Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2223824_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
6. juli 2020
Besvarelse af spørgsmål 177 alm. del stillet af udvalget den 12. juni
2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at regeringen ikke har til hensigt, at der skal op-
rettes en statsbank, men at problemerne med manglende finansiering af
sunde projekter og sunde ejendomshandler skal løses på anden måde og i
givet fald hvordan?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at regeringen ikke har planer om at etablere en statsbank.
Regeringen er imidlertid optaget af, at det skal være muligt at bosætte sig i
hele Danmark, herunder at det skal være muligt at få finansieret boliger i
hele Danmark.
Regeringen har tilkendegivet, at den vil undersøge det forhold, at mange
borgere og virksomheder i yderområderne oplever, at adgangen til lån af-
gøres af andre forhold end i andre dele af landet.
I forbindelse med undersøgelsen ønsker jeg at komme et spadestik dybere
i forståelsen af, hvad der er problemets rod i forhold til finansiering i yder-
områderne. Jeg mener, at vi skal ud i landet og tale med de interessenter,
der mærker udfordringerne i deres dagligdag. Det kan for eksempel være
ejendomsmæglere i lokalområderne, lønmodtagere, virksomheder og orga-
nisationer. Vi har brug for at få sat ord på udfordringerne fra dem, der har
problemerne inde på livet. Som del af denne dialog skal vi også åbne for,
at borgere og virksomheder kan indsende deres ansøgninger om lån, der er
blevet afvist.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup