ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til boligministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Side 1 af 11

Det talte ord gælder.

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål H

Samrådsspørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i dette folketingsår, som i

væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke

overvejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til landdistrikterne.

Besvarelse

Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for, at der bliver sat fokus på

landdistrikterne med samrådsspørgsmål til den nye regering om

initiativer, der skal styrke landdistrikterne.

Det er nemlig et område, som regeringen kommer til at arbejde

med som en klar prioritet i de kommende år. Det skyldes, at

udviklingen i landdistrikterne ikke blot har betydning for

landdistrikterne selv

–

men faktisk har stor betydning for

udviklingen i Danmark som helhed.

Det er en langsigtet og vedholdende indsats, der er brug for. Og

denne indsats er regeringen helt indstillet på at levere i de

kommende år.

Nu er samrådsspørgsmålet her afgrænset til regeringens

initiativer i dette folketingsår. Og derfor vil jeg blot

–

her

indledningsvis

–

nævne, at det naturligvis ikke er min

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til boligministeren

Side 2 af 11

forventning, at regeringen i løbet af dette folketingsår kan løse

alle de problemer og udfordringer, som måtte eksistere i

landdistrikterne.

[Billedet af landdistrikterne]

Men faktisk vil jeg også hellere begynde et andet sted end med

’problemer og udfordringer i landdistrikterne’. Jeg har nemlig

fået for vane

–

og det en god vane

–

at fremhæve de mindre

bysamfund som et ideal. Det har jeg, fordi jeg gerne vil tale

imod den opfattelse, der nogle steder er af, at alting fungerer

bedre i storbyen end i provinsen.

Det er

min

opfattelse, at provinsen, øerne og de små bysamfund

bliver undervurderet, og at vi gennem mange år har haft alt for

stort fokus på hovedstaden og de store byer, når vi har talt om

nationens udvikling. Igen og igen har vi i den offentlige debat

fået fremhævet alle de dårlige sider fra livet i de mindre byer.

Rigtigt er det da også, at udviklingen i mange år har været

præget af fraflytning til de større byer. Fraflytningen, den

lukkede skole og de lukkede lokale butikker har betydet, at

mange boliger står ensomt tilbage og forfalder. Og det er jo ikke

ligefrem et attraktivt billede.

Side 3 af 11

Men heldigvis er virkeligheden noget mere nuanceret. For selv

om der er udfordringer i landdistrikterne, og selv om

udfordringerne nogle steder er store, er der også mange lokale

bysamfund, som netop er gode til at løse vigtige

samfundsopgaver. Blandt andet på grund af de tætte og nære

relationer i de små bysamfund.

Derfor skal vi også have nogle flere nuancer ind og flere

fordomme ud, når vi taler om landdistrikterne, øerne og de små

provinsbyer.

Tag Fanø kommune som et eksempel. En af landets mindste.

Man skal sejle dertil for at nå kommunen på en sejlads med

færgerne Fenja og Menja på godt 12 minutter fra Esbjerg Havn.

På færgen har man udsigt til den lille ø. De 56 kvadratkilometer

fordeler sig på en langstrakt sandø med to små byer

–

Nordby

og Sønderho - samt flere sommerhusområder.

Fanø ligger

–

som de selv ynder at sige på det lokale bryghus

–

som sidste stop inden England. Det er ret langt fra

Hovedstaden!

Men det betyder ikke, at de ikke har noget at byde på.

Tværtimod.

Side 4 af 11

På Fanø står der ikke en masse tomme boliger og forfalder. Der

står flotte gamle fanøhuse, hvor man bevarer de gamle

traditioner fra øen og på den måde værner om sin historie.

Og Fanø er faktisk vokset de seneste år. Siden 2015, hvor der

var 3.266 beboere er der pr. 24. oktober 2019 3.495 beboere.

Det er en stigning på 229 indbyggere på 5 år

–

og en relativt stor

procentvis stigning på 7 pct., da beboertallet jo er beskedent.

Især børnefamilierne har fået øjnene op for øen, og der har de

seneste år været en markant stigning i tilflytningen inden for

denne befolkningsgruppe.

Og når de på Fanø skal fremhæve, hvorfor man skal flytte til

Fanø, så er det netop de nære relationer og fælleskabet, der

fremhæves. Der er også et rigt foreningsliv på Fanø med mere

en 100 etablerede foreninger, som er med til at skabe et stærkt

fællesskab, hvor man kender hinanden, og hvor børnene kan

lege sammen på vejen.

