ERHVERVSMINISTEREN
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
04. september 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 163 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2020
efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de norske erfaringer med mobilitetsfremmende
ydelser som et virkemiddel til at styrke bosætning og rekruttering af kvali-
ficeret arbejdskraft til landdistrikterne?
Svar:
Den norske ambassade i Danmark har formidlet kontakt til det norske Ar-
beids- og Sosialdepartementet, som har oplyst, at formålet med den norske
ordning "mobilitetsfremmende ydelser" i arbejdsmarkedspolitikken ikke er
at sikre kvalificeret arbejdskraft til distrikterne. Til dette har Arbeids- og
Sosialdepartementet andre tiltag, især inden for uddannelse og til en vis
grad skat.
Formålet med de mobilitetsfremmende ydelser er ifølge Arbeids- og Sosi-
aldepartementet at stimulere geografisk mobilitet og fleksibilitet på ar-
bejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis være økonomisk støtte til ledige, der
er villige til at tage arbejde i en anden del af landet ved at dække nødven-
dige og dokumenterede rejse- og flytteudgifter i forbindelse med jobsam-
tale og tiltrædelse på en ny arbejdsplads, hvis den jobsøgende ikke har fun-
det et job omkring vedkommendes bopæl.
Arbeids- og Sosialdepartementet oplyser, at ordningen har et lille omfang.
Ofte vil der være jobsøgende i landdistrikter med begrænsede jobmulighe-
der, der ansøger om støtte til at søge arbejde i mere centrale områder med
flere ledige stillinger.
Det norske Arbejds- og Velfærdsvæsen har mulighed for at stoppe arbejds-
løshedsunderstøttelsen for ledige, der ikke er geografisk mobile. Det kan
ofte være et lige så effektivt værktøj, når det kommer til at udfylde ledige
stillinger med få eller ingen ansøgninger, oplyser Arbeids- og Sosialdepar-
tementet.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk