Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt
2207245_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
10. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 138 alm. del stillet af udvalget den 27. maj
2020 efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren fortsat er af den opfattelse, at en
genindføring af egnsudviklingsstøtten kan gavne landdistrikterne? Vil mi-
nisteren i bekræftende fald tage initiativ til at fremlægge et konkret for-
slag? Der henvises til ministerens udtalelser i artiklen bragt på
www.dr.dk den 20. februar 2012: ”Politiker: Husk Nordjylland i vækst-
udspil”.
Svar:
Egnsudviklingsstøtten, der havde ophæng i Lov om Egnsudvikling af
1958, blev indført med det formål at understøtte produktiv beskæftigelse i
områder af landet, som med hensyn til industriel udvikling stod tilbage for
det øvrige land, eller som var ramt af særlige økonomiske vanskeligheder.
Lov om Egnsudvikling blev ophævet i 1990 og erstattet med lov om er-
hvervsfremme (lov nr. 394 af 13. juni 1990). Senest blev lov om erhvervs-
fremme ændret som følge af erhvervsfremmereformen (Lov nr. 1518 af
18/12/2018).
På mange måder er formålet med Lov om Egnsudvikling stadig aktuelt,
men Danmarks erhvervsstruktur og arbejdsmarked har imidlertid ændret
sig over de seneste 60 år, hvorfor erhvervsfremmesystemets indretning li-
geledes af blevet justeret i takt med, at virksomhedernes behov ændres.
I det nuværende erhvervsfremmesystem er lokal og regional forankring et
pejlemærke for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udmøntning af
midler til erhvervsudvikling. Desuden yder seks tværkommunale erhvervs-
huse, med tilknyttede filialer, specialiseret vejledning om drift og udvik-
ling af virksomheder. Der er således flere gode initiativer i erhvervsfrem-
mesystemet, der understøtter erhvervsudvikling i hele landet.
Jeg er fortsat optaget af, at der skal være gode muligheder for at leve et
godt liv – uanset om du bor på landet, i en by eller på en af de danske øer.
Landdistrikterne er en stor og vigtig del af Danmark, der hverken skal
glemmes eller tabes på gulvet.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om national eller EU-lovgivning potentielt er en hindring for at genindføre en egnsudviklingsstøtte, til erhvervsministeren
Eksempelvis har regeringen indgået aftale om en udligningsreform, der
bl.a. betyder, at ca. 1,4 mia. kr. bliver flyttet til landets 30 yderkommuner.
LAG-området prioriteres også i 2021 med 93 millioner. Det er andet år i
træk at området styrkes, efter at den tidligere regering gennemførte ned-
skæringer på området.
Det er alle sammen skridt i den rigtige retning. Men arbejdet er selvfølgelig
ikke færdigt. Det er også derfor, at regeringen senere i valgperioden vil
præsentere et politisk udspil, der skal styrke landdistrikterne og områderne
uden for de store byer.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2