ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til sundheds- og ældreministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLSB

Koordineret med: NÆRSOM, FOBS, MEDINT og SOA

Sagsnr.: 1908866

Dok. nr.: 1014520

Dato: 24-10-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

(Udvalget for Landdistrikter og Øer d. 28. nov. 2019 kl. 15.00

–

16.00)

Samrådstale E

Samrådsspørgsmål E

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

vil tage i dette folketingsår, som i væsentlig grad vil vedrøre

vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke

overvejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til

landdistrikterne.

***

[Indledning]

Tak for samrådsspørgsmålet og for indkaldelsen.

Udgangspunktet for mig som sundhedsminister er, at der i

Danmark er alt for stor ulighed i sundhed. Det er ikke

rimeligt, at vores sundhed og levetid skal være afhængig af

vores uddannelse, indkomst-, postnummer, eller om vi bor i

by eller land.

Derfor er det en af mine vigtigste prioriteter som

sundhedsminister at mindske uligheden i sundhed og på

ældreområdet. Og i regeringen lægger vi op til tre

fokusområder: 1)

den ulige start på livet,

ulighed i

sundhed og leveår

og 3)

ulighed i behandling.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 28/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til sundheds- og ældreministeren

I forhold til

uligheden i behandling

er det en prioritet for

regeringen, at indsatser i sundhedsvæsenet skal komme alle

borgere og patienter til gavn

–

også dem, der bor i

landdistrikterne. For når adgangen til sundheden er ulige

fordelt, opstår der sprækker i vores samfund.

Vi er som regering derfor meget optaget af at skabe et

sundhedsvæsen, hvor der er mere nærhed, bedre tid til

omsorg og mere lighed.

Ikke mindst i de landdistrikter, hvor der er blevet længere til

sygehuset, hvor responstiden kan være lidt længere, og hvor

manglen på sundhedspersonale og praktiserende læger

rammer først.

Og det er jo også i landdistrikterne, at det rammer hårdest,

når der bliver skåret i velfærden.

For det er desværre reelle udfordringer, som borgere i vores

landdistrikterne møder hver eneste dag.

***

[Udviklingen i sundhedsvæsenet]

Sundhedsvæsnet er gennem de seneste år blevet samlet,

specialiseret og centraliseret med 21 akutsygehuse, der

tilbyder høj specialiseret behandling og speciallægedækning

24/7.

Side 2

Og selvom der mange steder er blevet længere til det

nærmeste sygehus, har udviklingen også gjort det muligt, at

man på tværs af landet kan forvente at få behandling af høj

kvalitet udført af erfarne specialister med den rette faglige

ekspertise.

Vi har på mange måder i dag et sundhedsvæsen på højt

internationalt niveau, men nogle steder er der omvendt også

blevet

for

langt til behandlingen, for hvorfor skal man køre

langt for behandlinger, der med fordel kan foregå tæt på eller

endda helt hjemme i borgerens eget hjem?

[Bevare regionerne, styrke velfærden og sundhedsaftale]

For regeringen har

nærhed

en værdi, og vi har klart sagt, at

vi tror på, at folkevalgte, der har den lokale eller den

regionale forankring bedst kan drive sundhedsvæsenet i den

del af landet, de kender bedst.

Vi vil derfor ikke nedlægge regionerne og styre fra centralt

hold. Vi vil videreføre et decentralt sundhedsvæsen med

afgørende regional og lokal indflydelse og medbestemmelse.

Og samtidig vil vi som regering prioritere vores velfærd højt.

Prioritere vores sundhed højt. Og give vores regioner og

kommuner nogle ordentlige rammer til at drive vores

sundhedsvæsen i.

Side 3

Vi indgik derfor som noget af det første en aftale med

Danske Regioner om regionernes økonomi, hvor vi har sikret

et løft af det regionale sundhedsområde på ca. 1,5 mia. kr. i

2020. Og kommunerne har ved dette års

økonomiforhandlinger også oplevet det største løft i mange

år. Vi har lagt bund under velfærden.

Og med finanslovsforslaget for 2020 har vi som regering lagt

op til at prioritere yderligere midler til velfærd, hvor vi bl.a.

har afsat 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. i 2021 til 1000

flere sygeplejersker. Det er endnu ikke lagt fast, hvordan den

præcise udformning skal være. Det skal vi drøfte med

relevante parter.

[Styrke det nære sundhedsvæsen]

Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen baseret på nærhed og

tryghed. For at kunne lykkedes med det, skal vi først og

fremmest styrke vores nære sundhedsvæsen.

Det skal vi bl.a. gøre ved at oprette nærhospitaler, sådan at

flere borgere

–

der hvor afstande er store og der er langt at

køre

–

kan opleve et sundhedsvæsen, der er tættere på.

Flytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen og det at

samle kommunale og regionale funktioner tæt på borgeren

–

fx i form af nærhospitaler -kan være med til at skabe

sammenhængende forløb for borgernes hverdag.

Side 4

Derudover er det vigtigt, at vi samtidig styrker kvaliteten i

det nære sundhedsvæsen. Fx ved at udarbejde faglige

standarder eller bindende krav til den kommunale

opgavevaretagelse på sundhedsområdet. De konkrete

værktøjer skal vi kigge nærmere på og selvfølgelig også

drøfte med kommuner og regioner.

Nye teknologiske løsninger muliggør for eksempel også, at

behandlingen kan bringes tættere på borgerens eget hjem.

Der er flere steder i landet, hvor de har gode erfaringer med

telemedicin for KOL-patienter eller hjemme-kemo for

kræftpatienter, hvor den enkelte patient kan få behandling i

trygge rammer derhjemme og samtidig slippe for gentagne

besøg på sygehuset.

***

Det er skridt i den rigtige retning, men der er også andre

steder, hvor der er brug for, at vi gør en særlig indsats for

vores landdistrikter.

[Mere personale og bedre lægedækning]

Det gælder ikke mindst i forhold til manglen på

sundhedspersonale, for det er i vores landdistrikter, at

manglen på personale rammer først.

Det gælder i høj grad vores alment praktiserende læger.

Side 5

Og det er en kæmpe udfordring, vi ikke bare kan lukke øjne

for, for almen praksis spiller en afgørende rolle i vores

sundhedsvæsen som den forpost, der møder patienterne først,

og som kender sine patienters historie bedst. Vores alment

praktiserende læger skaber nærhed, tryghed og kvalitet.

Regeringen anser det derfor som en bunden opgave at

bidrage til at løse lægedækningsudfordringerne

–

ikke

mindst i landdistrikterne, hvor manglen på personale jo

rammer først

Lægedækningsudvalget præsenterede i 2017 en række

udfordringer og forslag til løsninger på

lægedækningsudfordringer, som resulterede i en bred

politisk aftale om bedre lægedækning. Det var et væsentlig

skridt på vejen, men langt fra nok. Vi kan se på tallene, at det

ikke er lykkedes.

Derfor har vi som regering også i dette års økonomiaftale

med regionerne aftalt, at der oprettes 100 ekstra

uddannelsesforløb i almen medicin i 2020 og 2021 med

henblik på, at der uddannes flere praktiserende læger.

Der skal ske noget her og nu, og ekstra

hoveduddannelsesforløb kan dog ikke stå alene. Derfor har

vi også fremlagt et initiativ om at indføre tjenestepligt, sådan

at vi kan understøtte at der er læger i hele landet, ikke mindst

i vores landdistrikter.

Side 6

Jeg er helt opmærksom på, at det er et forslag, der ikke er

groet i lægernes egen baghave, og derfor har jeg også sagt, at

de er meget velkomne til at komme med andre forslag. Men

opgaven er klar; vi skal have flere praktiserende læger.

Regeringen vil derfor fremlægge yderligere initiativer, der

skal forbedre lægedækningen.

Men vi mangler generelt sundhedspersonale, og som jeg

nævnte, så har regeringen med økonomiaftalerne for 2020 og

finanslovsforslaget for 2020 afsat betydelige midler til bl.a.

at kunne rekruttere yderligere sundhedspersonale, herunder

1000 ekstra sygeplejersker, som vi lovede før valget.

Men der skal naturligvis være noget personale at ansætte.

Derfor har vi

–

også i forbindelse med økonomiaftalerne for

2020

–

nedsat en

task force,

der frem mod et sundhedsudspil

får til opgave at drøfte vejene til at uddanne og ansætte flere

social- og sundhedsmedarbejdere.

***

[Akut]

Det er også meget centralt for regeringen, at der er hurtig

hjælp ved akut sygdom i

hele

Danmark. Der kan ikke være

egne af landet, hvor borgere er usikre på, om ambulancen

kommer frem.

Side 7

Og derfor har vi også før valget klart sagt, at selvom vi er

kommet langt på akutområdet; 21 akutsygehuse og fire

lægehelikoptere, så ønsker vi stadig et løft af den akutte

indsats, så vi sikrer hurtig hjælp til alle, der har akut brug for

hjælp, uanset hvor i landet, de bor.

Lige nu afventer vi Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger

for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået

sygdom og skade, som skal danne grundlag for den

kommende akutindsats på tværs af landet.

Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at de netop er sendt

i høring, så jeg forventer, at de kommer i starten af det nye år

tilrettet på baggrund af høringen.

Regeringen vil på baggrund af de faglige anbefalinger

vurdere, hvordan vi bedst kan understøtte en akutindsats af

høj kvalitet i hele landet.

***

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at der

stadig er forskelle i behandlingen og adgangen til

sundhedstilbud, som simpelthen er for store i et lille land

som Danmark.

Skal vi lykkes med et sundhedsvæsen, hvor vores

landdistrikter ikke er hægtet af, og hvor vi får nærheden og

trygheden tilbage, så skal vi:

Side 8

- For det første skal fastholde en decentral

medbestemmelse ved at videreføre vores regioner,

- For det andet styrke vores nære sundhedsvæsen, så

flere ting kan klares tættere på borgerne,

- For det tredje arbejde for, at der er nok

sundhedspersonale og nok læger på tværs af vores

land,

- Og for det fjerde styrke akutindsatsen, særligt i de dele

af landet, hvor der er langt til sygehuset.

For i Danmark er det et grundvilkår, at der er let og lige

adgang til sundhed. Det må geografi ikke ændre på.

Tak for ordet.

Side 9