Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
10. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 134 alm. del stillet af udvalget den 27. maj
2020 efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at vækst og beskæftigelse i Danmark på trods af
mange initiativer, fortsat er ulige fordelt
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Danmark efter finanskrisen har oplevet et økonomisk
opsving, som alle kommuner ikke har fået lige stor del i, og at væksten og
beskæftigelsestilvæksten igennem længere tid har været større i byerne end
i landdistrikterne. Det var situationen, indtil corona-krisen ramte os, men
det er endnu for tidligt at drage konklusioner om, hvordan corona-krisen
samlet set påvirker den situation.
Desuden er udviklingen efter finanskrisen resultatet af flere faktorer, her-
under en løbende urbanisering, hvor flere søger mod de større byer, og
mange års centraliseringstendenser som bl.a. kommunalreformen, politire-
formen og centralisering af uddannelse og velfærds- og sundhedsydelser.
Det er helt korrekt, at regeringen allerede har gennemført flere tiltag, der
skal sikre et mere sammenhængende Danmark med muligheder og udvik-
ling i hele landet på tværs af land og by. Det gælder fx udligningsreformen,
der flytter ca. 1,4 mia. kr. til landets yderkommuner. Regeringen har desu-
den tildelt 30 mio. kr. ekstra til de lokale aktionsgrupper i 2020 og priori-
teret 93 mio. kr. til de lokale aktionsgrupper i 2021. Det sker efter en år-
række med markante nedskæringer på området.
Der vil naturligvis gå lidt tid, før vi ser den fulde effekt af disse tiltag, og
vi er langt fra færdige med at styrke landdistrikterne. Regeringen vil såle-
des komme med et udspil for landdistrikterne senere i valgperioden.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup