BOLIGMINISTEREN
29. september 2020
2020-7190
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 8. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål ULØ alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra
Peter Juel-Jensen
(V).
Spørgsmål nr. 208:
I de tilfælde, hvor kommunen vurderer en udlejningsejendom kondemnabel,
hvilke redskaber har kommunen for at få ejeren til at dække udgifterne til ned-
rivning, så de ikke skal dækkes af kommunen?
Svar:
Ifølge byfornyelseslovens § 77, stk. 5, har ejeren ved påbud om nedrivning i
forbindelse med kondemnering ret til erstatning for eventuelle tab med fradrag
efter de almindelige erstatningsretlige principper for økonomiske fordele ved
nedrivningen. Ejeren har ligeledes ret til at få dækket rimelige udgifter til ned-
rivningen af bygningen.
Et tab kan fx opstå i de tilfælde, hvor en bygning lovligt kunne have været be-
nyttet til andet formål end beboelse og/eller ophold, fx som lager. Ejeren skal
have en frist for at lade bygningen overgå til anden lovlig anvendelse inden
nedrivningspåbuddet kan træde i kraft.
Det er imidlertid ikke sikkert, at der opstår et tab. Selve det, at en dårlig byg-
ning fjernes på et areal, kan forbedre byggemulighederne og derved give en
stigning i ejendommens værdi.
Retten til erstatning gælder ikke, hvis påbuddet om nedrivning er på grund af,
at den kondemnerede bygning efter kondemneringen forvolder ulempe for de
omkringboende eller andre, der færdes i området. Der tages specielt sigte på
tilfælde, hvor ulempen opstår, efter at kondemneringen er trådt i kraft f.eks. på
grund af manglende vedligeholdelse af det kondemnerede.
Hvis ejeren ikke efterkommer et påbud om nedrivning, kan kommunalbestyrel-
sen lade nedrivningen udføre. Hvis nedrivningen er påbudt, fordi den kondem-