Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2126401_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 (ULØ alm. del) stillet 19. november 2019 efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 47
”Idet
kommunerne ikke længere har mulighed for at afslå udvidelser af dyrehold, vil ministeren da
tilkendegive, om han mener, at loven bør tilbageføres, således at kommunerne igen - ud fra lokale
hensyn
får mulighed for at afslå udvidelser, så kommunerne dermed kan sætte begrænsninger
overfor de meget store kvæg- og svinefabrikker som efterhånden opstår? Vil ministeren samtidig
begrunde, hvorfor udviklingen alene skal bestemmes fra centralt hold?”
Svar
De nuværende regler sikrer, at der stilles de samme miljøkrav til husdyrbrugene, uanset hvor man bor
i landet. Det gælder både beskyttelsen af naboer og følsom natur. Der står et bredt flertal i Folketinget
bag reglerne om en ensartet regulering med centralt fastsatte beskyttelsesniveauer som udgangspunkt.
Beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er fastsat for at sikre, at husdyrbrug placeres således, at
generne for naboer ikke overstiger fastsatte grænser samt for at sikre, at naturen ikke lider skade.
Beskyttelsen fungerer således, at afstandskravene øges, jo større et husdyrbrug af en given type er.
Beskyttelsesniveauerne er ikke fastsat for at regulere størrelsen af den samlede danske
husdyrproduktion, eller størrelsen af de enkelte produktioner, idet der i stedet fokuseres på at regulere
generne til omgivelserne.
Jeg er imidlertid åben overfor at se på de gældende regler igen, hvis der fremkommer ny viden på
området, som giver anledning til, at der bør ske en justering af f.eks. beskyttelsesniveauer,
afstandskrav, beregningsmetoder eller lignende.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 126 (MOF).
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk