Folketingets Udvalg for landdistrikter og Øer
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6100
Doknr.
265494
Dato
20-08-2020
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 12. juni 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 176 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 176:
”Er det
regeringens prioritering, at landevejsprincippet, dvs. nedsættelse af færgetak-
sterne, skal bringes helt i mål i denne regeringsperiode?”
Svar:
Regeringen ønsker stærke lokalsamfund med liv og fællesskab i alle dele af landet
–
det gælder også øerne. Her er en velfungerende færgedrift helt afgørende. Som øbo er
man afhængig af færgen.
Samtidigt er det vigtigt, at tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for passa-
gerbefordring ikke ender med at skabe kapacitetsproblemer på den lokale færge og
trængsel på vejene i sommerferien.
Lad os derfor afvente de danske erfaringer med at nedsætte priser til nogle øer i som-
merperioden, inden der tages stilling til en eventuel ny justering af ordningen. Herun-
der også erfaringer fra sommerpakken, der er indgået sammen med Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alterna-
tivet i juni 2020. Sommerpakken gjorde det gratis at tage indenrigsfærger i juli 2020
for gående og cyklister, mens der samtidigt er afsat midler til at gøre det markant billi-
gere i august og september 2020 for alle typer af personbefordring at benytte de fær-
geruter, der er omfattet af § 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner. Vi forventer, at disse erfaringer vil indgå i en kommende evaluering af
færgeområdet i 2022.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af ULØ alm. del spm. 175.
Med venlig hilsen
Astrid Krag