Kigger vi bredere rundt i landet er Fanø ikke det eneste

velfungerende lille lokalsamfund, hvor man skaber stærke

fællesskaber og udvikling. Dem er der faktisk mange af. Det er

ikke kun i hovedstaden og de store byer, at der kan skabes

udvikling og leves et rigt liv.

Side 5 af 11

Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de åbenlyse

udfordringer, der er i landdistrikterne. Selvfølgelig ikke. Men vi

skal lade være med at lade vores fordomme om de små

bysamfund, øerne og landdistrikterne tage overhånd. Det tjener

ingen

–

og slet ikke landdistrikterne.

Lad os få korrigeret billedet, så nuancerne er med. Så kan

udfordringerne også bedre afgrænses, så vi kan få gjort noget

ved dem.

For vi skal gøre en mærkbar indsats for, at der sikres en positiv

udvikling i landdistrikterne. Og give dem en håndsrækning, der

hvor der er behov for det. På boligområdet er der allerede sat

flere initiativer i gang som jeg nu gerne vil redegøre for:

Landsbyfornyelse

Jeg vil i min gennemgang begynde med at nævne, at regeringen

på finansloven viderefører den aftale om omprioritering af

byfornyelsesmidlerne, som blev indgået af VLAK-regeringen

sammen med DF. Aftalen betyder, at der er afsat midler i 2020-

2022 til landsbyfornyelse.

Side 6 af 11

Landsbyfornyelsesrammen er målrettet de små byer og

landdistrikterne, hvor markedskræfterne ikke kan løse

problemet med tomme og faldefærdige ejendomme.

Midlerne i landsbypuljen vil ud over nedrivning og

istandsættelse af bygninger også kunne anvendes til

områdefornyelse og genhusning, hvilket har udvidet

anvendelsesmulighederne i forhold til den tidligere pulje til

landsbyfornyelse.

Muligheden for at gennemføre områdefornyelse gør

kommunerne i stand til at forny deres landsbyer som en

helhedsorienteret indsats, især hvis områdefornyelsen

kombineres med bygningsfornyelse.

Kommunerne kan fortsat gennemføre byfornyelsesindsatser i de

større byer, men uden statslig støtte.

Som tilføjelse kan det nævnes, at Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen uddeler støtte til otte projekter fra byfornyelsens

forsøgspulje 2018. Projekterne skal arbejde med at inkorporere

mindre byers omkringliggende herlighedsværdier i

byudviklingen.

Side 7 af 11

Konkret betyder det, at der er uddelt 12 mio. kr. til projekter,

som skal forbedre og formidle brugen af natur- og

landskabsværdier som en ”driver” for byfornyelsen til at skabe

attraktive landsbyer for bosætning og udvikling. Samtlige

projekter er bundet op på en fysisk indsats.

Anmeldelsesordning

Derudover vil jeg nævne, at Socialdemokratiet sammen med

den tidligere regering og Dansk Folkeparti har indgået aftale om

en anmeldelsesordning, der skal forhindre boligspekulanters

udlejning af ubeboelige huse.

Da den nuværende statsminister sidste år besøgte Lolland

Kommune, blev hun præsenteret for nogle af de huse, som

aldrig skulle have været lejet ud til beboelse.

”Der kan jo ikke bo mennesker her,” var hendes utvetydige

konklusion.

Lollands borgmester kunne oplyse, at kommunen oplever, at

der ofte er mennesker, der flytter ind i dårlige boliger i

kommunen, og som efterfølgende kommer i klemme.

Tendensen er klar i Lolland Kommune, men findes også i andre

af landets kommuner med landdistriktsudfordringer. Flere

Side 8 af 11

steder kæmper man med et betydeligt antal nedrivningsparate

huse, som udnyttes af skruppelløse udlejere til at udleje til de

mest ressourcesvage borgere.

Hvis landdistriktskommunerne skal modvirke eksporten af

socialt udsatte borgere, er der behov for nye værktøjer.

Den kommende anmeldelsesordning indebærer, at hvis en

udlejer ønsker at udleje en bolig, der er opført for mere end 40

år siden, og som ikke har været udlejet i et år, så skal udlejer

underrette kommunen senest 30 dage før, lejeren flytter ind.

Det giver kommunen mulighed for at undersøge, om boligen er

sundheds- eller brandfarlig eller har væsentlige

vedligeholdelsesmangler, inden boligen tages i brug.

På den måde bør kommunen kunne begrænse tilflytningen af

socialt udsatte borgere og ligeledes spare sig selv for markante

genhusningsomkostninger, der ellers kan være en barriere for

en effektiv indsats mod udlejningen af dårlige boliger.

Anmeldelsesordningen kan derfor blive et vigtigt redskab, når

boligspekulanter som "Låsby-Svendsen" skal bekæmpes.

Renoveringsmidler i boligaftalen

Side 9 af 11

I forlængelse af denne indsats ser jeg det som en vigtig opgave,

at vi fremtidssikrer de almene boliger i provinsen og på landet.

Almene boliger skal også være et attraktivt boligtilbud her, som

afholder de mest ressourcesvage fra at flytte ind i dårlige

boliger.

Det er en udfordring for den almene boligsektor, at det nogle

steder er billigere at leje sig ind i en privat bolig end det er at

leje en almen bolig. Det er også mange steder billigere at købe

en bolig end at leje alment

–

men det er svært at få lov til at låne

til en bolig.

Jeg vil arbejde for en styrket almen boligsektor uden for de

store byer, hvor der mere overordnet tages stilling til hvor

mange almene boliger, der er behov for og hvor.

På den måde skal boligbehovet matches bedre i en

helhedsorienteret og mere langsigtet plan. Jeg tror på, at vi på

den måde kan skabe et bedre match mellem udbud og

efterspørgsel og måske også i højere grad styre tilflytningen.

Jeg kan i den forbindelse fortælle, at jeg har mødtes med

borgmesteren og kommunaldirektøren i Hjørring Kommune,

som efterspurgte et samarbejde om den strategiske tilpasning af

det almene boligudbud i landdistrikterne og provinsbyerne.

Side 10 af 11

Vi håber, at det kommende samarbejde om en helhedsorienteret

løsning på boligudbuddet af almene boliger i de mindre

provinsbyer og landdistrikterne kan føre til gode løsninger og

inspirere til en ny praksis, med et bedre match mellem

boligudbud og boligefterspørgsel.

På de danske småøer varierer udfordringerne, men generelt er

det gældende, at selv små til- eller fraflytningstendens har

konsekvenser for, om boligudbuddet passer med efterspørgslen

eller ej.

Jeg vil gøre mit for at skabe rammerne, der sikrer, at småøerne

har et tilpasset boligudbud. Når jeg inden længe skal mødes

med Sammenslutningen af Danske Småøer, som er en

interesseorganisation for 27 småøer, kan vi forhåbentlig komme

nærmere nogle konkrete løsningsforslag.

Ligesom der skal sikres et passende udvalg af boliger i hele

Danmark, så er det som nævnt vigtigt, at boligerne har en vis

standard. Derfor er gode almene boliger på landet og i mindre

byer et tema, jeg gerne vil bringe ind i forhandlingerne om

anvendelse af Landsbyggefondens midler senere på året.

Vi har brugt mange ressourcer på de udsatte boliger i mange år

–

også i den seneste aftale.

Side 11 af 11

I den seneste boligaftale prioriterede vi midler til de udsatte

boligområder og der er afsat 10 mia. kr. frem til 2026 til

renoveringer

–

nu er det resten af den almene boligsektors tur.

Jeg vil arbejde for, at der er tilstrækkeligt med midler til

renoveringer, som er nødvendige for at fremtidssikre den

almene boligmasse, sådan at boligerne udgør et attraktivt tilbud

også i provinsen og på landet.

De almene boliger skal være et godt alternativ til de dårlige

private udlejningsboliger der som nævnt findes på landet

–

så

disse boliger kan understøtte en positiv udvikling i mindre

bysamfund rundt om i landet.

Jeg vil gerne se problematikken med boligudbuddet uden for de

store byer i et lidt større perspektiv. Jeg vil arbejde for at ændre

opfattelsen af, at man ikke kan have et godt liv i mindre

provinsbyer og på landet

–

og jeg vil bidrage til at sikre, at det

også forholder sig sådan.

Afsluttende vil jeg blot bemærke, at jeg ser frem til samarbejdet

og håber, at vi kan få gennemført nogle fælles initiativer, som

gavner landdistrikterne og dermed også Danmark som helhed.

Tak for ordet.