TRANSPORTMINISTEREN
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
28. november 2019
2019-6771
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 7. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 48
Vil ministeren overveje at etablere en forsøgsordning med selvkørende biler på
en af de danske småøer, såfremt øerne ønsker at medvirke?
Svar:
Færdselsloven har siden 1. juli 2017 bemyndiget transport- og boligministeren
til at give tilladelse til forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Den eksisteren-
de forsøgsordning dækker færdselslovens område i hele Danmark, herunder på
danske småøer. Man kan om læse ansøgningsproceduren på Vejdirektoratets
hjemmeside på
https://www.vejdirektoratet.dk/side/fremtidens-veje#1.
Ordningen giver mulighed for, at der kan laves forskelligartede forsøg på for-
skellige automatiseringsniveauer. Forsøgsordningen skal samtidig sikre, at der
alene gives tilladelse til forsøg med selvkørende biler i det omfang, forsøgskørs-
len kan ske færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Desuden skal den færdsels-
sikkerhedsmæssige vurdering tilpasses ud fra det konkrete forsøg.
Da der allerede findes en tilstrækkeligt dækkende forsøgsordning, er det min
vurdering, at der ikke er været behov for en særskilt forsøgsordning for selvkø-
rende biler på danske småøer.
For en god ordens skyld vil jeg til sidst gøre opmærksom på, at det ikke kræver
tilladelse at udføre forsøg med selvkørende biler, hvis forsøgskørslen foregår
uden for færdselslovens anvendelsesområde.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht