Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2019
Besvarelse af spørgsmål 55 alm. del stillet af udvalget den 26. novem-
ber 2019 efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for processen for at få udbetalt LAG-tilskud til et
projekt fra første godkendelse til udbetaling af midlerne? Vil ministeren
endvidere redegøre for, om Erhvervsministeriet ligger inde med viden om,
hvorvidt ventetiden for at få udbetalt LAG-tilskud er hæmmende for lokal-
udviklingen, og i så fald om ministeren har i sinde at gøre processen smi-
digere?
Svar:
Erhvervsstyrelsen oplyser, at processen for at få udbetalt LAG-tilskud er
følgende:
Ansøger indsender sin ansøgning til den lokale aktionsgruppe, der
indstiller projekter til tilsagn.
Erhvervsstyrelsen legalitetskontrollerer ansøgningen, tildeler til-
sagn og projektet kan gå i gang. Aktionsgruppen kan give lov til
igangsættelse af projektet før endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.
I sådanne tilfælde sker det for projektholders egen risiko.
Af tilsagnet fremgår, hvad der er givet tilskud til (støtteberettigede
udgifter), og under hvilke betingelser, projektet skal gennemføres.
Projektholder kan anmode om slutudbetaling, når projektet er fær-
digt. Projekter har typisk en projektperiode på maksimalt 2 år. Hvis
et projekt har udgifter for mere end 200.000 kr. er der mulighed for
at projektet modtager én rateudbetaling før slutudbetalingen.
Ved sagsbehandling af anmodning om udbetaling tjekker Erhvervs-
styrelsen overholdelse af tilsagnets krav. Projektet skal være gen-
nemført som beskrevet, og der skal foreligge korrekt dokumenta-
tion for afholdelse af de støtteberettigede udgifter.
Ved fuldt oplyst anmodning om udbetaling træffer Erhvervsstyrel-
sen afgørelse om, hvorvidt de afholdte udgifter er støtteberettigede,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk