Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2246673_0001.png
BOLIGMINISTEREN
18. september 2020
2020-7161
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 7. september 2020 stillet mig
følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 206:
Agter ministeren at ændre lejelovens § 87, stk. 2, så skriftlig kommunikation
eksempelvis i forbindelse med opsigelse af et lejemål og fremsættelse af indsi-
gelse kan ske ved brug af mail og ikke er bundet til at skulle foregå med brev?
Der henvises til Højesterets dom H.D. 5. maj 2020 i sag BS-40269/2019-HJR
(1. afd.) (U.2020.2304 i Ugeskrift for Retsvæsen), hvor det fremgår, hvor galt
det kan gå, når lovgivningen ikke er opdateret til nutidens kommunikations-
former.
Svar:
Med henblik på at fremme muligheden for digital kommunikation i boligleje-
forhold blev der i 2017 foretaget ændringer i lejeloven og almenlejeloven. Æn-
dringerne udsprang af den politiske aftale af 2. juni 2017 mellem daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om øget digital kommunikation på lejeområdet. Med
aftalen lagdes op til, at lejeforholdets parter fremover selv kunne vælge kom-
munikationsform.
Det fremgik dog samtidig af aftalen, at kravet om skriftlighed pr. brev fasthol-
des ved betalingspåkrav og opsigelse.
På den baggrund blev i begge lejelove åbnet mulighed for, at lejeforholdets par-
ter selv kan vælge, om kommunikationen skal ske digitalt pr. e-mail eller ved
fysiske breve. Der blev dog fastsat udtrykkelige regler om, at udlejerens opsi-
gelse, lejerens indsigelse mod udlejerens opsigelse og meddelelse af betalings-
påkrav altid skal sendes med brev. Parterne i lejeforholdet kan vælge samtidig
at sende de pågældende meddelelser pr. e-mail.
Det fremgik endvidere af aftalen af 2. juni 2017, at parterne bag aftalen notere-
de sig, at ”der sideløbende arbejdes på, at den almene boligsektor kan overgå til
Digital Post.”.
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om ministeren agter at ændre lejelovens § 87, stk. 2, så skriftlig kommunikation eksempelvis i forbindelse med opsigelse af et lejemål og fremsættelse af indsigelse kan ske ved brug af mail og ikke er bundet til at skulle foregå med brev, til boligministeren
2246673_0002.png
Side 2/2
Dette arbejde er mundet ud i, at der, når en ny Digital Post-løsning træder i
kraft i sensommeren 2021, bliver åbnet for, at almene boligorganisationer kan
tilslutte sig Digital Post-løsningen
den vi i dag kender som e-boks.
Jeg forventer på den baggrund i starten af den kommende folketingssamling at
fremsætte lovforslag, som blandt andet indeholder mulighed for, at parterne i
lejeforhold om almene boliger i alle henseender kan kommunikere i postløs-
ningen Digital Post. Dette indebærer, at også påkrav, opsigelser og lejerens
indsigelse mod udlejerens opsigelse vil kunne sendes via Digital Post-
løsningen.
Dette betyder samtidig, at det vil være reglerne i lov om Digital Post, som vil
være gældende i forhold til den digitale kommunikation mellem lejeren og ud-
lejeren, herunder regler om, hvordan lejeren kan blive fritaget for tilslutning til
Digital Post, samt klare regler om, hvordan udlejeren i givet fald bliver oplyst
herom.
Med lovforslaget åbnes således mulighed for, at almene lejere fremover vil
kunne fremsende en indsigelse mod udlejerens opsigelse digitalt
vel at mær-
ke kun, hvis den fremsendes i Digital Post-løsningen.
Som nævnt vil det alene være den almene sektor, som forventes inden for det
næste års tid at kunne blive tilsluttet Digital Post-løsningen. Ifølge de gældende
regler i Digital Post-lovgivningen kan den ikke finde anvendelse i forhold til
private udlejere.
Jeg vil i den kommende tid indlede forhandlinger med partierne bag lejelovs-
forliget fra 2014 med henblik på at drøfte, om der kan peges på ændringer af
gældende lejelovgivning, som det vil være hensigtsmæssigt at lade indgå i lov-
forslagene om ny lov om leje og ny lov om boligforhold. Hvis der blandt parti-
erne er et ønske om at se på den med spørgsmålet rejste problemstilling, vil det
kunne indgå i disse forhandlinger.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek