ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/11-19 om initiativer som vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til transportministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Side 1 af 8

Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål F den 6.

november 2019

Samrådsspørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i dette folketingsår, som i

væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, samt hvilke

overvejelser ministeren i øvrigt gør sig i hensyn til landdistrikterne.

Besvarelse

Tak for spørgsmålet.

Først og fremmest vil jeg sige, at mobilitet i landdistrikterne

ligger mig meget på sinde, og at jeg er af den klare

overbevisning, at et velfungerende transportsystem er

altafgørende for sammenhængskraften i Danmark.

Som de fleste af jer nok ved, så bor jeg selv i landsbyen Adsbøl i

Sønderjylland. Før det har jeg boet i blandt andet Avnbøl og

Over Tandslet. Jeg kender derfor til de udfordringer, der kan

være forbundet med manglende mobilitet i et landdistrikt.

I Adsbøl holder der to biler i en stor del af indkørslerne

–

også i

min egen indkørsel - og det betragtes ganske enkelt som en

nødvendighed for at få hverdagen til at fungere og hænge

sammen.

Og dette er ikke kun en tendens, vi ser i landsbyerne i

Sønderjylland - men i de fleste landdistriktsområder.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 6/11-19 om initiativer som vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne, til transportministeren

Side 2 af 8

I den yderområdeanalyse, som Transport- og Boligministeriet

netop har fået udarbejdet, fremgår det, at antallet af indbyggere

i hustande uden bil er faldet fra seks til fire procent over en

tiårig periode i landdistrikter og mindre byer med op til 2000

indbyggere. Samtidig er antallet af hustande med to eller flere

biler steget. Privatbilen giver simpelthen en uovertruffen grad af

mobilitet.

[Grøn mobilitetsplan]

Som jeg har sagt ved flere anledninger, er det min ambition at

indgå en bred og langsigtet aftale om de kommende års

investeringer i infrastrukturen som en del af en

investeringsplan for fremtidens infrastruktur. Foruden

investeringer i den kollektive trafik og cyklisme er det mit

ønske, at aftalen også skal inkludere relevante investeringer i

vejnettet.

Det konkrete indhold af denne investeringsplan vil i sagens

natur afhænge af, hvad der kan findes opbakning til i

Folketinget. Det er dog min klare forventning, at planen også vil

tilgodese landdistrikter og sammenhæng på tværs af landet.

Side 3 af 8

[Færger og lufthavne til og fra øer]

Men det er jo som bekendt ikke alle områder, der kan gøres

tilgængelige ved hjælp af veje. Danmark har en lang række øer,

og borgerne på disse øer - hvad end de er landdistrikter eller ej -

har også behov for god og tilgængelig mobilitet, for at få deres

hverdag og arbejdsliv til at fungere.

Ministeriet har derfor indgået tre færgekontrakter, der dækker

fire ruter, hvoraf to går til Bornholm, én går fra Kalundborg til

Ballen på Samsø, og den sidste går fra Bøjden til Fynshav på

Als. I alle tre færgekontrakter indgår krav til billetpriserne.

For så vidt angår Bornholm, så har man i forbindelse med

udbuddet af den seneste færgekontrakt sikret en prisreduktion

på 51,15 procent. Dette har blandt andet resulteret i, at der er

sket en væsentlig passagerstigning på færgerne til og fra

Bornholm. En passagerstigning, der blandt andet har medvirket

til, at operatøren har investeret i en ny færge, som forventeligt

vil blive søsat allerede i 2022.

I de to resterende kontrakter fremgår det, at der stilles krav om,

at billetpriserne ikke må overstige et vist niveau, ligesom der er

krav til rabatter til billetter til børn og pensionister,

mængderabatter med videre.

Side 4 af 8

Færgekontrakterne vedrørende Ballen/Kalundborg og

Bøjden/Fynshav udløber i 2024, og det er derfor snart på tide at

begynde arbejdet med de nye udbud. Personligt kunne jeg godt

tænke mig, at vi fik undersøgt mulighederne for at indtænke

grønnere alternativer til den nuværende færgedrift. Her kunne

man særligt undersøge mulighederne for en el-færge på ruten

Bøjden/Fynshav.

Desuden havde jeg for nylig et hilse-på-møde med Samsøs

borgmester, Marcel Meijer, hvor vi havde en første drøftelse af

Samsøs ønsker til fremtidig færgedrift.

Endelig har ministeriet ansvar for den

såkaldte ”Ø-kort

ordning”, som siden 2001 har givet beboerne med

folkeregisteradresse på 26 småøer mulighed for gratis transport

med færgen som gående passager, inklusive cykel og invalidebil.

Derudover bør det nævnes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

varetager driften af Bornholms Lufthavn. Den opgave har staten

påtaget sig, fordi det er vigtigt at have pålidelig og hurtige

transportmuligheder til og fra Bornholm.

Foruden ruten mellem København og Rønne, så er der også

rutedrift mellem Aalborg, Billund og Sønderborg til Rønne i

højsæsonen.

Side 5 af 8

[Taxibetjening i landdistrikterne]

Hvad angår taxibetjening, så har man i en årrække kendt til

problematikker vedrørende taxidækning i landdistrikterne.

En kombination af store afstande, lav befolkningstæthed samt

den føromtalte stigning i antallet af personbiler, betyder, at det

ofte ikke er rentabelt at drive taxivirksomhed i et landdistrikt.

Jeg skal i denne sammenhæng sige, at jeg selvfølgeligt er helt

enig i, at det er utilfredsstillende, hvis man har brug for en taxi,

og man så ikke kan få fat i en. Modsat er det også et problem for

en taxivognmand, hvis han må vente i sin bil hele dagen, fordi

kundegrundlaget ikke er tilstrækkeligt

–

hvilket desværre ofte er

tilfældet i landdistrikterne.

I den nye taxilov har man derfor gjort det muligt, at oprette et

taxikørselskontor i et landdistrikt, hvor kravene er sænkede i

forhold til de krav, der stilles til de landsdækkende

kørselskontorer. Derudover har kommunerne mulighed for at

indgå kontrakt med et kørselskontor, for at sikre taxibetjening i

et geografisk afgrænset område

–

som f.eks. et landdistrikts-

område.

Side 6 af 8

Hvorvidt disse værktøjer er blevet taget i brug, vil blive

undersøgt i forbindelse med den forestående evaluering af

taxiloven, som udarbejdes i regi af taxistemmeaftalekredsen.

[Nye ideer til kollektiv trafik i landdistrikterne]

Den førnævnte kombination af store afstande, lav

befolkningstæthed og en stigning i antallet af personbiler

betyder imidlertid også, at den konventionelle busdrift også har

svære vilkår, og måske i nogle tilfælde ikke længere er den

oplagte og rentable løsning.

Vi har derfor brug for andre og alternative løsninger, som

forhåbentligt kan give en højere grad af fleksibilitet og mobilitet

for borgerne i landdistrikterne, men som måske samtidigt

koster markant mindre end de store, halvtomme rutebusser.

Jeg vil gerne være med til at fremme, at disse alternativer

undersøges og understøttes.

Her kunne man f.eks. forstille sig forsøgsordninger, hvor

eksempelvis trafikselskaberne fik mulighed for, i et geografisk

afgrænset område, at afprøve og udbyde nye og alternative

mobilitetsløsninger, som f.eks. organiserede samkørsel-

projekter.

Side 7 af 8

Det er centralt for sådanne initiativer, at de afprøves i

afgrænsede forsøgsordninger for at tydeliggøre, at disse

ordninger ikke har til formål at lovliggøre ulovlig taxikørsel.

En anden vej kunne også være at se nærmere på de forskellige

flex-ordninger, der findes i Danmark. De nuværende flex-

ordninger udbydes i langt størsteparten af landet, og selvom der

er en hvis variation på tværs af trafikselskaber og på tværs af

kommuner, så er der tale om yderst fleksible transporttilbud.

Jeg tror, at der er uudnyttede muligheder inden for

samtænkning af flex-tur og delemobilitet som en del af den

kollektive trafik, og jeg vil i dette folketingsår igangsætte en

kortlægning af flex-ordningerne, som blandt andet skal belyse

variationen i ordningerne, udbredelsen af ordningerne og

trafikselskabernes vurdering af, hvad der virker og ikke virker

på området. Det er min oplevelse, at vi med lovgivningen bedre

kan understøtte disse fleksible kollektive transporttilbud.

Disse emner, som jeg netop har skitseret, hvor vi skal hjælpes

ad med at tænke alternative muligheder til gavn for særligt

landdistrikterne er endnu blot indledende overvejelser. Jeg

synes, at det er vigtigt at inddrage dem, som dag for dag

arbejder med at sikre mobiliteten også i landdistrikterne, og jeg

har derfor bedt mit embedsværk gå i dialog med

Side 8 af 8

trafikselskaberne for at høre, hvilke tanker de gør sig om

mulighederne for at sikre bedre mobilitet for befolkningen i

landdistrikterne.

På den baggrund må vi se, om der er behov for justeringer af

den nuværende lovgivning, så vi kan få skabt en bedre kollektiv

trafik i landdistrikterne.

Tak for ordet.