Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2098368_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
1. november 2019
Besvarelse af spørgsmål 6 alm. del stillet af udvalget den 7. oktober
2019 efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke politiske og lovgivningsmæssige æn-
dringer der kom ud af ”Udvalget om finansiering af boliger og erhvervs-
ejendomme i landdistrikterne”, som den tidligere S-R-regering
nedsatte?
Svar:
Afledt af anbefalingerne fra Udvalget om finansiering af boliger og er-
hvervsejendomme i landdistrikter blev retningslinjerne for tilstrækkeligt
rådighedsbeløb samt den såkaldte 6-månedersregel vedrørende værdian-
sættelse af ejendomme ændret. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke
længere bliver mødt med de misforståelser, der tidligere har været i relation
til retningslinjerne på disse områder.
Der er imidlertid fortsat borgere og virksomheder i landdistrikterne, der
oplever, at deres muligheder for at optage realkreditlån afgøres af andre
forhold, end det er tilfældet i resten af Danmark. Regeringen vil senere
fremlægge en konkret plan for arbejdet med at løse udfordringerne i land-
distrikterne. Jeg ser frem til de kommende drøftelser af emnet i udvalget,
blandt andet når vi ses den 5. november i Erhvervsministeriet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup