Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
Hermed rubrikker for henholdsvis papiravis og nettet.
Avisen: "Vækst skal ikke afgøres af postnummeret"
Online: "Debat | Organisationer i fælles opråb: Vækst og job må ikke afgøres af
postnummer, der er brug for en vækstplan for landdistrikterne"
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug og Fødevarer
Lars Sandahl, adm. direktør, DI
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Lars Aagaard, adm. Direktør i Dansk Energi
Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA
John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd
Da vi tog hul på 2020, var det i troen på endnu et år med økonomisk vækst og udvikling i en verden, der
næsten syntes grænseløs. Ikke mindst hvad angik den grønne omstilling og handlemuligheder til at
imødekomme den.
Coronakrisens indtog har efterladt et forandret Danmark. Ikke mindst på vores arbejdsmarked, der aldrig
før er blevet ramt så hårdt, så hurtigt. På længere sigt viser erfaringerne fra tidligere kriser
særligt
finanskrisen
–,
at ledigheden risikerer at ramme skævt og især gå ud over landdistrikterne.
Vi ønsker, at Danmark finder en vej ud af coronakrisen, som åbner nye muligheder og ny udvikling i alle
dele af landet.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget allerede sat en række gode politiske initiativer i
søen. Initiativer, der skal sikre vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det har været nødvendigt, men
der er brug for mere.
Iboende krisen
er muligheden for forandring. “Never let a good crisis go to waste,” sagde Winston Churchill
under arbejdet med at danne FN i kølvandet på Anden Verdenskrig. På trods af den ødelæggelse
coronakrisen har forvoldt, og de udfordringer klimaforandringerne indvarsler, kan vi stadig beslutte os for at
handle.
Genopbygningen af det danske arbejdsmarked og økonomi bør ske med afsæt i tidligere kriseerfaringer og
et blik for den grønne omstilling.
En ansvarlig genopretningspolitik skal sikre de rigtige rammer for at skabe og udvikle arbejdspladser,
virksomheder og velstand i alle dele af landet. Ikke mindst i de danske landdistrikter. Læren fra finanskrisen
i 2008 er, at en økonomisk nedtur slår hårdest i landdistrikterne, hvor de job, vi mister, samtidig kan være
vanskelige at genvinde.
Det må ikke ske igen.
Det bør derfor være en politisk prioritet for alle partier at arbejde for ét Danmark, der er forenet i en fælles
tro på fremtiden. Mulighederne skal blive flere og ikke færre
uanset postnummer.
Med udgangspunkt i tidligere kriseerfaringer anbefaler Landdistrikternes Fællesråd, L&F, DI, Danske
Rederier, DE, HORESTA og De Samvirkende Købmænd at der etableres et vækstteam for landdistrikterne.
Vækstteamet skal finkæmme de eksisterende rammer for erhvervslivet i landdistrikterne og komme med
konkrete forslag til, hvordan de bør forbedres. Vi skal for alt i verden undgå, at fremtidige økonomiske
kriser rammer skævt og forstærker uligheden mellem land og by.
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om kommentar til kronikken "Vækst skal ikke afgøres af postnummeret" bragt i Børsen den 17. september 2020, til erhvervsministeren
Den gode nyhed er, at landdistrikterne har et stærkt fundament at bygge på, hvis blot de tænkes ind i de
politiske vækstambitioner. I dag er der nemlig en lang række erhverv, der har en stærk forankring i
landdistrikterne.
Arbejdspladser er fundamentet for bosætning og dermed vækst og udvikling i landdistrikterne. Derfor er det
fælles budskab, at erhvervslivet og landdistrikterne er klar til i fællesskab med regeringen at styrke nogle af
de erhverv, der fylder meget i forhold til hele Danmarks beskæftigelse, vækst, eksport og kulturelle
identitet. Det kan med fordel ske ved at nedsætte et vækstteam bestående af det erhverv, der fylder meget
på landet.
Det gælder landbrugs- og fødevaresektoren, der står for tusindvis af arbejdspladser landdistrikterne, og
som demonstrerer, at der er kort vej fra landdistrikterne til de globale eksportmarkeder.
Det gælder turisme- og oplevelsesøkonomien, der er den største arbejdsgiver i de danske landdistrikter,
hvor mange af landets gode hoteller og restauranter findes.
Det gælder rederierne og Det Blå Danmark, der allerede i dag har stærke maritime bastioner i alle regioner.
Halvdelen af sømændene bor i landdistriktskommuner med deres familier, og med udbygningen af havvind
vil der komme endnu flere maritime jobs til landdistrikterne.
Det gælder energiselskaberne, som står for infrastruktur og teknologi, der leverer stadigt grønnere strøm til
danskerne, samtidig med at det skaber vigtige lokale jobs.
Ikke mindst, gælder det de mange små, mellemstore og store virksomheder inden for industri, byggeri og
håndværk og de lokale købmænd, som er med til at holde hjulene i gang i de mindre samfund og bidrager
til jobskabelse, liv og udvikling.
Alle erhvervene rummer betydelige potentialer for yderligere vækst til gavn for hele Danmark. Men det
kræver en fokuseret indsats her og nu, men også på den længere bane til eksempelvis også at sikre en
stærk og sammenhængende infrastruktur.
Vi bakker op om regeringens mål om at skabe balance mellem land og by. Og vi skal turde sætte mål for
vores ambitioner for landdistrikterne. Det er ganske enkelt ikke rimeligt at de borgere, der har set deres
skole, læge eller politi rykke længere væk, nu også risikerer at vinke farvel til deres arbejdsplads.
Lad derfor erhvervslivet og landdistrikterne bidrage til udviklingen. Nedsæt et vækstteam for landdistrikter.