Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 28. september 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 209 (ULØ alm. del) stillet
8. september efter ønske fra Udvalgsformand Karina Lorentzen Dehnhardt.
Spørgsmål nr. 209
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer om
udtagning af Lavbundsjorde på småøer, jf. ULØ alm. del - bilag 84?
Svar
Sammenslutningen af Danske Småøer har i et brev til miljøministeren og jeg selv opfordret til, at
småøerne kan komme i betragtning når der skal udtages kulstofrige lavbundsjorder. Miljøministeren
og jeg har i den forbindelse afgivet et skriftligt svar, der vedlægges til udvalgets orientering. Derudover
har jeg følgende kommentar.
Det er positivt at der er stor interesse for at udtage kulstofrige lavbundsjorder
–
også fra småøerne. Vi
har en stor opgave foran os
–
både i forhold til klimaudfordringen og i forhold til at sikre at flest
mulige synergieffekter tilgodeses i det åbne land. For at kunne løfte denne opgave må alle gode kræfter
bringes i spil. Den nye udtagningsindsats, der vil blive varetaget gennem en tilskudsordning,
administreret af Miljøstyrelsen, og en statslig projektindsats, der gennemføres af Naturstyrelsen, vil
være underlagt en række objektive kriterier. Kravene skal sikre, at indsatsen leverer en god
klimaeffekt, og at indsatsen gennemføres omkostningseffektivt. Projekter, der overholder disse krav
kan alle komme i betragtning til tilskud, uafhængigt af deres geografiske placering. Jeg vil derfor
invitere alle, der mener at leve op til kravene, til at ansøge om tilskud til klima-lavbundsprojekter.
Endeligt vil jeg henvise til bekendtgørelsen om klima-lavbundsprojekter der er i offentlig høring med
frist den 8. oktober. Høringen er også sendt til Sammenslutningen af Danske Småøer.
Mogens Jensen
/
Sofus Rex
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk