Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. oktober 2020
J nr.
2020 - 4362
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 25. september 2020 stillet mig føl-
gende spørgsmål 221 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål 222
Kan ministeren bekræfte, at regeringen ikke vil prioritere 100 mio. kr. til en bred-
båndspulje med det formål at sikre bredbåndsforbindelse i alle dele af landet, men
at ministerens eget ministerium står til at anvende 82 mio. kr. på opgradering af IT-
udstyr?
Svar
Regeringen ønsker god dækning til alle. Det er dog historisk høj fart på den private
udrulning netop nu. I 2019 blev der investeret 8,6 mia. kr. i teleinfrastruktur, hvilket
svarer til en stigning på mere end 20 pct. fra 2018. Det afspejler sig endvidere i
Energistyrelsens fremskrivning af bredbåndsdækningen, der estimerer, at 98-99
pct. vil blive dækket med 100/30 Mbit/s på markedsvilkår i midten
af 2020’erne.
Netop nu skal der træffes ekstraordinære prioriteringer i de offentlige finanser som
følge af corona-epidemien. I den situation mener jeg, at det er fornuftigt at se mar-
kedsudrulningen an og derfor ikke prioritere videreførelse af bredbåndspuljen.
Jeg må antage, at spørgeren henviser til omtalen af en rammeaftale for indkøb af
IT-udstyr indgået mellem en leverandør og den selvejende offentlige virksomhed,
Energinet. Selvstændige offentlige virksomheder har selvstændige indtægter og
formue, og kan derfor disponere deres midler til at understøtte deres opgaver bedst
muligt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1