ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 21/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

20. november 2019

19/06999-4

/krr

Samråd i ULØ den 21. november 2019

–

Spørgsmål B stillet af udval-

get den 10. oktober 2019.

[Indledning]



Tak for spørgsmålet og for indkaldelsen til dette samråd.



Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg er landdi-

strikternes minister. Jeg tager det ansvar meget seriøst. Men

det er ikke alene en vigtig prioritet for mig. Det er en vigtig

prioritet for hele regeringen at arbejde for

et sammenhæn-

gende Danmark,

så der er udvikling, muligheder, arbejds-

pladser og velfærd i hele landet.



I den forbindelse er det ikke mindst et vigtigt politisk projekt

at gøre op med de seneste års centralisering, der har trukket

Danmark skævt. Vi vil styrke lokalsamfundene og bringe

sundhed, uddannelse og tryghed ud i hele landet.

Vi skal

have nærheden tilbage.

[Besvarelse af det konkrete samrådsspørgsmål]



Nu vil jeg gå videre til besvarelsen af det samrådsspørgsmål,

som er anledningen til, at vi sidder her i dag.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 21/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til erhvervsministeren



[Ad spørgsmål B:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke

initiativer ministeren vil tage i dette folketingsår, som i

væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for og udviklingen i

landdistrikterne, samt hvilke overvejelser ministeren i øv-

rigt gør sig med hensyn til landdistrikterne.]



Jeg er glad for indkaldelsen til dette samråd

–

fordi det giver

mig mulighed for at fortælle om mine ambitioner og planer

for landdistrikterne.



Som I ved, har jeg mine rødder i Thy og er opvokset i et lille

samfund, hvor jeg har lært værdien af fællesskabet. Af tryg-

heden. Og af nærheden i de små samfund.

[Udfordringerne i landdistrikterne]



I Danmark har vi set, at den økonomiske fremgang i flere år

har været skævt fordelt mellem land og by. Rejser man rundt

i landet, kan man flere steder se

udfordringerne med for-

ladte boliger og virksomheder.

Det kan man også i Thy.



Der er rigtig mange, der oplever, at nogle af vores landdi-

strikter ikke får tilstrækkelig del i det opsving, som resten af

Danmark har oplevet de seneste år.



Samtidig må man gøre sig klart, at landdistrikterne har for-

skellige forudsætninger rundt omkring i landet. Forskellige

styrker og udfordringer. Derfor findes der ikke hurtige løs-

ninger efter tanken ”one size fits all”.



Udfordringerne for landdistrikterne skal tages seriøst. Og de

kan ikke håndteres med lukkede drøftelser på Slotsholmen.



Jeg har allerede været i dialog med både borgere, virksom-

heder og organisationer, der taler landdistrikternes sag. Det

vil jeg fortsætte med. Og jeg vil fortsætte med at komme

rundt i landet for at se udfordringerne med egne øjne.

[Regeringens ambitioner for landdistrikterne]



Som det formentligt er udvalget bekendt, fremlagde Social-

demokratiet i august 2018 udspillet

”Nærheden

Tilbage”,

der har til formål at tage et opgør med centraliseringsbølgen,

der trækker Danmark skævt.



Den intention står regeringen fortsat bag. Vi vil arbejde for

styrke lokalsamfundene.

Vi vil have

velfærden tættere på

borgerne.

Og vi vil skabe

bedre vækstbetingelser for pro-

duktion og erhverv i hele landet.

[Regeringens tiltag vedr. uddannelse]



Som vi tidligere har drøftet på vores møde i denne kreds d.

5. november er adgangen til uddannelse et helt centralt ele-

ment i at sikre liv og udvikling i landdistrikterne.



Derfor har vi i regeringen en klar ambition om, at der skal

være gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet du

bor.



Derfor ønsker vi som regering at investere i de lokale uddan-

nelsestilbud. Ud over at sløjfe omprioriteringsbidraget

–

dermed de årlige 2 procents besparelser, der bare bid for bid

har udhulet vores uddannelsessystem indefra, så ønsker vi

blandt andet at give for 50 mio. kroners økonomisk hånds-

rækning til lukningstruede HF- og VUC-afdelinger.



Det gør vi, fordi vi ønsker at sikre en bred geografisk uddan-

nelsesdækning, så borgere i hele landet, der har brug for mere

uddannelse, har et tilbud inden for relativ kort afstand af,

hvor de bor, arbejder og i øvrigt har deres dagligdag.

[Grøn omstilling]



Samtidig er jeg en del af en regering med en klar retning:

vil et grønnere Danmark.



I regeringen har vi et historisk mål om at reducere udlednin-

gerne af drivhusgasser med 70 procent allerede i 2030.



Der er brug for, at hele samfundet går aktivt ind i den grønne

omstilling: Stat, regioner, kommuner, civilsamfund og bor-

gere. Byerne såvel som landdistrikterne. Det grønne er fæl-

lesskabets anliggende.



Regeringen har ambitioner om at gennemføre de strukturelle

ændringer, der skal til for at vi kommer i mål, og som samti-

dig ikke skaber ulighed. Vi vil også gøre, hvad vi kan for at

understøtte det individuelle initiativ fx gennem puljerne til

lokale projekter.



En øget efterspørgsel på grønne løsninger vil i de kommende

år kunne bidrage til vækst og udvikling på tværs af land og

by. Der er et kæmpe potentiale i den dagsorden.



Der ingen modsætning mellem at bidrage til

den grønne om-

stilling

og samtidig skabe arbejdspladser og tjene penge. Det

går udmærket hånd i hånd.



Geografisk er de

arbejdspladser,

der er forbundet med

grønne varer og tjenester spredt over hele landet. De er endda

som hovedregel placeret uden for hovedstadsområdet. Ifølge

en rapport fra tænketanken CONCITO ligger 57 pct. alene i

Region Midtjylland og Region Syddanmark.



Landdistrikterne står derfor stærkt i forhold til at være ho-

vedaktør i en grøn omstilling, og jeg er overbevist om, at

gode ideer til en bæredygtig fremtid bl.a. kan findes rundt

omkring i lokalsamfundene.



Som erhvervsminister har jeg taget fat på den grønne dags-

orden ved allerede her i efteråret at fokusere på grønne løs-

ninger i landdistrikterne.

[Landdistriktskonferencen]



Årets

Landdistriktskonference,

der blev holdt i Vingsted,

havde temaet

”Hvordan

kan landdistrikterne bidrage til en

grøn og bæredygtig fremtid?”.

Flere af medlemmerne her

fra

udvalget var til stede til konferencen.



Programmet gav mulighed for at debattere bæredygtighed i

fremtidens landdistrikter, høre om konkrete projekter med

sigte på bæredygtige løsninger og at komme med forslag til

en grøn og bæredygtig fremtid i landdistrikterne.

[Landdistriktspuljen]



Vi har desuden valgt, at Landdistriktspuljen i årets anden an-

søgningsrunde skal være målrettet projekter inden for temaet

”Udvikling

af bæredygtige og grønne løsninger i landdistrik-

terne”.

[Lokale aktionsgrupper

–

LAG]



Endelig vil jeg også nævne, at Regeringen har tildelt 30 mio.

kr. ekstra til de

lokale aktionsgrupper

i 2020.



Det har vi gjort, fordi LAG-indsatsen i den grad støtter op

om væksten i landdistrikterne. Og fordi LAG-midlerne er

penge, som bliver prioriteret lokalt til dét, der giver bedst

mening lokalt.



Til trods for den store værdi LAG-midlerne har lokalt, blandt

andet ved at være med til at fastholde eller ligefrem skabe

nye arbejdspladser, så blev LAG alligevel beskåret med ca.

30 pct. af V-regeringen tilbage i 2015.



Det har mødt en del kritik, og det er min opfattelse, at det har

været en helt skæv prioritering. Det har vi nu rettet op på for

det kommende år.



De ekstra midler til LAG i 2020 skal gå til projekter, der

fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdi-

strikterne.



Det er samtidig vigtigt for mig, at der også efter 2020 priori-

teres midler til LAG

–

det vil sige i den nye programperiode

for landdistriktsprogrammet. Vi må afvente resultatet af for-

handlingerne om EU’s fremtidige budget, men

der skal ikke

herske tvivl om, at jeg som landdistriktsminister vil arbejde

for, at LAG-indsatsen bliver prioriteret højt.

[Turisme]



Noget andet, jeg som landdistriktsminister også prioriterer -

og har fokus på - er, hvor meget turisme betyder mange ste-

der i landdistrikterne.



Turisme er med til at skabe vækst og arbejdspladser og sam-

tidig er turisterne med til at skabe en efterspørgsel efter fx

kulturtilbud, madoplevelser og naturtilbud, der også kommer

de lokale borgere til gode.



Turisme skaber både noget at leve af og noget at leve for.



Jeg har en ambition om, at vi skal have bæredygtighed højere

op på den turismepolitiske dagsorden, så vi får fremtidssikret

dansk turisme.



Samtidig skal vi fortsætte med at udvikle kyst- og naturturis-

men, så vi kan følge med konkurrenterne, og så manglende

investeringer ikke bliver en bremse for væksten for væksten

i landdistrikterne.

[Finansiering]



Et andet emne, der optager mig meget i arbejdet for at skabe

et mere sammenhængende Danmark, er

adgangen til finan-

siering.

Jeg hører mange steder fra, at der er udfordringer

både med at få adgang til lån til at købe en bolig og til at

etablere eller udbygge sin virksomhed.



Det er et svært dilemma, som vi drøftede på vores møde i

denne kreds d. 5. november. På den ene side må manglende

adgang til finansiering ikke kvæle livet i lokalområderne. På

den anden side gør vi ikke den enkelte borger eller virksom-

hed en tjeneste ved give risikofyldte lån, som man i sidste

ende ikke er i stand til at betale tilbage.



I landdistrikterne oplever borgere og virksomheder, at deres

muligheder for at optage realkreditlån afgøres af andre for-

hold, end det er tilfældet i andre dele af Danmark. Det er vig-

tigt, at vi har et Danmark i balance.



Realkreditlån ydes efter, om låntageren har en sund økonomi

og efter ejendommens værdi, hvor omsætteligheden af ejen-

dommen spiller en afgørende rolle. Og på de forudsætnin-

ger, skal borgere og virksomheder have rimelige lånemulig-

heder både i de større byer, på landet og på øerne.



Der er formentlig ikke nogen nemme løsninger på de udfor-

dringer, som borgere og virksomheder oplever med at få fi-

nansiering i landdistrikterne. Før man kan komme med de

mest velegnede løsninger på udfordringerne, er det afgø-

rende, at man forstår problemet. Det kræver dialog med dem,

der har udfordringerne helt inde på livet. Derfor vil jeg igang-

sætte et arbejde, der skal undersøge problemet nærmere. Jeg

er meget opsat på at finde løsninger, der gør en forskel ude i

virkeligheden.

[Udviklingen i de mindre byer]



Landdistrikternes udvikling hænger desuden tæt sammen

med

udviklingen i de mindre provinsbyer

uden for de store

vækstområder i landet. Byerne er en væsentlig drivkraft for

landdistrikternes samlede udvikling, og derfor er jeg meget

optaget af, hvordan de understøttes bedst muligt.

[De lokale butikker]



Jeg er meget opmærksom på de udfordringer, det medfører

for de mindre byer og landdistrikterne,

når butikkerne af

forskellige årsager lukker.



Det samlede antal af butikker i Danmark har gennem længere

tid været faldende, og i de senere år har e-handlen bidraget

til denne udvikling. Når butikkerne lukker, efterlader det by-

midterne halvtomme, selvom andre serviceerhverv i et vist

omfang rykker ind.



Det påvirker byernes samlede attraktivitet og dermed mulig-

hed for at tiltrække bosætning og erhverv. Der er derfor be-

hov for at finde nye måder, hvorpå bymidterne i de mindre

byer fortsat kan være med til at understøtte udviklingsmulig-

hederne i lokalsamfundene og betingelserne for bosætning

og erhverv, selvom butikkerne lukker.



Reglerne for udvalgsvarebutikkers størrelse og placering

blev lempet med en ændring af planloven i 2017. Den større

fleksibilitet kan være en hjælp til de fysiske butikker i kon-

kurrencen med e-handelen, herunder den udenlandske.



Aftaleparterne bag planlovsaftalen fastholdt dog en størrel-

sesgrænse for dagligvarebutikkerne netop for at sikre den fy-

siske nærhed til en dagligvarebutik, som er så vigtig at fast-

holde især i de mindre byer.



Den nye planlov og de nye detailhandelsregler skal evalueres

inden 1. juli 2020, og i den forbindelse skal der også afgives

en redegørelse for detailhandel, som efter planloven skal ud-

arbejdes hvert 4. år.



Redegørelsen for detailhandel vil både følge op på kommu-

nernes planlægning for detailhandel og analysere nærmere

på den faktiske udvikling i butiksnettet. Redegørelsen vil

kunne danne grundlag for at vurdere behovet for nye indsat-

ser for at styrke udviklingen i de mindre byer og landdistrik-

terne.

[Det kommende udspil for landdistrikterne]



Jeg og regeringen har - som nævnt - på flere måder sat fokus

på udviklingen i landdistrikterne

–

vi skal undgå et Dan-

mark, der knækker over

–

og arbejdet er kun lige begyndt.



Derfor vil regeringen senere i valgperioden komme med et

politisk udspil,

der skal styrke landdistrikterne og områderne

uden for de store byer.



Jeg vil i den forbindelse have fokus på at inddrage de rele-

vante interessenter. Det gælder eksempelvis

Det Rådgivende

Udvalg for Landdistrikter,

hvori blandt andet organisationer

med særlige interesser i landdistrikternes udvikling er repræ-

senteret.

[Afslutning]



Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg er altid glad

for at drøfte landdistriktspolitikken med Udvalget for Land-

distrikter og Øer. Jeg oplever, at vi har mange fælles gode

intentioner for udviklingen uden for de større byer.



Jeg ser derfor udvalget som en vigtig sparringspartner i mit

virke som minister for landdistrikterne

–

og i det videre ar-

bejde med at give landdistrikterne det nødvendige løft.



Tak for ordet.