Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2227495_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
17. juli 2020
Besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af udvalget den 19. juni
2020 efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren uddybe sine udtalelser i Avisen Danmark den 17. juni 2020
om, at ”regeringen
allerede er i gang med at se nærmere på flere af de kon-
krete tiltag, som Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer fo-
reslår” og i den
forbindelse specificere, hvilke konkrete tiltag, regeringen
er ved at undersøge?
Svar:
Som tidligere oplyst til udvalget, fx i besvarelserne af spørgsmål 184 og
188 alm. del, arbejder regeringen for et mere sammenhængende Danmark
med muligheder og udvikling i hele landet. Derfor har regeringen allerede
gennemført en række tiltag, der understøtter udviklingen i landdistrikterne,
og regeringen er langt fra færdig med at undersøge øvrige mulige tiltag.
Regeringens igangværende arbejde med landdistrikterne har berøringsfla-
der med flere af forslagene fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug &
Fødevarer.
For at holde hånden under dansk økonomi under corona-krisen har regerin-
gen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier taget en række til-
tag, som bl.a. understøtter et sammenhængende Danmark. Eksempelvis
indgik regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet aftale om en som-
merpakke d. 19. juni 2020 med initiativer for 700 mio. kr., der bl.a. under-
støtter cykelturismen i Danmark og reducerer færgetakster mv.
Grænserne er også gradvist blevet åbnet, hvilket bl.a. er godt for kyst- og
naturturismen i Danmark. Der er lavet særlige ordninger for grænselandet
mellem Danmark og Tyskland, samt for Skåne, Halland og Blekinge, så
turister fra disse områder er undtaget fra kravet om seks overnatninger i
Danmark. Denne ordning udvides fra den 4. juli til også at gælde for norske
turister.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvilket af de konkrete tiltag, som Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer foreslår, regeringen er ved at undersøge, til erhvervsministeren
2/2
Regeringen har endvidere tilbudt henstand på terminsydelserne på ø-støt-
telån i 2020 til projekter på de 27 småøer for at imødekomme et stadigt
stigende behov for likviditet, ligesom der er indført mulighed for straksud-
betaling af 80 pct. af LAG-midlerne til afsluttede LAG-projekter, der har
indsendt anmodning om udbetaling før 1. juni 2020. Initiativet om straks-
udbetaling af LAG-midler suppleres desuden af en task force nedsat i Er-
hvervsstyrelsen, der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden for
LAG-udbetalingssager.
Desuden kan arbejdet med decentral erhvervsfremme nævnes, dvs. under-
støttelse af lokal erhvervsudvikling, herunder arbejdet med at opdyrke lo-
kale erhvervspotentialer, som kan udvikle sig til lokale fyrtårne i landdi-
strikterne.
Øvrige eksempler er de kommende evalueringer af henholdsvis planloven
og af praksis for vurdering af lovforslags konsekvenser for landdistrikter.
Begge evalueringer er undervejs og kommer senere i år.
Det er kun eksempler, og jeg vil for en nærmere beskrivelse af regeringens
tiltag og planer for landdistrikterne henvise til mine tidligere besvarelser til
udvalget, fx besvarelserne af spørgsmål 184 og 188 alm. del.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup