Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2099887_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
5. oktober 2019
Besvarelse af spørgsmål 22 alm. del stillet af udvalget den 10. oktober
2019 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Vil
ministeren kommentere og uddybe sine udtalelser i artiklen ”Minister
finder 30 millioner
kroner til lokal udvikling” bragt i Avisen Danmark den
8. oktober 2019, hvor ministeren
bl.a. siger, at “for bredbåndspuljen viser
analyser, at udviklingen ser fornuftig ud med midlerne, så det ser ud til, at
der kan ske noget på området”, og vil ministeren samtidig
bekræfte, at dette
betyder, at regeringen alligevel agter videreføre puljen i forbindelse med
finansloven for 2020?
Svar:
Bredbåndspuljen var et initiativ i Aftalen om vækst og udvikling i hele
Danmark, indgået i 2016 mellem V, DF, LA og K. Der var tale om en
forsøgsordning, som skulle løbe i perioden 2016-2019.
I finansloven for 2019, vedtaget af den tidligere VLAK-regering og DF,
var der således ikke afsat midler til bredbåndspuljen i 2020 og frem. Det
var der heller ikke i det finanslovforslag, regeringen fremsatte den 2. okto-
ber 2019.
Det er regeringens opfattelse, at hvis der afsættes midler til at fremme bred-
båndsdækningen, skal der være en solid, faglig begrundelse for det. Derfor
besluttede regeringen at fremskynde den evaluering af bredbåndspuljen,
som blev aftalt i teleforliget fra 2018. Såfremt evalueringen er positiv, er
regeringen indstillet på at prioritere en forlængelse af puljen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup