Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2218743_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2020
J nr.
2020-2772
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 12. juni 2020 stillet mig følgende
spørgsmål 173 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål 173
Hvad er den aktuelle status på bredbåndspuljen, herunder hvor mange penge er
der tilbage i puljen, både i relation til bredbånd og lukning af mobilhuller, samt hvor
lang tid kører den nuværende aftaleperiode og bevilling?
Svar
På årets finanslov er der afsat 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2020.
Med opbakning fra partierne bag teleforliget har vi justeret rammerne for bred-
båndspuljen i forhold til i 2019. De primære justeringer har drejet sig om at få mål-
rettet puljen endnu mere mod tyndt befolkede områder, hvor der ikke er udsigt til at
adgang til hurtigt bredbånd på markedsvilkår.
Som en følge af justeringerne er byzoneadresser ikke længere tilskudsberettigede.
Samtidig stilles der nu krav om, at bredbåndsudbyderne skal bidrage med medfi-
nansiering til de projekter, der modtager tilskud.
På denne baggrund kunne årets ansøgningsrunde åbne den 29. maj 2020. Ansøg-
ningsfristen er 26. oktober 2020, og projekterne vil modtage svar medio december.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1