Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2125259_0001.png
MTV rapport
MTV af alternativer til indlæggelse af ustabile
KOL-patienter på sygehuset - herunder OUH’s
telemedicinske KOL-kuffert
Forfattere: Iben Fasterholdt m.fl.
Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Odense Universitetshospital
i samarbejde med
Medicinsk Afdeling M Svendborg og AMA OUH
1
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
MTV af alternativer til indlæggelse af ustabile KOL-patienter på sygehuset –
herunder OUH’s telemedicinske KOL-kuffert
© Odense Universitetshospital, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Forfattere:
Iben Fasterholdt, Kristian Kidholm
Anne Dichmann Sorknæs, Michael Hansen-Nord
Jette Krøjgaard Skelmose, Grete Kirketerp
Udgivet af:
OUH, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, juli 2011
Versionsdato: 25. juli 2011
Finansiering:
Region Syddanmarks MTV-pulje har ydet støtte til projektet
Tak:
Rapporten har været i review og projektgruppen vil gerne takke cand.scient.soc Lotte Groth Jensen og cand.scient.san
Claus Løvschall, begge fra MTV og Sundhedstjenesteforskning ved Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland,
for konstruktive kommentarer. I den forbindelse skal det understreges, at det alene er projektgruppen, der er ansvarlige
for MTV-rapportens indhold.
For yderligere oplysninger rettes henvendelse til:
Iben Fasterholdt
OUH - Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus
Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Sdr. Boulevard 29, indgang 101, 4. sal
5000 Odense C
Tlf.: 65 41 47 66
E-mail: [email protected]
Web: www.ouh.dk
2
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Indholdsfortegnelse
1
2
Ledelsesresumé / executive summary ..................................................................................................... 1
Indledning ................................................................................................................................................. 5
2.1
Baggrund .......................................................................................................................................... 5
2.2
Fakta om sygdommen KOL............................................................................................................... 5
2.3
Formål og mål .................................................................................................................................. 6
2.4
Projektgruppen ................................................................................................................................ 6
Metode ..................................................................................................................................................... 7
3.1
Afgrænsning, herunder outcomes ................................................................................................... 7
3.2
Søgestrategi i litteraturstudiet ......................................................................................................... 8
3.3
Oversigt over faser i litteratursøgningen ......................................................................................... 9
3.4
Litteratursammenfald mellem rapporten og den sekundære litteratur ....................................... 11
3.5
Metaanalyse ................................................................................................................................... 12
3.6
Anvendt terminologi og udfordringer forbundet hermed ............................................................. 12
3.7
Grupperingen af alternativerne til hospitalsindlæggelse af KOL-patienter ................................... 12
Resultater................................................................................................................................................ 14
4.1
Vurdering af teknologi og patientaspektet .................................................................................... 14
4.1.1 Beskrivelse / karakteristika af studierne ................................................................................... 14
4.1.2 Vurdering af artiklernes interne validitet og evidensniveau ..................................................... 18
4.1.3 Overblik over resultater fra studierne ....................................................................................... 18
4.1.4 Uddybning af resultater for ED/HH, herunder metaanalyse ..................................................... 22
4.1.5 Kan vi overføre resultaterne til KOL-patienter i Region Syddanmark?...................................... 26
4.1.6 Sammenfatning.......................................................................................................................... 27
4.2
Vurdering af organisation og økonomi .......................................................................................... 29
4.2.1 Organisatoriske effekter ............................................................................................................ 29
4.2.2 Forskelle i omkostninger............................................................................................................ 31
4.2.3 Modelberegning: Hvor store er de økonomiske gevinster ved interventionen? ...................... 35
4.2.4 Sammenfatning.......................................................................................................................... 37
Diskussion ............................................................................................................................................... 40
Konklusion og anbefalinger .................................................................................................................... 44
6.1.1 De kliniske og patientmæssige aspekter ................................................................................... 44
6.1.2 De organisatoriske og økonomiske aspekter............................................................................. 45
6.1.3 Samlet konklusion...................................................................................................................... 47
6.1.4 Anbefalinger .............................................................................................................................. 48
Ordliste ................................................................................................................................................... 49
Bilag......................................................................................................................................................... 51
8.1
Litteratursøgning - søgehistorik ..................................................................................................... 51
8.2
Dokumentation/uddybende oplysninger vedr. de fire dimensioner (ED og HH) .......................... 56
8.3
Tiltag i bilag, herunder årsager til eksklusion, samt data fra studierne ......................................... 64
8.4
Tjeklister til kvalitetsvurdering, samt dokumentation af kvalitetsvurdering................................. 68
8.5
Tilbud til stabile patienter .............................................................................................................. 73
8.6
Metaanalyse – output fra Stata ..................................................................................................... 75
Litteraturliste (alfabetisk) ....................................................................................................................... 76
3
4
5
6
7
8
9
3
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Tabeloversigt
Tabel 3.1 Litteratursammenfald mellem rapporten og den sekundære litteratur ......................................... 11
Tabel 3.2 Gruppering af teknologier til behandling af ustabile KOL-patienter ............................................... 13
Tabel 4.1 Beskrivelse af primære studier, ED og HH ....................................................................................... 15
Tabel 4.2 Beskrivelse af sekundære studier, ED og HH ................................................................................... 17
Tabel 4.3 Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, ED og HH..................................... 19
Tabel 4.4 Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, sekundære studier ..................... 20
Tabel 4.5 Tabel med uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter i tabel 4.3, ED ............................ 22
Tabel 4.6 Tabel med uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter i tabel 4.3, HH ........................... 24
Tabel 4.7 Økonomiske oplysninger fra den primære litteratur, ED ................................................................ 32
Tabel 4.8 Økonomiske oplysninger fra den primære litteratur, HH................................................................ 33
Tabel 4.9 Resultater vedrørende økonomiske effekter, sekundære studier .................................................. 34
Tabel 4.10 Antagelser bag analyse af gevinstsiden, ED og HH-tiltag .............................................................. 36
Tabel 4.11 Potentiel årlig værdi af sparede sengedage på OUH, ED .............................................................. 36
Tabel 4.12 Potentiel årlig værdi af sparede sengedage på OUH, HH .............................................................. 36
Tabel 7.1 Evidensniveau .................................................................................................................................. 50
Tabel 8.1 Oversigt over endelige søgeresultater i primærsøgning ................................................................. 54
Tabel 8.2 Oversigt over søgeresultater i supplerende søgning ....................................................................... 55
Tabel 8.3 Kliniske parametre, ED ..................................................................................................................... 56
Tabel 8.4 Kliniske parametre, HH .................................................................................................................... 56
Tabel 8.5 Beskrivelse af organisering og målgruppe, ED tiltag ....................................................................... 57
Tabel 8.6 Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, ED tiltag ........................................................... 58
Tabel 8.7 Økonomi for ED-tiltag ...................................................................................................................... 59
Tabel 8.8 Beskrivelse af organisering og målgruppe, HH tiltag ....................................................................... 60
Tabel 8.9 Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, HH tiltag .......................................................... 61
Tabel 8.10 Økonomi for HH-tiltag ................................................................................................................... 62
Tabel 8.11 Resultater vedrørende organisatoriske effekter, sekundære studier ........................................... 63
Tabel 8.12 Årsager til eksklusion af artikler .................................................................................................... 64
Tabel 8.13 Bilagsstudier: Beskrivelse af primære studier ............................................................................... 64
Tabel 8.14 Bilagsstudier: Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, ED og HH ............ 65
Tabel 8.15 Bilagsstudier: Uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter, ED og HH........................... 65
Tabel 8.16 Bilagsstudier: Oversigt over sekundære effekter .......................................................................... 66
Tabel 8.17 Bilagsstudier: Økonomi for ED- og HH-tiltag ................................................................................. 66
Tabel 8.18 Bilagsstudier: Beskrivelse af organisering og målgruppe, ED- og HH-tiltag .................................. 66
Tabel 8.19 Bilagsstudier: Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, ED/HH-tiltag ........................... 67
Tabel 8.20 Evidensvurdering / intern validitet, primære studier .................................................................... 72
Tabel 8.21 Evidensvurdering / intern validitet, sekundære studier ................................................................ 72
Tabel 8.22 Tiltag til stabile patienter ............................................................................................................... 73
Figuroversigt
Figur 3.1 MTV’ens genstandsområde og afgrænsning ...................................................................................... 7
Figur 3.2 Grafisk fremstilling af litteratursøgnings- og sorteringsprocessen .................................................. 10
Figur 4.1 Metaanalyse af sengedage ............................................................................................................... 25
4
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0005.png
1 Ledelsesresumé / executive summary
Ledelsesresumé
Formål
Formålet med MTV-rapporten (medicinsk teknologivurdering) er primært at skabe overblik over den
dokumentation, der eksisterer for alternativer til traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter
(kronisk obstruktiv lungesygdom), herunder tidlig udskrivning på Odense Universitetshospital (OUH)
med den telemedicinske løsning KOL-kufferten. MTV’en er således et statusdokument over, hvilke
alternativer til hospitalsindlæggelse af KOL-patienter, der findes. Alternativerne er opdelt i tiltag, der
understøtter tidlig udskrivning af patienten (Early Discharge, ED) eller hjemmehospital (Hospital At
Home, HH).
Beskrivelsen af alternativer til traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter kan anvendes som
beslutningsstøtte, såvel regionalt, nationalt og internationalt i forhold til at vurdere, i hvilket omfang
den telemedicinske KOL-kuffert, eller konkurrerende løsninger, skal udbredes og anvendes (se
anbefalingsafsnittet).
Metode og afgrænsning af rapporten
MTV’en bygger primært på en systematisk litteraturgennemgang af den foreliggende videnskabelige
litteratur om behandling af KOL-patienter. KOL-kuffertløsningen beskrives ved hjælp af data fra et
pilotprojekt på Svendborg Sygehus samt en business case.
MTV’en er afgrænset til at omhandle tiltag til ustabile KOL-patienter, idet fokus er alternativer til
indlæggelse. De primære outcomes er: 1) Antal indlæggelsesdage og 2) Antal genindlæggelser og
genindlæggelsesdage. Sekundære outcomes er: 1) Dødelighed, 2) Sygdomsspecifik sundhedsstatus
(lungefunktionsmåling), 3) Patienttilfredshed, 4) Livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne, 5)
Økonomiske og 6) Organisatoriske effekter.
Resultater og konklusion
Litteraturgennemgangen, af såvel primær som sekundær litteratur, peger på, at de kliniske outcomes
som minimum er uændrede ved brug af ED/HH-tiltag, idet tiltagene er ligeså effektive (klinisk sikre at
anvende på patienterne) mht. indlæggelsesdage og dødelighed som traditionel sygehusbehandling af
KOL-patienter. Angående patienttilfredshed, peger de fleste primære studier og sekundære studier
på, at patienterne foretrækker ED/HH-tiltag, en forskel som dog kun i få studier er statistisk
signifikant. Et meget relevant systematisk review, med stor videnskabelig styrke (Ram et al. 2003 og
Ram et al. 2004), indeholder en metaanalyse af tilfredshed med behandlingen, og baseret på ét
primært studie vises, at både sundhedsprofessionelle og patienters tilfredshed vedr. behandlingen er
den samme ved ED/HH og traditionel sygehusbehandling. Ligeledes rapporteres, baseret på
metaanalyse af to primære studier, at patienter og sundhedsprofessionelle statistisk signifikant
foretrækker HH-tiltag frem for traditionel behandling.
Ovenstående resultater bygger på evidens af varierende kvalitet, både hvad angår den interne og
eksterne validitet af studierne. De fleste primære studier er små og flere har et uklart studiedesign og
lavt evidensniveau. Få resultater lader sig nemt overføre direkte til forholdene i Region Syddanmark,
primært grundet at de fleste studier er udenlandske. Med andre ord er overførbarheden af de fundne
resultater usikker.
De økonomiske og organisatoriske konsekvenser er generelt utilstrækkeligt belyst. Både primære og
1
5
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0006.png
sekundære studier finder overvejende omkostningsbesparelser ved ED/HH-tiltagene, i omegnen af 16
til 50 procent reduktion i totalomkostningen per patient (de fleste resultater er statistisk
insignifikante), men evidensen for de økonomiske konsekvenser er ikke baseret på overbevisende
metodemæssige opgørelser, påpeges det i to af de systematiske reviews. Ingen af de fire studier i Ram
et al. 2003 og Ram et al. 2004, inkluderer fx weekender i deres analyser, hvilket medfører en
underestimering af den sande omkostning, og der anlægges næsten udelukkende et snævret
perspektiv, hvor der alene opgøres på sygehusøkonomien i interventionen.
Såvel primær som sekundær litteratur påpeger følgende organisatoriske barrierer: a) Identifikation af
målgruppen, hermed menes hvilke KOL-patienter er egnede til at anvende ED/HH-tiltagene? og b)
Koordinering mellem sektorer og personalegrupper. Følgende fremmere nævnes i litteraturen: a)
Personalet er glad for tiltagene, b) Patientens evne til egenomsorg styrkes og c) Bedre koordinering
mellem sektorer i sundhedssektoren. Det bemærkes, at den opsamlede evidens i overvejende grad er
af laveste styrke, baseret på erfaringer og overvejelser, idet kun et enkelt studie, Hibbert et al. 2004,
indeholder et etnografisk feltstudie til afdækning af organisatoriske konsekvenser.
Anbefalinger
På baggrund af den sammenfattede evidens, og diskussionsafsnittet, har projektgruppen udarbejdet
følgende anbefalinger:
•
Det anbefales, at der gennemføres ny forskning i forskellige organiseringer af alternativer til
traditionel KOL-behandling, som det for eksempel sker i SundVækst projektet og Renewing
Health, jævnfør diskussionsafsnittet. Formålet er at identificere den optimale måde at
organisere behandlingen på, inden udbredelse i stor skala iværksættes.
Den valgte organisering er tæt koblet til økonomien. Med en målgruppe på omkring hver
fjerde KOL-patient må det forventes, at der er bedre økonomi i at behandle patienter fra flere
matrikler fra samme callcenter således, at stordriftsfordele kan realiseres (gældende for den
telemedicinske kuffertløsning).
Det anbefales, at afprøvningen af nye tiltag suppleres med en belysning af de organisatoriske
konsekvenser.
At der udarbejdes retningslinjer til bedre identifikation af målgruppen, således at KOL-
patienter der er egnede til at anvende ED/HH-tiltagene lettere kan udpeges.
Der er behov for mere viden om de økonomiske konsekvenser, særligt baseret på en analyse
af økonomien i mere modne tiltag, der kører i et større setup (almindelig drift). Derfor
anbefales det, at den oprindelige business case for den telemedicinske kuffertløsning
opdateres med priser og data, når det randomiserede kontrollerede studie, i regi af EU-
projektet Renewing Health, er afsluttet.
•
•
•
•
2
6
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0007.png
Executive summary
Objective
The primary aim of this HTA-review (Health Technology Assessment) is to provide an overview of the
documentation of alternatives to replacing traditional hospital treatment of patients with chronic
obstructive pulmonary disease (COPD), including early discharge at Odense University Hospital (OUH)
with a telemedicine COPD-briefcase. Hence, the HTA is a status document of the existing alternatives
to hospitalisation of COPD patients. The alternatives are divided into interventions which support
early discharge (ED) of the patient or Hospital at Home (HH).
The description and the documentation of the alternatives to traditional treatment of COPD can be
used for regional, national as well as international decision support in assessing to which extent the
COPD-briefcase, or competing solutions, should be expanded and used (see Recommendations).
Method and scope of review
The HTA is based on a systematic literature review of the evidence for treatment of COPD patients.
OUH’s telemedicine COPD-briefcase is described based on pilot data from Svendborg Hospital and a
business case of the intervention.
The HTA is confined to dealing with interventions for unstable COPD patients, given that the focus is
on alternatives to hospitalisation. The primary outcomes are: 1) Number of inpatient days and 2)
Number of readmissions and readmission days. The secondary outcomes are: 1) Mortality rate, 2)
Disease specific health status (measuring lung function capacity), 3) Patient satisfaction, 4) Quality of
life, 5) Economical and 6) Organisational effects.
Results and conclusion
Primary as well as secondary literature suggests that health outcomes are unchanged by use of
ED/HH-interventions. In other words, the interventions are clinically as safe for the patients,
concerning mortality rate and readmission days, as compared to traditional hospital treatment.
Regarding the patient perspective, most primary and secondary studies suggest that the patients
favour ED/HH-interventions, however only few studies find a statistically significant difference. A very
relevant systematic review with high scientific strength (Ram et al. 2003 and Ram et al. 2004) contains
a meta-analysis of satisfaction with treatment and based on one primary study it is demonstrated that
patients' and healthcare personnel's satisfaction with treatment is unchanged between ED/HH and
traditional hospital treatment. Another meta-analysis from Ram et al. 2003 and Ram et al. 2004,
based on two primary studies, finds a significant difference, where both patients and healthcare
personnel prefer the HH-interventions to traditional treatment.
The above results are based on evidence of mixed quality regarding both the internal and the external
validity of the studies. Most primary studies are small and have an unclear study design as well as a
low level of evidence. Few results can easily be applied directly to the setting in the Region of
Southern Denmark, mainly because of the age of the studies and because most of them are foreign. In
other words, the transferability of the results is uncertain.
The economical and organisational consequences are inadequately documented in the literature. Both
the primary and the secondary literature reports predominantly of cost savings in ED/HH
interventions, in the range of 16 to 50 percent reduction in total costs per patient (most results are
statistically insignificant). However, the evidence is not based on a sound methodological foundation,
as pointed out by two systematic reviews. None of the four included studies in Ram et al. 2003 and
Ram et al. 2004 include e.g. weekends in their analysis, which underestimates the actual cost, and
3
7
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0008.png
furthermore, only a narrow hospital perspective is almost exclusively used in the economic analysis.
Primary as well as secondary studies indicate the following organisational barriers: a) Identification of
the target group; that is which COPD patients are eligible for treatment by an ED/HH intervention?
and b) Coordination between sectors and staff groups. The following facilitators are mentioned in the
literature: a) The staff is pleased with the interventions, b) Patients' ability to self-care is
strengthened, and c) Optimised coordination between sectors in the healthcare sector. It is noticeable
that the collected evidence primarily has a very low level of evidence, based on experience and
reflections, and only one study, Hibbert et al. 2004, includes an ethnographic field study in order to
uncover the organisational consequences.
Recommendations
Based on the summarised evidence, and the discussion section, the project team has the following
recommendations:
•
It is recommended to continue testing different organisational set-ups of alternatives to the
traditional COPD-treatment, like in the “SundVækst-project” and Renewing Health, cf. the
discussion section. The purpose is to identify the optimal way to organise the treatment
before deployment of a large scale is commenced.
•
The organisational set-up is closely linked to economical aspects and with a relevant target
group of about 1 in 4 COPD patients, it is expected that economics of scale is best realized by
treating patients from several hospitals from the same call-centre (this applies to OUH’s
telemedicine COPD-briefcase)
•
It is recommended that future testing of new interventions covers the organisational
consequences.
•
That guidelines are developed for a better identification of the target group, in order to ease
the selection of which COPD patient are eligible for treatment by an ED/HH intervention.
•
There is a need for more knowledge about the economical consequences, especially based on
an analysis of the economics in mature interventions in a large scale set-up (routine use).
Therefore it is recommended that the original business case for the telemedicine COPD-
briefcase is updated with new data from the randomized controlled study in the EU project
Renewing Health when this project is completed.
4
8
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2 Indledning
2.1 Baggrund
Gennem de seneste 3 år har der på OUH været arbejdet systematisk med udvikling og afprøvning af et
grundlæggende nyt behandlingsregime for en række akut indlagte patienter, hvor en del af indlæggelsen på
hospitalet erstattes med en ”indlæggelse” i eget hjem, understøttet af telemedicinske løsninger (KOL-kufferten).
Løsningen er udarbejdet i et offentlig-privat samarbejde mellem OUH og firmaet GITS, og dette
behandlingsregime er i første omgang blevet udviklet, afprøvet og behandlingsmæssigt valideret på KOL-patienter
med akut eksacerbation (forværring) på medicinsk afdeling i Svendborg.
I forbindelse med arbejdet med KOL-kufferten er der blevet udarbejdet en business-case (BC) på OUH, som skulle
skabe et økonomisk beslutningsgrundlag med hovedvægt på de driftsøkonomiske konsekvenser for sygehuset ved
ibrugtagning af den nye teknologi. Det har efterfølgende vist sig, at der fra blandt andet Region Syddanmark og
OUH efterspørges yderligere beslutningsstøtte. Udarbejdelsen af en MTV skal give den fornødne brede
beslutningsstøtte til at vurdere, i hvilket omfang KOL-kufferten (eller konkurrerende løsninger) skal udbredes og
anvendes i Region Syddanmark (se anbefalingerne i kapitel 6).
Ønsket er hermed at afdække og beskrive behandlingsregimer, der eksisterer som alternativer til den traditionelle
sygehusbehandling af KOL. For at lette analysearbejdet, samt øge overskueligheden af de mange tiltag, har
projektgruppen fundet det hensigtsmæssigt at gruppere tiltagene i følgende tre teknologigrupper:
1. Conventional hospital care (CC), traditionel sygehusbehandling
2. Early discharge (ED), tidlig udskrivning
3. Hospital At Home (HH), hjemmehospital
Fremadrettet i rapporten anvendes forkortelserne: CC, ED eller HH. Alternativt anvendes de danske eller engelske
termer, som de fremgår af ovenstående.
Ligeledes findes der en række tiltag, som primært anvendes til at behandle stabile patienter, herunder
iltbehandling i hjemmet og patientuddannelser. Disse tiltag dækkes ikke af nærværende rapport – der henvises til
to nye rapporter fra 2009, som dækker ovenstående områder. En kort opsummering af resultaterne fra de to
omtalte MTV-rapporter, samt to oversigtsartikler der dækker tiltag til stabile patienter, findes i bilag 8.5.
For at kunne sammenligne alternativerne til den traditionelle sygehusbehandling af KOL, er det vigtigt, at
behandlingsgrupperne dækker over teknologier, der indeholder sammenlignelige patientgrupper. Patientgruppen
i indeværende rapport er akutte og subakutte KOL-patienter, der ved lungefunktionsundersøgelse (i stabil fase)
har fået diagnosticeret KOL, og som ved indlæggelsen har symptomer på forværring af KOL, samt behov for øget
medicinsk behandling.
2.2 Fakta om sygdommen KOL
På verdensplan blev det i 1990 estimeret, at 2,2 millioner ville dø årligt af sygdommen KOL, og KOL var dermed
den sjettestørste dødsårsag på det tidspunkt. Men de nyeste estimater betyder nu, at man i 2020 forventer, at
der på verdensplan vil dø 3,5 millioner af sygdommen årligt, hvilket betyder, at sygdommen rykker op på en
tredjeplads, hvad angår dødsårsager (Seemungal et al. 2009). I Seemungal et al. 2009 understreges det endvidere,
at et godt mål for den økonomiske byrde ved KOL er antallet af hospitalsindlæggelser og indlæggelsesdage,
hvilket er de primære outcomes i denne rapport.
I Danmark er indlæggelse med KOL den hyppigste enkeltdiagnose på medicinske afdelinger, og patienter med KOL
har hyppig genindlæggelse på op mod 20-24 % indenfor en måned, og op mod halvdelen indlægges med samme
5
9
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
diagnose i løbet af et år (Eriksen et al. 2003; Henriksen et al. 2005; Leff et al. 2005). Årligt resulterer KOL i ca.
90.000 sengedage samt 20-25.000 ambulante besøg, jævnfør Jacobsen et al. 2002 og Juel 2004.
Indlæggelsesraten og antallet af dødsfald på grund af KOL har været stigende over de sidste 30 år. Dødeligheden
er høj, og for indlagte KOL-patienter dør cirka 36 % indenfor 12 måneder efter indlæggelse for excercabation af
KOL. Det vurderes, at der er 430.000 danskere med KOL, hvoraf 270.000 vurderes at have klinisk betydende KOL,
og 40.000 patienter har svær KOL, jævnfør Løkke et al. 2007. KOL medfører et betydeligt tab af livskvalitet, en
betydelig dødelighed samt store sundhedsøkonomiske udgifter på sygehuse og i hjemmeplejen (Casas et al. 2006;
Gulsvik A. 2001; Omachi et al. 2009; Bilde, DSI 2004.).
2.3 Formål og mål
Formålet med MTV-rapporten er primært at skabe overblik over den dokumentation, der eksisterer for
alternativer til traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter, herunder tidlig udskrivning på OUH med den
telemedicinske KOL-kuffert. MTV’en opfattes som et statusdokument over hvilke alternativer til
hospitalsindlæggelse af KOL-patienter, der findes.
Beskrivelsen og dokumentationen af alternativer til traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter, kan anvendes
til at opfylde følgende delformål:
•
MTV’en kan anvendes som beslutningsstøtte, såvel regionalt som nationalt og internationalt i forhold til
at vurdere, i hvilket omfang den telemedicinske KOL-kuffert (eller konkurrerende løsninger) skal udbredes
og anvendes (se anbefalingerne i afsnit 6).
•
MTV’en kan forsøge at bidrage til at synliggøre organisatoriske effekter, som konsekvens af alternative
løsninger til sygehusbehandling.
MTV’en er begrænset til at omhandle ustabile patienter, idet fokus er alternativer til indlæggelse. Der eksisterer
en lang række tiltag til stabile patienter, se bilag 8.5 for en kort opsummering på området.
Opnåelse af formålene sker ved at opfylde følgende delmål:
•
Sammenfatte den internationale litteratur om alternativer til sygehusindlæggelse af KOL-patienter
•
Analysere og sammenfatte allerede indsamlede kliniske data om sengedagsforbrug, genindlæggelser,
dødelighed og sundhedstilstand
•
Analysere allerede indsamlede data for patienttilfredshed og patienternes oplevelse af egenomsorg
•
Afdække organisatoriske udfordringer for teknologiens videre udbredelse (herunder belyse personalets
erfaringer)
•
Opstille en model for økonomiske konsekvenser på baggrund af allerede indsamlede kliniske data
De allerede indsamlede data der refereres til i ovenstående punkter stammer fra henholdsvis pilotprojektet på
Svendborg Sygehus af OUH’s telemedicinske KOL-kuffert (Sorknaes et al. 2011) samt en business case af tiltaget i
Bech et al. 2009. En kort beskrivelse af KOL-kufferten, ses i tabel 8.5. De allerede indsamlede data for KOL-
kufferten suppleres med data fra de gennem litteraturgennemgangen identificerede alternativer til
sygehusindlæggelse af KOL-patienter.
2.4 Projektgruppen
Rapporten er udarbejdet og godkendt af følgende personer:
•
Projektleder, Iben Fasterholdt, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
•
MTV-konsulent, Kristian Kidholm, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
•
Ledende overlæge, Michael Hansen-Nord, Akut Modtageafdeling (AMA)
•
Oversygeplejerske, Jette Krøjgaard Skelmose, Afd. M, Svendborg
•
Oversygeplejerske på HCA Børnehospitalet, Grete Kirketerp (tidligere Afd. M, Svendborg)
6
10
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0011.png
•
Ph.d. studerende, Anne Dichmann Sorknæs, Afd. M, Svendborg
Derudover har studentermedhjælp stud.oecon. Stine Petersen Warming udført arbejde i relation til
litteratursøgningen, mens stud.oecon. Marie Gro Svenstrup har udført arbejde i relation til opsamling af data til
tabeller, samt layout og korrektur på rapporten.
3 Metode
MTV’en er primært litteraturbaseret og bygger på en systematisk litteraturgennemgang af den foreliggende
videnskabelige litteratur om behandling af KOL-patienter, med særlig fokus på at afdække alternativer til
traditionel sygehusbehandling og beskrive disse i relation til de fire MTV-dimensioner. Dog dækkes OUH’s
telemedicinske KOL-kuffert ved hjælp af allerede indsamlede data fra henholdsvis pilotprojektet på Svendborg
Sygehus (Sorknaes et al. 2011) samt en business case af tiltaget (Bech et al. 2009). MTV’en er afgrænset til at
omhandle tiltag til ustabile KOL-patienter.
3.1 Afgrænsning, herunder outcomes
Figur 3.1 giver et overblik over, hvad der er medtaget (og ikke medtaget) i MTV’en.
Figur 3.1 MTV’ens genstandsområde og afgrænsning
Dækkes af MTV’en og hvordan
1) Tilbud til pt. med KOL i ustabil fase, herunder ED
og HH (systematisk litteratur-søgning og -
gennemgang)
Fokus:
Alternativer til
indlæggelse af KOL-
patienter
Dækkes IKKE af MTV’en (afgrænsning)
1) Farmakologiske strategier/interventioner
vedrørende behandling af KOL
2) Tilbud til pt. med KOL i stabil fase, herunder
patientuddannelse, forebyggelse,
rehabiliteringstilbud, hjemmeiltbehandling, se
bilag 8.5 for en kort dækning af området.
Overordnet opsamles dokumentation for følgende primære og sekundære outcomes i MTV’en:
Primære outcomes
•
Antal indlæggelsesdage
•
Antal genindlæggelser og genindlæggelsesdage
Sekundære outcomes
•
Dødelighed
•
Sygdomsspecifik sundhedsstatus målt ved en lungefunktionsmåling (FEV
1
i % - Forced expiratory volume
in one second)
•
Patienttilfredshed, livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne
•
Økonomiske og organisatoriske effekter
7
11
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0012.png
3.2 Søgestrategi i litteraturstudiet
Fremgangen i Sundhedsstyrelsens metodehåndbog (Kristensen et al. 2007) er anvendt i forbindelse med den
systematiske litteratursøgning. Først gennemgås, hvor og hvordan artiklerne er udvalgt, derefter skitseres de
forskellige faser i litteratursøgningsprocessen. Komplet søgehistorik findes i bilag 8.1.
Inklusions- og eksklusionskriterier
I projektet søges i følgende databaser:
•
Medline/Pubmed
•
Cochrane Library, herunder dækkes den internationale MTV- database
•
Embase
•
Cinahl
•
Econlit
•
Bibliotek.dk
•
Ugeskrift for læger
Der er brugt følgende søgeord: COPD, Chronic obstructive pulmonary disease, chronic obstructive lung disease,
exacerbation, worsening, telemedicine, out patient, hospital at home, assisted home care, continuity of care,
early discharge, e-health, pervasive healthcare, telehealth.
Søgeperiode og sprog
Der medtages artikler 10 år tilbage i tiden (det vil sige fra 1999 til marts 2010). Der er sprogligt begrænset til
artikler på dansk og engelsk.
Studiedesign
Alle typer studier medtages, herunder både kvantitative og kvalitative studier. Studier, der behandler flere
patientgrupper, er medtaget, hvis de afrapporterede outcomes er separat opgjort for KOL-patienter.
Fokuserede spørgsmål (intervention / outcome-mål)
Hvilke interventioner og outcomes dækkes?
Det systematiske litteraturstudie har til formål at afdække aspekter i relation til teknologi, patient, organisation
og økonomi for teknologier, der kan helt eller delvist erstatte traditionel KOL-sygehusbehandling til patienter med
KOL i ustabil fase. Artiklerne, der indgår, skal kvalificere besvarelsen af følgende MTV-spørgsmål:
1. Hvilke alternativer eksisterer der til erstatning af traditionel KOL-sygehusbehandling, med særlig fokus på
teknologier, der sparer sengedage. Herunder opdelt på:
•
Antal indlæggelsesdage (ved den første indlæggelse af patienten i forsøget)
•
Antal genindlæggelser og antal genindlæggelsesdage
2. Beskrive de udvalgte alternativer, samt den konventionelle teknologi, hvad angår konsekvenserne på de
fire MTV-dimensioner, herunder søges sekundært efter effekter på følgende parametre:
•
Dødelighed,
•
Sygdomsspecifik sundhedsstatus (lungefunktionsmåling - FEV
1
i %)
•
Patienttilfredshed, livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne
•
Økonomiske og organisatoriske effekter (personalets perspektiv, udfordringer/fremmere)
De to overordnede spørgsmål dækkes med en litteratursøgning, der kombinerer sygdommen KOL med relevante
behandlingsformer. Det vil sige målgruppen er personer med akut opblussen / forværring af deres KOL, og tiltag,
der udelukkende er målrettet KOL-patienter i stabil fase, ekskluderes.
8
12
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0013.png
Afgrænsningen i den systematiske litteratursøgning har blandt andet taget udgangspunkt i de samme
udvælgelseskriterier, som bruges i et systematisk Cochrane review (Shepperd et al. 2009a), hvor følgende
interventioner medtages:
1. Aktiv behandling af sundhedsprofessionelle i patientens eget hjem for en tilstand, som ellers ville kræve
akut hospitalsindlæggelse.
2. Behandlingen skal være i en begrænset periode.
Der er anvendt følgende eksklusionskriterier i dette studie:
•
Langtids-behandling / pleje, herunder plejehjemstiltag (jævnfør punkt 2).
•
Patienten udfører egen behandling i hjemmet, for eksempel ved selv at give intravenøse væsker (jævnfør
punkt 1).
•
Diverse tiltag af forebyggende karakter, herunder rehabiliteringstilbud målrettet patienter med KOL i
stabil fase (jævnfør punkt 1).
•
Teknologier, der består af forskelle i medicinsk behandling og guidelines for behandling.
Litteraturfund
Der er identificeret i alt 319 artikler, der er importeret til en Reference Manager database:
Søgebase
Cochrane
PubMed
Cinahl
Embase
Econlit
Bibliotek.dk
Ugeskrift for læger
I alt
Løse artikler (findes ikke elektronisk)
I alt i databasen
Antal
47
197
16
47
2
0
5
314
5
319
Ovenstående 319 artikelreferencer er primært fundet i videnskabelige databaser. Hovedparten stammer fra
søgningen i PubMed. I næste afsnit beskrives, hvorledes disse 319 referencer er behandlet, og på hvilket
grundlag, de inkluderede referencer i denne rapport er fremkommet.
3.3 Oversigt over faser i litteratursøgningen
I figur 3.2. ses en grafisk fremstilling af litteratursøgningsprocessen. Som det fremgår af tabellen, har der været
flere sorteringsfaser, samt en fase hvor litteraturen er evidens- og kvalitetsvurderet.
Sorteringen af litteraturen er foretaget med udgangspunkt i metodehåndbogen for medicinsk teknologivurdering
(Kristensen et al. 2007) som benytter fire faser: a) udvælg litteratur med højeste umiddelbare evidensniveau, b)
anvend det fokuserede spørgsmål til at vurdere om artiklen er relevant, c) anvend cheklister ved gennemgang af
de enkelte artikler, d) anvend internationalt anerkendte standarder til vurdering af artikler.
Litteraturen er dog først sorteret i forhold til relevansen for det fokuserede spørgsmål, idet det var uklart, hvor
stort et materiale litteratursøgningen ville resultere i, og dermed hvor højt evidensniveau det var muligt at stile
efter at opnå. Til slut er de inkluderede studier i rapporten evidens- og kvalitetsvurderet. Enkelte studier er
fravalgt på grund af for lav metodemæssig kvalitet, se eksklusionsårsager i bilag 8.3.
9
13
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0014.png
Figur 3.2 Grafisk fremstilling af litteratursøgnings- og sorteringsprocessen
Fase 0: Afklaring og test af
søgetermer
COPD, Chronic obstructive pulmonary disease, chronic obstructive
lung disease, exacerbation, worsening, telemedicine, out patient,
hospital at home, assisted home care, continuity of care, early
discharge, e-health, pervasive healthcare, telehealth
Fase 1: Søgning
319
Fase 2: Frasortering af dubletter (45)
274
Fase 3: Første sortering (143)
131
Fase 4: Anden sortering
+
sammenlægning (66)
65 + 25 = 90
Fase 5: Evidens- og kvalitetsvurdering (72)
Evidensvurderet (med i tabellerne med primære
og sekundære studier)
18
Fase 0: Afklaring og test af søgetermer
Det er med baggrund i en indledende fritekstsøgning i MeSH termer afdækket, at ’COPD’ er et bredt dækkende
ord for alle former for KOL. Denne søgning gav anledning til at teste nøgleordene fra MeSH søgningen, og da der
var stor forskel mellem kun at søge på MeSH term og nøgleordene, er nøgleordene brugt i den videre søgning. Da
det kun er forværringer af KOL, som har interesse, blev eksacerbation desuden kombineret med nøgleordene for
COPD. Denne kombination er derefter testet med forskellige nøgleord for alternativer til den traditionelle
behandling af KOL. Testen viste, at ’management’ og ’treatment’ var for brede som søgetermer, hvorfor de er
blevet udelukket. Telemedicine, out patient, hospital at home, assisted home care, continuity of care, e-health,
pervasive healthcare og telehealth blev fundet brede nok til at dække formålet med projektet.
Desuden er der foretaget en søgning på systematisk review i kombination med COPD/exacerbation for at finde
oversigtsartikler over forskellige behandlingsformer.
Fase 1 og 2: Søgning og frasortering af dubletter
Ud fra de afklarende søgninger, beskrevet under fase 0, er der foretaget en mere afgrænset søgning, hvor alle
referencerne er importeret til en Reference Manager database. Samme artikler er blevet identificeret i flere
søgninger (dubletter) og er efterfølgende blevet frasorteret i databasen. Der henvises til bilag 8.1 for selve
søgehistorikken i de valgte databaser.
Fase 3: Første sortering
Næste skridt er en grovsortering, hvor alle referencer er vurderet (ud fra titel og hvis muligt/nødvendigt abstract)
ud fra, om de besvarer det fokuserede spørgsmål. Eksempler på frasorterede artikler: Specifikke ændringer i
medicinering af KOL-patienter, omkostningsstudier af KOL behandling på sygehuse, omfanget af KOL i
sundhedsvæsenet og indvirkningen af luftforurening på KOL. Desuden er artikler, der udelukkende omhandler
bronkitis, astmatisk bronkitis og astma samt artikler, der fokuserer på forebyggende indsatser frasorteret.
10
14
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0015.png
Grovsorteringen udelukker 143 referencer, som ikke vurderes at være relevante i forhold til at besvare det
fokuserede spørgsmål. I alt er der hermed 131 referencer tilbage.
Fase 4: Anden sortering
I fjerde fase er ovenstående database lagt sammen med en database fra et ph.d.-projekt omhandlende KOL
(projektgruppens ph.d. studerende Anne Dichmann Sorknæs stillede sin litteraturliste til rådighed for dette
projekt). Inden sammenlægningen er ph.d.-databasen gennemgået efter kriterierne for denne MTV. De 102
oprindelige artikler blev skåret ned til først 32, derefter 25 på grund af 7 dubletter. Artikler, der er fjernet,
omhandlede bl.a. basisviden om KOL, patienttilfredshed med behandlinger, kroniske patienter.
Derudover blev følgende artikler frasorteret: Udtalelser, tiltag der kun består af justering af medicin (for eksempel
brugen af antibiotika, en ny inhalator, generelt farmakologisk/medicinsk behandling), undersøgelser der fokuserer
på fysiske udviklinger (for eksempel i inflammation), forebyggelse, uddannelsesprogrammer, lunge rehabilitering
(hjemmeprogrammer, for eksempel træning), NIV-behandling, luftvejs clearance teknikker, intuberingsteknikker,
kliniske guidelines.
Efter sammenlægning og sortering indeholder databasen 90 artikler.
Fase 5: Evidens- og kvalitetsvurdering af litteratur
Herefter er der fundet full-text på de tilbageværende 90 artikler, og en grundig gennemlæsning af artiklerne førte
til at yderligere 72 artikler blev frasorteret, de fleste på baggrund af, at tiltagene var målrettet stabile KOL-
patienter. Ligeledes kom enkelte artikler til, som følge af en gennemgang af litteraturens referencelister. I alt er
18 artikler medtaget som evidensgrundlag i den endelige rapport.
Ved vurderingen af evidens anvendes et skema (se tabel 7.1) over kvantitativ litteratur med angivelse af
evidensniveauer og grader på grundlag af publikationstyper (Pedersen et al. 2001). Herefter er de inkluderede
studier i rapporten kvalitetsvurderet med brug af tjeklister til kvalitetsvurdering fra CEBM (center for
evidensbaseret medicin, UK),
http://www.cebm.net/index.aspx?o=1157.
Tjeklisterne findes i bilag 8.4 og
indeholder en vurdering af såvel ekstern som intern validitet, idet tjeklisterne også stiller spørgsmål ved
resultaternes anvendelighed i en lokal kontekst i dette tilfælde Region Syddanmark. Ved nærmere vurdering af
den interne validitet i de enkelte artikler anvendes et pointsystem, hvor +++ angiver højeste validitet.
3.4 Litteratursammenfald mellem rapporten og den sekundære litteratur
For at teste hvor grundig rapportens litteratursøgning har været, opgøres hvor stort overlappet er mellem de
primære studier der er med i rapporten og dem som kun er med i den sekundære litteratur. Dvs. de to midterste
kolonner i tabel 3.1 viser de studier den sekundære litteratur er baseret på, opdelt på hvorvidt de er med/ikke
med i denne rapport. Dermed illustrerer tabellen hvor stort litteratursammenfaldet er mellem rapporten og den
sekundære litteratur.
Tabel 3.1 Litteratursammenfald mellem rapporten og den sekundære litteratur
15
%75
%05
%05
ne’VTM i dem lednA
8991 .la te livarG
8991 .la te dreppehS
2002 .la te oojO
1002 .la te noslohciN
1002 .la te noslohciN
8991 .la te dreppehS
2002 .la te oojO
)netroppar i ekki( reiduts eræmirP
0002 .la te seivaD
0002 .la te aksrawkS
3002 .la te zednanreH
0002 .la te nottoC
0002 .la te seivaD
0002 .la te aksrawkS
2002 .la te nottoC
)netroppar i( reiduts eræmirP
9002 .la te dreppehS
reiduts erædnukeS
3002 .la te maR
4002 .la te maR
8002 .la te dreppehS
11
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0016.png
Shepperd et al. 1998, Gravil et al. 1998 og Flanigan et al. 1999, er ikke medtaget i denne rapport, fordi studierne
er fra før marts 1999. Overordnet kan det konkluderes fra tabel 3.1, at der er stort overlap mellem de studier som
den sekundære litteratur har medtaget og denne rapports referencer, hvilket understøtter at den udførte
litteratursøgning er grundig.
3.5 Metaanalyse
Rapporten indeholder en metaanalyse af data, for de tiltag som er identificeret gennem litteraturgennemgangen
og medtaget i rapporten, vedrørende antallet af sengedage ved den første indlæggelse af patienten.
For at gennemføre en meta-analyse af kontinuerte variable (sengedage) skal følgende data i hver
behandlingsgruppe (det vil sige kontrol og interventionsgruppe) kunne fremskaffes: a) Stikprøvestørrelsen, b)
Gennemsnitligt antal sengedage ved den første indlæggelse af patienten, c) Standardafvigelsen. Fremgangsmåden
i Cochranes metaanalyse-guide er anvendt, jævnfør:
www.cochrane-net.org/openlearning/PDF/Module_A1.pdf
3.6 Anvendt terminologi og udfordringer forbundet hermed
Traditionelt behandles KOL-patienterne med en indlæggelse på sygehuset. Denne teknologi anvendes som
sammenligningsgrundlag (basecase) i rapporten, men der eksisterer i dag en række alternativer til denne tilgang,
herunder diverse teknologiske, organisatoriske eller ambulante løsninger.
Anvendelsen af begrebet KOL-patient vil, medmindre andet er anført, i denne rapport henføre til en patient med
eksacerbation (forværring) af KOL, på engelsk kaldet ECOPD.
En gruppering af de mange teknologier vanskeliggøres af den forvirring, der hersker i sprogbrugen og begreberne,
indenfor området sundhed og IT. Et område, der er umodent med hensyn til konsistent terminologi. Eksempelvis
er det ikke altid lige klart, hvad begreberne telemedicin, velfærdsteknologi, pervasive healthcare, e-health,
assisteret hjemmebehandling, telemonitorering, hospital at home med videre, præcist dækker over. Det har skabt
visse udfordringer, og gjort det svært at gruppere tiltagene i fornuftige kategorier. Den valgte gruppering, og
argumenterne herfor, fremgår i næste afsnit.
3.7 Grupperingen af alternativerne til hospitalsindlæggelse af KOL-patienter
Nedenstående er en uddybende beskrivelse og argumentation for at skelne mellem ED og HH.
Følgende to definitioner anvendes i Gonzalez Barcala et al. 2006: “HH” will refer exclusively to the practice of
returning patients home, with support by hospital medical staff, immediately after evaluation, while “supported
discharge” will refer to the discharge of patients, with home support by hospital medical staff, after an initial
period as inpatients; both modalities are increasingly being employed.
16
%76
ne’VTM i dem lednA
%36
2002 .la te oojO
8991 .la te livarG
8991 .la te dreppehS
)netroppar i ekki( reiduts eræmirP
2002 .la te oojO
1002 .la te rebraB
9991 .la te naginalF
1002 .la te alaS
0002 .la te aksrawkS
0002 .la te seivaD
0002 .la te nottoC
8991 .la te livarG
0002 .la te nottoC
0002 .la te seivaD
3002 .la te zednanreH
0002 .la te aksrawkS
)netroppar i( reiduts eræmirP
3002 .la te kæbgniR
6002 .la te yttehC
reiduts erædnukeS
12
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0017.png
Chetty et al. 2006 anvender følgende definition: ”Hospital at home involves patients being initially evaluated in a
rapid respiratory assessment unit in hospital. These units (often based in accident emergency or medical
admission wards) aim to identify individuals with mild exacerbations of COPD who can be safely managed at
home and as a consequence are not generally admitted to hospital. Early or assisted discharge schemes allow
suitable patients to be discharged before they have fully recovered from an acute exacerbation, usually within
several days after admission to hospital.”
Et Cochrane review (Shepperd et al. 2009b) om tidlig udskrivning lægger op til at skelne mellem teknologier, der
helt undgår en indlæggelse og dem, der udskriver patienterne tidligere end vanligt, jævnfør følgende citat fra
artiklen: ”Patients treated by hospital at home may avoid admission to an acute hospital ward after assessment in
the community by their primary care physician or in the emergency department. Alternatively patients may be
discharged early from hospital to receive hospital at home care.”
Alle tre artikler understøtter den valgte gruppering i rapporten, med to teknologikategorier: ED og HH, jævnfør
tabel 3.2.
KOL-kuffert løsningen beskrives, under gruppen tidlig udskrivning, ved hjælp af allerede indsamlede data
herunder data fra et pilotstudie. De øvrige tiltag bliver beskrevet ud fra en systematisk litteraturgennemgang af
den foreliggende videnskabelige litteratur om behandling af ustabile KOL-patienter.
Tabel 3.2 Gruppering af teknologier til behandling af ustabile KOL-patienter
Teknologigruppe
Kort beskrivelse / definition
Conventional hospital care – CC
En traditionel hospitalsindlæggelse hvor hele indlæggelsen foregår på sygehuset.
(traditionel sygehusbehandling)
Er komparator, det vil sige det tiltag som andre tiltag sammenlignes med.
Early discharge - ED
Patienten starter med at være indlagt på sygehuset. Udskrives herefter tidligere
(Tidlig udskrivning)
med støtte fra sygehuset, for eksempel i form af KOL-kufferten.
Hospital at home (HH)
Hjemmebehandling efter kortvarig evaluering (maksimalt 24 timer) i regi af
skadestue eller akut modtageafdeling. Det vil sige hele indlæggelsen foregår i
patientens hjem med aktiv behandling fra sundhedsprofessionelle.
13
17
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
4 Resultater
I litteraturgennemgangen er der identificeret studier, der beskriver interventioner (tiltag) baseret på egne
målinger og data (primære studier), såvel som studier, der samler op og sammenfatter på tværs af studier med en
sammenlignelig problemstilling (sekundære studier). I det følgende afrapporteres på resultater fra begge typer af
studier.
Primære studier
Seks primære studier beskriver tiltag af typen ED (Cotton et al. 2000; Sala et al. 2001; Hernandez et al. 2003;
Nissen et al. 2007; Ringbæk et al. 2008; Sorknaes et al. 2011). For tre af tiltagene findes en uddybning af de
økonomiske effekter af tiltaget (Gravil et al. 1998; Puig-Junoy 2007; Bech et al. 2009), og et enkelt tiltag dækker
patientperspektivet særskilt (Schofield et al. 2006). Derudover er der syv primære studier, som beskriver tiltag af
typen HH (Davies et al. 2000; Skwarska et al. 2000; Bjerre et al. 2002; Gonzalez Barcala et al. 2006; Steinmetz et
al. 2006; Ricauda et al. 2008; Ansari et al. 2009).
Seks tiltag (Murphy et al. 2003; Leff et al. 2005; Chetty et al. 2006; Mader et al. 2008; Frick et al. 2009; Leff et al.
2009; Salazar et al. 2009) er med detaljerede oplysninger medtaget i bilag, men indgår ikke i selve rapporten på
grund af for lav metodemæssig kvalitet, se eksklusionsårsager i bilag 8.3. Tiltagene er medtaget, fordi de kan tjene
som et yderligere ”idekatalog” over alternativer til traditionel indlæggelse af KOL-patienter.
Sekundære studier
Der gennemgås evidens fra tre systematiske Cochrane reviews, som er beskrevet i fire artikler (Shepperd et al.
2009a; Shepperd et al. 2008; Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004), samt resultaterne fra to review artikler
(Ringbaek et al. 2003) og (Chetty et al. 2006).
I de næste afsnit dækkes, først evidensen vedrørende de kliniske og patientmæssige effekter (afsnit 4.1), og derpå
organisatoriske og økonomiske effekter (afsnit 4.2). Til slut sammenfattes på den identificerede evidens.
4.1 Vurdering af teknologi og patientaspektet
Gennemgangen af evidens vedrørende teknologi og patientaspektet følger nedenstående skabelon:
1. Beskrivelse / karakteristika af studierne
2. Vurdering af artiklernes interne validitet og evidensniveau (vurderingen er baseret på hovedstudiet, hvis
flere artikler refererer til samme tiltag)
3. Resultater fra studierne – overblik og efterfølgende uddybning af hver parameter
4. Kan vi overføre resultaterne til KOL-patienter i Region Syddanmark (ekstern validitet vedrørende alle fire
dimensioner i MTV’en)?
Punkt 1 og 2 dækkes i nedenstående tabel 4.1 og 4.2. Derefter kommer et overblik over de kliniske og
patientmæssige resultater fra studierne, og resultaterne uddybes yderligere for hver teknologigruppe i
underafsnit 4.1.4. Til slut følger et afsnit vedrørende den eksterne validitet af studierne (punkt 4).
4.1.1 Beskrivelse / karakteristika af studierne
Tabel 4.1 giver en overordnet beskrivelse og vurdering af evidens og validitet for 13 primære studier, der er
identificeret gennem den beskrevne litteraturgennemgang.
14
18
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0019.png
+
c2
)I/K rof .sng(
76
)%1,3(
09
.rdm 3 X 2
retfe )retfe/røf(
76/røf 27 teresabretsigeR
HH
2002 .la te errejB
+
b2
3,77 .sv 4,27
AN
.rdm 3-2
03/06 eiduts-etrohoK
HH
9002 .la te irasnA
+++
b1
2,97 .sv 1,08
)%04,43(
281
.rdm 6
25/25 tvitkepsorp ,K ,R
HH
)7991 rebmevon
-rebmetpes go
6991 rebmevon
-rebmetpes(
suhrÅ ,kramnaD
)6002
iluj lit 4002 stram(
dnalrednuS ,KU
)5002
lirpa lit 4002 lirpa(
oniroT fo
latipsoH atsittaB
innavoiG naS
- oniroT ,neilatI
+++
b1
0,86 .sv 7,56
)%49,14(
151
14/04
gningløfpo segad 06
taert ot noitnetni
,TCR ,K
DE
8002 .la te aduaciR
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
i imonokø +
0002 .la te nottoC
+++
b1
5,07.sv 0,17
)%92,53(
222
regu 8
121/101 R ,K
DE
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
+
b2
56 .sv 07
)?(
502
001/501
regu 2
teresimodnar ekki
,tvitkepsorp ,K
DE
1002 .la te alaS
+++
b1
96 .sv 96
)%82,11(
44
DE
)redenåm
41 i etrøk teiduts(
wogsalG
,dnaltokS
)0002 rebmevon
.1 lit 9991
rebmevon .1(
anolecraB
,neinapS
)0002
lirpa lit 9991 lirpa(
acrollaM
ed amlaP
fo ytic ,neinapS
)5002
rebmetpes .03 lit
4002 rebotko .1(
evikS ,kramnaD
7002 .la te nessiN
+
b3
6,27 .sv 3,37
)%2,81(
951
801/114
.rdm 2
22/22 vitkepsorp ,K ,R
rå 1
)lortnok
teresabretsiger(
lortnoc ,esac
DE
8002 .la te keabgniR
+
b2
t
tetidilav
5,47 .sv 5,47
l
lortnoK
.sv HH/DE
redla .snG
)%27,5(
201
*HH/DE
lit edengE
05/05
)
n
)I/K( n
enresylana
i deM
regu 4
)eidutstolip(
eidutssnoitnevretni ,K
bølroftneitap
fa dehgirav go ngiseD
DE
)?(
latipsoH ervodivH
,kramnaD
)9002 raunaj .6 lit
8002 tsugua .8 go
8002 stram .51
lit 7002 inuj .4(
esnedO
,kramnaD
)edoirep go( dets
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
nretni go
uaevinsnedivE
.prG
sneslegøsrednU
rettafroF
19
Tabel 4.1 Beskrivelse af primære studier, ED og HH
15
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0020.png
Af tabel 4.1 fremgår, at fem studier beskriver tiltag fra Danmark, mens der er tre spanske tiltag, fire tiltag fra
Storbritannien og Skotland samt et enkelt italiensk studie. Der er generelt tale om små studier (ni af studierne har
maksimalt 100 patienter med i interventionsgruppen). De to studier med flest patienter, Steinmetz et al. 2006 og
Ringbæk et al. 2008, er begge registerbaserede kohortestudier. De små studier er med til at vanskeliggøre
påvisningen af signifikante resultater, og konsekvenserne heraf uddybes i afsnit 4.1.4.
Målgruppen for ED/HH
Andelen af screenede patienter, der kan anvende interventionen, giver et estimat for hvor mange patienter, der
forventes at være egnede til ED/HH. Målgruppen for tiltagene varierer fra få procent af KOL-patienterne i Bjerre
et al. 2002, op til godt 40 procent i Cotton et al. 2000.
De fleste primære studier ligger omkring 20-30 %. Ringbaek et al. 2003 påpeger, at 25-30 % af patienterne med
KOL kan anvende ED/HH. Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 vurderer, at 1 ud af 4 af de patienter, der kommer på
hospitalet kan inkluderes i programmerne, om end disse tal muligvis ikke afspejler en driftssituation (Chetty et al.
2006).
I kolonnen ”Undersøgelsens sted (og periode)” bemærkes det, at hovedparten af studierne kører i en forholdsvis
lang periode i betragtning af det lille antal patienter der ender med at være inkluderet i studierne. En uddybning
af faktorer der påvirker størrelsen af målgruppen findes i diskussionsafsnittet, se kapitel 5.
Alder
Den gennemsnitlige alder på deltagerne i studierne er fra 70 til 80 år i otte af studierne, mens den er under 70 i
fire af studierne. I det sidste studie, Sala et al. 2001, er den gennemsnitlige alder på henholdsvis 70 og 65 i
16
20
uaevinsnedivE
.enegatlit rof neppurglåm åp neslerrøts eggæltsaf ta dem tednubrof regnirdrofdu åp gninbyddu
ne rof 5 letipak i tettinsfasnoissuksid eS .HH/DE ednevna nak red )N( retneitap edeneercs fa ledtnecorp go latna = HH/DE lit edengE )*
,terellortnok=K ,teresimodnar=R ,terellortnoku = U :nellebat i resletrokroF
)4002
raunaj .01 lit 3002
)?(
.rdm 3
rebmeced .8(
6002 .la
+
b3 5,47.sv 0,57
87
52/05 teresimodnar ekki ,K
HH
neinapS
te alacraB zelaznoG
)9991 tsugua
lit 8991 raurbef(
puwollof .rdm 3
eertniA latipsoH
)%39,23(
sisab taert ot noitnetni
ytisrevinU
+++
b1
07.sv 07
291
001/05 ,TCR vitkepsorP K ,R
HH
- loopreviL ,KU
0002 .la te seivaD
)luj .lkske 8991
jam fa netdim lit
6991 rebmevon(
hgrubnidE
fo yramrifnI layoR
)%7,02(
- hgrubgnidE
+++
b1 9,96 .sv 5,86
802
HH
,dnaltokS
0002 .la te aksrawkS
)1002 go 0002(
nvahnebøK
,kramnaD
6002 .la te ztemnietS
+
nretni go
tetidilav
c2 37
.sv HH/DE
lortnoK
redla .snG
lit edengE
)%44,82(
361
*HH/DE
enresylana
361/014
puwollof regu 8
1:2 ,tnemirepske
221/26 teresimodnaR K ,R
puwollof srå 5
)teresabretsiger(
etrohoK
)I/K( n
i deM
fa dehgirav go ngiseD
bølroftneitap
.prG
HH
)edoirep go( dets
sneslegøsrednU
rettafroF
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0021.png
.retneitap DPOCE
eppurglåM
.esleggældnisuhegys lit revitanretla fa weiveR
låmroF
låmroF
låmroF
låmroF
+ 4
reiduts
eræmirp 8 fa R
3002 .la te kæbgniR
.DPOCEA dem retneitaP
eppurglåM
eppurglåM
eppurglåM
eppurglåM
.HH go DE rofnedni reiduts fa weiveR
låmroF
+ 4
TCR 6 fa R
6002 .la te yttehC
.DPOCEA dem retneitaP
eppurglåM
.esleggældnisuhegys
lenoitidart dem tengilnemmas gatlit HH/DE
fa netetivitkeffe rereulave red ,weiver enarhcoC ksitametsyS
låmroF
+++
a1
)457( TCR
7 fa esylanaatem
go RS enarhcoC
4002 .la te maR
+ 3002 .la te maR
erdlæ egilebørks go sitilullec ,snemed fa reiduts erT •
emmodgys
egilleksrof dem retneitap eksnicidem erdlæ dem reiduts erT •
)iskelpopa( retneitapetrejh fa reiduts oT •
DPOC fa reiduts oT •
:tekkæd velb reppurgtneitap ednegløf tedi ,eppurglåm derB
eppurglåM
eppurglåM
eppurglåM
eppurglåM
)058( TCR
5 fa esylanateM
.esleggældnisuhegys lenoitidart
dem tengilnemmas "latipsoh ecnadiova noissimda"
dev enregnintsokmo go netetivitkeffe fa esylanaatem go RS
låmroF
låmroF
låmroF
+++
a1
)3331( TCR
01 fa RS enarhcoC
8002 .la te dreppehS
LOK rednureh ,emmodgys egilleksrof dem retneitap erdlÆ •
retneitap eksigruriK •
)iskelpopa( retneitapetrejH •
:tekkæd velb reppurgtneitap ednegløf tedi ,eppurglåm derB
eppurglåM
)9981( reiduts
31 fa esylanaateM
.esleggældnisuhegys lenoitidart
dem tengilnemmas ,"emoh ta latipsoh egrahcsid ylrae"
dev enregnintsokmo go netetivitkeffe fa esylanaatem go RS
låmroF
låmroF
låmroF
låmroF
+++
a1
)7693 = n( reiduts
62 fa RS enarhcoC
)N( latna
go repytsnoitakilbuP
a9002 .la te dreppehS
tetidilav nretni
go uaevinsnedivE
eppurglåm go låmroF
rettafroF
21
Tabel 4.2 Beskrivelse af sekundære studier, ED og HH
Tabel 4.2 giver en overordnet beskrivelse og vurdering af evidens og validitet, for tre systematiske reviews (SR),
samt to oversigtsartikler (reviews – R) identificeret gennem den beskrevne litteraturgennemgang.
interventions- og kontrolgruppen. Der er ikke opgivet p-værdier i nogle af studierne vedrørende alder, og det er
derfor svært at vurdere, om forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant.
17
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Cochrane-organisationen publicerede i 2000 et systematisk review af tiltag indenfor området HH (Shepperd et al.
2000), hvor den eksisterende evidens for HH med en bred patientmålgruppe, blev opsamlet. I 2005 udkom et
opdateret systematisk review af HH, som efter en periode atter blev opdateret og samtidig opdelt i følgende tre
dele:
1. Et opdateret systematisk review samt en metaanalyse med individdata, i Shepperd et al. 2008, dækker
alternativer til sygehusindlæggelse. Patientmålgruppen er bred, det vil sige, det er kun en mindre andel af
patienterne i denne undersøgelse, der er KOL-patienter. Shepperd et al. 2009b afrapporterer på samme
data, dog i mindre detaljer end ovenstående studie, hvorfor resultaterne fra Shepperd et al. 2008 er
foretrukket.
2. I Shepperd et al. 2009a dækkes ”early disharge at home” med et systematisk review og en metaanalyse.
Som i ovenstående studie er der tale om en bred patientmålgruppe.
3. Der er planlagt et systematisk review af palliativ behandling.
MTV’en indeholder resultaterne fra artiklerne under de to første punkter, idet punkt tre er udenfor denne
rapports genstandsområde.
Cochrane har derudover publiceret et systematisk review, hvis formål er at evaluere effektiviteten af HH-
ordninger sammenlignet med traditionel indlæggelse for patienter med KOL. Studiet er publiceret i Ram et al.
2003 og Ram et al. 2004. Resultaterne herfra gennemgås ligeledes.
Det skotske studie, Chetty et al. 2006, indeholder et review af ED og HH. Til sidst er der identificeret et dansk
review, Ringbæk et al. 2003, med en gennemgang af alternativer til sygehusindlæggelse i artiklen kaldet assisteret
hjemmebehandling af KOL.
4.1.2 Vurdering af artiklernes interne validitet og evidensniveau
Tabel 4.1 og 4.2 vurderer studiernes evidensniveau og interne validitet.
Seks af de primære studier får topkarakter hvad angår den interne validitet (+++), primært fordi de er RCT’ere, og
de vurderes til evidensniveau 1b. Syv studier har en lav intern validitet (+) og et evidensniveau mellem 2b og 3b.
Vedrørende de sekundære studier er der tre studier med højeste evidens (1a) og validitet (+++), Ram et al. 2003
og Ram et al. 2004, Shepperd et al. 2008 og Shepperd et al. 2009a. De to sidste studier, Ringbæk et al. 2003 og
Chetty et al. 2006, er usystematiske oversigtsartikler med laveste evidensniveau (4) og validitet (+).
Dokumentation af kvalitetsvurderingen fremgår i bilag 8.4 i tabel 8.20 og 8.21.
4.1.3 Overblik over resultater fra studierne
Tabel 4.3 indeholder en grafisk overskuelig oversigtstabel, hvor resultaterne fra litteraturstudiet, med hensyn til
kliniske og patientmæssige effekter af de forskellige alternativer til KOL-behandling, kort sammenfattes. Som det
fremgår af de sidste fem kolonner i tabel 4.3, er der en mangel på signifikante resultater (signifikante forskelle er
markeret med en * i tabellen). Dette forhold kan skyldes tre ting: a) De små stikprøver i studierne og dermed
vanskeligheden ved at påvise reelle forskelle, b) Det er ikke oplyst/beregnet i studiet, c) Der er ingen statistisk
signifikant forskel på grupperne.
Nedenstående tabel 4.3 og 4.5, vedrørende de kliniske og patientmæssige effekter, er opbygget med inspiration
fra tabel 1 i Ringbæk et al. 2003, samt tabellen i Chetty et al. 2006.
18
22
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0023.png
Primære studier
Tabel 4.3 Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, ED og HH
snetneitaP
gnindloh
gnindloh
gnindloh
gnindloh
.ldnI
egad
egad
egad
egad
tetilatroM
.ldni.neG
CC .sv HH/DE 1VEF
) I/K( n
.prG
rettafroF
Lungefunktion
FEV
1
er et mål for lungefunktionen, målingen kan bruges som en indikator for patienternes sygdomsspecifikke
sundhedsstatus. Resultaterne fremgår af tabel 4.3. Det er ikke altid klart i studiet, hvornår den pågældende
måling er udført på patienten men der, hvor der er lavet flere FEV
1
-målinger, er målingen ved opstart af patienten
rapporteret i ovenstående tabel.
Det fremgår, at seks studier har patienter med en gennemsnitlig FEV
1
i liter på under eller lig 1, jævnfør Cotton et
al. 2000, Davies et al. 2000, Skwarska et al. 2000, Puig-Junoy et al. 2007, Ansari et al. 2009 og Sorknaes et al.
2011, mens tre studier har patienter med en FEV
1
på mellem 1,1 og 1,5 liter (Hernandez et al. 2003; Gonzalez
Barcala et al. 2006; Nissen et al. 2007). FEV
1
på under 1 er lig patienter med meget svær KOL.
Klassificering af sværhedsgraden af KOL, på baggrund af FEV
1
i procent, fremgår i Statens Institut for
Folkesundhed 2007. To studier, Sala et al. 2001 og Ringbaek et al. 2003, rapporterer i procent, og det fremgår, at
begge studiers patienter falder i kategorien ”svær KOL”, som er defineret ved at have en FEV
1
på mellem 30 og 49
%. To studier har ingen publicerede oplysninger om FEV
1
.
Opsummerende behandler otte af studierne patienter med svær KOL, når der ses på FEV
1
, mens tre studier har
lidt bedre patienter med, idet deres FEV
1
overstiger 1,1 liter. Alt i alt er der tale om meget ustabile patienter i alle
tiltag, og dermed er patientgrupperne i tiltagene rimelig ensartet.
23
*vitisoP
AN
AN
vitisoP
vitisoP
vitisoP
vitisoP
AN
AN
AN
vitisoP
vitisoP
AN
.)teiduts i tlåm relle teretnemukod
ekki idræv( AN ;tnakifingis re leksrof ne ta rerekidni * ;CC susrev nenoitnevretni dem )gnirdebrof( noitkuder ,↓ ;CC susrev
nenoitnevretni rof neretemarap i gningits ,↑ ,CC go noitnevretni mellem leksrof negni ,↔ ;)nesleggældni-xedni dev egadseslegældni
latna( egad .ldnI ;)tgilum sivh eppurgsnoitnevretni go lortnok åp tledpo ,enresylana i dem re red retneitap latna( n :resletrokroF
↓
↓
l 293,1 .sv 435,1
52/05
HH
6002 .la te alacraB zelaznoG
↔
↔
l 56,0 .sv 17,0
001/05
HH
0002 .la te seivaD
↓
↓
l 66,0 .sv 77,0
221/26
HH
0002 .la te aksrawkS
↓
AN
AN
361/014
HH
6002 .la te ztemnietS
*↓
*↓
*↓
*↓
↓
AN
↓
AN
↔
↔
AN
↔
↔
↔
↔
*↓
*↓
↓
↑
↓
↑
AN
↓
↔
l 1,1 .sv 2,1
.tcp 64 .sv 54
l 4,1 .sv 5,1
? .sv .tcp 8,13
l 9,0 .sv 9,0
l 576,0 .sv 566,0
l 40,1 .sv 29,0
l 49,0 .sv 59,0
AN
121/101
001/501
22/22
801/114
03/06
retfe 76/røf 27
14/04
05/05
25/25
HH
HH
HH
DE
DE
DE
DE
DE
DE
8002 .la te aduaciR
6002 .la te dleifohcS i tneitap +
8991 .la te livarG i imonokø +
0002 .la te nottoC
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
9002 .la te irasnA
2002 .la te errejB
19
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0024.png
Genindlæggelser
To studier, Bjerre et al. 2002 og Ricauda et al. 2008, finder en statistisk signifikant reduktion i antallet af
genindlæggelser for interventionsgruppen. Derudover er der fem studier, som viser en reduktion, to studier
finder ingen forskel, mens to studier finder flere genindlæggelser i interventionsgruppen. Dog skal det bemærkes,
at resultaterne ikke er statistisk signifikante, hvilket betyder, at forskellene kan være tilfældige. To studier
rapporterer ikke på parameteren genindlæggelser.
Dødelighed
Ud af 13 studier rapporterer syv studier om uændret dødelighed mellem kontrol og interventionsgruppe.
Skwarska et al. 2000, Hernandez et al. 2003, Gonzalez Barcala et al. 2006 og Steinmetz et al. 2006 finder en lavere
dødelighed i interventionsgruppen, mens der ingen data er for to studier. Der er dog ingen af ovenstående
resultater, der er statistisk signifikante, hvilket betyder, at der ikke er påvist nogen klinisk forskel mellem
patienter, der får ED/HH, og dem der får en traditionel sygehusindlæggelse, hvad angår dødelighed.
Sengedage
Antallet af sengedage ved den første indlæggelse af patienten er kun relevant for ED-tiltagene, idet den anvendte
definition på HH betyder, at patienten hjemmebehandles efter kortvarig evaluering (maksimalt 24 timer) i regi af
skadestue eller akut modtageafdeling. For ED-tiltag viser fire studier en statistisk signifikant reduktion i
indlæggelsestiden for patienterne, mens Cotton et al. 2000 finder en reduktion, som ikke er statistisk signifikant.
Sorknaes et al. 2011 har ingen publicerede oplysninger om parameteren.
Patienttilfredshed
Syv af studierne rapporterer, at patienterne har et positivt syn på interventionen, dog er det kun i et enkelt
studie, Hernandez et al. 2003, at forskellen i tilfredshed er statistisk signifikant. Der findes ingen data for de
resterende seks studier vedrørende denne parameter.
Som det næste følger de opsamlede resultater fra de sekundære studier, se tabel 4.4.
Sekundære studier
Tabel 4.4 Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, sekundære studier
-sgnirtsem ,tetilavksviL
-sgnirtsem ,tetilavksviL
-sgnirtsem ,tetilavksviL
gnindloh snetneitaP
gnindloh snetneitaP
gnindloh snetneitaP
.ldni.neG
.ldni.neG
.ldni.neG
dehgiledøD
dehgiledøD
dehgiledøD
egad .ldnI
egad .ldnI
egad .ldnI
HH/DE 1VEF
HH/DE 1VEF
HH/DE 1VEF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
24
.retneitap-LOK rof nuk ekki redlæg retatluser etleknE .tatluser seiduts revh rof lip né
red re rofreD .retemarap ednedlægåp ned åp esylnaatem erøfdu ta tgilum teræv rah ekki ted ta rerekidni eiduts te rednu elip erelF :mnA
↔ tetilavksviL
↑
↔
↔
↓
AN
3002 .la te kæbgniR
↔ tetilavksviL
↑
↔
↔
↓
AN
6002 .la te yttehC
*↑ HH/DE )karterof(
ecnerefærp edvah
erejelp go retneitaP
Sengedage
Kun ét af de systematiske reviews udtaler sig om sengedage. Shepperd et al. 2009a kan ikke udføre metaanalyse
på effekten af ED/HH på antallet af indlæggelsesdage grundet for store forskelle mellem studierne, men
resultaterne fra studier med KOL-patienter er følgende: Et studie fandt en ikke-signifikant reduktion i
↔ tetilavksviL
*↑ ,envesnoitknuF
↔ tetilavksviL
↔
envesnoitknuf ,enve
↔ dehsderflittneitaP
*↑*↑
netser tralku
↔*↑*↑*↑
↑
↑:LOK
*↑ :rdm 3
↔
*↓ :rdm 6
↓ :rdm 3
↓ :)LOK( .rdm 3/2
↔
↓↓ *↓
AN
AN
AN
AN
↔
CC .sv
8002 .la te dreppehS
a9002
.la te dreppehS
4002 .la te maR
+ 3002 .la te maR
20
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
indlæggelsesdage på 1,5 dage, mens et andet studie fandt en reduktion på lidt over tre dage. Et tredje studie
fandt en signifikant medianreduktion i indlæggelsesdage på 2 dage.
Ringbæk et al. 2003 og Chetty et al. 2006 konkluderer med deres litteraturgennemgang, at der sker en reduktion i
indlæggelsestiden for patienterne med ED/HH.
Genindlæggelser
Shepperd et al. 2009a finder, at genindlæggelsesraten ved 3 måneder var statistisk signifikant højere for alle
patienter som blev behandlet med ED/HH (justeret for alder og køn, HR 1,57). Ses isoleret på KOL-patienter, fra i
alt fire studier, er forskellen i genindlæggelsesrate ikke statistisk signifikant (risk ratio på 0,83).
Shepperd et al. 2008 finder, en ikke statistisk signifikant forøgelse af genindlæggelserne for ED/HH-tiltagene
(justeret HR 1,49).
Ifølge Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er genindlæggelse ikke statistisk signifikant forskellig mellem HH og CC
(risk ratio på 0,89)
Ringbæk et al. 2003 og Chetty et al. 2006 finder ingen statistisk signifikant forskel på genindlæggelser.
Dødelighed
Baseret på fire studier med KOL-patienter finder Shepperd et al. 2009a en ikke signifikant reduktion i favør af HH
hvad angår dødeligheden målt efter 2-3 måneder (risk ratio på 0,50).
Shepperd et al. 2008 rapporterer om en ikke signifikant reduktion i favør af HH angående dødelighed målt efter 3
måneder (justeret HR 0,77], som efter seks måneders followup er signifikant (justeret HR 0,62).
Ifølge Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er dødelighed ikke signifikant forskellig mellem HH og CC efter 2-3
måneder (relativ risk 0,61).
Chetty et al. 2006 finder ingen signifikant forskel på dødelighed (followup perioden var maksimalt på 12 uger).
Ringbæk et al. 2003 finder ingen ændring i dødeligheden.
Patientens holdning, livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne
I Shepperd et al. 2009a er der otte studier, som har målt på funktionsevne og livskvalitet for patienterne, og der
var ingen signifikante forskelle mellem HH og CC. Angående patienttilfredshed var billedet lidt blandet, idet tre
studier fandt signifikant bedre patienttilfredshed, mens et studie ingen forskel fandt, og enkelte studier fik
forskellig respons alt efter, hvilke dimensioner de undersøgte på. Størstedelen af patienterne var dog positive, og
de aspekter de nævnte som særligt positive var: a) God kommunikation, b) hyppige og planlagte besøg til tiden og
c) blik for detaljerne.
Shepperd et al. 2008 rapporterer om få forskelle for funktionsevne, hvor et enkelt studie finder en signifikant
forbedring på denne parameter. Der er ingen statistisk signifikante forskelle vedrørende livskvalitet eller kognitive
evner. To studier påviser en signifikant forskel vedrørende patienternes tilfredshed med HH.
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 indeholder en metaanalyse af tilfredshed med behandlingen, og baseret på ét
primært studie vises, at både sundhedsprofessionelle og patienters tilfredshed vedr. behandlingen er uændret
mellem ED/HH og CC. Ligeledes rapporteres efter endt behandling (retrospektivt) på præference for den
modtagne type behandling og baseret på metaanalyse af to primære studier vises, en signifikant forskel, hvor
patienter og sundhedsprofessionelle foretrækker HH-tiltag frem for traditionel behandling. Livskvalitet er
uændret.
21
25
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0026.png
Chetty et al. 2006 rapporterer, at patienter og personale generelt er tilfredse med tiltagene, det er dog uklart
hvorvidt resultaterne er statistisk signifikant forskellige fra den konventionelle behandling. Der er ingen statistisk
signifikant effekt på livskvaliteten. Ifølge Ringbæk et al. 2003 er patienterne og deres samlevere meget tilfredse
med ED/HH (ingen oplysninger vedrørende om forskellen i tilfredshed er statistisk signifikant), og omtrent ni ud af
ti foretrak denne behandling frem for et almindeligt hospitalsophold. Der er ingen ændring i livskvaliteten.
Næste afsnit er en uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter.
4.1.4 Uddybning af resultater for ED/HH, herunder metaanalyse
I dette afsnit uddybes først på de kliniske og patientmæssige effekter for henholdsvist ED og HH, der blev
præsenteret i overbliksform i tabel 4.3. Derefter suppleres med en metaanalyse af reduktionen i sengedage ved
den første inklusion af patienten for ED-tiltag.
Tabel 4.5 Tabel med uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter i tabel 4.3, ED
/ envesgnirtseM
envesnoitknuf
tetilavksviL
DE lit gnindloh snetneitaP
resleggældnineg latnA
egadegneS
CC .sv DE
rettafroF
26
*.modgys
nege mo
nediv erejøH *gnirdebroF
AN
AN
AN
AN
AN
AN
AN
.teravseb
ekki 2 go eggyrtu 2 ,eggyrt re 43
AN
:neppurgsnoitnevretnI
.ejelpdradnats
revilb negnildnaheb
ta ,elafebna liv %59 .leksrof ne
edrojg ekki ted ta ,relle erkis erem
gis eløf ta lit med kif enregnilåm
fa etløf %39 .negninvirksdu
dev eggyrt relle eggyrt erem gis
etløf %67 :neppurgsnoitnevretnI
*dehsderflittneitap errøtS
AN
AN
)%7,72( 62 .sv )%0,02( 32
:regu 8
)%61( 61 .sv )%6,72( 92
:.rdm 21
)%2( 2 go )%8,3( 4
:regu 2
)%9,04( .sv )% 8,13(
:.rdm 2
)%03(51 .sv )%61(8
:egad 82
? .sv )%4,15(
.rdm 3
)%( CC .sv HH/DE
51,4 .sv 17,1
6,6 .sv 0,4
0,8 .sv 9,5
7,3 .sv 3,1
AN
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
8002 .la te keabgniR
7002 .la te nessiN
1002 .la te alaS
22
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0027.png
Sengedage og genindlæggelse
Som det fremgår af tabel 4.5 rapporterer fem studier vedrørende den absolutte reduktion i sengedage, og de
finder en reduktion på henholdsvis 2,6; 2,4; 2,1; 2,4 samt 2,9 sengedage. Det vil sige gennemsnitligt reduceres
indlæggelsen ved den første inklusion af patienten med mellem to til tre dage i de fem studier.
Tre studier rapporterer på genindlæggelsesfrekvenser efter cirka 2 måneder Cotton et al. 2000, Hernandez et al.
2003 og Nissen et al. 2007. De tre studier rapporterer om en reduktion i genindlæggelseshyppigheden for ED på
henholdsvis godt 9 procentpoint, 7,7 procentpoint og 0,7 procentpoint. Ringbaek et al. 2008 har ingen data for
kontrolgruppen, mens Sorknaes et al. 2011 efter 28 dage finder en reduktion i genindlæggelseshyppigheden for
ED på 14 procentpoint. Dog er ingen af ovenstående resultater statistisk signifikante.
Patientens holdning, livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne
To studier, Ringbaek et al. 2008 og Sorknaes et al. 2011, spørger til patientens tryghed vedrørende det nye tiltag
og finder, at den er høj. Angående patienttilfredshed finder Cotton et al. 2000 og Hernandez et al. 2003 en større
tilfredshed i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Af ovenstående resultater, er det kun Hernandez
et al. 2003, der påviser en statistisk signifikant forskel.
Cotton et al. 2000 har den grundigste dækning af patientperspektivet. I studiet finder de en sammenhæng
mellem den foretrukne behandlingsform og patientens boligforhold: Hvis patienten bor alene, foretrækker både
familie og patient en traditionel indlæggelse. Derimod er der ingen sammenhæng mellem sværhedsgraden af KOL
og foretrukken behandlingsform. Ovenstående forskelle er ikke statistisk signifikante eller det er uvist om det er
tilfældet.
27
/ envesgnirtseM
envesnoitknuf
AN
tetilavksviL
AN
.tgaldni
revilb tneitap ta ,ekkærterof ksipyt
neilimaf liv ,enela rob tneitap
sivH *.eilimaf go tneitap tdnalb
mrofsgnildnaheb enkurterof ned
mellem gnæhnemmas giledyT
.reksrejelpegys
egilegnægmo go egilnev ed
fa ejelp-ne-lit-ne go ,telanosrep
-sdehdnus soh nedivlaiceps
,egurb ta tmen ,tgilegnægliT
:re DE fa eslettafpo senretneitaP
.ednereirav re CC fa neslettafpO
.øjlim
tdnek tege i eræv ta rekkærterof
netneitap idrof sekkærterof DE
.)teiduts i tlåm relle teretnemukod ekki idræv( AN ;tnakifingis re leksrof ne ta rerekidni * :.mnA
.mrofsgnildnaheb
nekkurterof go DPOC
fa nedargsdehrævs mellem
gnæhnemmas negni re reD
DE lit gnindloh snetneitaP
)%03(21 .sv )%3,92(21
:egad 06
resleggældnineg latnA
)%( CC .sv HH/DE
CC .sv DE
egadegneS
1,6 .sv 2,3
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
imonokø +
0002 .la te nottoC
rettafroF
23
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0028.png
Kun et enkelt studie, Hernandez et al. 2003, rapporterer på parametrene livskvalitet og mestringsevne, og påviser
en statistisk signifikant forbedring ved brug af interventionen.
Tabel 4.6 Tabel med uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter i tabel 4.3, HH
/ envesgnirtseM
/ envesgnirtseM
t
tetilavksviL
H
lit gnindloh snetneitaP
HH lit gnindloh snetneitaP
r
latnA
resleggældnineg latnA
)%( CC .sv HH/DE
)%( CC .sv HH/DE
)%( CC .sv HH/DE
)%( CC .sv HH/DE
r
rettafroF
Genindlæggelse
Seks studier rapporterer på genindlæggelsesfrekvensen, dog med stor variation i, hvilken periode de måler på,
gående fra efter 48 timer op til 6 måneder. Et enkelt studie, Ansari et al. 2009, rapporterer ikke på dette outcome.
Ricauda et al. 2008, påviser en statistisk signifikant forskel på henholdsvis 42 og 87 procent i kontrolgruppen efter
seks måneder. Bjerre et al. 2002 finder ligeledes en signifikant forskel i genindlæggelser, men det er uklart hvilken
periode de har målt i. De resterende studier viser kun små procentvise forskelle i genindlæggelsesfrekvenser, og
ingen af resultaterne er statistisk signifikante.
Patientens holdning, livskvalitet, mestringsevne og funktionsevne
Fire studier, Davies et al. 2000, Skwarska et al. 2000, Gonzalez Barcala et al. 2006 og Ricauda et al. 2008, spørger
ind til patienttilfredshed / holdning til HH, og de finder alle en større tilfredshed end i kontrolgruppen, forskellene
er ikke statistisk signifikante.
Ligeledes har fire studier målt på livskvalitet. Ricauda et al. 2008 finder en statistisk signifikant forbedring i forhold
til depression og livskvalitet i forhold til kontrolgruppen, mens Ansari et al. 2009 finder en forbedring i livskvalitet
(ikke signifikant). Davies et al. 2000 og Skwarska et al. 2000 finder ingen forskel mellem grupperne på livskvalitet.
28
enreppurg mellem
leksrof negnI
AN
neppurg
-K dne erdeB
AN
AN
AN
AN
envesnoitknuf
envesnoitknuf
envesnoitknuf
envesnoitknuf
.neppurg-K dne erdeB
.*neppurg-K lit dlohrof
i tetilavksvil go noisserped
lit dlohrof i regnirdebrof
etnakifingis ksitatS
.reppurg
ot ed mellem leksrof
tnakifingis ksitsitats negnI
AN
enreppurg
mellem leksrof negnI
AN
AN
.)teiduts i tlåm relle teretnemukod ekki idræv( AN ;tnakifingis re leksrof ne ta rerekidni * :.mnA
)%42(21
.sv )%71(4 :.rdm 3
)%4(2
6002 .la
.sv )%4(1 :egad 51
te alacraB zelaznoG
AN
neppurglortnok i % 88 go
neppurgsnoitnevretni i %49
rof jøh tegem nedehsderflit
rav negninvirksdu deV
evørpkits ellil åp teresab
nem ,HH rof revo evitisoP
.tesuhegys åp dne
teldnaheb erdeb relle tdog
åsegil gis reløf %09 .esderflit
tgidnætsdluf re %59
AN
negi HH
egatdom ta lit egilliv re %59
AN
%43 .sv %52 :regu 8
)%71(24 :t84 rofnednI
)57(05
:retfE .sv )39(76 :røF*
%78 .sv %24 :.rdm 6*
)%43( 71
.sv )%73( 73 :.rdm 3
AN
0002 .la te aksrawkS
6002 .la te ztemnietS
8002 .la te aduaciR
0002 .la te seivaD
9002 .la te irasnA
2002 .la te errejB
24
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0029.png
To studier, Ricauda et al. 2008 og Ansari et al. 2009, rapporterer på parametrene mestringsevne / funktionsevne
og begge finder at der ingen statistisk signifikante forskelle er.
Metaanalyse vedrørende reduktion i sengedage – ED-tiltag
For at kunne udføre en metaanalyse skal patientgruppen og interventionerne være sammenlignelige. En
uddybende beskrivelse af interventionerne ses i tabel 8.5. Heri fremgår det at selvom interventionerne er
organiseret forskelligt, har de stort set samme målgruppe. Patientgruppernes sammenlignelighed er mere
detaljeret beskrevet i tabel 4.1 (alder fra 66 til 75 for de fire studier der indgår i metaanalysen) og tabel 4.3 (alle
tiltag behandler ustabile patienter, målt ved FEV
1
). Alle tabellerne understøtter at patientgruppen er rimelig
ensartet i de forskellige tiltag.
På ovenstående baggrund vurderes det acceptabelt at gennemføre en metaanalyse på sengedage ved den første
indlæggelse af patienten. Nødvendige data til analysen kan fremskaffes for fire studier. I det følgende
præsenteres resultaterne af metaanalysen. Komplet Stata-output ses i bilag 8.6.
Figur 4.1 Metaanalyse af sengedage
Anm.: Figuren, et ”forest plot”, skal tolkes på følgende vis: Ligger et studie til venstre for 0-skillelinien, betyder det, at der er sket en reduktion i den
pågældende parameter og omvendt, hvis studiet ligger til højre. Størrelsen på firkanterne indikerer hvor stort et studie, der er tale om, mens ”stregen”
gennem firkanten viser usikkerheden ved den pågældende måling. Rører linjen 0-skillelinien er den pågældende effekt ikke signifikant og omvendt. Nederst
ses resultatet ved at udnytte de samlede informationer fra de fire inkluderede studier, det vil sige resultatet af at udføre metaanalysen fremgår her.
Figur 4.1 viser, at den samlede effekt fra de fire studier der er med i metaanalysen, er en statistisk signifikant
reduktion på 0,56 sengedage per patient ved den første indlæggelse af patienten. Derudover ses, at de fire
studier er meget forskellige (statistisk signifikant heterogenitet, jævnfør en I
2
på 62 procent).
Robustheden af resultaterne er testet ved at ændre på specifikationerne i metaanalysen, herunder udføre en
metaanalyse med random effekt, samt udelade studiet med den største varians. Begge dele påvirkede ikke
resultaterne nævnevædigt, hvilket understøtter at de fundne resultater er robuste.
25
29
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
4.1.5
Kan vi overføre resultaterne til KOL-patienter i Region Syddanmark?
ED-tiltag
For de tre første studier, Nissen et al. 2007, Ringbaek et al. 2008 og Sorknaes et al. 2011, gælder, at resultaterne
umiddelbart kan overføres til Region Syddanmark, idet der er tale om danske tiltag af nyere dato.
Cotton et al. 2000, Sala et al. 2001 og Hernandez et al. 2003 er alle udenlandske studier, to tiltag er fra Spanien og
et fra Skotland. Dertil er alle tre studier af ældre dato (fra 2003 og tidligere). Ovenstående forhold vanskeliggør
overførbarheden af studiernes resultater. Med andre ord, forsøger vi at implementere et af ovenstående tiltag i
en dansk kontekst, er det ikke sikkert, at vi kan opnå de resultater, der er påvist i studierne.
HH-tiltag
To studier, Bjerre et al. 2002 og Steinmetz et al. 2006, har begge en rimelig overførbarhed til forholdene i Region
Syddanmark, fordi det er danske tiltag.
Derudover er der to gamle udenlandske studier, Davies et al. 2000 og Skwarska et al. 2000, hvor data stammer fra
før 2000, hvilket vanskeliggør overførbarheden af studiernes resultater. Tre studier, Gonzalez Barcala et al. 2006,
Ricauda et al. 2008 og Ansari et al. 2009 er baseret på data fra 2003 og frem, og dermed et mere moderne setup,
hvilket øger muligheden for at anvende studiernes resultater i en dansk kontekst.
Sekundære studier
Shepperd et al. 2008 og Shepperd et al. 2009a har en bredere patientgruppe end KOL, hvilket er en begrænsning i
forhold til at anvende resultaterne. Omvendt er de baseret på analyse af mange studier, henholdsvis 26 og 10
studier, hvilket øger styrken i de statistiske analyser.
I Shepperd et al. 2008 er der, trods den blandende patientgruppe, ingen selvstændig rapportering for hver
patientgruppe (bortset fra økonomien). Det vil sige, at resultaterne (evidensen) dækker meget forskelligartede
patientgrupper, hvilket gør det svært at overføre resultaterne til KOL-patienter i Region Syddanmark.
Shepperd et al. 2009a har opdelt resultaterne i tre patientgrupper, hvoraf denne rapport kun afrapporterer
resultater fra følgende patientgrupper: ”Ældre patienter med forskellige sygdomme, herunder KOL”. Resultaterne
for ovenstående patientgruppe er baseret på ti studier, heraf var syv studier baseret på patienter med medicinske
sygdomme og tre studier på KOL-patienter. Metaanalysen er baseret på data fra fem af studierne, hvoraf et af
studierne var med KOL-patienter. I enkelte tilfælde er der afrapporteret helt selvstændigt fra KOL-studierne. At
patientgruppen er mere differentieret end i Shepperd et al. 2008, gør det lettere at bruge resultaterne på KOL-
patienter i Region Syddanmark.
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er umiddelbart det studie, som er mest interessant for denne MTV, hvilket
skyldes to forhold: a) Det har et højt evidensniveau og b) formålet er at evaluere effektiviteten af ED/HH-tiltag
sammenlignet med traditionel sygehusindlæggelse for patienter med KOL, hvilket ligger meget tæt på
forskningsspørgsmålet i denne rapport.
Ringbæk et al. 2003 og Chetty et al. 2006 er ikke systematiske oversigtsartikler, hvilket betyder et lavere
evidensniveau, og dermed en lavere styrke af den fundne evidens.
Fælles for udenlandske studier, samt generelt om MTV-dimensionerne
Det er svært direkte at overføre resultater mellem lande, og hermed til en dansk kontekst. Det skyldes primært,
at opbygningen af sundhedssystemet er meget forskellig landene imellem, og dermed kan services, der i et land
er et HH-tiltag, være lig allerede etablerede tiltag i den primære sektor i et andet land, et forhold, som er
26
30
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
hæmmende for overførbarheden af resultaterne. Det er gældende for samtlige sekundære studier og de
udenlandske primære studier.
Overordnet er det særligt resultaterne vedrørende de kliniske og patientmæssige effekter, som kan anvendes til
at konkludere, at ED/HH er ligeså effektiv (er et sikkert klinisk set up) angående indlæggelsesdage og dødelighed
som traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter, samt accepteret af patienterne.
De organisatoriske og økonomiske effekter fra udenlandske studier, er de parametre, det er sværest at overføre
til en dansk kontekst. Derfor må de opsamlede resultater fortolkes meget varsomt. I det følgende uddybes, hvad
der vanskeliggør overførbarheden.
Organiseringen af konkrete løsninger er meget kontekst- og kulturafhængigt, idet den valgte organisering
afhænger meget af, hvorledes de pågældende lande har opbygget og organiseret deres sundhedssektor, for
eksempel i hvor høj grad den primære sektor er veludbygget. Funktioner, der i et land ligger i sekundært regi
(sygehuset), og som derfor kaldes HH, når det flyttes ud i primær sektor, kan allerede være et standardtilbud i
primærsektoren i andre lande.
Der kan ligeledes være forskel landene imellem på, hvilke funktioner de forskellige personalegrupper, herunder
læger og sygeplejersker, varetager. For eksempel kan der være forskel angående kompetencer, herunder
personalegruppers juridiske kompetencer vedrørende ordination af medicin og udskrivning af patienter.
På økonomisiden er særligt omkostningssiden kontekstafhængig, hvorfor oplysningerne fra litteraturen er meget
svære at overføre til en dansk kontekst. Omkostningsstrukturen i et land afhænger blandt andet af: a)
Organiseringen af sundhedssektoren (hvem betaler for hvad), herunder det anvendte afregningssystem, b)
Lønstrukturen og hvilket niveau velfærdsydelser tilbydes på (stor eller lille offentlig sektor). Shepperd et al. 2008
kommenterer problemstillingen på følgende vis: ”Not clear how the current state of the health system in a
country would modify the effect of a hospital at home service.” Med andre ord påpeger de det problematiske i at
overføre resultater og gevinster direkte fra et land til et andet. Selvom omkostningssiden er vanskelig at overføre
kan studierne være med til at vise hvilke aktiviteter og omkostningselementer, der kan forventes i de forskellige
interventioner.
4.1.6
Sammenfatning
Primære studier – Early Discharge (ED)
Opsummerende finder studierne en signifikant reduktion i sengedage i fire ud af seks studier for ED-tiltag.
Resultatet understøttes af metaanalysen, som påviser en statistisk signifikant reduktion i sengedage, idet ED-
tiltagene i gennemsnit reducerer 0,56 sengedage per patient ved den første indlæggelse af patienten.
Vedrørende de andre kliniske effekter finder studierne, at der ikke er statistisk signifikant forskel angående FEV
1
og dødelighed, mens der påvises en signifikant reduktion i genindlæggelser i to studier.
Halvdelen af ED-studierne har undersøgt patienternes tilfredshed og finder, at patienterne er positive over for
interventionen. Dog er det kun i et enkelt studie, Hernandez et al. 2003, at forskellen i tilfredshed er statistisk
signifikant. Hernandez et al. 2003 påviser endvidere en statistisk signifikant forbedring i livskvalitet og
mestringsevne.
Primære studier – Hospital At Home (HH)
Opsummerende finder studierne vedrørende de kliniske effekter, at der ikke er statistisk signifikant forskel
angående FEV
1
og dødelighed, mens to studier, Bjerre et al. 2002 og Ricauda et al. 2008, finder en statistisk
signifikant reduktion i antallet af genindlæggelser for interventionsgruppen.
27
31
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Fire ud af syv studier, Davies et al. 2000, Skwarska et al. 2000, Gonzalez Barcala et al. 2006 og Ricauda et al.
2008), spørger ind til patienttilfredshed / holdning til HH, og de finder alle en større tilfredshed end i
kontrolgruppen, dog er forskellen ikke statistisk signifikant.
Derudover måler fire studier på livskvalitet. Ricauda et al. 2008 finder en statistisk signifikant forbedring i forhold
til kontrolgruppen vedrørende depression og livskvalitet, mens Ansari et al. 2009 finder en forbedring i livskvalitet
(ikke signifikant). Davies et al. 2000 og Skwarska et al. 2000 finder ingen forskel mellem grupperne på livskvalitet.
To studier, Ricauda et al. 2008 og Ansari et al. 2009, rapporterer på parametrene mestringsevne / funktionsevne
og begge finder at der ingen statistisk signifikante forskelle er.
Sekundære studier
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 finder ingen evidens for statistisk signifikante forskelle mellem HH og CC med
hensyn til genindlæggelse og dødelighed to til tre måneder efter den initiale eksacerbation. De konkluderer
endvidere at 1 ud af 4 patienter med KOL, der er udvalgt ved screening, og som kommer ind i akutmodtagelsen,
på sikker vis kan behandles derhjemme med støtte fra lungesygeplejersker.
Shepperd et al. 2009a finder, at genindlæggelsesraten ved 3 måneder var statistisk signifikant højere for de
samlede patienter, som blev behandlet med ED/HH – ses alene på KOL-patienterne er forskellen ikke statistisk
signifikant. Shepperd et al. 2008 finder at dødeligheden efter 6 måneder er statistisk signifikant lavere for
interventionsgruppen. Chetty et al. 2006 og Ringbæk et al. 2003 peger begge på uændrede sundheds outcomes,
hvad angår dødelighed og genindlæggelser.
Angående patienternes perspektiv, så finder ingen af de sekundære studier signifikante forskelle vedrørende
livskvalitet eller kognitive evner. Et enkelt studie i Shepperd et al. 2008, finder en signifikant forbedring
vedrørende funktionsevnen. De fleste sekundære studier peger på, at patienterne foretrækker ED/HH-tiltag, dog
er det kun få af studierne, der påviser en statistisk signifikant forskel på denne parameter. Ram et al. 2003 og Ram
et al. 2004 indeholder en metaanalyse af tilfredshed med behandlingen, og baseret på ét primært studie vises, at
både sundhedsprofessionelle og patienters tilfredshed vedr. behandlingen er uændret mellem ED/HH og CC.
Ligeledes rapporteres efter endt behandling (retrospektivt) på præference for den modtagne type behandling og
baseret på metaanalyse af to primære studier vises, en signifikant forskel, hvor patienter og
sundhedsprofessionelle foretrækker HH-tiltag frem for traditionel behandling.
Kvaliteten af den fundne evidens
Kvaliteten er varierende, og de primære studier er delt i to lejre. Seks studier får topkarakter hvad angår den
interne validitet (+++), primært fordi de er RCT’ere, og de vurderes til evidensniveau 1b. Syv studier har en lav
intern validitet (+) og et evidensniveau mellem 2b og 3b. Vedrørende de sekundære studier er der tre studier med
højeste evidens (1a) og validitet (+++), Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004, Shepperd et al. 2008 og Shepperd et al.
2009a. De to sidste studier, Ringbæk et al. 2003 og Chetty et al. 2006, er usystematiske oversigtsartikler med
laveste evidensniveau (4) og validitet (+).
Det er ligeledes varierende, hvor let de fundne resultater kan overføres til KOL-patienter i Region Syddanmark.
For tre studier, (Nissen et al. 2007, Ringbaek et al. 2008 og Sorknaes et al. 2011), gælder, at resultaterne
umiddelbart kan overføres til Region Syddanmark, idet der er tale om danske tiltag af nyere dato. Bjerre et al.
2002 og Steinmetz et al. 2006 har begge en rimelig overførbarhed til forholdene i Region Syddanmark, fordi det er
danske tiltag. De resterende otte studier har alle forhold (ældre og udenlandske studier), der vanskeliggør
overførbarheden af studiernes resultater. De sekundære studier udviser ligeledes stor diversitet, og det mest
interessante studie for denne MTV er Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004, hvilket skyldes to forhold: a) Det har et
højt evidensniveau og b) formålet er at evaluere effektiviteten af ED/HH-tiltag sammenlignet med traditionel
sygehusindlæggelse for patienter med KOL, hvilket ligger meget tæt på forskningsspørgsmålet i denne rapport.
28
32
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0033.png
4.2 Vurdering af organisation og økonomi
Først beskrives meget kort organiseringen af de forskellige tiltag (opdelt på ED og HH tiltag), herunder hvilke
personalegrupper, der er med ved organiseringen af tiltaget. Derefter følger en overordnet beskrivelse af
opsamlede erfaringer, hvad angår organisatoriske barrierer / fremmere ved at indføre tiltagene, herunder dækkes
for eksempel personalets perspektiv. Under dette punkt rapporteres ligeledes på opsamlede resultater fra de
studier, som er endt i bilag, jævnfør afsnit 8.3, samt fra den sekundære litteratur. Til slut ses på, hvor stor en
andel af patienterne, løsningen kan anvendes til. Ovenstående organisatoriske effekter ses i afsnit 4.2.1 og tager
udgangspunkt i følgende tre forhold:
1. Kort beskrivelse af de forskellige løsninger
2. Har der været barrierer/fremmere ved brugen af tiltagene?
3. Målgruppen – herunder hvor stor en andel af KOL-patienter kan løsningen anvendes på?
De økonomiske effekter dækkes på følgende vis:
1. De økonomiske resultater, der rapporteres fra studierne (afsnit 4.2.2)
2. Modellering: Hvor store er de økonomiske gevinster ved interventionen? En analyse, hvor evidensen fra
litteraturen, i relation til sparede indlæggelsesdage, anvendes til at opgøre gevinstsiden i form af sparede
indlæggelsesdage tilpasset forholdene i Region Syddanmark (afsnit 4.2.3)
Opsummerende dækker kapitlet den opsamlede evidens i relation til de organisatoriske og økonomiske effekter,
der rapporteres i litteraturen. En uddybning af de organisatoriske og økonomiske effekter for henholdsvis
primære og sekundære studier kan ses i bilag 8.2, teksten indeholder en sammenfatning af oplysningerne herfra.
4.2.1 Organisatoriske effekter
De organisatoriske effekter og konsekvenser er i overvejende grad baseret på en opsamling af de erfaringer og
overvejelser der gives udtryk for i studierne, idet der er en mangel på for eksempel feltstudier eller
fokusgruppeinterviews. Dette på trods af at de skitserede tiltag i høj grad giver anledning til organisatoriske
problemstillinger (uddybes i diskussionen, se kapitel 5).
Kun et enkelt studie, Hibbert et al. 2004, indeholder et etnografisk feltstudie af de socio-tekniske processer
involveret i implementeringen af HH-tiltaget i Davies et al. 2000. Resultaterne i Hibbert et al. 2004 indikerer, at
introduktion af ny teknologi handler om meget andet end uddannelse af personalet, herunder identificerer
studiet en ændring i forholdet mellem patient og sundhedsprofessionel, samt at etablerede arbejdsgange og
roller udfordres/ændres.
Resultater fra primær litteratur
Kort beskrivelse af løsningen
Studierne bruger meget forskellige modeller vedrørende organiseringen af tiltaget, men et fællestræk for ED-
tiltagene er, at de anvender en ”respiratory therapist” som frontmedarbejder i varetagelsen af patientens
behandling. I alle tiltagene er denne frontmedarbejder en meget erfaren sygeplejerske, eventuelt med en
specialistuddannelse.
I fem af ED-tiltagene tager fagpersonalet ud og besøger patienten fysisk i eget hjem, mens Sorknaes et al. 2011
alene anvender videokonferenceudstyr og telefonopfølgning, og dermed varetager hele behandlingen over
afstand.
Døgnbemanding nævnes eksplicit i ét ED-tiltag Ringbaek et al. 2008, mens dagsservice nævnes eksplicit i tre ED-
tiltag: Sorknaes et al. 2011, Sala et al. 2001 og Cotton et al. 2000. For de to sidste studier, Hernandez et al. 2003
og Nissen et al. 2007, er det uklart, hvad der er tilfældet. For HH-tiltag nævnes døgnbemanding i fem tiltag: Bjerre
et al. 2002, Steinmetz et al. 2006, Gonzalez Barcala et al. 2006, Ricauda et al. 2008 og Ansari et al. 2009.
29
33
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Dagsservice nævnes i to tiltag: Davies et al. 2000 og Skwarska et al. 2000. Med andre ord er de fleste HH-tiltag
døgnbemandet, mens det omvendte gør sig gældende for ED-tiltag.
En lungelæge kan konsulteres i de fleste designs vedrørende ordination af medicin eller vedrørende koordinering
og spørgsmål til behandlingen. Denne koordinationsmulighed er nævnt eksplicit i syv tiltag: Cotton et al. 2000,
Skwarska et al. 2000, Sala et al. 2001, Hernandez et al. 2003, Gonzalez Barcala et al. 2006, Ricauda et al. 2008 og
Sorknaes et al. 2011.
Det gælder generelt for alle tiltagene, at der aftales et opfølgende besøg efter endt behandling. Derudover har
patienten altid mulighed for at blive indlagt igen, hvis tilstanden forværres, eller der ikke opnås forbedring. Der
tilbydes de samme behandlingsapparater og medicin på hospitalet som hjemme.
Tabel 8.5 og 8.8 i bilag indeholder en uddybende beskrivelse af organisering og målgruppe for ED/HH-tiltagene.
Har der været barrierer ved brugen af tiltaget (ED/HH-tiltag samt bilagsstudier)?
Der er et bredt ønske om en bedre identifikation af målgruppen til ED- eller HH-tiltag. Der mangler generelle
retningslinjer for, hvornår patienten er klar til udskrivelse som påpeget i Cotton et al. 2000 og Sala et al. 2001
samt i bilagsstudiet Salazar et al. 2009. I forlængelse af ovenstående påpeger Cotton et al. 2000 og Steinmetz et
al. 2006, at studier, som identificerer riskomarkører for genindlæggelse, vil være af værdi. Opsummerende kan
det siges, at guidelines for, hvilke patienter, der med fordel kan drage udbytte af ED/HH-tiltag, med fordel kan
udvikles. Det påpeges endvidere af Davies et al. 2000, at det er usandsynligt, at alle patienter kan anvende
tiltaget.
Det telemedicinske udstyr skal virke hver gang (høj oppetid), påpeges som vigtig af Sorknaes et al. 2011.
To studier, Nissen et al. 2007 og Ansari et al. 2009, påpeger, at en del patienter føler sig for dårlige til udskrivning.
Flere studier påpeger, at den opgaveglidning, der sker mellem læge og sygeplejersker, kan udfordre traditionelle
faggrænser, jævnfør Bech et al. 2009 og Hernandez et al. 2003, hvor udfordringen ved at redefinere roller og
opgaveindhold mellem sundhedspersonalet nævnes. I forlængelse af ovenstående er det vigtigt med et godt
samarbejde med hjemmeplejen og skadestuen, påpeges det i Ricauda et al. 2008.
Fra bilag: Mader et al. 2008 påpeger, at det er nødvendigt at definere, hvordan sundhedspersonalet bedst bliver
trænet.
Har der været fremmere ved brugen af tiltaget (ED/HH-tiltag samt bilagsstudier)?
At tiltagene er mindre personalekrævende nævnes i Sorknaes et al. 2011 og Ringbaek et al. 2008.
Sala et al. 2001 påpeger, at programmet kan bruges til patienter med andre typer af vejrtrækningsproblemer.
Ansari et al. 2009 og Salazar et al. 2009, fra bilaget, påpeger, at patientens evne til egenomsorg styrkes.
Ifølge Skwarska et al. 2000 bliver der ikke brugt mere kommunal service end ellers. Bilagsstudiet Frick et al. 2009
påpeger, at patienter, der bliver behandlet på hospitalet, modtager måske unødvendige laboratorietests og
behandlinger, fordi de fysisk er på hospitalet.
De to bilagsstudier, Chetty et al. 2006 og Salazar et al. 2009, påpeger, at succes skyldes metodisk screening og
strenge inklusionskriterier.
30
34
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0035.png
Resultater fra den sekundære litteratur, herunder barrierer og fremmere
Shepperd et al. 2009a henviser til et studie, der har afholdt interviews med personalet bag ED, og deres opfattelse
var, at det styrkede patienternes aktive deltagelse i rehabiliteringen (evne til egenomsorg). Derudover var det nye
tiltag bedre bemandet end CC, og der var en bedre koordinering med primær sektor (den kommunale
plejesektor). Ifølge artiklen rapporterer de fleste studier ligeledes om uændret opgavemængde for
plejepersonalet ved det nye tiltag.
Shepperd et al. 2008 påpeger, at det ikke er klart hvilken målgruppe af patienter, der får mest ud af ED/HH-tiltag.
I Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 fremgår det, at plejepersonalet foretrækker de nye tiltag frem for traditionel
hospitalsbehandling.
Ifølge Ringbæk et al. 2003 er der i samtlige studier benyttet sygeplejersker med lungemedicinsk ekspertise.
Sygeplejersken bør have kørekort og råde over en bil for at kunne nå et passende antal besøg dagligt. Ved hvert
besøg blev patientens tilstand vurderet med bl.a. registrering af temperatur, puls, blodtryk, pulsoksimetri,
vejrtrækningsarbejde og den generelle tilstand, hvilket stiller beskedne krav til måleudstyret. Der stilles imidlertid
krav til øget samarbejde med egen læge, lungemedicinsk afdeling og hjemmeplejen.
Målgruppen – herunder hvor stor en andel af KOL-patienter kan løsningen anvendes på?
Patientgruppen i tiltagene er meget homogen, idet alle studierne beskriver deres målgruppe som patienter med
ECOPD, jævnfør bilag 8.2. Et enkelt studie, Nissen et al. 2007 tilføjer dog, at patienterne har en ukompliceret
opblussen i KOL.
Der er som nævnt i afsnit 4.1.1 cirka 25 % af alle KOL patienter, der er egnede til at anvende de nye tiltag.
Som det næste rapporteres på de økonomiske effekter identificeret i litteraturen.
4.2.2 Forskelle i omkostninger
Først fremgår de økonomiske oplysninger vedrørende de primære tiltag, dernæst oplysninger fra de sekundære
studier.
Som det fremgår af tabel 4.7 og 4.8, er der i de fundne artikler ingen information om, hvad de enkelte
interventioner koster per patient. I stedet er der beregnet en gennemsnitlig totalomkostning per patient per
indlæggelse. Det skal bemærkes, at omkostningerne ikke er direkte sammenlignelige mellem tiltagene, grundet
forskellige prisniveauer og opgørelsesmetoder i studierne. Reduktionen eller forøgelsen i totalomkostninger er
omregnet til en procentsats i tabellerne.
Halvdelen af ED-studierne opgør på økonomien således, at det er muligt at sammenligne de samlede økonomiske
konsekvenser per patient for henholdsvis ED og CC. De finder alle, undtaget det ene scenarie i business casen i
Bech et al. 2009, en reduktion i omkostningen per patient ved anvendelse af ED-tiltaget. Reduktionen er på 16 % i
økonomiartiklen til Sorknaes et al. 2011, 27 % i Ringbaek et al. 2008, mens Hernandez et al. 2003 i den tilknyttede
økonomiartikel beregner en reduktion på 41 procent. Reduktionen i Hernandez et al. 2003 er som den eneste
statistisk signifikant, og skyldes omkostningerne til sengedage, medicin, hjemmesygeplejerskebesøg,
telefonopkald, besøg på skadestue/akutmodtagelse, mens der ingen statistisk signifikant forskel er mellem
grupperne hvad angår den gennemsnitlige omkostning til ambulatoriebesøg, besøg af almen læge,
hjemmehjælpsbesøg og transport.
31
35
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0036.png
.)egadsesleggældnineg go egadegnes
ederaps xf( retsniveg tmas ,elanosrep ,rytsdu xf lit regnintsokmo = tneitap .rp regnintsokmolatoT .tnakifingis re negnirdnæ ta redyteb
* .troppar enned i gurb lit ednegløfretfe tengereb re demred go ,enreiduts i tneitap .rp trojgpo teræv rah ekki enellat ta redyteb # :.mnA
)631.71£( reslegøsrednu go ,)0053£( nicidem
,)0001£( retfigduesjer ,)008.53£( regninnøleksrelpegys
fa edneåtseb 634.75£ :regnintsokmo egilrÅ
.0007£ retupmoc
fa bøk go gnintæspo rednureh ,regnintsokmostratspO
.tropsnart go gøsebsplæjhemmejh ,egæl nemla fa gøseb
,gøsebeirotalubma lit gnintsokmo egiltinsmenneg ned rågna
davh enreppurg mellem leksrof tnakifingis ksitsitats negnI
.)€82 .sv 01( *eslegatdomtuka/eutsedaks åp gøseb ,)€0 .sv
02( *dlakponofelet ,)€0 .sv 04( *gøsebeksrejelpegysemmejh
,)€671 .sv 022( *nicidem ,).vhh CC go DE ,€317,1 .sv 648(
*egadegnes lit enregnintsokmo dem seralkrof nelleksroF
AN
AN
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
i imonokø +
0002 .la te nottoC
.tegatdem ekki re "erac lamrofni" go tneitap
rof negnintsokmo .svD .tegatdem re regnintsokmosdehdnus
etkerid nuk ta redyteb teklivh ,tknupsnys
sgnirkisegys egiltneffo ned arf tes gnireulave ksimonokØ
.neppurg-DE i egadegnes ederecuder
ed tednurg tvitkeffesgnintsokmo re tegatlit renem
enrettafrof nem ,retsniveg eksimonokø ed ekki røgpO
AN
.tropsnart
go nøl senreksrejelpegyS :tegatdem re red regnintsokmO
%14
.tneitap
.rp orue 008 tdog
åp gnintsokmoerdniM
.orue 469.1 .sv 451.1 *
7002
.la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002
.la te zednanreH
AN
AN
AN
AN
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
.rk 000.065 .ac i po ebøl ta sennøks
enretfigdu snem ,.rk 000.009 .ac lit tegatlit dev enretgætdni
tengereb enretskat-GRD arf du rah 8002 .la te keabgniR
.)rytsduecnerefnokoediv fa tfird ,relakol ,gnidnameb go tfird(
ertnec-llac ,netreffuk ,resleggældnineg ,gøseb etnalubma
,egadsesleggældnI :tegatdem re red ,regnintsokmO
.tdnevna re lat-7002 .HUO åp enregninvirksdusuhegys
-LOK ella fa % 12 lit 31 lit reravs teklivh ,regninvirksdu-DE
623 red re 2S i ,regninvirksdu-DE 402 red re 1S I .)645.1(
rå te åp retneitap-LOK s'HUO ella fa gnildnaheb rettafebdni
enregningerdU .noitautisstfird tetnevrof ne revirkseb
red ,eiranecs tvitisop erem te reretnesærp 2S .suhegyS
grobdnevS åp tetkejorptolip arf atad åp teresab ,eiranecs
tvitavresnok te re 1S .reiranecs ot dem )regningerebledom(
esac ssenisub ne åp teresab re enregningerebimonokØ
%72
.tneitap
.rp .rk 000.2 pank
åp gnintsokmoerdniM
.rk 6217 .sv .rk 5815 #
.tneitap
.rp .rk 000.5 pank åp
gnintsokmoerdniM .rk
891.03 = tneitap .rp CC
,.rk 124.52 = tneitap .rp
DE gnintsokmO :2S #
8002 .la te keabgniR
%61 :2S
%36- :1S
D
,%
DE ,%
i CC .tfi )-( eslegørof relle
.tneitap
.rp .rk 000.91 pank
åp gnintsokmoreM .rk
891.03 = tneitap .rp CC
,.rk 341.94 = tneitap .rp
DE gnintsokmO :1S #
CC .sv DE rof tneitap
.rp regnintsokmo elatoT
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
)retnenopmoksgnintsokmo rednureh( regnintæsduroF
)+( noitkuder .kø telmaS
rettafroF
36
Tabel 4.7 Økonomiske oplysninger fra den primære litteratur, ED
32
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0037.png
For HH-tiltagene er det kun to ud af de syv studier, der opgør de samlede omkostninger per patient for
henholdsvis HH og CC. Ricauda et al. 2008 og Skwarska et al. 2000 beregner en reduktion i omkostninger per
patient ved anvendelse af HH-tiltaget på henholdsvis 15 % og 50 %.
Tabel 4.8 Økonomiske oplysninger fra den primære litteratur, HH
)retnenopmoksgnintsokmo rednureh( regnintæsduroF
)+( noitkuder .kø telmaS
.rp regnintsokmo elatoT
rettafroF
Som det næste afrapporteres på de økonomiske effekter, der fremgår af de sekundære studier.
Sekundære studier
Shepperd et al. 2009a indeholder to studier med KOL-patienter, som rapporterer om lavere gennemsnitlige
omkostninger for ED per patient, mens et studie fandt en signifikant stigning i omkostningen per patient (median
forskel £1132.00). Shepperd et al. 2008 konkluderer, at generelt var omkostningerne lavere i ED/HH gruppen. To
studier har udarbejdet en fuld økonomisk analyse (eksklusiv omkostninger til ”informal care” og i en anden
analyse ved at afgrænse til faktisk modtaget behandling), og resultaterne viste at ED/HH var billigere end CC. Et
studie med KOL-patienter rapporterede om en statistisk signifikant gennemsnitlig reduktion i omkostningen til en
sygehusudskrivning på -£1798.
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er baseret på samme data. I artiklerne fremgår det, at der er studier, der
rapporterer om såvel positive som negative økonomiske resultater. Dog konkluderer forfatterne, at der
økonomisk er store omkostningsbesparelser koblet med, at der frigives senge på sygehuset (Ram et al. 2004). Der
udvises mere forbehold i diskussionsafsnittet i Ram et al. 2003, hvor forfatterne påpeger de få data og den
37
AN
AN
AN
AN
AN
.gadegnes ne lit .kmo i
tegatdem go tengerdu velb retneitap-LOK rof gurbrofnicidem
.rdev gningereb .sng nE .negniledfaegnul i gnintsokmosgad
egiltinsmenneg ned go tedlohpo fa nedgnæL
:CC rof regnintsokmO .nicidem ,elanosrep lit teretaler ekki
.kmo ,.kmoelanosreP :HH rof segatdem mos regnintsokmO %05
.elanosrep lit teretaler ekki regnintsokmo erdna
go reslegøsrednu ,rytsdu ksnicidem ,nicidem :rekkæd %12
edneretser eD .)%97( elanosrep lit regnintsokmO .tegatdem
ekki syl go gninmravpo ,ksavjøt ,dam rof regnintsokmo
re god ,edåm emmas åp trojgpo retneitap-HH rof
enretfigdU .retfigdu esrevid go gninærtneitaponeg ,nicidem
,reslegøsrednu ,elanosrep ,egnes rof regnintsokmO :fa
dnurggab åp tengereb re tedlohpolatipsoh rof regnintsokmO %51
.regnintsokmosdehne fa gurb dev tengerdu
velb egæl edneresitkarp .mla lit regnintsokmo artskE
AN
AN
AN
AN
AN
.)egadsesleggældnineg go egadegnes
ederaps xf( retsniveg tmas ,elanosrep ,rytsdu xf lit regnintsokmo = tneitap .rp regnintsokmolatoT .tnakifingis re negnirdnæ ta redyteb * :.mnA
6002 .la
te alacraB zelaznoG
i
-( eslegørof relle
i CC .tfi )-( eslegørof relle
HH ,%
HH ,%
HH ,%
HH ,%
AN
AN
AN
AN
AN
.tneitap .rp $ 002 tdog
åp gnintsokmoerdniM
.193.1$ .sv 671.1$
.tneitap .rp £ 009
pank åp .kmoerdniM
.3571£ .sv 778£
C
.sv HH rof tneitap
CC .sv HH rof tneitap
6002 .la te ztemnietS
2002 .la te errejB
9002 .la te irasnA
0002 .la te aksrawkS
8002 .la te aduaciR
0002 .la te seivaD
33
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0038.png
3002 .la te kæbgniR
.CC lit vitanretla tlartuenecruosser te re HH/DE ta enrettafrof reredulknok ,ted
fa sdort åP .CC rof dne HH/DE dev erejøh re negnintsokmo rovh ,eiduts tlekne te åp imonokø nuk sågmenneg reD
.HH/DE ednevna
ta dev negnintsokmo i .tcp 03 åp noitkuder ne rednif retneitap 52 dem ,1002 .la te noslohciN ,eiduts kslartsua
tE .3002 .la te zednanreH go 0002 .la te aksrawkS ;8991 .la te dreppehS ;8991 .la te livarG gnildnaheb lenoitidart
dem tengilnemmas reslerapsebsgnintsokmo egilesna resivåp weiver etted i reiduts edevæhmerf ed fa erelF
.)CC rof 7421 dom
9732£( %19 åp enregnintsokmo fa eslegørof tnakifingis ksitsitats ne mo a8991 dreppehS reretroppar revodureD
.tgilrå egadegnes
ederaps 102 mo reretroppar 0002 .la te nottoC .rå .rp egadegnes 334 åp tsniveg ne go ,)%05 åp noitkuder(
CC rof 3571£ go 778£ åp .kmo giltinsmenneg ne rednif 0002 .la te aksrawkS .045£ åp tneitap .rp eslerapseb
giltinsmenneg tnakifingis ksitsitats ne resiv ,1002 .la te noslohciN go 3002 .la te zednanreH fa esylanaateM
6002 .la te yttehC
4002 .la te maR
+ 3002 .la te maR
.gnintsokmo
ednas ned fa gniremitserednu ne rerøfdem teklivh ,resylana sered i rednekeew reredulkni reiduts erif ed fa
negnI .HH/DE dem ,egnesslatipsoh fa eslerøgirf mos levås ,reslerapsebsgnintsokmo elleitnatsbus resiv reiduts eriF
).CC rof %6 dom HH/DE i %42( ettøts laicos
fa gurbrof tegø te resiv 0002 .la te seivaD .)%62 åp noitkuder( CC rof 6551 dom 8511$ åp tneitap rep gnintsokmo
giltinsmenneg ne rednif ,6002 .la te ffeL go 5002 .la te sdrahciR .)%17 åp noitkuder( CC rof 3452$ .sv 547$
åp edosipe rep gnintsokmo giltinsmenneg ne rednif mos ,1002 .la te noslohciN re reiduts ot eD .CC dne eregillib
HH/DE re tengerdem re ekki ejelp lemrofu rof enregnintsokmo råN .esylana ksimonokø dluf ne reval reiduts oT
↑↓*↓
.)8991 dreppehS( enregnintsokmo i gningits tnakifingis ksitsitats ne
resiv eiduts tedna te snem ,)0002 aksrawkS ,2002 nottoC( HH/DE i retneitap rof regnintsokmosgad egiltinsmenneg
åp teresab resledysdehdnus lit gnintsokmo giltinsmenneg ereval ne resiv retneitap-DPOC dem reiduts oT
.tvitkeffesgnintsokmo sednif gatlit tevig te ta rof nedehgilnysdnas
ekrivåp nak nepytslatipsoh go )latipsohstetisrevinu te relle latipsohsisab te re ted mo( latipsoh etlekne ted
åp regnintsokmo åp leksrof eræv nak red ta ,eredivdne regepåp eD .rotkesræmirp lit rædnukes arf regnintsokmo
i tfiks te rof relleh je ,HH/DE dev tsniveg ksimonokø rof snedive ednesivebrevo negni rednif weiver etteD
*↑↓↓
)tnakifingis ksitsitats
)tnakifingis ksitsitats
)tnakifingis ksitsitats
re netkeffe ta redyteb * ,)eslegørof = dapo ,noitkuder = daden( reretroppar reidutstlekne davh rerekidni eneliP(
re netkeffe ta redyteb * ,)eslegørof = dapo ,noitkuder = daden( reretroppar reidutstlekne davh rerekidni eneliP(
re netkeffe ta redyteb * ,)eslegørof = dapo ,noitkuder = daden( reretroppar reidutstlekne davh rerekidni eneliP(
re netkeffe ta redyteb * ,)eslegørof = dapo ,noitkuder = daden( reretroppar reidutstlekne davh rerekidni eneliP(
resnevkesnok eksimonokØ
resnevkesnok eksimonokØ
8002 .la te dreppehS
a9002 .la te dreppehS
r
rettafroF
38
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af primære og sekundære studier, har det ikke været muligt at
adskille omkostnings- og effektsiden i de rapporterede økonomiske resultater. Hermed er det uklart, hvad
omkostningen præcis har været for at indføre den pågældende intervention, fx på en sygehusafdeling, idet alle
studier alene har afrapporteret på de samlede økonomiske konsekvenser. Derudover er det for flere studier
uklart, hvilket prisniveau de pågældende økonomiske oplysninger er opgjort i, og derfor er der ikke foretaget en
omregning til danske kroner og sammenligneligt prisniveau.
Tabel 4.9 Resultater vedrørende økonomiske effekter, sekundære studier
Ifølge Chetty et al. 2006 viser flere af studierne betragtelige økonomiske gevinster i forhold til CC. Ringbæk et al.
2003 har ingen brugbare oplysninger vedrørende økonomien.
manglende kvalitet i de inkluderede omkostningsanalyser og efterspørger ydeligere studier for at kunne estimere
besparelsespotentialet ved ED/HH. En metaanalyse af Nicholson et al. 2001 og Hernandez et al. 2003 viser en
gennemsnitlig besparelse per patient på £540.
34
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Opsummerende fremgår det, at fem primære studier, undtaget det ene scenarie i business casen i Bech et al.
2009, viser en reduktion i totalomkostningen per patient ved anvendelse af HH/ED på mellem 16 og 50 procent i
forhold til traditionel KOL-behandling. De fleste resultater er statistisk insignifikante. I den sekundære litteratur
viser en metaanalyse i i Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004, baseret på data fra to studier, en statistisk signifikant
gennemsnitlig besparelse pr. patient på £540. Der er flere væsentlige forbehold i relation til resultaterne, fx
påpeges den manglende kvalitet i de inkluderede omkostningsanalyser flere steder i litteraturen, herunder at ikke
alle omkostninger er medtaget i analyserne. Fx er der ingen af de fire studier i Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004,
der inkluderer weekender i deres analyser, hvilket medfører en underestimering af den sande omkostning.
Derudover anlægges næsten udelukkende et snævret perspektiv i analyserne, hvor der kun opgøres på
sygehusøkonomien i interventionen, hvilket giver en risiko for at overse ændringer i andre sektorer, herunder den
kommunale sektor. Der uddybes på udfordringerne i de økonomiske analyser, herunder hvilke omkostninger der
medtages, i kapitel fem. Konklusionen er, at både primære og sekundære studier overvejende finder
omkostningsbesparelser ved ED/HH-tiltagene, i omegnen af 16 til 50 procent reduktion i totalomkostningen per
patient, men evidensen for de økonomiske konsekvenser er ikke baseret på overbevisende metodemæssige
opgørelser.
4.2.3 Modelberegning: Hvor store er de økonomiske gevinster ved interventionen?
Det er vurderingen at indlæggelsesdage er en væsentlig parameter at bruge i en økonomisk analyse vedrørende
KOL-patienter. Grunden er, at KOL- patientgruppen kan karakteriseres som ”svingdørs-patienter” med et stort
forbrug af indlæggelsesdage og dermed udgør denne parameter en stor andel af de samlede omkostninger ved
behandling af KOL. Desuden er det en parameter som de fleste studier opgør på, hvilket understøtter at den er
central. En anden vigtig parameter, det kunne have været godt at medtage, er prisen på interventionen, herunder
personaleforbruget, men det har ikke været muligt at opsamle valide og sammenlignelige data for de forskellige
tiltag.
For at opgøre, hvad den potentielle økonomiske gevinst er for sundhedsvæsenet ved et givet tiltag, alene i form
af værdien af sparede indlæggelsesdage, skal følgende oplysninger bruges:
1. Hvor mange sengedage spares per patient ved det pågældende tiltag (opgjort procentuelt)?
2. Hvor mange patienter er egnede til at anvende tiltaget - målgruppen?
3. Hvad er prisen på en sengedag?
4. Hvor mange ECOPD-patienter er der og hvad er deres nuværende indlæggelsesmønster (baseline)?
Oplysningerne til punkt 1 stammer fra studiernes egne opgørelser. Den relative (det vil sige procentvise)
reduktion i sengedage ved den første indlæggelse og ved en reduktion i genindlæggelsesfrekvens anvendes. Den
absolutte reduktion er ikke brugbar, idet det ville skævvride resultaterne, når et land med meget lange
indlæggelser indgik, og resulterer i urealistisk høje gevinstpotentialer i en dansk kontekst. De to første kolonner i
tabel 4.11 og 4.12 indeholder ovenstående oplysninger.
Litteraturgennemgangen viste i afsnit 4.1.1, at de patienter, der kan anvende tiltagene maksimalt udgør mellem
25 og 30 procent af alle ECOPD-patienterne. En målgruppe på 25 procent anvendes i den videre analyse.
Oplysningerne til punkt 3 og 4 er indhentet fra OUH. I forbindelse med udarbejdelse af business casen for den
telemedicinske KOL-kuffert er der blevet udregnet en marginalpris på en sengedag, samt trukket data vedrørende
antallet af ECOPD-patienter på OUH og deres indlæggelsesmønster (antal sengedage og
genindlæggelsesfrekvens).
Som det fremgår af tabel 4.10 antages følgende i analysen: Der er årligt 1.546 patienter på OUH (OUH svarer cirka
til 1/10 af det danske sundhedsvæsen), og hver af dem har i gennemsnit 6,46 indlæggelsesdage og 0,87
genindlæggelsesdage per KOL-sygehusudskrivning. Værdien af en sparet sengedag sættes til 4.120 kroner.
35
39
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0040.png
Tabel 4.10 Antagelser bag analyse af gevinstsiden, ED og HH-tiltag
Antagelse
Værdi / antal
Gns. per KOL-
sygehusudskrivning
Antal patienter årligt med ECOPD
1.546 patienter
Antal indlæggelsesdage
9.980 dage
6,46
Antal genindlæggelsesdage*
Sengedage i alt
Opholds-/plejetakst (marginal pris
på en indlæggelsesdag)
1.344 dage
11.324 dage
4.120 kr.
0,87
7,32
Grundlag / Kilde
OUH-tal, data fra e-sundhed, 2007-tal
En beregnet opholds-/plejetakst pr døgn på
lungemedicinsk afdeling J (løn, forplejning,
medicin, vask). 2009-tal og prisniveau.
*) En genindl. er defineret som 28 dage fra seneste indlæggelse. Estimatet er lavt, i forhold til andre danske undersøgelser om KOL-
patienter, og dermed er der en risiko for at den potentielle gevinst undervurderes.
Oplysningerne i tabel 4.10 anvendes i tabel 4.11 og 4.12 i de to sidste kolonner til at omregne den procentvise
reduktion i sengedage til OUH-forhold, samt derefter at sætte kroner på sengedagene. Kolonnen ”Sparede dage
pr. ED/HH-patient” opgøres som: indl. dage (%) * 6,46 + genindl.dage (%) * 0,87. Kolonnen ”Værdien af sparede
senge-dage for OUH pr. år (Dkr.)” opgøres som: Sparede dage pr. ED/HH-patient * 0,25 * 1.546 * 4.120.
I Tabel 4.11 fremgår det, at for ED-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede sengedage fra knap 630.000
kr. årligt til maksimalt 7 mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25 procent af alle ECOPD-patienter på
OUH behandles med det pågældende tiltag. Det vil sige, resultatet kan ses som et udtryk for, den maksimale
gevinst en given teknologi kan give anledning til.
Tabel 4.11 Potentiel årlig værdi af sparede sengedage på OUH, ED
-egnes ederaps fa neidræV
-egnes ederaps fa neidræV
935.680.4
e
ederapS
egad ederapS
75,2
relle )+( noitkudeR
noitkude
%2
relle )+( noitkudeR
noitkude
%74
r
rettafroF
I Tabel 4.12 fremgår det, at for HH-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede sengedage fra knap 10,2
mio. kr. årligt til maksimalt 11 mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25 procent af alle ECOPD-
patienter på OUH behandles med det pågældende tiltag. Det vil sige, resultatet kan ses som et udtryk for, den
maksimale gevinst en given teknologi kan give anledning til.
Tabel 4.12 Potentiel årlig værdi af sparede sengedage på OUH, HH
-egnes ederaps fa neidræV
-egnes ederaps fa neidræV
-egnes ederaps fa neidræV
-egnes ederaps fa neidræV
egad ederapS
egad ederapS
egad ederapS
egad ederapS
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
relle )+( noitkudeR
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
40
306.824.6
360.396.1
227.579.6
583.378.3
922.919.4
632.926
333.745.01
004.972.01
824.599.01
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
).rkD( rå .rp HUO rof egad
40,4
60,1
83,4
34,2
90,3
04,0
26,6
64,6
19,6
tneitap-DE .rp
tneitap-DE .rp
tneitap-DE .rp
tneitap-DE .rp
tneitap-HH .rp
tneitap-HH .rp
tneitap-HH .rp
tneitap-HH .rp
%2
%54
%82
%37-
%22
%31-
%91
AN
%25
)%( egad.ldnineg
)%( egad.ldnineg
)%( egad.ldnineg
)%( egad.ldnineg
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
i )-( eslegørof
%95
%62
%56
%93
%84
AN
%001
%001
%001
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
.ldni i )-( eslegørof
)%( egad
)%( egad
)%( egad
)%( egad
6002 .la te dleifohcS
i tneitap + 8991 .la te livarG
i imonokø + 0002 .la te nottoC
7002 .la te yonuJ-giuP i imonokø +
3002 .la te zednanreH
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB i imonokø +
1102 .la te seankroS
DE ,tinsmenneg tlepmiS
2002 .la te errejB
9002 .la te irasnA
8002 .la te aduaciR
36
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0041.png
Forbehold
Det bemærkes, at ovenstående resultater skal opfattes som et meget groft estimat for, hvad der optimalt kan
indhentes af gevinster ved de pågældende tiltag – uden at analysen forholder sig til, hvilke omkostninger, det er
nødvendigt at afholde for at høste denne gevinst. Analysens grove karakter, at opgørelse af intervaller for den
potentielle årlige besparelse, herunder anvendelse af følsomhedsanalyse, er fravalgt, idet det ville indikere en
sikkerhed som analysen ikke kan bære.
Derudover er følgende forhold i analysen problematisk: Studierne er ikke enige om en definition på en
genindlæggelse. Det vil sige genindlæggelsesfrekvensen er opgjort i forskellige perioder og som det påpeges
senere i diskussionen, betyder det, at direkte sammenligninger mellem studierne ikke er mulige. I denne kontekst
er konsekvensen, at jo længere periode, der er anvendt, des større reduktion i genindlæggelser og dermed i den
gevinst, som indregnes i analysen. Ovenstående skævvrider resultaterne til fordel for studier, der anvender en
lang periode som definition på en genindlæggelse. Det er desværre ikke muligt at gøre noget ved ovenstående
problematik, idet data er for få, hvis der kun udvælges studier, som anvender samme definition på en
genindlæggelse. Analysen tager heller ikke hensyn til at der kan gå op til 48 timer før patienterne udskrives med
et HH-tiltag, hvilket betyder at den potentielle gevinst ved HH-tiltagene er overvurderet.
4.2.4
Sammenfatning
Organisation
De organisatoriske effekter og konsekvenser er i overvejende grad baseret på en opsamling af de erfaringer og
overvejelser der gives udtryk for i studierne, idet der er en mangel på for eksempel feltstudier eller
fokusgruppeinterviews. Kun et enkelt studie, Hibbert et al. 2004, indeholder et etnografisk feltstudie af de socio-
tekniske processer involveret i implementeringen af HH-tiltaget i Davies et al. 2000. Resultaterne i Hibbert et al.
2004 indikerer, at introduktion af ny teknologi handler om meget andet end uddannelse af personalet, herunder
identificerer studiet en ændring i forholdet mellem patient og sundhedsprofessionel, samt at etablerede
arbejdsgange og roller udfordres/ændres.
Beskrivelse af de forskellige løsninger:
Hovedparten af tiltag anvender en meget erfaren sygeplejerske, typisk
med en specialistuddannelse, som frontmedarbejder i behandlingen. En lungelæge kan konsulteres i de fleste
designs vedrørende ordination af medicin eller vedrørende koordinering og spørgsmål til behandlingen (eksplicit
nævnt i syv tiltag). Patienten har altid mulighed for at blive indlagt igen, hvis tilstanden forværres, eller der ikke
opnås forbedring. Der tilbydes de samme behandlingsapparater og medicin på hospitalet som hjemme. De fleste
HH-tiltag er døgnbemandet, mens det omvendte gør sig gældende for ED-tiltag.
Barrierer:
Fem studier påpeger vigtigheden af at udvikle guidelines for, hvilke patienter, der med fordel kan drage
udbytte af ED/HH-tiltag, samt få identificeret riskomarkører for genindlæggelse. Tre studier nævner de
problemer, der kan være, når der sker opgaveglidning mellem sundhedspersonalet og mellem sektorer, fx
udfordres de traditionelle faggrænser og roller og evner mellem sundhedspersonalet redefineres. To studier
påpeger, at en del patienter føler sig for dårlige til udskrivning.
41
545.215.01
061.386.01
452.751.01
838.546.01
004.972.01
-egnes ederaps fa neidræV
).rkD( rå .rp HUO rof egad
06,6
17,6
83,6
96,6
64,6
egad ederapS
tneitap-HH .rp
%42
%92
%9-
%62
AN
relle )+( noitkudeR
)%( egad.ldnineg
i )-( eslegørof
%001
%001
%001
%001
%001
relle )+( noitkudeR
.ldni i )-( eslegørof
)%( egad
6002 .la te alacraB zelaznoG
0002 .la te seivaD
0002 .la te aksrawkS
6002 .la te ztemnietS
HH ,tinsmenneg tlepmiS
rettafroF
37
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Fremmere:
To studier påpeger, at patientens evne til egenomsorg styrkes. Fire studier kommenterer på
ressourcetrækket, to af dem mener, at tiltagene er mindre personalekrævende, mens et studie mener det
kommunale træk er uændret, og det sidste studie nævner, at patienter, der bliver behandlet på hospitalet
modtager måske unødvendige laboratorietests og behandlinger, fordi de fysisk er på hospitalet. Til slut påpeger
to studier, at succes skyldes metodisk screening og strenge inklusionskriterier.
De sekundære studier påpeger samme barrierer, som er identificeret under de primære studier. Overordnet er
der følgende udfordringer: a) Identifikation af målgruppen, hermed menes hvilke KOL-patienter er egnede til at
anvende ED/HH-tiltagene og b) Koordinering mellem sektorer og personalegrupper. Følgende fremmere nævnes i
den sekundære litteratur: a) Personalet er glad for tiltagene, b) Patientens evne til egenomsorg styrkes og c)
Bedre koordinering mellem sektorer i sundhedssektoren.
Målgruppen:
Patientgruppen i tiltagene er meget homogen, idet alle studierne beskriver deres målgruppe som
patienter med ECOPD. Cirka 25 % er egnede til at anvende de nye tiltag.
Økonomi
Primære studier
Den foreliggende evidens peger på, at ED-tiltaget er billigere end traditionel sygehusbehandling, jævnfør
Ringbaek et al. 2008 og Hernandez et al. 2003 og for tiltaget i Sorknaes et al. 2011 gældende for en forventet
driftssituation. Det samme gør sig gældende for HH-tiltag, hvor to studier, Skwarska et al. 2000 og Ricauda et al.
2008, finder, at de nye tiltag er billigere end CC.
Sekundære studier
Shepperd et al. 2008 og Shepperd et al. 2009a konkluderer, at generelt var omkostningerne lavere i ED/HH
gruppen. Der konkluderes endvidere i Shepperd et al. 2009a af forfatterne: På trods af den stigende interesse for
ED, som et billigere alternativ til traditionel hospitalsindlæggelse, afdækker dette review utilstrækkelig evidens for
økonomiske gevinster og forbedrede sundheds outcomes. Samme konklusion opnås i Shepperd et al. 2008, hvor
reviewers konklusion er: Der er ingen evidens for, at ED/HH giver outcomes forskellige fra CC.
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er baseret på samme data. I artiklerne fremgår det, at der er studier, der
rapporterer om såvel positive som negative økonomiske resultater. En metaanalyse af Nicholson et al. 2001 og
Hernandez et al. 2003 viser en gennemsnitlig besparelse per patient på £540. Forfatterne konkluderer, at der
økonomisk er store omkostningsbesparelser koblet med, at der frigives senge på sygehuset (2004). Der udvises
mere forbehold i diskussionsafsnittet i 2003, hvor forfatterne påpeger de få data og den manglende kvalitet i de
inkluderede omkostningsanalyser og efterspørger ydeligere studier for at kunne estimere besparelsespotentialet
ved ED/HH.
Ifølge Chetty et al. 2006 viser flere af studierne betragtelige økonomiske gevinster i forhold til CC. Ringbæk et al.
2003 har ingen brugbare oplysninger vedrørende økonomien.
Konklusionen er, at både primære og sekundære studier overvejende finder omkostningsbesparelser ved ED/HH-
tiltagene, i omegnen af 16 til 50 procent reduktion i totalomkostningen per patient (de fleste resultater er
statistisk insignifikante), men evidensen for de økonomiske konsekvenser er ikke baseret på overbevisende
metodemæssige opgørelser, påpeges det i to af de systematiske reviews. Ingen af de fire studier i Ram et al. 2003
og Ram et al. 2004, inkluderer fx weekender i deres analyser, hvilket medfører en underestimering af den sande
omkostning, og der anlægges næsten udelukkende et snævret perspektiv, hvor der alene opgøres på
sygehusøkonomien i interventionen.
Modeludregningerne
For ED-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede sengedage fra knap 630.000 kr. årligt til maksimalt 7
mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25 procent af alle ECOPD-patienter på OUH behandles med det
38
42
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
pågældende tiltag. For HH-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede sengedage fra knap 10,2 mio. kr.
årligt til maksimalt 11 mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25 procent af alle ECOPD-patienter på
OUH behandles med det pågældende tiltag.
Ovenstående resultater skal opfattes som et meget groft estimat for, hvad der optimalt kan indhentes af
gevinster på OUH ved de pågældende tiltag – uden at analysen forholder sig til, hvilke omkostninger det er
nødvendigt at afholde for at høste denne gevinst. Derudover gør analysens grove karakter, at opgørelse af
intervaller for den potentielle årlige besparelse, herunder anvendelse af følsomhedsanalyse, er fravalgt, idet det
ville indikere en sikkerhed som analysen ikke kan bære.
39
43
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
5 Diskussion
En række forhold og udfordringer er relevante i en drøftelse af indholdet i MTV’en, og herunder behandles
følgende elementer:
•
•
•
•
•
•
Forskellige opgørelsesperioder
Patientmålinger
Faktorer, der påvirker andelen, der kan anvende ED/HH
Perspektivet i de økonomiske analyser, herunder hvilke omkostninger der er medtaget
Få analyser af de organisatoriske effekter
Hvad er på vej i DK?
Forskellige opgørelsesperioder
Det skal bemærkes, at frekvensen for henholdsvis genindlæggelser og dødelighed er målt i meget forskellige
perioder i studierne. Derfor er data ikke umiddelbart sammenlignelige mellem studierne på disse parametre.
Angående genindlæggelser er den opgjort efter 48 timer i et enkelt studie og helt op til efter 6 måneder (komplet
data ses i bilag 8.2). Der er ikke en fast konsensus om definitionen af en genindlæggelse, hverken vedrørende
opgørelsesperioden eller hvorvidt kun KOL-relaterede genindlæggelser medtages (problematikken berøres i Bech
et al. 2009). Vedrørende dødelighed er den i et studie registreret op til et år efter udskrivelse af patienterne – de
fleste målinger ligger efter 2/3 måneder, hvilket kan forekomme som en kort opfølgningsperiode for dødelighed.
I Ricauda et al. 2008, påvises en statistisk signifikant forskel på henholdsvis 42 og 87 procent i kontrolgruppen
efter seks måneder på genindlæggelser. En effekt, som forekommer høj især fordi det er tvivlsomt om en
eventuel effekt af et HH-tiltag kan holde et halvt år efter behandlingen. Generelt synes det logisk at en eventuel
effekt på genindlæggelser eller dødelighed, ikke holder udover en hvis periode, hvilket vanskeliggør direkte
sammenligninger mellem studierne. Data kan derimod anvendes til at indikere, om der overordnet for ED/HH
synes at være en forskel mellem intervention og kontrolgruppe på de pågældende parametre.
Patientmålinger
Taylor et al. 2007 påpeger, at patientperspektivet generelt er et område, der er svært at dokumentere grundet
manglende validerede redskaber. Patientperspektivet bærer præg af umodenhed og generelt lader den
metodemæssige fremgangsmåde og afrapportering i hovedparten af studierne om telemedicinske tiltag meget
tilbage at ønske, og hindrer dermed klare konklusioner på området, påpeges det i Whitten et al. 2007. I dag findes
der validerede redskaber, som kan anvendes til at måle KOL-patienters tilfredshed med en given behandling, dog
er redskaberne ikke tilpasset telemedicinske tiltag, og måske er det grunden til, at de sjældent er anvendt i
litteraturen.
Faktorer der påvirker andelen, der kan anvende ED/HH
Antallet af KOL-patienter, der kan anvende de nye behandlinger, har en afgørende betydning for både økonomi
og organisering af et givet tiltag. Estimaterne i litteraturen er på 20-30 procent, hvilket må anses som behæftet
med stor usikkerhed.
For det første er de fleste estimater for målgruppen baseret på et meget selekteret materiale, hvilket ofte skyldes
strikse inklusionskriterier, som konsekvens af det valgte forsøgsdesign i de pågældende studier. Dermed er der
risiko for, at målgruppen for de pågældende tiltag kan være undervurderet i nogle studier, idet det ikke er klart,
hvad forventningen i et givet studie er til en driftssituation. Ovenstående hænger naturligt sammen med det
40
44
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
forhold, at de fleste tiltag bærer præg af at være nye, og dermed ikke indgår i rutinebrug. Konsekvensen er stor
usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i størrelsen på målgruppen.
For det andet er det ikke altid helt klart i studierne om andelen, der er egnet til henholdsvist ED/HH er i forhold til
den samlede population af KOL-patienter, der modtager sygehusbehandling, eller om tallene dækker over, at der
allerede er foretaget en selektion på patienterne. Det kan betyde, at estimaterne er overvurderede.
Det synes logisk, at HH-tiltag stiller større krav til patienterne end ED-tiltag, idet patienterne må formodes at være
klinisk mere ustabile/dårlige, når de udskrives næsten med det samme med et HH-tiltag. Med andre ord bør der
være en mindre målgruppe til for eksempel en præhospital indsats (HH), end hvad der er tilfældet for et ED-tiltag.
Denne hypotese understøttes dog ikke af hverken lungefunktionsmålingerne, se tabel 4.3, som er rimelig
homogene for både ED og HH eller i opgørelse af målgruppen, se tabel 4.1. Dog er estimering af målgruppen, som
tidligere påpeget, forbundet med stor usikkerhed.
De fleste interventioner indeholder et element af fysisk fremmøde, hvilket kan have følgende konsekvenser: a)
Det vanskeliggør en rationel planlægning af arbejdet, idet det er akutte besøg sygehuset skal rykke ud til, b) Hvis
afstandene er store, er der store transportomkostninger, og dermed må tiltagene formodes at skulle anvendes på
en geografisk udvalgt gruppe patienter for ikke at blive for omkostningstunge. Uden fysisk besøg, som i den
telemedicinske kuffertløsning (Sorknaes et al. 2011), er det muligt at give tilbuddet uanset geografisk
tilhørsforhold, hvilket understøtter mere lighed i sundhed og en bedre service af udkantsområder.
At det maksimalt er hver fjerde patient, der kan anvende tiltagene, har den konsekvens, at der skal afsættes
ressourcer til at screene patienterne for at finde dem, der er egnet til at modtage interventionen. Det er
sandsynligvis hensigtsmæssigt at medtænke patientens forhold i screeningsprocessen, idet Cotton et al. 2000
finder, at hvis patienten bor alene, foretrækker både familie og patient en traditionel indlæggelse, mens der ingen
sammenhæng er mellem sværhedsgraden af COPD og foretrukken behandlingsform. Screeningsomkostningen
skal indgå i prisen på at indføre de nye tiltag, men det er ikke altid klart, om det er sket i de økonomiske analyser,
som er beskrevet i denne rapport.
Perspektivet i de økonomiske analyser, herunder hvilke omkostninger der er medtaget
Ingen af de økonomiske analyser har et samfundsøkonomisk perspektiv, med andre ord er der risiko for, at visse
omkostninger ikke opgøres eller eventuelt flyttes mellem ”kasser” (sektorer). For eksempel kan man forestille sig
at visse omkostninger flyttes fra hospitalet ud til borgeren / hjemmeplejen (for eksempel mad, rengøring og el).
Det kan også gå i den anden retning. Ricauda et al. 2008 nævner specifikt, at ED-tiltag kan være med til at
mindske den belastning, der er på plejehjem. Begge dele understøtter nødvendigheden af at se bredere end blot
et sygehusperspektiv i fald man ønsker at udbrede de løsninger, som samfundsøkonomisk giver størst værdi.
Kvaliteten af de økonomiske analyser begrænser sig som oftest til oplysninger om investeringer og simple
omkostningsminimeringer. Der findes ingen sundhedsøkonomiske analyser, for eksempel cost-effectiveness-
analyse (en økonomisk analyseform, hvor alternativers effekter måles i fysiske enheder (f.eks. antal KOL-
forværringer og hvor forholdet mellem omkostninger og effekter beregnes og kan benyttes ved sammenligninger
mellem alternativer). Som oftest er det ikke tydeligt, hvad omkostningen er ved at drive den pågældende
intervention, fx for en afdeling – det er kun muligt at få et overblik over totaløkonomien hvor sparede sengedage
fx er indregnet. Med andre ord er det sjældent muligt at opgøre på omkostningen til levering af selve ydelsen,
hvilket må formodes at variere meget mellem tiltagene, idet det afhænger af hvor udstyrstungt og personaletungt
et givet tiltag er. De rudimentære økonomiske analyser gør det samtidigt svært at vurdere om alle relevante
omkostninger er medtaget, herunder udstyr der skal stå i hjemmet, logistikken, rengøring af udstyr,
weekenddækning osv. Ovenstående påvirker robustheden af de økonomiske analyser og kan i sidste ende
hæmme implementeringen.
41
45
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Økonomi er næsten udelukkende opgjort for projekter, og dermed er der få tiltag, som er i rutinebrug. Optimalt
set bør de økonomiske udregninger (fx en business case) opdateres jævnligt, idet der sker meget med den
teknologiske udvikling i udviklingsprojekter, hvilket som ofte påvirker rentabilitetet i et givet tiltag væsentligt.
Med andre ord må det formodes, at det er muligt at foretage en optimering af ressourceforbruget, hvilket vil
påvirke økonomien i positiv retning.
Få analyser af de organisatoriske effekter
For sundhedsvæsenet er der store organisatoriske udfordringer forbundet med et kronikerforløb. KOL-patientens
behov for hjælp fra sundhedssektoren skifter som konsekvens af den aktuelle sygdomstilstand, gående fra at have
sygdommen i stabil fase til forværring i sygdommen, og der er mange snitflader (sektorovergange) i behandlingen
af KOL-patienter. Det er som oftest i disse overgange, at der opstår kvalitetsbrist i patientbehandlingen. Dermed
er der potentielt store gevinster forbundet med reorganisering af behandlingsindsatsen og nogle af de tiltag, som
er beskrevet i denne rapport, kan muligvis være med til at binde sundhedsvæsenet mere sammen og dermed
skabe mere sammenhængende patientforløb.
De skitserede tiltag giver i høj grad anledning til organisatoriske problemstillinger, men desværre er de
organisatoriske effekter meget svagt belyst i litteraturen, som det fremgår af denne MTV-rapport. Den opsamlede
evidens er næsten udelukkende af laveste styrke, baseret på erfaringer og overvejelser.
Ifølge denne rapports forfattere er det slående, hvor lidt energi, der generelt er brugt i studierne på at beskrive de
organisatoriske udfordringer ved indførsel af tiltagene, særligt når det ofte er de organisatoriske udfordringer, der
hæmmer implementeringen af de nye tiltag, samt, at det muligvis er her, de allerstørste gevinster er at høste. Ved
organisatoriske ændringer er det for eksempel vigtig med ejerskab og opbakning fra ledelsen i hele processen fra
projekt til rutinebrug. De organisatoriske og økonomiske udfordringer/barrierer ved at indføre telemedicinske
løsninger gennemgås i Fasterholdt 2008 ved hjælp af cases og en litteraturgennemgang. I artiklen undersøges fx
kompleksiteten af at ændre på opgaver, arbejdsgange og roller i forbindelse med telemedicin, og det påpeges,
hvordan mangel på tilstrækkelig ledelse og uddannelse kan være en stor udfordring for udbredelsen. Ledelsen
skal skabe medejerskab og inddrage interessenterne i beslutningsprocessen, bakke projektet op, tilpasse det til
lokale forhold, samt passe det ind i organisationens strategi, påpeges det. På samme måde er uddannelse en
vigtig faktor i en forandring, som ofte undervurderes, både på patient og behandlersiden, ifølge Fasterholdt 2008.
Hvad er på vej i DK?
Afslutningsvist kan det oplyses, at der i Danmark, foruden de allerede gennemgåede studier indenfor ED, er ved
at blive gennemført et studie med den telemedicinske KOL-kuffert. I forlængelse af de allerede rapporterede
resultater fra pilotprojektet i Sorknaes et al. 2011, er OUH ved at gennemføre en stor prospektiv RCT af KOL-
kufferten i regi af EU-projektet Renewing Health med inklusion af 266 patienter. Formålet med studiet er at
belyse effekterne af kufferten på genindlæggelser, dødelighed, brugertilfredshed (personale og patienter), samt
økonomi. Follow-up er ved 4, 8, 12 og 26 uger efter udskrivelse, og projektet evalueres efter den telemedicinske
evalueringsmodel, MAST (MAST 2011).
KOL-kufferten indgår ligeledes i SundVækst-projektet (”Det Sunde Liv” del-projekt III: IT understøttet
hjemmebehandling af patienter med KOL). Projektet vil gennem anvendelse af nye IT-redskaber udvikle nye
metoder og processer til behandling og pleje af kroniske patienter i eget hjem. Projektets målsætning søges
opnået gennem et tæt samarbejde mellem hospitaler, den kommunale hjemmepleje, pårørende og patienten.
Løsningen åbner op for en optimeret sundhedspleje og behandling, blandt andet gennem etablering af nye
samarbejdsrelationer mellem sygehuse og den kommunale hjemmepleje. Det vil stille nye krav til de kommunale
medarbejdere, men også betyde at kommunerne får langt bedre mulighed for at tilbyde bedre service til kroniske
patientgrupper. Der er sket en opkvalificering af hjemmesygeplejerskernes viden om KOL og der er blandt
kommunernes hjemmesygeplejersker udpeget KOL- nøglepersoner som har fået en speciel uddannelse. Der er
udarbejdet en fælles tjekliste som bl.a. indeholder følgende parametre: inhalationsteknik, BMI, rygestatus, viden
om selvbehandlingsplan og depressionsscore(GDS). Tjeklisten anvendes både på sygehuset ved de ambulante
42
46
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0047.png
kontroller og ved de forebyggende hjemmesygeplejerskebesøg. Ved denne kompetenceudvikling er
patientgruppen kommet i fokus, og der er udarbejdet standardplejeplaner for borgere med KOL, som sikrer en
ensartet evidensbaseret pleje og behandling.
Ligeledes er der indenfor HH ved at blive gennemført et randomiseret studie på hospitalerne i Frederiksberg og
Herlev (det virtuelle hospital, se
www.virtuellehospital.dk)
med inklusion af 175 patienter. Tiltaget er målrettet
ustabile patienter og sigter på hurtig udskrivning indenfor 24 timer. Formålet med studiet er at belyse
sikkerheden ved telemedicinsk behandling af KOL i akut forværring i forhold til konventionel indlæggelse. Der er
ingen publiceret dokumentation af løsningen endnu.
43
47
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0048.png
6 Konklusion og anbefalinger
Formålet med MTV-rapporten var at skabe overblik over den dokumentation, der eksisterer for alternativer
til traditionel sygehusbehandling af KOL-patienter.
6.1.1 De kliniske og patientmæssige aspekter
Nedenstående konklusioner er baseret på følgende materiale:
Type
Primære studier - ED
Primære studier - HH
Systematisk review / review
Antal studier
6
7
3/2
Antal patienter i alt
1.171
1.315
6.054 (der er ingen data for de to reviews)
Primære studier – Early Discharge (ED)
Opsummerende finder studierne en signifikant reduktion i sengedage i fire ud af seks studier for ED-tiltag.
Resultatet understøttes af metaanalysen, som påviser en statistisk signifikant reduktion i sengedage, idet
ED-tiltagene i gennemsnit reducerer 0,56 sengedage per patient ved den første indlæggelse af patienten.
Vedrørende de andre kliniske effekter finder studierne, at der ikke er statistisk signifikant forskel angående
FEV
1
og dødelighed, mens der påvises en signifikant reduktion i genindlæggelser i to studier. Godt
halvdelen af studierne har undersøgt patienternes tilfredshed med ED/HH og finder, at patienterne er
positive over for interventionen. Dog er det kun i et enkelt studie, Hernandez et al. 2003, at forskellen i
tilfredshed er statistisk signifikant. Hvorvidt de fundne forskelle i tilfredshed er statistisk signifikant fremgår
ellers ikke af studierne.
Primære studier – Hospital At Home (HH)
Opsummerende finder studierne vedrørende de kliniske effekter, at der ikke er statistisk signifikant forskel
angående FEV
1
og dødelighed, mens to studier, Bjerre et al. 2002 og Ricauda et al. 2008, finder en statistisk
signifikant reduktion i antallet af genindlæggelser for interventionsgruppen. Fire ud af syv studier, spørger
ind til patienttilfredshed / holdning til HH, og de finder alle en større tilfredshed end i kontrolgruppen, dog
er forskellen ikke statistisk signifikant. Derudover måler fire studier på livskvalitet. Ricauda et al. 2008
finder en statistisk signifikant forbedring i forhold til kontrolgruppen vedrørende depression og livskvalitet,
mens Ansari et al. 2009 finder en forbedring i livskvalitet (ikke signifikant). Davies et al. 2000 og Skwarska et
al. 2000 finder ingen forskel mellem grupperne på livskvalitet. To studier, Ricauda et al. 2008 og Ansari et
al. 2009, rapporterer på parametrene mestringsevne / funktionsevne og begge finder at der ingen statistisk
signifikante forskelle er.
Sekundære studier
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 finder ingen statistisk signifikante forskelle mellem HH og CC med
hensyn til genindlæggelse og dødelighed to til tre måneder efter den initiale eksacerbation. Både patient og
sundhedsprofessionelle foretrækker HH tiltag. De konkluderer endvidere at: 1 ud af 4 patienter med KOL,
der er udvalgt ved screening, og som kommer ind i akutmodtagelsen, på sikker vis kan behandles
derhjemme med støtte fra lungesygeplejersker.
Shepperd et al. 2009a finder, at genindlæggelsesraten ved 3 måneder var statistisk signifikant højere for de
samlede patienter, som blev behandlet med ED/HH – ses alene på KOL-patienterne er forskellen ikke
statistisk signifikant. Shepperd et al. 2008 finder at dødeligheden efter 6 måneder er statistisk signifikant
44
48
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
lavere for interventionsgruppen. Chetty et al. 2006 og Ringbæk et al. 2003 peger begge på uændrede
outcomes, hvad angår dødelighed og genindlæggelser.
Angående patienternes perspektiv, så finder ingen af de sekundære studier statistisk signifikante forskelle
vedrørende livskvalitet eller kognitive evner. Et enkelt studie i Shepperd et al. 2008 finder en signifikant
forbedring vedrørende funktionsevnen. De fleste sekundære studier peger på, at patienterne foretrækker
ED/HH-tiltag, dog er det kun få af studierne, der påviser en statistisk signifikant forskel på denne
parameter. Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 indeholder en metaanalyse af tilfredshed med
behandlingen, og baseret på ét primært studie vises, at både sundhedsprofessionelle og patienters
tilfredshed vedr. behandlingen er uændret mellem ED/HH og CC. Ligeledes rapporteres efter endt
behandling (retrospektivt) på præference for den modtagne type behandling og baseret på metaanalyse af
to primære studier vises, en signifikant forskel, hvor patienter og sundhedsprofessionelle foretrækker HH-
tiltag frem for traditionel behandling.
Kvaliteten af den identificerede evidens
Kvaliteten er varierende, og de primære studier er delt i to lejre. Seks studier får topkarakter hvad angår
den interne validitet (+++), primært fordi de er RCT’ere, og de vurderes til evidensniveau 1b. Syv studier har
en lav intern validitet (+) og et evidensniveau mellem 2b og 3b. Vedrørende de sekundære studier er der
tre studier med højeste evidensniveau (1a) og validitet (+++), Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004, Shepperd
et al. 2008 og Shepperd et al. 2009a. De to sidste studier, Ringbæk et al. 2003 og Chetty et al. 2006, er
usystematiske oversigtsartikler med laveste evidensniveau (4) og validitet (+).
Der er forskelle med hensyn til, hvor let de fundne resultater kan overføres til KOL-patienter i Region
Syddanmark. For tre studier, Nissen et al. 2007, Ringbaek et al. 2008 og Sorknaes et al. 2011), gælder, at
resultaterne umiddelbart kan overføres til Region Syddanmark, idet der er tale om danske tiltag af nyere
dato. Bjerre et al. 2002, Steinmetz et al. 2006 og har begge en rimelig overførbarhed til forholdene i Region
Syddanmark, fordi det er danske tiltag. De resterende otte studier har alle forhold (ældre og udenlandske
studier), der vanskeliggør overførbarheden af studiernes resultater. De sekundære studier udviser ligeledes
stor diversitet, og det mest interessante studie for denne MTV er Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004,
hvilket skyldes to forhold: a) Det har et højt evidensniveau og b) formålet er at evaluere effektiviteten af
ED/HH-tiltag sammenlignet med traditionel sygehusindlæggelse for patienter med KOL, hvilket ligger meget
tæt på forskningsspørgsmålet i denne rapport.
6.1.2
De organisatoriske og økonomiske aspekter
Organisation
De organisatoriske effekter og konsekvenser er i overvejende grad baseret på en opsamling af de erfaringer
og overvejelser der gives udtryk for i studierne, idet der er en mangel på for eksempel feltstudier eller
fokusgruppeinterviews. Kun et enkelt studie, Hibbert et al. 2004, indeholder et etnografisk feltstudie af de
socio-tekniske processer involveret i implementeringen af HH-tiltaget i Davies et al. 2000. Resultaterne i
Hibbert et al. 2004 indikerer, at introduktion af ny teknologi handler om meget andet end uddannelse af
personalet, herunder identificerer studiet en ændring i forholdet mellem patient og sundhedsprofessionel,
samt at etablerede arbejdsgange og roller udfordres/ændres.
Beskrivelse af løsningen:
Hovedparten af tiltag anvender en meget erfaren sygeplejerske, typisk med en
specialistuddannelse, som frontmedarbejder i behandlingen. En lungelæge kan konsulteres i de fleste
designs vedrørende ordination af medicin eller vedrørende koordinering og spørgsmål til behandlingen
(eksplicit nævnt i syv tiltag). Patienten har altid mulighed for at blive indlagt igen, hvis tilstanden forværres
45
49
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
eller der ikke opnås forbedring. Der tilbydes de samme behandlingsapparater og medicin på hospitalet som
hjemme. De fleste HH-tiltag er døgnbemandet, mens det omvendte gør sig gældende for ED-tiltag.
Barrierer:
Fem studier påpeger vigtigheden af at udvikle guidelines for, hvilke patienter, der med fordel kan
drage nytte af ED/HH-tiltag, samt få identificeret riskomarkører for genindlæggelse. Tre studier nævner de
problemer, der kan være når der sker opgaveglidning mellem sundhedspersonalet og mellem sektorer. To
studier påpeger, at en del patienter føler sig for dårlige til udskrivning.
Fremmere:
To studier påpeger, at patientens evne til egenomsorg styrkes. Fire studier kommenterer på
ressourcetrækket, to af dem mener, at tiltagene er mindre personalekrævende, mens et studie mener, det
kommunale træk er uændret, og det sidste studie nævner, at patienter der bliver behandlet på hospitalet
modtager måske unødvendige laboratorietests og behandlinger, fordi de fysisk er på hospitalet. Til slut
påpeger to studier, at succes skyldes metodisk screening og strenge inklusionskriterier.
