Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 193 (ULØ alm. del) stillet 19. juni 2020 efter ønske fra
Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 193
”Vil ministeren på baggrund af udspillet ”Genstart hele Danmark” overveje at ændre reglerne
om kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, så den nuværende ansøgningsbaserede
model erstattes af en generel lempelse?”
Svar
I det fælles udspil
”Genstart hele Danmark”
fra Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer
fra juni 2020 foreslås det, at reglerne om kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen ændres fra
den nuværende ansøgningsbaserede model til en generel lempelse for at skabe øget grundlag for
bosætning og arbejdspladser i landdistrikterne på baggrund af coronakrisen.
Det har regeringens klare fokus at hjælpe Danmark godt videre i en ny situation med coronapandemi
og sikre udvikling af hele Danmark
–
også af landdistrikterne. Erhvervsministeren har i svar på
spørgsmål 184 alm. del stillet af udvalget den 18. juni kommenteret på udspillet
”Genstart hele
Danmark”.
Der henvises til erhvervsministerens svar.
For at sikre stabile rammer for og understøtte vækst og udvikling af jobpotentialet i de kystnære
områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier indgik Socialdemokratiet i
2016 aftale om "Danmark
i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet"
med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Der er som opfølgning på aftalen gennemført ændring af planloven, der giver bedre
udviklingsmuligheder samtidig med, at kystnærhedszonen fastholdes, og rammerne for at sikre
udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes.
Desuden er naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen blevet
justeret for at give borgere flere muligheder i egen have og med henblik på at give kommuner,
turismevirksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv bedre muligheder for
–
i moderat omfang
–
at skabe tidssvarende faciliteter, som ikke skæmmer de åbne strande og kyster. Endvidere fik jeg som
miljøminister mulighed for én gang for alle at ophæve strandbeskyttelsen på havne og på nærmere
bestemte bynære arealer ved havne efter ansøgning fra kommunerne. Herved blev strandbeskyttelsen
ophævet på 111 havnearealer.
Regeringen ønsker, at kommunerne har gode muligheder for at skabe vækst og udvikling i de kystnære
områder samtidig med, at der tages hensyn til de særlige natur og landskabsværdier ved kysterne, hvor
strandbeskyttelseslinjen i dag værner om de strandbeskyttede arealer.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk