Henrik Jessen
Ministeren
Dato
4. december 2019
J nr.
2019-4340
Svar på henvendelse fra Henrik Jessen på vegne af de andelsejede fjernvar-
meselskaber
Mange tak for jeres henvendelse af 8. november 2019, hvor I påpeger, at fjern-
varmesektoren skal udvikles og ikke afvikles. Det er jeg helt enig i. Varmesekto-
ren skal være helt grøn, og her har fjernvarmen en afgørende rolle.
I udtrykker dog også en bekymring for den politisk aftalte regulering fra 2016 og
2017. I nævner bl.a., at reguleringen vil lede til centralisering til skade for land-
distrikterne og øgede omkostninger for fjernvarmekunderne. På den baggrund
opfordrer i til, at der
”kastes lys over det bureaukrati, som centraladministratio-
nen er ved at forberede til fjernvarmesektoren og som i høj grad vil ramme de
andelsejede selskabers demokratiske råderum og beslutningskraft”.
Jeg kan ikke genkende det billede af den politisk aftalte regulering, som I be-
skriver. Den grønne omstilling er en bunden samfundsopgave, som kræver ud-
vikling og brug af nye grønne teknologier og nye måder at tænke på hos forbru-
gere og virksomheder. Den regulering, I henviser til, er politisk aftalt med henblik
på at understøtte en effektiv grøn omstilling og lavere omkostninger for fjern-
varmekunderne. Det tror jeg på, den kan, og det vil jeg gerne stå ved.
Den nuværende regulering er forældet og skabt i en fossil verden. Hvis den ikke
ændres, vil der være en risiko for en unødig dyr grøn omstilling med højere
varmepriser. Det vil skade landdistrikterne, opbakningen til den grønne omstil-
ling og skabe øget ulighed i Danmark. Det ønsker jeg ikke.
Med den aftalte regulering pålægges varmeselskaber over en vis bagatelgræn-
se at holde sig inden for en rimelig økonomisk ramme. Den ramme kan selvføl-
gelig gå op, hvis det er nødvendigt for, at der kan laves grønne investeringer.
De mindre selskaber, herunder flere af jer, er ikke omfattet af den nye økonomi-
ske regulering. Denne undtagelse er indført netop for at sikre, at de administra-
tive byrder ved den nye regulering står mål med de forventede gevinster for
varmeforbrugerne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2