Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
10. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 150 alm. del stillet af udvalget den 27. maj
2020 efter ønske af Peter Juel Jensen (V).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at et skatte-, afgifts-, og byrdestop vil kunne sikre en
ekstra tryghed i landdistrikterne, hvor man
–
med god grund
–
er ekstra
bekymret for tabet af arbejdspladser?
Svar:
Regeringen ønsker ikke, at de økonomiske skel i samfundet forøges, og jeg
betragter som udgangspunkt ikke skattepolitik som særligt egnet til geo-
grafisk målrettede indsatser. Jeg mener derfor ikke, at et skatte-, afgifts-,
eller byrdestop er den bedste måde til at få ekstra tryghed og flere arbejds-
pladser i landdistrikterne.
Regeringen ønsker en anden vej for at skabe udvikling, muligheder, ar-
bejdspladser og velfærd i hele landet, og dét er der blevet arbejdet på siden
regeringen trådte til. Et aktuelt eksempel er aftale om udligningssystemet,
der blandt andet betyder, at ca. 1,4 mia. kr. bliver flyttet til landets 30 yder-
kommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til
kommunerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021.
Endvidere ønsker vi et opgør med centraliseringen i Danmark, der har taget
særlig fart siden kommunalreformen i 2007, og som er en af årsagerne til
tabet af arbejdspladser i landdistrikterne.
Vi vil også arbejde på at styrke udviklingen i landdistrikterne på øvrige
områder, så vi opnår et mere sammenhængende Danmark. Regeringen vil
derfor komme med et udspil for landdistrikterne senere i valgperioden.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup