Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Koordineret med: NÆRSOM, FOBS, MEDINT og SOA
Sagsnr.: 1908866
Dok. nr.: 1014520
Dato: 24-10-2019
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
(Udvalget for Landdistrikter og Øer d. 28. nov. 2019 kl. 15.00
–
16.00)
Samrådstale E
Samrådsspørgsmål E
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
vil tage i dette folketingsår, som i væsentlig grad vil vedrøre
vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke
overvejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til
landdistrikterne.
***
[Indledning]
Tak for samrådsspørgsmålet og for indkaldelsen.
Udgangspunktet for mig som sundhedsminister er, at der i
Danmark er alt for stor ulighed i sundhed. Det er ikke
rimeligt, at vores sundhed og levetid skal være afhængig af
vores uddannelse, indkomst-, postnummer, eller om vi bor i
by eller land.
Derfor er det en af mine vigtigste prioriteter som
sundhedsminister at mindske uligheden i sundhed og på
ældreområdet. Og i regeringen lægger vi op til tre
fokusområder: 1)
den ulige start på livet,
2)
ulighed i
sundhed og leveår
og 3)
ulighed i behandling.