

Forretningsmæssige gevinster:

Besparelser på materialer og eksterne services

Andre forretningsmæssige driftsbesparelser og gevinster

Forretningsmæssige gevinster total

It-gevinster:

Forskellen i omk. til traditionel sygehusbehandling*

Besparelser på licenser

Besparelser på systemvedligehold

Andre it-driftsbesparelser

It-gevinster total

ØKONOMISKE GEVINSTER TOTAL

1.860.488

10.121.323

11.981.812

1.860.488

10.121.323

11.981.812

85.120

54.720

139.841

14.304.261

85.120

54.720

139.841

12.121.652

18.885.827

PENGESTRØM TOTAL

4.581.566

6.764.174

*) Dækker både løn og øvrig drift til indlæggelsesdage + ambulante besøg + sparede

genindlæggelsesdage (og deraf sparede afledte amb. besøg). Viser forskellen i omkost-

ninger mellem de to løsninger på de nævnte elementer.

Side 55 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

6. Litteraturliste

Reference List

(1) Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger

for det gode patientforløb. København: Sundhedsstyrelsen; 2005.

(2) Eriksen N, Hansen EF, Munch EP, Rasmussen FV, Vestbo J. Kronisk obstruktiv lungesygdom

- Indlæggelse, forløb og prognose. Ugeskrift for Læger 2003;165(37):3499-502.

(3) Henriksen C, Backer V, Carlsson DM, Jørgensen SJ. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) -

Kan indsatsen forbedres? Ugeskrift for Læger 2005;167(3):269-72.

(4) Jacobsen ET, Vinther K, Rasmussen FV, Kürsein P. Sygehusbaseret forebyggelse for KOL-

patienter under indlæggelse og i hjemmet. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen; 2002.

(5) Juel K, Døssing M. KOL i Danmark - Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Kø-

benhavn: Statens Institut for Folkesundhed; 2003.

(6) Juel K, Døssing M, Hansen EF, LAnge P. Kronisk obstruktiv lungesygdom - en overset folke-

sygdom. Ugeskrift for Læger 2004;166(14):1308-10.

(7) Løkke A, Fabricius PG, Vestbo J, Marott JL, LAnge P. Forekomst af kronisk obstruktiv lunge-

sygdom i København - Resultater fra Østerbroundersøgelsen. Ugeskrift for Læger

2007;169(46):3956-60.

(8) Bilde, Lone and Svenning, Anders R. Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL). København: DSI Institut for Sundhedsvæsen; 2004.

(9) Hibbert D, Mair FS, Angus RM, May C, Boland A, Haycox A et al. Lessons from the implemen-

tation of a home telecare service. J Telemed Telecare 2003 June 1;9(suppl_1):55-6.

(10) Mair FS, Goldstein P, May C, Angus R, Shiels C, Hibbert D et al. Patient and provider perspec-

tives on home telecare: preliminary results from a randomized controlled trial. J Telemed Tele-

care 2005 July 1;11(suppl_1):95-7.

(11) Hibbert D, Mair FS, May CR, Boland A, O'Connor J, Capewell S et al. Health professionals'

responses to the introduction of a home telehealth service. J Telemed Telecare 2004 August

1;10(4):226-30.

(12) Hibbert D, Mair FS, Angus RM, May C, Boland A, Haycox A et al. Lessons from the implemen-

tation of a home telecare service. J Telemed Telecare 2003 June 1;9(suppl_1):55-6.

(13) Whitten P, Mickus M. Home telecare for COPD/CHF patients: outcomes and perceptions. J

Telemed Telecare 2007 March 1;13(2):69-73.

(14) Finkelstein SM, Speedie SM, Potthoff S. Home Telehealth Improves Clinical Outcomes at

Lower Cost for Home Healthcare. Telemedicine and e-Health 2006 April 1;12(2):128-36.

(15) Paré G, Sicotte C, Jules D, Gauthier R. Cost-Minimization Analysis of a Telehomecare Pro-

gram for Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Telemedicine and e-Health

2006 April 1;12(2):114-21.

Side 56 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

(16) Casas A, Troosters T, Garcia-Aymerich J, Roca J, et al. Integrated care prevents hospitalisa-

tions for exacerbations in COPD patients. European Respiratory Journal 2006 May 2;28(1):1-8.

(17) Cotton M, et al. Early discharge for patients with exacerbations of chronic obstructive pulmo-

nary disease: a randomised controlled trial. Thorax 2000 May 23;55:902-6.

(18) Killen J, Ellis H. Assisted discharge for patients with exacerbations of chronic obstructive dis-

ease: safe and effective. Thorax 2000;55:885.

(19) Ram F, Wedzicha J, Greenstone M, Wr, h, J . Hospital at home for patients with acute exacer-

bations of chronic obstructive pulmonary disease: systematic review of evidence. BMJ

2004;329:315.

(20) Ringbaek TJ ENVJ. Assisted home care of patients with exacerbation of chronic obstructive

pulmonary disease. Earlier discharge to treatment, monitoring and care at home led by a respi-

ratory nurse. Ugeskr Laeger 2003;165(20):2091-5.

(21) Sala E, et al. Supported discharge shortens hospital stay in patients hospitalized because of

an exacerbation of COPD. Eur Respir J 2001;17:1138-42.

