Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2207485_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
10. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 158 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2020
efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere det fælles forslag fra Landdistrikternes Fælles-
råd, Dansk Cykelturisme og Cyklistforbundet om at etablere en akutpulje
på 100 mio. kr. til initiativer, der skal styrke cykelturisme og udvikling af
mikroturisme i landdistrikterne set i lyset af coronakrisen? Der henvises til
udspillet ”Cykelturismen & cyklismen i de danske landdistrikter skal have
et boost” af 30. april 2020.
Svar:
Jeg er meget opmærksom på de udfordringer, som turismeerhvervet ople-
ver på grund af corona-krisen, bl.a. som følge af de lukkede grænser. Det
ligger mig meget på sinde, at alle dele af Danmark kommer helskindet igen-
nem corona-krisen, og herunder at der er attraktive arbejdspladser og gode
oplevelsestilbud i landdistrikterne
også efter krisen.
Derfor har regeringen sammen med alle Folketingets partier udrullet en
række hjælpepakker, der har været med til at holde hånden under turisme-
virksomhederne i landdistrikterne. Nu er vi nået dertil, hvor landet er ved
at åbne op igen, og med lempelsen af indrejserestriktionerne og genåbning
af grænserne for tyske, norske og islandske turister den 15. juni 2020, er
det min forhåbning, at turismeerhvervet i landdistrikterne kan begynde at
normaliseres.
Danmarks styrke som natur- og kystdestination bør dog ikke kun genetab-
leres men udvikles i retninger, der imødekommer trends i markederne.
Danmark har et stort potentiale som rejsemål for outdoor- og cykelturister,
hvilket også er en af konklusionerne i Handleplan for outdoor-turismen i
Danmark 2020-2022, som Dansk Kyst- og Naturturisme har udarbejdet i
dialog med blandt andet Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministe-
riet, Naturstyrelsen og Danske Destinationer.
Jeg er således enig i, at der er perspektiver i en langsigtet udvikling af cy-
kelturismen, herunder fx gennem en styrkelse af det rekreative netværk. En
styrkelse af cykelturisme og anden outdoorturisme er derfor også et af de
temaer, der skal adresseres i det arbejde med en national strategi for bære-
dygtig vækst i dansk turisme, som regeringen igangsatte i december 2019,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om initiativer, der skal styrke cykelturisme og udvikling af mikroturisme i landdistrikterne set i lyset af coronakrisen, til erhvervsministeren
2/2
og hvor Det Nationale Turismeforum skal forelægge et strategiudkast for
regeringen inden udgangen af 2020 med henblik på offentliggørelse primo
2021. Forslagene i udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Cykel-
turisme og Cyklistforbundet er gode input til dette arbejde.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup