Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2252427_0001.png
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutning af Danske Småøer
[email protected]
J.nr. 2020-17106
Den 29. september 2020
Kære Dorthe Winther
Tak for dit brev og Sammenslutningen af Danske Småøers interesse for planen
om at udtage og omlægge kulstofrig lavbundsjord
også på småøerne.
Vi har en stor opgave foran os
både i forhold til klimaudfordringen og i forhold
til at sikre at flest mulige synergieffekter tilgodeses i det åbne land. For at kunne
løfte denne opgave må alle gode kræfter bringes i spil. Derfor er det positivt, at I
fra Sammenslutningen af Danske Småøer viser interesse for at udtage kulstofrige
lavbundsjorder på småøerne. Vi er enige i jeres syn på en multifunktionel tilgang,
hvor reduktion af CO2-udledning går hånd i hånd med andre hensyn vedr. natur,
miljø og klimatilpasning.
Vi har særligt denne sommer med sommerpakken, som regeringen og et bredt
flertal af Folketingets partier stod bag, oplevet den store interesse der er blandt
danskerne for at besøge de danske øer og opleve den danske natur. Det er positivt
og det vidner om, at de danske småøer spiller en stor rolle i den danske
bevidsthed.
Den nye udtagningsindsats, der vil blive varetaget gennem en tilskudsordning,
der administreres af Miljøstyrelsen og en statslig projektindsats, der gennemføres
af Naturstyrelsen, vil være underlagt en række objektive kriterier. Således skal
mindst 60 % af projektarealet skal være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder
med minimum 6 % organisk kulstofindhold. Disse jorder ligger spredt over det
meste af landet og fremgår af kort over tørveholdige jorder i Miljø-GIS, som kan
tilgås
her.
Nogle af dem ligger på de små øer. Derudover skal projektarealet være
på mindst 15 hektar. Kravene skal sikre at indsatsen leverer en god klimaeffekt,
og at indsatsen gennemføres omkostningseffektivt. Projekter, der overholder
disse krav kan alle komme i betragtning til tilskud, uafhængigt af deres
geografiske placering. Derudover vil Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen prioritere
efter projektparathed og at synergieffekter imødekommes.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer om udtagning af Lavbundsjorde på småøer, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2252427_0002.png
Et udkast til bekendtgørelse om klima-lavbundsprojekter er i offentlig høring og
bl.a. sendt til Sammenslutningen af Danske Småøer
høringsfristen er den 8.
oktober 2020. Vi ser frem til at modtage jeres bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
Lea Wermelin
2