(22) Shepperd S, et al. Randomised controlled trial comparing hospital at home care with impatient

hospital care 1: tree month follow up of health outcomes. BMJ 1998 June 13;316:1786-91.

(23) Skwarska E, et al. Randomised controlled trial of supported discharge in patients with exacer-

bations of chronic obstructive pulmonary disease. Thorax 2000 June 23;55:907-12.

(24) Smith B, Appelton S, Adams R, Southcott A, Ruffin R. Home care by outreach nursing for

chronic obstructive pulmonary disease (Review). The Cochrane library 2006;(3):1-12.

(25) Nissen I, Jensen MS. Sygeplejeassisteret hjemmebehandling af eksacerbation i kronisk ob-

struktiv lungesygdom. Ugeskrift for Læger 2007;169(23):2220-3.

(26) Davies L, et al. "Hospital at home" versus hospital care in patients with exacerbations of

chronic obstructive pulmonary disease: prospective randomised controlled trial. BMJ 2000 No-

vember 18;321:1265-8.

(27) Hernandez C, et al. Home hospitalisation of exacerbated chronic obstructive pulmonary dis-

ease patients. Respiratory Journal 2003;21(1):58-67.

(28) Hughes S, et al. Effectiveness of Team-Maneged Home-Based Primary Care. JAMA 2000 De-

cember 13;284(22):2877-85.

(29) Ringbæk T TEOA, Sorknæs A, Fabricius P.

Iltbehandling i hjemmet.

Dansk Lungemedicinsk Selskabs

Kliniske retningslinjer

. 2008.

Ref Type: Internet Communication

(30) Ringbæk T TEOA, Sorknæs A, Fabricius P. Iltbehandling i hjemmet.

Dansk Lungemedicinsk Selskabs

Kliniske retningslinjer. 2008.

Ref Type: Internet Communication

(31) Ringbæk T. Iltbehandling i hjemmet. Dansk Lungemedicinsk Selskab 2005.

Side 57 af 58

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren

(32) Sundhedsstyrelsen. Ilt-Hjemmebesøg til patienter med svær Kronisk Obstuktiv Lungesygdom

(KOL) - en medidicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen; 2009.

(33) Wong KW WFCMF. Effects of nurse-initiated telephone follow-up on self-efficacy among pa-

tients with chronic obstructive pulmonary disease. J Adv Nurs 2005;49(2):.:210-22.

(34) Dale J, Connor S, Tolley K. An evaluation of the west Surrey telemedicine monitoring project.

Journal of Telemedicine and Telecare 2003;9:39-41.

(35) Bratton R. Patient and physician satisfaction with teemedicine for monitoring vital signs. Jour-

nal of Telemedicine and Telecare 2001;7(51):72-3.

(36) Guilfoyle C, et al. Developing a protocol for the use of telenursing in community health in Aus-

tralia. Journal of Telemedicine and Telecare 2002;8(S2):33-6.

(37) Mair F, Goldstein P, May C, Angus R, et al. Patient and provider perspectives on home tele-

care: preliminary results from a randomized controlled trial. Journal of Telemedicine and Tele-

care 2005;11:95-7.

(38) Ojoo J, et al. Patients´and carers preferences in two models of care for acute exacerbations of

COPD: results of a randomised controlled trial. Thorax 2002;57:167-9.

(39) Mair FS, Goldstein P, May C, Angus R, Shiels C, Hibbert D et al. Patient and provider perspec-

tives on home telecare: preliminary results from a randomized controlled trial. J Telemed Tele-

care 2005 July 1;11(suppl_1):95-7.

(40) Finkelstein SM SSPS. Home telehealth improves clinical outcomes at lower cost for home

healthcare. Telemed J E Health 2006;12(2):128-36.

(41) Hailey D, Roine R, Ohinmaa A. Systemativ review of evidence for the benefits of telemedicine.

Journal of Telemedicine and Telecare 2002;8(1):1-7.

(42) Johnston B WLDJSK. Outcomes of the Kaiser Permanente Tele-Home Health Research Pro-

ject. Arch Fam Med 2000 January 9;9:40-5.

(43) Mair F, Boland A, Angus R, Haycox A, May C, et al. A randomized controlled trial of home

telecare. Journal of Telemedicine and Telecare 2002;8(2):58-60.

(44) Pare G SCS-JDGR. Cost-minimization analysis of a telehomecare program for patients with

chronic obstructive pulmonary disease. Telemed J E Health 2006;12(2):114-21.

(45) Stanley M, Speedie S, Potthoff S. Home Telehealth Improves Clinical Outcomes at Lower Cost

for Home Healthcare. Telemedicien and e-Health 2006;12(2):128-35.

(46) Vontetsianos T, Giovas P, Katsaras T, Rigopoulou A, et al. Telemedicine-assisted home sup-

port for patientes with advanced chronic obstructive pulmonary disease: preliminary results af-

ter nine-month follow-up. Journal of Telemedicine and Telecare 2005;11:86-8.

(47) Whitten P, Mickus M. Home telecare for COPD/CHF patients: outcomes and perceptions. J

Telemed Telecare 2007 March 1;13(2):69-73.

Side 58 af 58