De sekundære studier påpeger samme barrierer, som er identificeret under de primære studier.
Overordnet er der følgende udfordringer: a) Identifikation af målgruppen, hermed menes hvilke KOL-
patienter er egnede til at anvende ED/HH-tiltagene, b) koordinering mellem sektorer og personalegrupper.
Følgende fremmere nævnes i den sekundære litteratur: a) Personalet er glad for tiltagene, b) Patientens
evne til egenomsorg styrkes og c) Bedre koordinering mellem sektorer i sundhedssektoren.
Målgruppen:
Patientgruppen i tiltagene er meget homogen, idet alle studierne beskriver deres målgruppe
som patienter med ECOPD. Cirka 25 % er egnede til at anvende de nye tiltag.
Økonomi
Primære studier
Tre studier finder at ED-tiltaget er billigere end traditionel sygehusbehandling, jævnfør Hernandez et al.
2003 og Ringbaek et al. 2008 og for tiltaget i Sorknaes et al. 2011 gældende for en forventet driftssituation.
Det samme gør sig gældende for HH-tiltag, hvor to studier, Skwarska et al. 2000 og Ricauda et al. 2008,
finder, at de nye tiltag er billigere end CC.
Sekundære studier
Shepperd et al. 2008 og Shepperd et al. 2009a konkluderer, at generelt var omkostningerne lavere i ED/HH
gruppen. Der konkluderes endvidere i Shepperd et al. 2009a af forfatterne: På trods af den stigende
interesse for ED, som et billigere alternativ til traditionel hospitalsindlæggelse, afdækker dette review
utilstrækkelig evidens for økonomiske gevinster og forbedrede sundheds outcomes. Samme konklusion
opnås i Shepperd et al. 2008, hvor reviewers konklusion er: Der er ingen evidens for, at ED/HH giver
outcomes forskellige fra CC.
Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004 er baseret på samme data. I artiklerne fremgår det, at der er studier, der
rapporterer om såvel positive som negative økonomiske resultater. En metaanalyse af Nicholson et al. 2001
og Hernandez et al. 2003 viser en gennemsnitlig besparelse per patient på £540. Forfatterne konkluderer,
at der økonomisk er store omkostningsbesparelser koblet med, at der frigives senge på sygehuset (2004).
Der udvises mere forbehold i diskussionsafsnittet i 2003, hvor forfatterne påpeger de få data og den
manglende kvalitet i de inkluderede omkostningsanalyser og efterspørger ydeligere studier for at kunne
estimere besparelsespotentialet ved ED/HH.
46
50
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
Ifølge Chetty et al. 2006 viser flere af studierne betragtelige økonomiske gevinster i forhold til CC. Ringbæk
et al. 2003 har ingen brugbare oplysninger vedrørende økonomien.
Konklusionen er, at både primære og sekundære studier overvejende finder omkostningsbesparelser ved
ED/HH-tiltagene, i omegnen af 16 til 50 procent reduktion i totalomkostningen per patient (de fleste
resultater er statistisk insignifikante), men evidensen for de økonomiske konsekvenser er ikke baseret på
overbevisende metodemæssige opgørelser, påpeges det i to af de systematiske reviews. Ingen af de fire
studier i Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004, inkluderer fx weekender i deres analyser, hvilket medfører en
underestimering af den sande omkostning, og der anlægges næsten udelukkende et snævret perspektiv,
hvor der alene opgøres på sygehusøkonomien i interventionen.
Modeludregningerne
For ED-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede sengedage fra knap 630.000 kr. årligt til
maksimalt 7 mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25 procent af alle ECOPD-patienter på OUH
behandles med det pågældende tiltag. For HH-tiltag varierer den potentielle gevinst ved sparede
sengedage fra knap 10,2 mio. kr. årligt til maksimalt 11 mio. kr. årligt, hvis den maksimale målgruppe på 25
procent af alle ECOPD-patienter på OUH behandles med det pågældende tiltag.
Ovenstående resultater skal opfattes som et meget groft estimat for, hvad der optimalt kan indhentes af
gevinster ved de pågældende tiltag på OUH – uden at analysen forholder sig til, hvilke omkostninger det er
nødvendigt at afholde for at høste denne gevinst. Derudover gør analysens grove karakter, at opgørelse af
intervaller for den potentielle årlige besparelse, herunder anvendelse af følsomhedsanalyse, er fravalgt,
idet det ville indikere en sikkerhed som analysen ikke kan bære.
6.1.3 Samlet konklusion
Litteraturgennemgangen, af såvel primær som sekundær litteratur, peger på, at sundhedsoutcomes som
minimum er uændrede ved brug af ED/HH-tiltag, idet tiltagene er ligeså effektive (klinisk sikre at anvende
på patienterne) angående indlæggelsesdage og dødelighed som traditionel sygehusbehandling af KOL-
patienter. Angående patienttilfredshed, peger de fleste primære studier og alle sekundære studier på, at
patienterne foretrækker ED/HH-tiltag, en forskel som dog kun i få studier er statistisk signifikant. En meget
relevant publikation med stor videnskabelig styrke (Ram et al. 2003 og Ram et al. 2004), indeholder en
metaanalyse af tilfredshed med behandlingen, og baseret på ét primært studie vises, at både
sundhedsprofessionelle og patienters tilfredshed vedr. behandlingen er uændret mellem ED/HH og CC.
Ligeledes rapporteres efter endt behandling (retrospektivt) på præference for den modtagne type
behandling og baseret på metaanalyse af to primære studier vises, en signifikant forskel, hvor patienter og
sundhedsprofessionelle foretrækker HH-tiltag frem for traditionel behandling.
Ovenstående resultater bygger på evidens af varierende kvalitet, både hvad angår den interne og eksterne
validitet af studierne. De fleste primære studier er små, og flere har et uklart studiedesign og er meget
varierende i styrken af den fundne evidens (evidensniveau). Få af resultaterne lader sig nemt overføre
direkte til forholdene i Region Syddanmark, primært grundet alder på studierne og det forhold, at de fleste
studier er udenlandske. Med andre ord er grundlaget for de fundne resultater usikkert.
De økonomiske og organisatoriske konsekvenser er generelt utilstrækkeligt belyst. Både primære og
sekundære studier finder overvejende omkostningsbesparelser ved ED/HH-tiltagene, i omegnen af 16 til 50
procent reduktion i totalomkostningen per patient (de fleste resultater er statistisk insignifikante), men
evidensen for de økonomiske konsekvenser er ikke baseret på overbevisende metodemæssige opgørelser,
påpeges det i to af de systematiske reviews. Såvel primær som sekundær litteratur påpeger følgende
47
51
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
organisatoriske barrierer: a) Identifikation af målgruppen, hermed menes hvilke KOL-patienter er egnede til
at anvende ED/HH-tiltagene og b) Koordinering mellem sektorer og personalegrupper. Følgende fremmere
nævnes i den sekundære litteratur: a) Personalet er glad for tiltagene, b) Patientens evne til egenomsorg
styrkes og c) Bedre koordinering mellem sektorer i sundhedssektoren. Det bemærkes, at den opsamlede
evidens i overvejende grad er af laveste styrke, baseret på erfaringer og overvejelser.
6.1.4
Anbefalinger
På baggrund af den sammenfattede evidens, og diskussionsafsnittet, har projektgruppen udarbejdet
følgende anbefalinger til beslutningstagerne i region syddanmark:
•
Det anbefales, at der gennemføres ny forskning i forskellige organiseringer af alternativer til
traditionel KOL-behandling, som det for eksempel sker i SundVækst projektet og Renewing Health,
jævnfør diskussionsafsnittet. Formålet er at identificere den optimale måde at organisere
behandlingen på, inden udbredelse i stor skala iværksættes.
Det anbefales, at afprøvningen af nye tiltag suppleres med en grundig belysning af de
organisatoriske konsekvenser og barrierer.
At der udarbejdes retningslinjer til bedre identifikation af målgruppen, således at KOL-patienter der
er egnede til at anvende ED/HH-tiltagene lettere kan udpeges.
Den valgte organisering er tæt koblet til økonomien. Med en målgruppe på omkring hver fjerde
KOL-patient må det forventes, at der er bedre økonomi i at behandle patienter fra flere matrikler
fra samme callcenter således, at stordriftsfordele kan realiseres (gældende for den telemedicinske
kuffertløsning).
Der er behov for mere viden om de økonomiske konsekvenser, særligt baseret på en grundig
analyse af økonomien i mere modne tiltag, der kører i et større setup (almindelig drift). Derfor
anbefales det, at vente med storskala-udbredelse, imens resurseforbruget (økonomien) i de nye
tiltag nøje overvåges, således at eventuelle gevinster kan dokumenteres og realiseres (indhentes).
Fx kan den oprindelige business case for den telemedicinske kuffertløsning opdateres med priser og
data, når det randomiserede kontrollerede studie, i regi af EU-projektet Renewing Health, er
afsluttet.
•
•
•
•
48
52
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0053.png
7 Ordliste
Ord
AECOPD
ARAS
Basecase
CC
Compliance
COPD
DRG-takster
ECOPD
ED
Efficacy
Evidens-niveau
Forklaring
Acute exacerbation of COPD.
Acute Respiratory Assessment Service. Specialafdeling, som varetager sygepleje i hjemmet for KOL-
patienter.
Den traditionelle behandlingsform som tiltaget holdes op imod.
Conventional Care (det vil sige traditionel hospitalsbehandling).
Medicinsk udtryk for patienters villighed til at tage et lægemiddel/følge en behandling som foreskrevet
af lægen.
Chronic obstructive pulmonary disease. Den engelske forkortelse for KOL.
Økonomisk gennemsnitsomkostning per patient for en given sygehusbehandling.
Exacerbation af COPD.
Early discharge (tidlig udskrivning).
Den gevinst, man opnår under ideelle betingelser (for eksempel i et kontrolleret klinisk forsøg).
Angivelse af evidensniveau, gør det muligt for sundhedsprofessionelle at vurdere, hvor ”tung” evidens
der forelægger for en given faglig anbefaling. Den tungeste evidens gradueres med et 1a (størst
validitet) mens 4 er lavest (mindst validitet). Se tabel 7.1.
Forværring i en sygdom.
Forced expiratory volume in the first second. Mål for lungefunktionen jo højere tal desto bedre er
funktionen.
Hospital at home.
Den første indlæggelse som patienten har i forsøget. Derefter tælles eventuelle efterfølgende
indlæggelser som genindlæggelser.
Gruppen, som bliver påført ændringen. Her er det den gruppe, som tester den nye behandlingsform.
Kronisk obstruktiv lungesygdom.
Variabel, som kan antage mere end heltalsværdier. For eksempel 1,334356.
Gruppe som modtager standardbehandling (kaldes også CC i rapporten).
Undersøgelse af ikke eller svært målelige ting, for eksempel interviews om organisatoriske forhold.
Måleligt, kan ofte analyseres vha. statistiske metoder.
Lavest effektive omkostningsniveau.
Medical Subject Headings.
Sammenfattende analyse af tidligere undersøgelsers resultater.
Resultat, effekt, følgevirkning
Lindrende behandling til døende patienter.
Studier, der er baseret på egen dataindsamling.
Undersøgelsesgruppen er tilfældigt udvalgt, samt fordelingen mellem kontrol- og interventionsgruppe er
tilfældig. De udvælges for eksempel ved lodtrækning.
Et randomiseret kontrolleret forsøg (randomised controlled trial).
Gennemgang af tidligere litteratur (om emnet). Oversigsartikel.
Studier, der er baseret på resultater fra andre studier. Her systematiske reviews og reviews, der
opsamler og sammenfatter på resultater fra primærstudier.
Exacerbation
FEV
1
HH
Index-indlæggelse
Interventionsgruppe
KOL
Kontinuerte (variable)
Kontrolgruppe
Kvalitativ
Kvantitativ
LEON
MeSH termer
Metaanalyse
Outcome
Palliativ
Primære studier
Randomiseret
RCT
Reviews / R
Sekundære studier
49
53
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0054.png
Signifikant
Systematiske reviews /
SR
Telemedicin
Statistisk påviselig forskel.
Systematisk gennemgang af tidligere litteratur (om emnet).
Medicinsk behandling, som leveres over afstand, for eksempel vha. telefon, videokonference mv.
Tabel 7.1 Evidensniveau
Publikationstype
Metaanalyse eller systematisk oversigt over randomiserede forsøg.
Randomiseret klinisk forsøg
Kontrolleret, ikke-randomiseret forsøg. Kohorteundersøgelse. Diagnostisk test (direkte
diagnostisk metode).
Case-control undersøgelse. Diagnostisk test (indirekte Noso- Grafisk metode)
Beslutningsanalyse. Deskriptiv undersøgelse.
Mindre serie. Kasuistik. Traditionel lærebog. Traditionel oversigtsartikel. Ekspertvurdering.
Ledende artikel.
Evidens
1a eller 1b
Styrke
A
2a eller 2b
B
3
C
4 eller 5
D
Frit efter
http://www.ouh.dk/wm131966
50
54
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0055.png
8 Bilag
8.1 Litteratursøgning - søgehistorik
PubMed 5. maj 2010
Der er først søgt i MeSH databasen for at afdække hvilke søgetermer, der er dækkende for KOL og
eksacerbation. COPD som MeSH dækker over følgende termer:
−
COPD
−
Chronic Obstructive Pulmonary Disease
−
COAD
−
Chronic Obstructive Airway Disease
−
Chronic Obstructive Lung Disease
−
Airflow Obstruction, Chronic
−
Airflow Obstructions, Chronic
−
Chronic Airflow Obstructions
−
Chronic Airflow Obstruction
De ord, der er indeholdt i COPD MeSH-termet, er der derefter foretaget en individuel søgning på (#4), det
vil sige en fritekstsøgning. Herfra kan det ses, at der er stor forskel på denne søgning og søgningen på MeSH
termet (#3 mod #4). Der fortsættes derfor med søgning #4 (fritekst) og ikke MeSH termet i de øvrige
kombinationer.
#4
#3
Search (((((((((COPD) OR Chronic obstructive pulmonary disease ) OR COAD) OR chronic obstructive
airway disease ) OR chronic obstructive lung disease) OR airflow obstruction, chronic) OR airflow
obstructions, chronic ) OR Chronic airflow obstructions ) OR chronic airflow obstruction) Limits: Humans,
English, Danish, published in the last 10 years
Search "Pulmonary Disease, Chronic Obstructive"[Mesh] Limits: Humans, English, Danish, published in the
last 10 years
06:28:45
14834
06:26:16
10550
#4 kombineres herefter med eksacerbation og worsening, da der er afgrænset fra stabile patienter i
søgestrategien, se nedenfor. Denne søgning danner derefter basis for kombinationen med andre ord.
Det kan ses, at management (#7) og treatment (#8) giver mange søgeresultater. Det vurderes derfor, at
disse ord er for brede til denne søgning. Der søges herefter på andre nøgleord, der vurderes at være
specifikke men samtidigt brede nok til at dække alternativer til sygehusbehandling. Følgende ord er
anvendt:
−
−
−
−
−
−
telemedicine
out patient
hospital at home
assisted home care
continuity of care
early discharge
51
55
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0056.png
Search
#8
#7
#6
#5
#4
#3
#2
Most Recent Queries
Search (#4) AND treatment Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (#4) AND management Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (#4) AND #5 Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (((((telemedicine) OR out patient) OR hospital at home) OR assisted home care) OR continuity
of care) OR early discharge Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (#2) AND #3 Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (exacerbation) OR worsening Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search COPD OR Chronic obstructive pulmonary disease OR chronic obstructive airway disease OR
chronic obstructive lung disease Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Time
09:37:14
09:36:44
09:35:35
09:35:10
09:34:02
09:33:37
09:32:58
Result
1090
363
152
77025
1369
15099
14724
Søgning #6 overføres til RefMan.
For at få afdækket et bredt nok område indenfor KOL, er der desuden lavet en søgning efter systematiske
reviews af behandlinger af KOL-patienter.
#7
#6
#5
#4
#3
#2
Search (#6) AND treatment Limits: Humans, English, Danish, published in the last 5 years
Search (#4) AND #5 Limits: Humans, English, Danish, published in the last 5 years
Search systematic review Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search (#2) AND #3 Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search exacerbation Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
Search COPD OR Chronic obstructive pulmonary disease OR chronic obstructive airway disease OR
chronic obstructive lung disease Limits: Humans, English, Danish, published in the last 10 years
07:12:26
07:12:04
07:11:05
06:48:41
06:48:27
06:48:15
143
170
548286
1238
6143
14605
De 143 resultater fra #7 er overført til RefMan, hvorefter 68 af dem er fjernet manuelt. Der er fjernet
artikler, der havde noget med forebyggelse at gøre (i henhold til afgrænsningen i litteratursøgningen) samt
de artikler, hvor det systematiske review byggede på meget specifikke, medicinske behandlingsmetoder
og/eller omhandlede for eksempel bronkitis, astmatisk bronkitis eller astma i stedet for KOL. Desuden er
fjernet artikler, der omhandlede luftforurening og indvirkningen heraf på KOL-patienter.
Disse er derefter overført til en samlet database, hvor den forrige søgning på KOL også er inkluderet. Der er
herefter fjernet dubletter i den samlede database og 197 artikler er tilbage.
Cochrane 5. maj 2010
Ved manuel undersøgelse er der fundet frem til, at termen COPD dækker over de samme ord som ved de
foregående søgninger. Det kan igen ud fra #1 og #6 ses at nøgleordene rammer meget bredere end MeSH
termen, hvorfor nøgleordene kombineres med eksacerbation og de øvrige termer nævnt under PubMed
søgningen.
Som den kan ses herunder, er der igen gået frem efter samme strategi som under PubMed. #5 er overført
til RefMan.
ID
#1
#2
#3
#4
#5
#6
Search - Current Search History
(COPD OR Chronic obstructive pulmonary disease OR chronic obstructive airway disease OR
chronic obstructive lung disease), from 1999 to 2010
(exacerbation) OR worsening , from 1999 to 2010
(#1 AND #2), from 1999 to 2010
telemedicine OR "out patient" OR "hospital at home" OR "assisted home care" OR "continuity of
care" OR "early discharge", from 1999 to 2010
(#3 AND #4), from 1999 to 2010
MeSH descriptor
Pulmonary Disease, Chronic Obstructive
explode all trees
Hits
4667
6008
986
2132
47
1570
Edit
edit
edit
edit
edit
edit
edit
Delete
delete
delete
delete
delete
delete
delete
52
56
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0057.png
Cinahl 5. maj 2010
I Cinahl er der, som i PubMed, søgt på alle nøgleord, der har noget med KOL/COPD at gøre. Denne søgning
er kombineret med eksacerbation (S3) og derefter kombineret med de samme nøgleord for behandlinger
som ved PubMed.
$
! *
*
*$
$
(
! *
$
+$
*!
*!
*! *
*
!
" #
%&"'
!
" #
%&"'
()
$
$
-.-
$
$
, *
/
/
0 $ 1
2
,
+
1
3
4 (555.(.( /.(.(/ (
!
" #
%&"'
!
" #
%&"'
!
" #
%&"'
-
$
$
()
$
$
(
! 3! *
$
1
$ #
* ! *$
$
1
$ #
,
+
*
1
3
4 (555.(.( /.(.(/ (
-)5
$
$
S5 er overført til RefMan.
Embase 5. maj 2010
I Embase er der ligeledes søgt på nøgleord i stedet for på én søgeterm. Ved at bruge Explode under Search
Tools finder man, som ved de andre søgninger frem til, at det giver bedre resultater, hvis man søger på de
enkelte nøgleord.
Som ved de foregående er COPD/exacerbation kombineret med forskellige nøgleord.
Søgning 8 er overført til RefMan.
Search
Type
#
Searches
(COPD or "Chronic obstructive pulmonary disease" or "chronic obstructive lung disease").mp.
[mp=title, abstract, subject headings, heading word, drug trade name, original title, device
manufacturer, drug manufacturer name]
limit 1 to yr="1999 -Current"
(exacerbation or worsening).mp. [mp=title, abstract, subject headings, heading word, drug trade
name, original title, device manufacturer, drug manufacturer name]
limit 3 to yr="1999 -Current"
2 and 4
(telemedicine or "out patient" or "hospital at home" or "assisted home care" or "continuity of care"
or "early discharge").mp. [mp=title, abstract, subject headings, heading word, drug trade name,
original title, device manufacturer, drug manufacturer name]
limit 6 to yr="1999 -Current"
5 and 7
Results
1
2
3
4
5
6
7
8
38449
26529
53114
41944
4189
12950
8422
47
Advanced
Advanced
Advanced
Advanced
Advanced
Advanced
Advanced
Advanced
53
57
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0058.png
74
0102 jam .5
esabmE
61
”tnerruC–
9991"=ry ot 6 timil
esarhP/naelooB
- sedom
hcraeS 13210102
-10109991 :morf
etaD dehsilbuP
- sretimiL
0102 jam .5
lhaniC
74
0102 jam .5
enarhcoC
sweiver
eksitametsyS
341
0102
ot 9991 morf ,
sraey 5 tsal
eht ni dehsilbup
,hsinaD ,hsilgnE
,snamuH :stimiL
0102 jam .5
deMbuP
251
epyT
epyT
epyT
epyT
retatluseR
retatluseR
retatluseR
retatluseR
sraey 01 tsal
eht ni dehsilbup
,hsinaD ,hsilgnE
,snamuH :stimiL
regninsnærgeB
regninsnærgeB
regninsnærgeB
regninsnærgeB
noitabrecaxe( ,)"esaesid gnul evitcurtsbo cinorhc" ro
"esaesid yranomlup evitcurtsbo cinorhC" ro DPOC(
)"egrahcsid ylrae" RO "erac
fo ytiunitnoc" RO "erac emoh detsissa" RO "emoh
ta latipsoh" RO "tneitap tuo" RO enicidemelet(
DNA )gninesrow ro noitabrecaxe( DNA
)"esaesid gnul evitcurtsbo cinorhc" RO "esaesid
yranomlup evitcurtsbo cinorhC" RO DPOC(
)"egrahcsid ylrae" RO "erac fo ytiunitnoc"
RO "erac emoh detsissa" RO "emoh ta latipsoh"
RO "tneitap tuo" RO enicidemelet ,gninesrow
RO )noitabrecaxe(( dna )esaesid gnul evitcurtsbo
cinorhc RO esaesid yawria evitcurtsbo cinorhc RO
esaesid yranomlup evitcurtsbo cinorhC RO DPOC(
tnemtaert DNA ,weiver
citametsys ,noitabrecaxe ,esaesid gnul evitcurtsbo
cinorhc RO esaesid yawria evitcurtsbo cinorhc RO
esaesid yranomlup evitcurtsbo cinorhC RO DPOC
)egrahcsid ylrae RO )erac fo ytiunitnoc
RO )erac emoh detsissa RO )emoh ta latipsoh RO
)tneitap tuo RO )enicidemelet(((((( dna )gninesrow
RO )noitabrecaxe(( dna )esaesid gnul evitcurtsbo
cinorhc RO esaesid yawria evitcurtsbo cinorhc RO
esaesid yranomlup evitcurtsbo cinorhC RO DPOC(
droegøS
droegøS
droegøS
droegøS
0102 jam .5
otaD
otaD
otaD
otaD
deMbuP
esabataD
esabataD
esabataD
esabataD
58
Tabel 8.1 Oversigt over endelige søgeresultater i primærsøgning
#1
#2
Øverst på
formularen
#3
Econlit 6. maj 2010
I Econlit er der igen søgt på forskellige nøgleord kombineret med COPD/Exacerbation. Da der ikke er særligt
mange resultater under nøgleord er #3 overført til RefMan for at være sikker på at dække bredt nok.
Date Range: 1999 to 2010
Search Query #1 COPD
or "Chronic
obstructive pulmonary disease"
or "chronic
obstructive lung disease"
(Copy
Query)
25 Published Works results found in Multiple Databases
+
0 Web Sites results found in Web Resources Related to the Social Sciences/Humanities
Date Range: Earliest to Current
Limited to:
Search Query #2 exacerbation
or
worsening
(Copy
Query)
484 Published Works results found in Multiple Databases
+
0 Web Sites results found in Web Resources Related to the Social Sciences/Humanities
Search Query #3
(COPD or "Chronic
obstructive pulmonary disease"
or "chronic
obstructive lung disease")
and(exacerbation or
worsening)
(Copy
Query)
2 Published Works results found in Multiple Databases
+
0 Web Sites results found in Web Resources Related to the Social Sciences/Humanities
Date Range: 2000 to Current
Nederst på formularen
54
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0059.png
0
-
0
-
ellA
-
0
-
1102 raurbef .8
1102 raurbef .8
tilnocE
esabmE
0
3
ellA
8
esarhP/naelooB
- sedom hcraeS
1102 raurbef .8
lhaniC
0
0
ellA
2
1102 raurbef .8
enarhcoC
0
tglavdU
11
gninsælmenneg
erediV
ellA
epyT
71
latnA
sraey 01 tsal
eht ni dehsilbup
,hsinaD ,hsilgnE
,snamuH :stimiL
regninsnærgeB
)htlaehelet RO
erachtlaeh evisavrep RO
htlaeh-e( DNA ) esaesid
yranomlup evitcurtsbo
cinorhC RO DPOC(
gilegnæglit eregnæl ekkI
)htlaehelet RO
erachtlaeh evisavrep RO
htlaeh-e( DNA ) esaesid
yranomlup evitcurtsbo
cinorhC RO DPOC(
)htlaehelet RO
erachtlaeh evisavrep RO
htlaeh-e( DNA ) esaesid
yranomlup evitcurtsbo
cinorhC RO DPOC(
)htlaehelet RO
erachtlaeh evisavrep RO
htlaeh-e( DNA ) esaesid
yranomlup evitcurtsbo
cinorhC RO DPOC(
droegøS
1102 raurbef .8
otaD
deMbuP
esabataD
2
)gninesrow ro noitabrecaxe(
dna )"esaesid gnul evitcurtsbo cinorhc" ro
"esaesid yranomlup evitcurtsbo cinorhC" ro DPOC(
]eman rerutcafunam gurd
,rerutcafunam ecived ,eltit lanigiro ,eman edart gurd
,drow gnidaeh ,sgnidaeh tcejbus ,tcartsba ,eltit=pm[
.pm.)"egrahcsid ylrae" ro "erac fo ytiunitnoc"
ro "erac emoh detsissa" ro "emoh ta latipsoh"
ro "tneitap tuo" ro enicidemelet( ,)gninesrow ro
regninsnærgeB
droegøS
0102 jam .6
tilnocE
epyT
retatluseR
otaD
esabataD
59
Alle databaser igen med ekstra søgeord – udført den 8. februar 2011
Der er foretaget en ekstra søgning på søgetermerne: e-health, pervasive healthcare og telehealth.
Resultatet af denne søgning ses i nedenstående tabel. Alle artikler blev gennemset manuelt, og artiklerne
er udvalgt ud fra de samme kriterier, som i den oprindelige søgning, jævnfør beskrivelsen i figur 3.1 i
rapporten. Gennemgangen bidrog ikke med flere artikler til rapporten, idet artiklerne enten ikke besvarede
forskningsspørgsmålet eller behandlede tiltag til stabile patienter.
Tabel 8.2 Oversigt over søgeresultater i supplerende søgning
55
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0060.png
9,5 .sv
7,6 :emmejH :røf hsS
6001
0002 .la te aksrawkS
AN
AN
AN
)%37(83
.sv )%85(03 :gnildnaheB
)32(21 .sv )53(81 :røF
)%( CC
)%( CC
)%( CC
.sv HH/DE gnildnahebtlI
.sv HH/DE gnildnahebtlI
.sv HH/DE gnildnahebtlI
.sv HH/DE gnildnahebtlI
375
9682
AN
6002 .la te ztemnietS
2002 .la te errejB
9002 .la te irasnA
l 27,0
.sv 29,0 :gninvirksdU
66,0
.sv 77,0 :esleggældnI )%7,9( 6 .sv )%3,3( 4
seggældni
ekki mos retneitap
rof erdnim dehgiledøD
%37 :rå 5
%83 :rå 1
AN ? .sv 3 :t84
)%51(01 :retfE
AN .sv )%42(71 :røF :rå 1
l )3,0(9,0
.sv )4,0(9,0 :tukA AN
l )5,0(40,1 .sv )4,0(29,0 )32(21 .sv )21(9 :.rdm 6
)%( CC .sv HH
)%( CC .sv HH
)%( CC .sv HH
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
nedoirepeiduts i tetilatroM
nedoirepeiduts i tetilatroM
nedoirepeiduts i tetilatroM
nedoirepeiduts i tetilatroM
925
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
edereulave latnA
edereulave latnA
edereulave latnA
edereulave latnA
8002 .la te aduaciR
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
)31(5 .sv )02(8
:emmejH :røF
)8,81( .sv )4,21(
:emmejH :røF
)41(41 .sv )93(14
:retfE
)60,0( 49,0
.sv )80,0( 59,0
)%5(2 .sv )%4,2(1 063
)%9,6(7 .sv )%1,4(5
:regu 8 926
l )4,0(1,1 .sv )6,0(2,1
.tcp )37 – 51( 64
.sv )67 – 02( 54
6002 .la te dleifohcS
i tneitap + 8991
.la te livarG i imonokø +
0002 .la te nottoC
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
1002 .la te alaS
AN
? .sv )4,23(
:iparettli ksinorK :røF
)41(7 .sv )61(8
:TOTL :retfE
)%( CC .sv
HH/DE gnildnahebtlI
l 4,1 .sv 5,1
.tcp ? .sv )98-7( 8,13
l )39,0–25,0( 576,0
.sv )19,0–35,0( 566,0
)l( CC .sv HH 1VEF
AN AN
]%2,31;%2,4-[IK
)0(0 .sv )%5,4(1
:egad 06 retfE 093
)%3,51(36 .sv )%8,41(61
:.rdm 3 578
7002 .la te nessiN
1 .sv 0 4871
)%( CC .sv HH nedoirep
-eiduts i tetilatroM
)N( redosipe/retneitap
edereulave latnA
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
rettafroF
60
Tabel 8.4 Kliniske parametre, HH
Tabel 8.3 Kliniske parametre, ED
8.2 Dokumentation/uddybende oplysninger vedr. de fire dimensioner (ED og
HH)
56
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0061.png
eppurg åM
eppurg åM
.negnildnahebeutsedaks fa tkeffe edvah mos ,retneitap-DPOCE :
eppurgllllåM
eppurg åM
.temmejh i tsilaicepsegnul ne
fa gøseb netneitap råf neslevirksdu røf troK .nedoirep eleh i nofeletlibom aiv setkatnok nak neksrejelpegyS
.renicidemegnul go eksrejelpegys mellem gnirenidrook gilgaD .voheb retfe selatfa gøseb ednegløfretfE
.telatipsoh arf eksrejelpegys tennaddulaiceps ne fa gøseb netneitap råf neslevirksdu retfe negaD
.gniredruv gilegæl retfe tgilum mos tgitruh ås teverksdu revilb netneitaP .temmejh i ecivresgaD :eslevirkseB
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
1002 .la te alaS
.)LOK i nessulbpo terecilpmoku dem retneitap( DPOCE
:eppurglåM
.neksrejelpegys dem tkatnok ksinofelet rof dehgilum
re reD .emmejh netneitap eksrejelpegysegnul ne etgøseb gninvirksdu retfE .teverksdu netneitap revilb
retne tap-DPOCE fa gn dnahebemme h terets ssae e pegyS
esleggældni t84 tlamiskam retfE :eslevirkseB .
retneiitap-DPOCE fa gniilldnahebemmejjh teretsiissaejjellpegyS
( :eppurg åM
( :eppurg åM
.DPOCE )rævS
( :eppurgllllåM
( :eppurg åM
.voheb retfe noitatlusnoknofeleT .voheb retfe retfered go
neslevirksdu retfe egad 3-1 temmejh i gøseB .neksrejelpegysegnul fa netneitap segøsrednu neslevirksdu
røF .eksrejelpegysegnul ne fa temmejh i ecivresngøD :eslevirkseB .
retneitap-DPOCE fa latipsoh edneågdU
:eppurg åM
:eppurg åM
.negniledfaegnul lit tkatnok tuka dem DPOCE dem retneitaP
:eppurgllllåM
:eppurg åM
.egu 1 .ac
i terytsdusnoitatlusnok edvah netneitaP .renosrepgaf etnaveler etkatnok ta rof dehgilum rah neksrejelpegyS
.neksrejelpegys lit egnir ta rof dehgilum red rav diteiduts edneretser ned I .dlakponofelet ednegløfpo té
tsdnim retfereD .egu 1 .ac åp dehgiraV .eksrejelpegysslatipsoh ne dem renoitatlusnokoediv aiv ecivresgaD
enretneitap fa gninvirksdu gildit lit tesuhegys åp retnecllac arf renoitatlusnokoediv tedel-eksrejelpegyS
enretneitap fa gninvirksdu gildit lit tesuhegys åp retnecllac arf renoitatlusnokoediv tedel-eksrejelpegyS
enretneitap fa gninvirksdu gildit lit tesuhegys åp retnecllac arf renoitatlusnokoediv tedel-eksrejelpegyS
enretneitap fa gninvirksdu gildit lit tesuhegys åp retnecllac arf renoitatlusnokoediv tedel-eksrejelpegyS
eppurglåm go gniresinagro rednureh ,tegatlit fa eslevirkseB
7002 .la te nessiN
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
rettafroF
)%02( 01 .sv )%61(
4 :emmejH :røf hsS
)6(3 .sv )4(4 :TOTL :røF
)21(6 .sv
)01(01 :redlohebtlI :røF
)%( CC
)%( CC
)%( CC
)%( CC
.sv HH/DE gnildnahebtlI
)906,0(293,1
.sv )096,0(435,1 )%01(5 .sv )%61(4 :.rdm 3
l )12,0( 56,0 .sv )33,0(
17,0 :)rotalihcnorb
røf(tratspO )%8(4 .sv )%9(9 :rdm 3
)%( CC .sv HH
)%( CC .sv HH
)%( CC .sv HH
)%( CC .sv HH
)l( CC .sv HH 1VEF
nedoirepeiduts i tetilatroM
AN
6002
.la te alacraB zelaznoG
385
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
edereulave latnA
0002 .la te seivaD
rettafroF
61
Tabel 8.5 Beskrivelse af organisering og målgruppe, ED tiltag
Iltbehandling
I fem ud af seks studier vedr. ED-tiltag, og i fire ud af syv HH-studier, indgår hjemmeiltbehandling som et af
de kliniske parametre. I studierne oplyses det, hvor mange der får iltbehandling, men studierne forholder
sig ikke til hvorvidt behovet for iltbehandling kan være en betydende faktor i forhold til patienternes
(gen)indlæggelse. Heller ikke de studier, hvor der er stor forskel imellem grupperne, f.eks. Sala et al. 2001.
Det er vurderingen at andelen der får iltbehandling er en vigtig klinisk parameter, som fremtidige studier
bør medtage og afrapportere på, som det fx sker med oplysninger angående FEV1.
Hvis flere patienter i interventionsgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen modtager
hjemmeiltbehandling, kan det skyldes at interventionsgruppen er mere syge end kontrolgruppen, og
dermed må forventes at have flere (gen)indlæggelser. At flere patienter i interventionsgruppen får
hjemmeiltbehandling kan dog også skyldes, at patienterne i interventionsgruppen observeres og følges
mere intensivt, så iltmangel i denne gruppe opdages tidligere end i kontrolgruppen. Hvis dette er tilfældet,
kan iltbehandlingen være medvirkende til at interventionsgruppen (gen)indlægges mindre end
kontrolgruppen.
57
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0062.png
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
:eppurg åM
:eppurg åM
.retneitap-DPOCEA
:eppurglllåM
.regninsivna-SARA regløF .egæl
nege fa tegaterav velb enremitgad rofnedu ejelp + ejelp nednA .nicidem terenidro fa gurb mo evigdår nak
nem ,nicidem erenidro ekki nak neksrejelpegyS .egæl go eksrejelpegys mellem gnildnaheb fa noitanidrooK
.nøks sneksrejelpegys retfe retfered go negninvirksdu retfe nenegrom eksrejelpegys fa gøseb kif
netneitaP .negninvirksdu retfe tastrof velb ejelpemmejh lamroN .esleggældni segad 3 rofedni tleedi ,tgilum
mos tgildit ås gninvirksdU .egæl ne fa tgøsrednu retneitap ella revilb gninvirksdu røF .temmejh i ecivresgaD
)ecivreS tnemssessA yrotaripseR etucA( eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
)ecivreS tnemssessA yrotaripseR etucA( eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
)ecivreS tnemssessA yrotaripseR etucA( eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
)ecivreS tnemssessA yrotaripseR etucA( eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
.DPOCE
:eppurglåM
.maet teresilaiceps i redøm egiltnegU .egæl go eksrejelpegys mellem tkatnok ksinofelet
rof dehgiluM .netneitap revirksdu neksrejelpegyS .dlakponofelet latna tesnærgebu nem ,regu 8 fa tebøl
i gøseb 5 tlamiskaM .negninvirksdu retfe ngød te tsenes gnag etsrøf netneitap regøseb neksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
eppurglåm go gniresinagro rednureh ,tegatlit fa eslevirkseB
Tabel 8.6 Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, ED tiltag
•
.reslegøsrednu eksdnalnedu ednengil i dne eregilråd tgiledyteb rav netneitaP
.gnildnahebemmejh retfe
esleggældnineg rof rotkidærp gignæhfau ne rav gnildnahebemmejh røf terå resleggældni egippyH
.tratspo dev tgalden velb ditdluf åp regnillitsejelpegys 2
.nicidemegnul i egællaiceps lit rererefer reksrejelpegyS
.netneitap es nak neksrejelpegys ta ,gniredruv eksinilk ned rof tgitgiv re teD
.gninært dev sågedømi nak ted nem ,esleknisrof tdil revig tilletas
fa negurB .enregnilåm åp relots go enrenoitatlusnokelet dev eggyrt gis reløf enreksrejelpegyS
.netneitap go eksrejelpegys edåb soh dehgyrtu ne ted rebaks srelle ,segurb laks ted gnag
revh ,rekriv terytsdu ta ,tgitgiv tegem re ted neM .egurb ta tmen re metsys eksnicidemelet teD
.gatlit erdna dne edneværkelanosrep erdnim tgiltnesæv rE
.enremitgad
i tsrøts re tkatnok rof voheb snetneitap ta ,tsiv rah reiduts eregildit idrof tglav re nedoirepgaD
•
.egad 2-1 retfe eslevirksdu lit ralk re ed ta ,vles ekki rednif retneitap led nE
•
.remelborpsgninkærtrjev repyt erdna dem retneitap lit segurb nak temmargorP
.noitulove ksinilk gilråd fa noitavresbo gildit re red ta
,åsgo nem emmejh noitulove ksinilk egilråd resiv netneitap ta ,edyteb edåb nak esleggældnineG
.neppurgemmejh rof tjøh tgissæmsdlohrofu re eksåm egadegnes fa tellatna
ta ,rerøfdem teD .ted evøheb ta nedu ejelp eslegøsrednu enned i enretneitap råf ,ted fa egløf mos
sivgiluM .emmejh gis eralk nak trekkis netneitap ta ,reredruv negæl rån ,teverksdu enretneitap
revilb rofreD .sevirksdu nak netneitap rånrovh ,rof rejnilsgninter elanoitanretni negni re reD
•
.telanosrepsdehdnus mellem renve go rellor fa noitinifeder re gnirdrofdu rots nE
.tesuhegys fa tedel re ned gnirkmo
nekkitsigol sivh ,metsyssdehdnus fa nepyt fa ekki regnæhfa negnildnahebemmejh fa netkeffE
.emoctuo egissæmseslennaddu edluf ted terecuder eksåm rah edoirepsgningløfpo etrok neD
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
rettafroF
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
i imonokø +
0002 .la te nottoC
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
rettafroF
62
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
58
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0063.png
nak nedehgilekriv I .nejelpslatipsoh ereulave ta lit tgurb velb regnintsokmo egiltinsmenneg
ta ,re gnireulave eksimonokø ned fa gninsnærgeb nedna nE .tetatluser ekki ederdnæ regnintsokmo
essid fa nenoisulkni go regnintsokmo elatot ed fa ledna ellil ne rav nuk erejelp lit regnintsokmo
ta etsiv go esleggældni dem HH/DE edengilnemmas TCR eregildit nE .tereulave ekki retneitap-DPOC
fa gnildnaheb )ditirf go tennølu( tlemrofu go )tennøl( tlemrof velb eslegøsrednu enned I :regninsnærgeB
.CC go DE rof enregnintsokmo fa %78 go %37
.hneh rekkæd enregnintsokmosesleggældni rovH .tfigdu etsrøts ned egadsesleggældni re ,ses ted moS
.tropsnart go )stisiv troppus laicos( ejelp nedna ,regæl
rotkesræmirp soh gøseb ,gøsebeirotalubmA :fa regnintsokmo egiltinsmenneg ed åp leksrof tnakifingis
ksitsitats ne terevresbo ekki re reD .)€82 .sv 01( gøsebeutsedaks go ,)€0 .sv 02( relatmasnofelet ,)€0 .sv
04( eksrejelpegys fa gøsebemmejh ,)€671 .sv 022(renoitanidro etnalubma eksituecamraf ,).hneh CC go DE
,€317.1 .sv 648( egadsesleggældni fa tellatnA :re regnintsokmo i nelleksrof revirkseb mos ,tsop etsrøts neD
.CC rof )€126,2
–375,1 ,IC %59(€469,1 go DE rof )€254,1–329 ,IC %59(€451.1 rav regnintsokmo etkerid egiltinsmenneg eD
AN
AN
.egad
)92 -2 :eddivdnæps( 7,01 tinsmenneg i fa tebøl i renoitatlusnoknofelet )9 -0 :eddivdnæps( 2,2 tinsmenneg
i gotdom ed go ,mejh tege i egnag )11 -1:eddivdnæps( 8,3 tinsmenneg i tes enretneitap velb DE I
.bølrof ella åp teresab re regningereb eksimonokø eD .)negnindro
fa gnirelbate dev tgalden velb ditdluf åp regnillitsejelpegys ot( tropsnart go nøl senreksrejelpegys
lit retfigdu rednureh latipsoh edneågdu nedu go dem sivsdlohneh gnildnaheb dev regnintsokmo :imonokØ
.)emit/.rk 002
× regu 25 × giltnegu remitejelpegys 73 × 2( .rk 006.967 lit DE nedu go ).rk 000.09 åp retfigduixat + emit/.rk
002 × regu 25 × giltnegu remitejelpegys 54( .rk 000.855 lit sålsna nedoirepeiduts i DE dev enregnintsokmO
.rk 000.065 .ac i po ebøl ta sennøks enretfigdu
go ,.rk 000.009 .ac DE dev enretgætdni rav enretskat-)GRD( gnireppurg teretaleresongaid arf du tengereB
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
9002 .la te hceB eS
enreiduts arf imonokØ
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
rettafroF
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
•
.enrevagposdjebra i terenituru rav neksrejelpegys ta ,sivgilum sedlyks gøseb fa tellatnA
.med eretsissa ta dev reksrejelpegys-SARA arf sgninært regatdom
neksrejelpegyS .gniledfa ksnicidem ne arf gnirafre dem eksrejelpegyS:eksrejelpegys fa gninærT
.telatipsoh tettynklit reksrejelpegys arf ettøts åp teresaB
.secivres elanummok arf ettøts tegø sivgidnevdøn ekki reværK
.idræv fa eræv liv esleggældnineg rof rerøkramoksir rerecifitnedi mos ,reidutS
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
i imonokø +
0002 .la te nottoC
rettafroF
63
Tabel 8.7 Økonomi for ED-tiltag
•
•
•
•
59
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0064.png
.retneitap-DPOCE taredom lit dlim :
eppurglåM
.teverksdu netneitap revilb nøks sneksrejelpegys åP .tgilgad eksrejelpegys
go gniledfaegnul mellem tkatnok rof dehgiluM .egæl nege snetneitap menneg nicidem fa noitanidro rof dehgiluM
.murmellem segad 3-2 dem retfered go eslevirksdu retfe negad eksrejelpegys arf gøseB .temmejh i ecivresgaD
eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
eksrejelpegys fa gnildnahebemmejh teretsissa gninvirksdu-SARA
:eppurg åM
.DPOCE dem redosipe ellA
:eppurgllåM
.gnildnaheb eregilredy negnI .emmejh netneitap revilbrof serdebrof dnatslit
snetneitap sivH .gnildnahebecnalubma gilednimla tettynklit ecnalubmaegæl menneg ecivresngøD :eslevirkseB
nvahnebøK i ecnalubmaegæl dem gnildnaheb latipsohærP
0002
.la te aksrawkS
6002
.la te ztemnietS
.modgysegnul ksinork i nessulbpo tukA
:eppurglåM
.egæltgav
relle eredderecnalubma arf gnindomna aiv relle nelartnecmrala arf noitatisiv retfe du sednes necnalubmaegæL
suhrÅ i ecnalubmaegæL
suhrÅ i ecnalubmaegæL
suhrÅ i ecnalubmaegæL
suhrÅ i ecnalubmaegæL
2002 .la te errejB
.DPOCEA dem retneitaP
:eppurglåM
.neutsedaks
lit tkatnok dem tgidnevdøn ekkI .nofelet aiv neksrejelpegys vles retkatnok netneitaP .ecivresngød tedomroF
dehnesgnildnahebemmejH
dehnesgnildnahebemmejH
dehnesgnildnahebemmejH
dehnesgnildnahebemmejH
9002 .la te irasnA
.dnatslit ksinilk libats I .esleggældni
:eppurg åM
:eppurg åM
tuka edeværk go neutsedaks dem tkatnok i rav mos erdlæ relle 57 re red ,DPOCEA dem retneitaP
:eppurgllllåM
:eppurg åM
.temmejh lit sedlaklit nak retsilaiceps erdnA .trøfdu velb eiduts etted ad rå 02
etsæn i gurb i teræv rah necivreS .egæl nege fa gninsivneh åp relle eutsedaks dem tkatnok retfe trableddimu
nejelpemmejh lit rågrevo netneitaP .reksrejelpegys go regæl mellem redøm egilgaD .temmejh i ecivresngøD
dehnesgnildnahebemmejh ksirtaireG
eppurglåm go gniresinagro rednureh ,tegatlit fa eslevirkseB
8002
.la te aduaciR
rettafroF
AN
.retneitap-DPOCE rof regnintsokmolanigram regurb nam rån ,ejelp lenoitnevnok lit dlohrof
i HH/DE egurb ta tdlyfsgnintsokmo erem revilb ekki ted ta ,sedvæh rofred nak teD .neppurglortnok rof
gnintsokmo edengereb ned dne ereval rav HH/DE i tneitap .rp negnintsokmostinsmenneg ta ,tednuf ted velb
reslegatna eggeb rednU .gnintsokmo egiltinsmenneg ned fa %05 relle %57 netne eræv elliv )egadegnes(
esleggældniemmejh dev resruser envigirf ed ta neslegatna dem esylanastetivitisnes ne tegaterof red velb
levegillA .egnes emmot i seggældni nak retneitap ta regatna nam rån ,resruser etrojgirf ed rof låm ednessap
te eksåm enregnintsokmostinsmenneg re vitkepsrep ksiteroet te arF .tgis tgnal åp secivreslatipsoh
eyn fa nelsrøfdni dem tereicossa eræv liv mos ,)enreslerapseb( enregnintsokmo ereulave ta
rof låm tgissæmstgisneh te ekki tgis trok åp regnintsokmo elbairav ed åp teremitse enregnintsokmolanigram
re goD .egadegnes i noitkuder ne arf reslerapseb elleitnetop fa neidræv rekrætsrof regnintsokmoslatipsoh
etsaf fa nesnetsiske ta rof seretnemugra nak reD .)negnintsokmolanigram( gurbrofesruser
tvisnetni erdnim rah rofred go dlohposlatipsoh sered fa negnintuls i re retneitap rån ,gnintsokmo
egiltinsmenneg egiledne ned dne erdnim eræv retneitap erdna fa ejelp åp tgurb revilb red ,resruserslatipsoh
enreiduts arf imonokØ
6002 .la te dleifohcS
i tneitap +
8991 .la te livarG
i imonokø +
0002 .la te nottoC
rettafroF
64
Tabel 8.8 Beskrivelse af organisering og målgruppe, HH tiltag
60
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0065.png
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
.remelborpsgninkærtjev ettuka dem retneitaP
:eppurglåM
.tengød eleh
dehgidår lit råts negæL .enremitgad i setkatnok nak eksrejelpegys go egæL .sevirksdu nak netneitap rånrovh
,reredruv negæL .tkatnoknofelet nuk red re tsdis liT .ejelp visnetni erdnim lit ågrevo ta tgiledallit re ted ta ,tegem
ås terdeb re dnatslit snetneitap litdni eksrejelpegys go egæl fa gøseb egilgaD .tp neksrejelpegys regøseb
gad emmaS .mejh netneitap sednes neutsedaks dem tkatnok retfE .temmejh i ecivresngøD :eslevirkseB
gnindrosgøsebemmejH
retneitap-DPOCE edneværksesleggældnI
:eppurglåM
.ravsna eksinilk ted rah enregælslatipsoH .nøks
sneksrejelpegys retfe retfered go ,egad 3 i netfa go negrom netneitap regøseb neksrejelpegyS .eksrejelpegys
fa mejh teretrokse velb netneitaP .tgidnevdøn re ted sivh ,tgilum re ejelpemmejh .mlA .temmejh i ecivresgaD
gnildnahebemmejh teretsissaejelpegyS
eppurglåm go gniresinagro rednureh ,tegatlit fa eslevirkseB
Tabel 8.9 Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, HH tiltag
•
.rå 02 i teregnuf
rah red ,ledom ne åp teresab re enned ,relledom-ejelp edelkivduu åp teresab re reiduts erdna egnaM
.renitur elamron snetneitap lit dlohrof i reslerrytsrof negni go retkeffe enegortai
erdnim .øjlim elamron tis arf tettylf revilb ekki tneitap :ta sivgilum sedlyks retatluser evitisop eD
.maet te mos nemmas redjebra retueparetoisyf go reksrejelpegys ,regæL
.negniretilibaher rof tgitgiv re ettøts ksikysp go eslennaddU
.gnildnaheb ksnicidem reværk red noitabrecaske
fa eresøldu lit baksdnek gildit ,gurbnicidem ,gniravebigrene go revagposgnindlohsuh fa gniretdnåh
,tsok ,gninvigdårpotsegyr ,eslennadduednerøråp+eslennaddutneitaP :åp sukof margorpemmejH
.neutsedaks go nedehnesgnildnahebemmejh mellem edjebramas tæT
•
.tgaldnineg evilb liv mos ,retneitap eklivh ,erenifed ta lit reiretirk relgnam reD
.gnildnaheb
elatipsohærp ned fa nvag tsrøts rah mos ,retneitap ed erecifitnedi ta lit dnats i re negælecnalubmA
.etsenejtecnalubma gilednimla lit tnemelppus tgittyn te re ecnalubmaegæL
.temmejh
i elanosrep snecnalubmaegæl fa tuka seldnaheb ed rån ,esleggældni ågdnu nak retneitap-DPOC
.retnemirepske ederesimodnar egiditmerf i seredulkni røb xedni relhaM
.dnatslit snetneitap fa negniredruv ettøts ta lit "erocS gninraW ylraE" regurb redehne elgoN
.)VI go III darg( DPOC fa dargsdehrævs
enned dem retneitap dem trabgurb ekki eksåm re .rdm 3-2 retfe erocs-QRGS fa gnagmenneG
.irtemorips erøfdu ta mo gis redyrb ekki relle
emmejh tgøsrednu evilb ta edil nak ekki ,egilråd rof gis reløf ed idrof ,egatled ekki liv retneitap elgoN
.eregatdom
evitka lit evissap arf med rettylf gnildnaheb.jh .svd ejelp sered i teregagne tvitka re enretneitaP
.neppurgsgnildnahebemmejh lit ekki tlereneg etdnek neppurgslatipsoH :retneitaP
•
.srelle dne ecivres lanummok erem tgurb ekki revilb reD
.srelle dne DPOCE fa resleggældni erelf ekki kartlit tegatliT
.eregnæl
tdil evilb tdog emmejh nesleggældni nak ,gad revh enretneitap regøseb ekki enreksrejelpegys idroF
0002 .la te aksrawkS
6002 .la te ztemnietS
2002 .la te errejB
9002 .la te irasnA
8002 .la te aduaciR
rettafroF
6002 .la te
alacraB zelaznoG
0002 .la te seivaD
rettafroF
65
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
61
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0066.png
AN
AN
.mo reretroppar
reh enretneitap mos dehsderflittneitap edegø ned åp idræv ne ettæstsaf nam elliv gningilnemmas leedi
ne i go emmejh teldnaheb retneitap dev regits nerotkesræmirp i enregnintsokmo ta ,rof snedive negni re reD
.)198£ .sv 778£( DPOCE dem retneitap rof
eslerapseb giledyt ne eretnesærper gidats nejelp-SARA elliv negningilnemmas i teredulkni velb hgrubnidE fo
yramrifnI layoR ehT åp gniledfa ksnicidemegnul i gadegnes .rp enregnintsokmosesleggældni fa %05 nuk sivh
ta ,ted redlæg goD .egadegnes i noitkuder ne arf reslerapseb elleitnetop fa neidræv reredruvrevo gadegnes
.rp gnintsokmo egiltinsmenneg ned ta ,redyteb regnintsokmo etsaf fa neslerævedetsliT :regninsnærgeB
.regnintsokmosdehne egurb ta dev tengereb velb egæl edneresitkarp
ned rof regnintsokmo eregilredY .gnes .rp gnintsokmosgad egiltinsmenneg ned i teredulkni velb ed
go ,DPOCE dem retneitap etgaldni ed fa led ne rof relanruoj arf tdeldu velb tegurbrofnicidem mo noitamrofni
terejlateD .negniledfaegnul åp gnes .rp regnintsokmosgad egiltinsmenneg go tedlohposlatipsoh fa nedgnæl
åp teresab velb esleggældni lit enregnintsokmO .ejelp lit tgaldni rav tneitap revh ,egad fa tellatna lit dlohrof
i regnintsokmonicidem go regnintsokmoelanosrep-ekki ,regnintsokmoelanosreP :engerdem ta dev tengereb
velb ejelp-SARA dev enregnintsokmO .89–7991 rå elleicnanif ed rof gnireulave ksimonokø ne trøfdu velb reD
AN
AN
AN
.)erac ytilicaf mret-gnol( mejhejelp åp negnildnaheb
ettastrof enretneitap-CC fa elgon snem ,emmejh negnildnaheb eleh etrøfdluf negnindro-HH/DE åp retneitaP
.negniresimodnar røf teval velb
red ,negnireulave arf mok ned idrof ,bølrof eggeb i retneitap ella rof emmas ned rav go ,tinsmenneg i 6,381$
retsok HH i tneitap revh fa negnildnaheB .reppurgtneitap eggeb i teredulkni re ejelp-DE fa negnintlavroF
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
6002 .la
te alacraB zelaznoG
0002 .la te seivaD
0002 .la te aksrawkS
6002 .la te ztemnietS
2002 .la te errejB
9002 .la te irasnA
8002 .la te aduaciR
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
6002
.la te alacraB zelaznoG
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
•
.eilimaf nis arf ettøts egatdom ta dem retrats netneitap rån reks tneitap-ekki lit tneitap arf negnagrevO
.segøsrednu røb .cte gøseb latna elamitpo teD
.edåm enned åp teldnaheb evilb nak retneitap ella ta ,tgilnysdnasu re teD
.rdm 3 etsæn ed telatipsoh åp tgaldnineg evilb ta rof dehgilnysdnas
erejøh tnakifingis rah "eriannoitseuq yrotaripser s'egroeG tS" åp erocs-latot erejøh dem retneitaP
0002 .la te seivaD
rettafroF
66
Tabel 8.10 Økonomi for HH-tiltag
•
•
•
62
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0067.png
.nejelpemmejh go gniledfa ksnicidemegnul ,egæl nege dem edjebramas tegø lit vark ditreldimi sellits
reD .terytsduelåm lit vark endekseb rellits teklivh ,dnatslit ellereneg ned go edjebrasgninkærtrjev
,irtemiskoslup ,kyrtdolb ,slup ,rutarepmet fa gnirertsiger .a.lb dem teredruv dnatslit snetneitap velb
gøseb trevh deV .tgilgad gøseb latna ednessap te ån ennuk ta rof lib ne revo edår go trokerøk evah
røb neksrejelpegyS .esitrepske ksnicidemegnul dem reksrejelpegys tettyneb red re reiduts egiltmas I
.eksrejelpegysegnul ne fa
tedel gniredruv teresabslatipsoh ne fa tgluf gnildnahebemmejh teretsissa mo noitamrofni tsem re reD
AN
.reksrejelpegysegnul arf ettøts dem emmejh seldnaheb tdlyfseccus go trekkis
nak DPOCEA dem neutsedaks lit remmokna mos ,retneitap etglavdu tgileggyhmo erif fa du nE
.nesleggældnislatipsoh rofrevo negnindroemmejh karterof erejelP
.resledy-HH/DE
fa netkeffe ekrivåp liv dnal te i temetsysdehsdnus i dnatslit ednerævun ned nadrovh tralk ekki re teD
.)elmag rå 08 lit 07 tgiltinsmenneg rav reiduts essid i renosrep
etself ed ta fa sdort åp( resledy-HH/DE fa nvag tsem evah liv red ,renosrep eklivh ,tdnek ekki re teD
.edryb artske negni ederetroppar ).ske.f reksrejelpegys( erejelp etself eD
3002 .la te kæbgniR
6002 .la te yttehC
4002 .la te maR
+ 3002 .la te maR
8002 .la te dreppehS
a9002 .la te dreppehS
noitasinagrO
noitasinagrO
noitasinagrO
noitasinagrO
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
67
Tabel 8.11 Resultater vedrørende organisatoriske effekter, sekundære studier
63
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0068.png
9,67 .sv 0,77
)30,74(
412 AN
HH
)2002 rebmetpes
.03 lit 1002 rebmevon .1(
dnaltroP ,nogerO ,ASU
9002 .la te ffeL
3,77 .sv 0,77 041
84/29
regu 2
ameksegrøpS
regu 8 ,retfe/røf
,redenåm 11 x
2 ,teresimodnar
-ekkI
HH
9002 .la te kcirF
? .sv
7,86 .prg .tp ellA 522
AN
DE
8002 .la te redaM
? .sv 4,47
AN 721
HH
9002 .la te razalaS
27
? .sv 96
lortnoK
.sv HH/DE redlA
.snG
)?(018 tralkU
)%53( 001 001
)I/K( n
HH/DE
lit edengE
enresylana
i deM
.rdm 5
ngisedeiduts
tralkU
egad 03
)atadretsiger(
etrohoK ,U
regu 21
?teresabretsigeR
,U
redenåm 3
eidutsetrohoK ,U
bølroftneitap
fa dehgirav
go ngiseD
DE
DE
)2002 rebmetpes
lit 0002 rebmevon(
dnaltroP ,nogerO ,ASU
)6002 stram lit 2002
rebotko( retneC lacideM
sriaffA snareteV dnaltroP
ehT - dnaltroP ,nogerO ,ASU
) 5002 rebmeced .13 lit 5002
raunaj .1( assarreT eD autuM
latipsoH - assarreT ,neinapS
)5002 rebmeced
lit 2002 raunaj( yramrifnI
layoR needrebA - dnaltokS
)2002 inuj lit 1002 rebotko(
latipsoH tnomuaeB ,dnalrI
)edoirep
6002 .la te yttehC
3002 .la te yhpruM
.prG
go( dets sneslegøsrednU
rettafroF
AN
9002 .la te ffeL
84/29
AN
721
tralkU
001
)I/K( n
enresylana i deM
9002 .la te kcirF
8002 .la te redaM
9002 .la te razalaS
6002 .la te yttehC
3002 .la te yhpruM
.m.m rettafroF
.reppurgtneitap åp po tled ditla ekki re enretatluser go LOK
rah red enretneitap fa led erdnim ne nuk re teD .arf re atad
mursdit teklivh ,egad ederaps edneågna xf atad egilleksrof
tednurg engilnemmas ta erævs tegem re enrelkitra nem ,gatlit
emmas mo reiduts egnam teval re reD .eppurgsnoitnevretni
go -lortnok .vhh i latnaregatled mo regninsylpo
ednelgnam red re enreiduts fa ot rof - val re nesnedive
fa nekrytS .gatlit emmas tlepicnirp rekkæd relkitra ert eD
.tp-LOK nuk ekki reldnahmo tetnemirepskE
.I go K i latna rednureh ,neppurglortnok mo regninsylpo negnI
.I go
K edåb redlæg ted ,re red eregatled egnam rovh ,tralku re teD
.prglortnok i egadegnes .rdev tdnevna re atad eksirotsiH
.I go K i latna rednureh ,neppurglortnok mo regninsylpo negnI
noisulkske lit gasrå/eslednurgeB
regu 2
ameksegrøpS
regu 8
retfe/røf ,redenåm
11 x 2 ,teresimodnar-ekkI
.rdm 5
ngisedeiduts tralkU
egad 03
)atadretsiger( etrohoK ,U
regu 21
?teresabretsigeR ,U
redenåm 3
eidutsetrohoK ,U
ngised/edoteM
68
Tabel 8.13 Bilagsstudier: Beskrivelse af primære studier
Resultater for de ekskluderede studier fremgår af tabel 8.13 til 8.19. De er medtaget som et slags
”idekatalog” over hvilke tiltag der ellers findes til behandling af KOL-patienter.
Tabel 8.12 Årsager til eksklusion af artikler
8.3 Tiltag i bilag, herunder årsager til eksklusion, samt data fra studierne
64
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0069.png
.netetilanoitknuf i
gnirdebrof errøts
rah emmejh
teldnaheb
retneitaP
AN
dehsdeflittneitap erejøH
HH
9002 .la te ffeL
AN
AN
AN
AN
AN
AN
)95,0(
63,0 .sv )62,2(71,1
:noitnevretnI)62,2(71,1
.sv )54,3(46,1
:noitavresbO
%02 :egad 03
HH
HH
9002 .la te kcirF
9002 .la te razalaS
AN
AN
AN
.01 go 8 mellem re
elaksstknup-01 ne åp nesledy
dem dehsderflit ellereneg sered
ta ,renem % 09 dne ereM
AN
DE
6002 .la te yttehC
AN
terdebroF
envesnoitknuf
/ envesgnirtseM
AN
tegØ
tetilavk
-sviL
HH
dehsderflit erejøH
AN
95 :rå 4
)%3,07(
:rå evlah etsdiS
)%5,52( :egad 03
)%5,51( :egad 7
9,4 .sv 2,3
DE
DE
8002 .la te redaM
3002 .la te yhpruM
%92 :rdm 3 60,8 .sv 6,2
CC
.sv
CC .sv HH
/DE
HH/DE
/DE
lit gnindloh snetneitaP
esleggældnineG
egadegneS
.prG
rettafroF
vitisoP
AN
vitisoP
AN
vitisoP
AN
gnindloh
gnindloh
gnindloh
gnindloh
snetneitaP
snetneitaP
snetneitaP
snetneitaP
↓
↑
↓
AN
AN
↓
egad
egad
egad
egad
.ldnI
.ldnI
.ldnI
.ldnI
AN
AN
AN
AN
AN
AN
tetilatroM
tetilatroM
tetilatroM
tetilatroM
AN
↑
AN
AN
AN
AN
.ldni.neG
.ldni.neG
.ldni.neG
.ldni.neG
AN
AN
AN
AN
AN
.sv l 98,0
CC .sv HH/DE 1VEF
CC .sv HH/DE 1VEF
CC .sv HH/DE 1VEF
CC .sv HH/DE 1VEF
AN
84/29
AN
721
tralkU
001
) I/K( n
) I/K( n
) I/K( n
) I/K( n
HH
HH
DE
HH
DE
DE
.prG
.prG
.prG
.prG
9002 .la te ffeL
9002 .la te kcirF
8002 .la te redaM
9002 .la te razalaS
6002 .la te yttehC
3002 .la te yhpruM
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
69
Tabel 8.15 Bilagsstudier: Uddybning af de kliniske og patientmæssige effekter, ED og HH
Tabel 8.14 Bilagsstudier: Oversigt vedrørende de kliniske og patientmæssige outcomes, ED og HH
65
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0070.png
.DPOCE dlim :eppurglåM
.DPOCE dlim :eppurglåM
.renicidemegnul
dem ererefnok neksrejelpegys nak ,tgidnevdøn re ted sivH .egad 41 tlamiskam go egad 7 i muminim
mos dehgidår lit re ecnatsissaeksrejelpegyS .nofelet aiv go temmejh i ecivresngøD :eslevirkseB
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
gnildnahebemmejh teretsissaeksrejelpegyS
DE
6002 .la te yttehC
.sitilullec ,eslednætebegnul ,)%02(
DPOCE ,tgivsetrejh vitsegnok fa noitabrecaskE :teredulkni re reppurg-tneitap ednegløF
:eppurglåM
.tesuhegys åp relle temmejh i gnildnaheb egatdom ta mellem teglav kif netneitaP
ledoM HaH deifidoM
ledoM HaH deifidoM
ledoM HaH deifidoM
ledoM HaH deifidoM
:eppurg åM
:eppurg åM
.esleggældni tuka teværk evah elliv srelle mos ,retneitap-DPOCE
:eppurglllåM
.temaetegnul fa teretuksid murmellem
envæj dem revilb netneitaP .egæl nege lit tegardrevo netneitap velb egad 41 retfE .eslederbleh
litdni tgidnevdøn mos dlakponofelet egilgad go gøseb retfereD .egad 3 ednegløf ed go neslevirksdu
dev temaet-margorp fa meldem te fa gøseb råf netneitaP .ecivresngød tgiltnedomroF :eslevirkseB
)emmargorp hcaertuo eht( gnindrosgøsebemmejH
)eppurglåm go gniresinagro + eslevirkseb( tegatliT
DE
8002 .la te redaM
DE
.prG
3002 .la te yhpruM
rettafroF
AN
.moreh seremrofni røb netneitap nem ,teiduts i tengerdem
ekki re regnintsokmo essiD .HH dev gninsyleb go gninmravpo ,ksavjøt ,dam lit regnintsokmo
artske netneitap rah lepmeske roF .CC dev evah elliv ekki ed mos ,HH dev regnintsokmo
eksimonokø elgon eksåm rah enretneitaP .)resirp 2002( HH rof *$8294 dom CC rof $4727
0
HH
9002 .la te razalaS
HH
HH
DE
9002 .la te ffeL
9002 .la te kcirF
6002 .la te yttehC
0
bølrof .rp 003.3 åp sirp ne lit
bølrof 021 ettøtsrednu nak teklivh ,$ 000.004 re rå .rp temmargorp lit .kmo ederemitsE .)nevekaerb(
retneitap 87 retfe sekkæd rutkurtsarfni HH .gad rep 007.1$ a egadsesleggældni 3 rerapS
.orue 006.772 teræv evah elliv
retneitap 001 rof regnintsokmo edengereb ed snem ,orue 000.58 :regnintsokmostfird go sgniretsevnI
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
enreiduts arf imonokØ
DE
DE
.prG
.prG
.prG
.prG
8002 .la te redaM
3002 .la te yhpruM
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
.)teiduts i tlåm relle teretnemukod ekki( AN ;)dnoces eno ni emulov yrotaripxe decrof( 1VEF:resletrokroF
AN AN
AN
9002 .la te ffeL
AN AN
AN ? .sv %5,2
AN 1
AN )%1,4(21 :egad 03
10,1 :.rdm 3
69,0 :regu 6
10,1 :gninvirksdU
98,0 :eslegatpO %3 :rdm 3
)%( CC
)%( CC
)%( CC
)%( CC
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
)l( CC .sv HH 1VEF
.sv HH nedoirepeiduts i tetilatroM
.sv HH nedoirepeiduts i tetilatroM
.sv HH nedoirepeiduts i tetilatroM
.sv HH nedoirepeiduts i tetilatroM
AN
AN
AN
AN
9002 .la te kcirF
9002 .la te razalaS
6002 .la te yttehC
8002 .la te redaM
382
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
)N( redosipe/retneitap
edereulave latnA
edereulave latnA
edereulave latnA
edereulave latnA
3002 .la te yhpruM
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
70
Tabel 8.18 Bilagsstudier: Beskrivelse af organisering og målgruppe, ED- og HH-tiltag
Tabel 8.17 Bilagsstudier: Økonomi for ED- og HH-tiltag
Tabel 8.16 Bilagsstudier: Oversigt over sekundære effekter
66
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0071.png
9002 .la te ffeL
9002 .la te kcirF
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
eremmerf / rereirrab eksirotasinagrO
:eppurg åM
:eppurg åM
.DPOCE rof esleggældni tuka edeværk mos erdlæ go 56
:eppurgllllåM
:eppurg åM
.gøsebegæl tgilgad te tsdniM .gøseb tgilgad te tsdnim
retfered ,temmejh i eksrejelpegys fa tdøm revilb netneitaP .temmejh i ecivresngøD
:eslevirkseB
gnindrosgøsebemmejH
.DPOCE rof esleggældni tuka rof reretropparfa rednureh nem ,resongaid erelF
:eppurglåM
.temmejh i nosrepsgrosmo nedu retneitap lit ecivresmrala
rof dehgiluM .gøsebeksrejelpegys tgilgad te tsdnim retfereD .ejelpegys retfered regatdom
go ,temmejh i netsmokna retfe trok egæl fa tereulave revilb netneitaP .temmejh i ecivresgaD
gnildnahebemmejh teretsissaejelpegys + gøsebemmejH
gnildnahebemmejh teretsissaejelpegys + gøsebemmejH
gnildnahebemmejh teretsissaejelpegys + gøsebemmejH
gnildnahebemmejh teretsissaejelpegys + gøsebemmejH
.edoirep trok ne rofnedni teldnaheb setnevrof mos ,redosipe ednengil relle
:eppurg åM
:eppurg åM
DPOCEA teresabnosæs dem retneitaP .neutsedaks dem tkatnok edvah red ,retneitap ellA
:eppurgllllåM
:eppurg åM
.gnildnaheb eksinilk ned rof teravsna rah nedehnE .reksrejelpegys go regæl edåb fa gøseb )té tsdnim(
egilgaD .telatipsoh dem netkatnok retfe trok mejh tdnes velb netneitaP .temmejh i ecivresngøD
dehnesgnildnahebemmejH
)eppurglåm go gniresinagro + eslevirkseb( tegatliT
Tabel 8.19 Bilagsstudier: Beskrivelse organisatoriske barrierer / fremmere, ED/HH-tiltag
HH
HH
HH
.prG
•
.egyr ta dem edeppots enretneitap fa )%34( led rots nE
.renalpsgnirytsvles go reigetarts-gnipoc ,potsegyr lit gnirdrofpo ,"ecnaraelc tsehc" fa noitartsnomed
,gninært gildit ,gnirenicidem mo retfirkserof egløf ,DPOC i eslennaddutneitaP :åp sukof rah temaetmargorP
•
.reiretirksnoisulkni ednessap go gnineercs ksidotem sedlyks seccuS
.tenært revilb tsdeb telanosrepsdehdnus nadrovh ,erenifed ta tgidnevdøn re teD
.teverks
rah erdna ed davh ,es nak telanosrep ås ,ksinortkele rågerof telanosrepsdehdnus mellem negnirevelrevO
.reslerapseb errøts i tgiltnedomrof reretluser gnildnahebemmejh
nem ,gnildnahebemmejh dne elkivdu ta erettel gninvirksdu gildit re elanosrepsdehdnus roF
.råg retfered go ecivres
nis redy neksrejelpegys ta ,rekkærterof nem ,temmejh i ejelp egatdom ta edil nak ednerøråp go retneitaP
•
.edeldnahebslatipsoh dne erdeb tlenoitknuf re emmejh teldnaheb revilb red ,retneitaP
.telatipsoh åp re ksisyf ed idrof
,regnildnaheb go stseteirotarobal egidnevdønu eksåm regatdom telatipsoh åp teldnaheb revilb red retneitaP
.gnildnahebemmejh lit tenge re ekki netneitap ta ,ekki redyteb etarsesleggældnineg jøH
.resleggældnineg fa tellatna erecuder nak vark erdeB
.negnildnaheb lit gis renge mos ,retneitap fa esleglævdu lit varksnoitkeles egilekkærtslit telkivdu ekki re reD
.telatipsoh tasdom negad fa retknupsdit ella åp retneitap evirksdu ta tgilum re teD .4
.negad mo gnag ne tsdnim teslit revilb retneitap ella ta ,redyteb ejelpngød rof neitnaraG .3
.esleggældni ågdnu devred
go reh negnineercs egaterof nak neutsedaks åp enregæl ta ,rerkis neslegatled rof reiretirk egnertS .2
.telatipsoh arf voheb eksitkaf ed lit ederednopser
nedehne ta ,ederkis go gniryts eksinilk ned rof teravsna rah remmeldemsbats evitartsinimdA .1
:sedlyks seccuS
.ejelpvles go ecnailpmoc snetneitap ned regø
giditmaS .noisserped go muiriled ,renoitkefnislatipsoh rof neokisir gnildnahebemmejh rettæsden tlereneG
.tegdub tege tis rah nedehnesgnildnahebemmejH
9002 .la te razalaS
6002 .la te yttehC
8002 .la te redaM
3002 .la te yhpruM
rettafroF
rettafroF
rettafroF
rettafroF
9002 .la te ffeL
9002 .la te kcirF
9002 .la te razalaS
rettafroF
71
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
67
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0072.png
8.4 Tjeklister til kvalitetsvurdering, samt dokumentation af kvalitetsvurdering
Følgende to tjeklister er anvendt til henholdsvis at vurdere de primære studier (RCT), samt de sekundære
artikler (SR/R studier). De kan findes online på:
http://www.cebm.net/index.aspx?o=1157
SR/R
68
72
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0073.png
69
73
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0074.png
RCT
70
74
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0075.png
71
75
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0076.png
+
+
+++
+++
+++
aelcnU
raelcnU
seY
seY
seY
?yduts
?yduts
?yduts
ot yduts
ot yduts
ot yduts
ot yduts
oN
oN
seY
seY
seY
?etairporppa
noisulcni
noisulcni
noisulcni
rof selcitra
rof selcitra
rof selcitra
rof selcitra
t
ot
tceles ot
desu airetirc
eht ereW
oN
oN
seY
seY
seY
?dessim
erew
erew
erew
seiduts
seiduts
seiduts
seiduts
t
tnaveler
,tnatropmi
taht ylekilnU
oN
oN
seY
seY
seY
?sserdda
RS
RS
RS
eht did
eht did
eht did
eht did
)
)OCIP(
noitseuq
tahW
kitametsys nedu ,weiveR 4
kitametsys nedu ,weiveR 4
weiver enarhcoC a1
weiver enarhcoC a1
weiver enarhcoC a1
3002 .la te kæbgniR
6002 .la te yttehC
4002 .la te maR
+ 3002 .la te maR
8002 .la te dreppehS
a9002 .la te dreppehS
)
)tniop(
tetidilav nretni
gniremmuspO
m
morf
ralimis
stluseR
uaevin
eslednurgeB
-snedivE
rettafroF
tetidilav nretnI
gniredruvsnedivE
R/RS
.låmrof sne'VTM lit dlohrof i enrelkitra i edåm tnaveler ne åp trojgpo ederella re semoctuo go sngisedeiduts ella rof gninem revig ekki
led enned tedi ,tdnevna ekki re netsilkejt fa neledsgniredruvtatluseR .eiduts eræmirp ted åp teks re gniredruvstetilavk go -snedivE :.mnA
6002
+ tnaveler% tnaveler% seY raelcnU
oN
lortnok-esac
b3
.la te alacraB zelaznoG
+++
oN
seY seY
seY seY
TCR
b1
0002 .la te seivaD
+++
oN
seY seY
seY seY
TCR
b1
0002 .la te aksrawkS
+ tnaveler% tnaveler% seY raelcnU
oN
eidutsretsigeR
c2
6002 .la te ztemnietS
+ tnaveler% tnaveler% seY raelcnU
oN
eidutsretsigeR
c2
2002 .la te errejB
+
oN
oN seY
oN
oN
eidutsetrohoK
b2
9002 .la te irasnA
+++
seY
seY seY
seY seY
TCR
b1
8002 .la te aduaciR
6002 .la te dleifohcS
i tneitap + 8991
.la te livarG i imonokø +
+++
seY
seY seY
seY seY
TCR
b1
0002 .la te nottoC
7002 .la te yonuJ-giuP
i imonokø +
3002 .la te zednanreH
+++
seY
seY
seY
seY
seY
b1
+
+++
oN
oN
seY
seY
seY
seY
seY
seY
oN
seY
b2
b1
1002 .la te alaS
7002 .la te nessiN
+
tnaveler%
tnaveler%
seY
raelcnU
oN
b3
+
)tniop(
)tniop(
)tniop(
)tniop(
tetidilav nretni
tetidilav nretni
tetidilav nretni
tetidilav nretni
gniremmuspO
oN
seY
seY
raelcnU
oN
TCR
.nereksrof fa tmetseb
ekki re gnirekollA
TCR
eppurglortnok
-LOK ednehctam
dem lortnoc ,esaC
.nereksrof fa tmetseb
ekki re gnirekolla
,eidutssnoitnevretnI
b2
uaevin
uaevin
uaevin
uaevin
8002 .la te keabgniR
9002 .la te hceB
i imonokø +
1102 .la te seankroS
3
b2
a2
b1
a1
eslednurgeB
-snedivE
rettafroF
tetidilav nretnI
gniredruvsnedivE
TCR
76
Tabel 8.21 Evidensvurdering / intern validitet, sekundære studier
Tabel 8.20 Evidensvurdering / intern validitet, primære studier
72
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0077.png
8.5 Tilbud til stabile patienter
Foruden to danske MTV’ere er der to oversigtsartikler fra 2010 om monitorering og home telehealth,
herunder telefonsupport, jævnfør Bolton et al. 2010 og Polisena et al. 2010. Baseret på ovenstående
studier indeholder tabel 8.22 en oversigt over tiltag målrettet til stabile KOL-patienter.
Tabel 8.22 Tiltag til stabile patienter
Formål / teknologi
Publi-
og målgruppe
kationstyper
og antal (N)
Effekt på centrale
effektmål (indlæggelses-
dage og
genindlæggelser)
Andre effekter
(dødelighed, generel og
sygdomsspecifik
sundhedsstatus,
patienttilfredshed, livs-
kvalitet, mestringsevne,
funktionsevne)
Forbedring af daglige
aktiviteter, psykosocial
sygelighed, selfefficacy,
ængstelse og oplevelse af
symptomer på kort sigt.
Større tilfredshed med
behandling hos læge og
højere grad af
selvbehandling ved
alvorlig forværring af KOL.
Forfatternes konklusion
(herunder statistisk signifikante
effekter i øvrigt)
Sundhedsstyrelsen
2009
Patientuddannelse –
astma- og KOL-
patienter
Dansk MTV
af 2 studier
Nej. Dog påpeges det i
MTV’en, at der samlet
set findes god evidens
for effekten af
rehabilitering på
livskvalitet,
funktionsniveau og
oplevelsen af dyspnø
samt for, at
rehabilitering efter
indlæggelse for akut
exacerbation reducerer
mortaliteten og antallet
af genindlæggelser.
Sammenfattende viser
litteraturen en forbedring af
daglige aktiviteter og self-efficacy
og reduktion af psykosocial
morbiditet, ængstelse og
oplevelse af symptomer på kort
sigt.
På lidt længere sigt bidrager
gruppebaseret patient-
uddannelse til færre KOL-
relaterede dødsfald, reduktion af
antal lægebesøg samt større
tilfredshed med behandling hos
læge og højere grad af
selvbehandling ved alvorlig
forværring af KOL. Resultaterne
bygger på fund fra små
enkeltstående studier.
Litteraturen peger desuden på, at
gruppebaseret patient-
uddannelse for personer med
KOL ikke skal gennemføres
isoleret, men kombineres med
rehabiling. Evidensen er svag.
Større andel af patienterne
kontrolleres.
Hvenegaard et al.
2009
Hjemmebesøg i
forbindelse med Ilt-
behandling til
patienter med svær
KOL
Dansk MTV
Ja, et mindre antal
indlæggelser (1,3 versus
1,6 indlæggelser), dog
ikke statistisk signifikant.
Økonomi: Lavere totale
gennemsnitlige
omkostninger (12.000 kr.
mindre pr. patient), dog
ikke statistisk signifikant
Patient: Ingen forskel i
livskvalitet.
Patient: positiv opfattelse
af ordningen, men kan
ikke pege på, hvad der er
positivt.
73
77
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0078.png
Formål / teknologi
og målgruppe
Publi-
kationstyper
og antal (N)
Effekt på centrale
effektmål (indlæggelses-
dage og
genindlæggelser)
Bolton et al. (2010)
Telemonotorering til
KOL-patienter
SR af 2 RCT +
4 andre
tiltag
4 af 6: Fald i antallet af
indlæggelser, men det er
ikke altid klart hvorvidt
indlæggelserne er på
grund af COPD eller
andet, og i hvilken grad
behandling er blevet
påbegyndt tidligt på
grund af
telemonitoreringen.
Andre effekter
(dødelighed, generel og
sygdomsspecifik
sundhedsstatus,
patienttilfredshed, livs-
kvalitet, mestringsevne,
funktionsevne)
2 af 4 studier: Statistisk
signifikant reduktion i
antallet af COPD
forværringer
1 af 2 studier: Statistisk
signifikant forbedring af
livskvalitet
1 af 1: Intet signifikant
fald i dødeligheden
2 af 2: Besparelser på 15%
og 50% pr. patient.
Reduktion i antallet af
indlæggelser blev set som
den primære baggrund for
lavere omkostninger.
Forfatternes konklusion
(herunder statistisk signifikante
effekter i øvrigt)
Fælles for tiltagene var en
manglende styrke i
undersøgelserne, samt en
blandet patientgruppe og en
utilstrækkelig beskrivelse af
interventionerne. Derudover var
outcomemål forskellige og der
var ingen økonomisk evaluering.
Studierne rapporterede selv om
positive resultater, men Bolton et
al. (2010) konkluderer på
baggrund af ovenstående, samt
omfang af evaluering og risikoen
for bias i designet af studierne, at
der er utilstrækkelig
dokumentation for gevinsterne af
telemonitorering af COPD-
patienter og de anbefaler mere
dokumentation før
implementering og storskala
understøttes.
Ingen af studierne blev
klassificeret med et
evidensniveau højere end 2b.
Det er ikke klart om det er
uddannelsesstrategierne, den
øgede kontakt med
professionelle eller de
monotorerende teknologier, der
havde den største effekt. Der er
muligvis en synergieffekt mellem
de tre. Derfor skal man være
varsom med at konkludere på
teknologiens rolle alene.
Der var klinisk heterogenitet på
mange af de outcomes, der blev
målt. Home telehealth
(telemonotorering og
telefonsupport) reducerer
indelæggelsesraten og antallet af
skadestuebesøg, mens længden
af indlæggelserne varierer
mellem studierne. Dog er
mortaliteten højere i telefon-
supportgruppen i forhold til
traditionel pleje. Home
telehealth-løsninger er ligeså
gode eller bedre end traditionel
pleje, når man ser på outcomes
som livskvalitet og
patienttilfredshed.
Polisena et al.
(2010)
Systematisk review
og metaanalyse af
home telehealth til
KOL-patienter
sammenlignet med
almindelig
behandling
SR af 9
studier (858)
Meta-
analyse
Reducerer antallet af
indlæggelser og
skadestuebesøg.
Længden af
indlæggelserne er der
delte resultater for.
Dødeligheden er højere i
interventionsgruppen (risk
ratio = 1,21; KI[
0,84;1,75]).
Livskvalitet og
patienttilfredshed var det
samme eller bedre for
interventionsgruppen.
74
78
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0079.png
8.6 Metaanalyse – output fra Stata
Følgende er det tekstmæssige output fra statistikprogrammet Stata, vedrørende den udførte meta-analyse,
når nedenstående kode anvendes:
metan n_intervention I_mean_inpatientdays sd_intervention n_control C_mean_inpatientdays sd_control,
label(namevar=Study, yearid=year) textsize(16) astext(60)
75
79
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
9 Litteraturliste (alfabetisk)
1
Ansari, K., Shamssain, M., Farrow, M., & Keaney, N.P. 2009. Hospital-at-home care for exacerbations of
chronic obstructive pulmonary disease: An observational cohort study of patients managed in hospital or
by nurse practitioners in the community.
Chronic Respiratory Disease,
6, (2) 69-74.
Bech, M., Fasterholdt, I., Sorknæs, A., Friis Nielsen, W. P., Duedal, C., Noergaard Dahlhus, B., & Grøn,
P. 2009,
Sygehusbehandling af KOL patienter i eget hjem - Business Case.
Bjerre, S.K., Hansen, T.M., Melchiorsen, H., & Christensen, E.F. 2002. Prehospital treatment of patients
with acute exacerbation of chronic pulmonary disease. Before and after introduction of a mobile
emergency unit.
Ugeskr.Laeger,
164, (10) 1349-1352.
Bolton, C.E., Waters, C.S., Peirce, S., & Elwyn, G. 2010. Insufficient evidence of benefit: a systematic
review of home telemonitoring for COPD.
J.Eval.Clin.Pract.
available from: PM:20846317.
Casas, A., Troosters, T., Garcia-Aymerich, J., Roca, J., & et al 2006. Integrated care prevents
hospitalisations for exacerbations in COPD patients.
European Respiratory Journal,
28, (1) 1-8.
Chetty, M., MacKenzie, M., Douglas, G., & Currie, G.P. 2006. Immediate and early discharge for patients
with exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease: is there a role in "real life"?
Int.J
Chron.Obstruct.Pulmon.Dis,
1, (4) 401-407.
Cotton, M. & et al. 2000. Early discharge for patients with exacerbations of chronic obstructive
pulmonary disease: a randomised controlled trial.
Thorax,
55, 902-906.
Davies, L. & et al. 2000. "Hospital at home" versus hospital care in patients with exacerbations of chronic
obstructive pulmonary disease: prospective randomised controlled trial.
BMJ,
321, 1265-1268.
DSI 2004.
Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
København: DSI Institut for Sundhedsvæsen; 2004.
2
3
4
5
6
7
8
9
10 Eriksen, N., Hansen, E., Munch, E., & et al 2003. Kronisk obstruktiv lungesygdom - indlæggelse, forløb
og prognose.
Ugeskr Læger,
165, 3499-3502.
11 Fasterholdt, I. 2008.
Barrierer for Pervasive Healthcare i det danske sundhedsvæsen : med særlig forkus
på de økonomiske og organisatoriske udfordringer.
Syddansk Universitet.
12 Frick, K.D., Burton, L.C., Clark, R., Mader, S.I., Naughton, W.B., Burl, J.B., Greenough III, W.B.,
Steinwachs, D.M., & Leff, B. 2009. Substitutive hospital at home for older persons: effects on costs.
American Journal of Managed Care,
15, (1) 49-56.
13 Gonzalez Barcala, F.J., Pose, R.A., Paz Esquete, J.J., De la Fuente, C.R., Masa Vazquez, L.A., Alvarez,
C.P., & Valdes, C.L. 2006. Hospital at home for acute respiratory patients.
European Journal of Internal
Medicine,
17, (6) 402-407.
14 Gravil, J. & et al 1998. Home treatment of exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease by an
acute respiratory assesment service.
The Lancet,
351, 1853-1855.
15 Gulsvik A. 2001. The global burden and impact of chronic obstructive pulmonary disease worldwide.
2001 Jun.
Monaldi Arch Chest Dis.,
56(3), 261-264.
16 Henriksen, C., Backer, V., Carlsson, D., & Jørgensen, S. 2005. Kronisk obstruktiv lungesygdom(KOL) -
Kan indsatsen forbedres?
Ugeskrift for Læger,
167, (3) 269-272.
17 Hernandez, C. & et al 2003. Home hospitalisation of exacerbated chronic obstructive pulmonary disease
patients.
Respiratory Journal,
21(1):58-67.
76
80
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0081.png
18 Hibbert D, Mair FS, May CR, Boland A, O'Connor J, Capewell S et al. Health professionals' responses to
the introduction of a home telehealth service.
J Telemed Telecare
2004 August 1;10(4):226-30.
19 Hvenegaard A, Albæk J, Nielsen ML, Hansen J, Ringbæk T, Sørensen TH, Würgler MW. Dansk
Sundhedsinstitut.
Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) – en
medicinsk teknologivurdering.
København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk
Teknologivurdering, 2009. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2009; 9(3).
20 Jacobsen, E., Vinther, K., Rasmussen, F., & Kürsein, P. 2002,
Sygehusbaseret forebyggelse for KOL-
patienter under indlæggelse og i hjemmet,
DSI Institut for Sundhedsvæsen.
21 Juel K. 2004. KOL dødsfald i Danmark 1969-2000. Ugens tal for folkesundhed.
Statens Institut for
Folkesundhed,
Uge46.
22 Kristensen, F. & Sigmund, H. 2007,
Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering,
Sundhedsstyrelsen, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, København.
23 Leff, B., Burton, L., Mader, S., Naughton, B., Burl, J., Inouye, S., Greenough III, W., Guido, S., Langston,
C., Frick, K., Steinwachs, D., & Burton, J. 2005. Hospital at home: Feasibility and outcomes of a program
to provide hospital-level care at home for acutely III older patients.
Annals of Internal Medicine,
143, (11)
798-56.
24 Leff, B., Burton, L., Mader, S.L., Naughton, B., Burl, J., Greenough III, W.B., Guido, S., & Steinwachs, D.
2009. Comparison of functional outcomes associated with hospital at home care and traditional acute
hospital care.
Journal of the American Geriatrics Society,
57, (2) 273-278
25 Løkke, A., Fabricius, P., Vestbo, J., Marott, J., & Lange, P. 2007. Forekomst af kronisk obstruktiv
lungesygdom i København - Resultater fra Østerbroundersøgelsen.
Ugeskrift for Læger,
169, (46) 3956-
3960.
26 Mader, S.L., Medcraft, M.C., Joseph, C., Jenkins, K.L., Benton, N., Chapman, K., Donius, M.A., Baird,
C., Harper, R., Ansari, Y., Jackson, J.A., & Schutzer, W. 2008. Program at home: A veterans affairs
healthcare program to deliver hospital care in the home.
Journal of the American Geriatrics Society,
56,
(12) 2317-2322.
27 MAST 2011. Assessment Method. Se webadressen:
http://www.renewinghealth.eu/project-overview/overview/assessment-method
28 Murphy, N.M., Byrne, C.C., O'Neill, S.J., McElvaney, N.G., & Costello, R.W. 2003. An outreach
programme for patients with an exacerbation of chronic obstructive pulmonary disease.
Ir.Med.J,
96, (5)
137-140.
29 Nissen, I. & Jensen, M.S. 2007. Sygeplejeassisteret hjemmebehandling af eksacerbation i kronisk
obstruktiv lungesygdom.
Ugeskr.Laeger,
169, (23) 2220-2223.
30 Omachi, T., Katz, P., Yelin, E., Gregorich, S., Iribarren, C., Blanc, P., & Eisner, M. 2009. Depression and
health-related quality of life in chronic obstructive pulmonary disease.
Am J Med.,
122, (8) 778-e.9-15.
31 Tom Pedersen, Christian N. Gluud, Peter C. Gøtzsche, Peter Matzen & Peer A. Wille Jørgensen: Hvad
er evidensbaseret medicin?
Ugeskrift for Læger
2001:27, 3769-72.
32 Polisena, J., Tran, K., Cimon, K., Hutton, B., McGill, S., Palmer, K., & Scott, R.E. 2010. Home telehealth
for chronic obstructive pulmonary disease: a systematic review and meta-analysis.
J.Telemed.Telecare.,
16, (3) 120-127.
33 Puig-Junoy, J. 2007. The Impact of Home Hospitalization on Healthcare Costs of Exacerbations in
COPD Patients.
European Journal of Health Economics,
8, (4) 325-332.
34 Ram, Wedzicha, J., Wrigth, J., & Greenstone, M. 2004. Hospital at home for patients with acute
exacerbations of chronic obstructive pulmonary disease: systematic review of evidence.
BMJ,
329, 315.
77
81
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
35 Ram, Wedzicha, J., Wright, J., & Greenstone, M. 2003. Hospital at home for acute exacerbations of
chronic obstructive pulmonary disease.
Cochrane Database Syst.Rev.
(4) CD003573.
36 Ricauda, NA., Tibaldi, V., Leff, B., Scarafiotti, C., Marinello, R., Zanocchi, M., & Molaschi, M. 2008.
Substitutive "hospital at home" versus inpatient care for elderly patients with exacerbations of chronic
obstructive pulmonary disease: a prospective randomized, controlled trial.
Journal of the American
Geriatrics Society,
56, (3) 493-500.
37 Ringbaek, T., Eriksen, N., & Vestbo, J. 2003. Assisted home care of patients with exacerbation of
chronic obstructive pulmonary disease. Earlier discharge to treatment, monitoring and care at home led
by a respiratory nurse.
Ugeskr Laeger,
165(20), 2091-2095.
38 Ringbæk, T., Nielsen, L.-L., Admasu, H., & Lange, P. 2008. Udgående hospital til patienter med
eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom.
Ugeskr Laeger,
170, (1-2) 47-50.
39 Sala, E., Alegre, L., Carrera, M., Ibars, M., Orriols, F.J., Blanco, M.L., Carceles, F., Bertran, S., Mata, F.,
Font, I., & Agusti, A.G. 2001. Supported discharge shortens hospital stay in patients hospitalized
because of an exacerbation of COPD.
Eur.Respir.J,
17, (6) 1138-1142.
40 Salazar, A., Estrada, C., Porta, R., Lolo, M., Tomas, S., & Alvarez, M. 2009. Home hospitalization unit:
an alternative to standard inpatient hospitalization from the emergency department.
Eur.J Emerg.Med.,
16, (3) 121-123.
41 Schofield, I., Knussen, C., & Tolson, D. 2006. A mixed method study to compare use and experience of
hospital care and a nurse-led acute respiratory assessment service offering home care to people with an
acute exacerbation of chronic obstructive pulmonary disease.
Int.J Nurs Stud.,
43, (4) 465-476.
42 Seemungal, T.A., Hurst, J.R., & Wedzicha, J.A. 2009. Exacerbation rate, health status and mortality in
COPD--a review of potential interventions.
Int.J Chron.Obstruct.Pulmon.Dis,
4, 203-223.
43 Shepperd, S. & Iliffe, S. 2000. Hospital-at-home versus in-patient hospital care.
Cochrane.Database.Syst.Rev.
(2) CD000356.
44 Shepperd, S., Doll, H., Angus, R.M., Clarke, M.J., Iliffe, S., Kalra, L., Ricauda, N.A., & Wilson, A.D. 2008.
Admission avoidance hospital at home.
Cochrane.Database.Syst.Rev.
(4).
45 Shepperd, S., Doll, H., Broad, J., Gladman, J., Iliffe, S., Langhorne, P., Richards, S., Martin, F., & Harris,
R. 2009a. Early discharge hospital at home.
Cochrane.Database.Syst.Rev.
(1) CD000356.
46 Shepperd, S., Doll, H., Angus, R.M., Clarke, M.J., Iliffe, S., Kalra, L., Ricauda, N.A., Tibaldi, V., & Wilson,
A.D. 2009b. Avoiding hospital admission through provision of hospital care at home: a systematic review
and meta-analysis of individual patient data.
CMAJ.,
180, (2) 175-182.
47 Skwarska, E., Cohen, G., Skwarski, K.M., Lamb, C., Bushell, D., Parker, S., & MacNee, W. 2000.
Randomized controlled trial of supported discharge in patients with exacerbations of chronic obstructive
pulmonary disease.
Thorax,
55, (11) 907-912.
48 Sorknaes, A., Madsen, H., Jest, P., & Hansen-Nord, M. 2011. Nurse tele-consultations with discharged
COPD patients reduce early readmissions - An interventional study.
The Clinical Respiratory Journal,
5,
26-34.
49 Statens Institut for Folkesundhed 2007,
Folkesundhedsrapporten Danmark 2007,
Syddansk Universitet ,
København.
50 Steinmetz, J., Rasmussen, L.S., & Nielsen, S.L. 2006. Long-term prognosis for patients with COPD
treated in the prehospital setting: Is it influenced by hospital admission?
Chest,
130, (3) 676-680.
51 Sundhedsstyrelsen 2009, M. &. M. T. 2009,
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
København.
78
82
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
52 Taylor, S., Eldridge, S., Chang, Y.-M., Sohanpal, R., & Clarke, A. 2007. Evaluating hospital at home and
early discharge schemes for patients with an acute exacerbation of COPD.
Chronic Respiratory Disease,
4, (1) 33-43.
53 Whitten, P., Johannessen, L.K., Soerensen, T., Gammon, D., & Mackert, M. 2007. A systematic review
of research methodology in telemedicine studies.
J Telemed.Telecare.,
13, (5) 230-235.
79
83
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om de nyeste undersøgelser af effekterne af KOL-kufferten, til sundheds- og ældreministeren
2125259_0084.png
MTV af alternativer til indlæggelse af ustabile KOL-patienter på sygehuset – herunder OUH’s telemedicinske KOL-
kuffert
© Odense Universitetshospital, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Odense Universitetshospital, Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV
Sdr. Boulevard 29, indgang 101, 4. sal
5000 Odense C
Telefon: 6611 3333
Web: www.ouh.dk
regionsyddanmark.dk
For nærmere information kontakt: Iben Fasterholdt
[email protected]. Telefon: 6541 4766
84