ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvordan aftalen om nyt udligningssystem af 5. maj 2020 tager højde for, at man kan bo og arbejde flere steder i landet og dermed benytte – måske i samme grad – de offentlige services, som disse kommuner tilbyder, men alene bidrage med kommuneskat i én kommune, til skatteministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20

ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117

Offentligt

11. maj 2020

J.nr. 2020 - 3872

Til Folketinget

–

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 117 af 16. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvordan aftalen om nyt udligningssystem af 5. maj 2020 tager højde for, at man kan bo og arbejde flere steder i landet og dermed benytte – måske i samme grad – de offentlige services, som disse kommuner tilbyder, men alene bidrage med kommuneskat i én kommune, til skatteministeren

Spørgsmål

I dag bor og lever flere personer to steder i landet. Det har ført til et forslag om at indføre

en form for dobbelt bopælspligt, også kaldet dobbelt kommunalt statsborgerskab i artikel-

serien

i Fyns Amts Avis (bl.a. artiklen bragt den 11. april: ”Politisk opbakning til at dele

skattebilletten mellem to kommuner”). Forslaget indebærer, at borgere selv kan be-

stemme, om de ønsker at dele det kommunale skattebidrag ud på begge de kommuner,

som borgerne opholder sig i. Vil ministeren oplyse, hvilke juridiske udfordringer der

kunne være med sådan en ordning? Og vil ministeren ligeledes oplyse, hvilke praktiske

hindringer forslaget indeholder?

Svar

Efter gældende regler betaler man kommuneskat til den kommune, hvor man har sin ho-

vedbopæl. Sådan har det været siden 1979, hvor de sidste rester af den såkaldte landligger-

skat blev afskaffet

–

bl.a. for at afbureaukratisere og forenkle skattereglerne. Der blev

dengang også lagt vægt på, at sommerhuskommunerne ikke havde udgifter til

skoler, institutioner mv., og at bopælskommunernes udgifter omvendt ikke blev mindre

ved, at en skatteyder opholdt sig i en sommerhuskommune.

Samme hensyn gør sig gældende i dag, hvor det må lægges til grund, at borgerne bruger

hovedparten af de kommunale ydelser dér, hvor deres hovedbopæl er beliggende. Det er

således bopælskommunen, der har udgifterne til fx børnepasning, undervisning og ældre-

omsorg. Det er derfor et grundlæggende og rimeligt princip, at den kommunale skattebe-

taling som udgangspunkt tilfalder bopælskommunen. Hertil kommer, at hensynet til et

skattesystem med så enkle skatteregler som muligt er mindst lige så aktuelt som tidligere.

Det bemærkes i den forbindelse, at borgerne i vidt omfang selv vælger deres bopælskom-

mune, og i den forstand har en vis indflydelse på, hvilken kommune der betales skat til.

Borgerens eventuelle ønsker om at bestemme, hvad deres skattebetaling skal anvendes til,

må imidlertid som udgangspunkt varetages gennem de almindelige demokratiske proces-

ser. Det er eksempelvis ikke i praksis muligt at tage hensyn til, at nogle borgere ikke øn-

sker, at deres skattebetaling skal medvirke til at finansiere udgifter til militær, flygtninge,

motorveje m.v.

Der spørges til praktiske og juridiske udfordringer ved en fordelingsordning, hvor bor-

gere med boliger i to forskellige kommuner selv kan bestemme, hvordan den kommunale

skattebetaling skal fordeles. Udfordringerne vil afhænge af den nærmere udformning af

en sådan ordning, men uanset udformning vil en sådan fordeling af den kommunale skat-

tebetaling for visse skatteydere uvægerligt komplicere skattesystemet betydeligt.

En sådan ”frit-valgs-ordning” kræver

særlig indberetning fra den skattepligtige og en

række systemændringer hos Skatteforvaltningen. Eksempelvis har kommunerne forskel-

lige skatteprocenter, og skatteberegningen vil således skulle foretages med en individuel

”sammenvejet” skatteprocent, der afhænger af hvilke

kommuner, der efter borgerens øn-

ske skal have en andel af skatten, og hvilken andel af skatten kommunerne ønskes tildelt.

Side 2 af 3

Opgivelse af et entydigt bopælsbegreb kan også give anledning til fortolkningstvivl og æn-

dringer i andre sammenhænge, fx i forhold til opgørelse af befordringsfradrag, stemmeret

til kommunalvalg mv.

For kommunerne vil ændringen vanskeliggøre den kommunale budgettering og økonomi-

styring, fordi borgernes valg ikke kendes ved budgetteringen, og fordi skatteindtægterne

alt andet lige vil variere mere fra år til år. Samtidig ville en sådan omfordeling i vidt om-

fang blive udjævnet via det generelle tilskuds- og udligningssystem, der skal sikre højere

grad af økonomisk ligestilling af landets kommuner.

Idet jeg lægger til grund, at det overordnede formål med en sådan ordning er en form for

øget udligning fra by til landdistrikterne, vil jeg gerne understrege, at regeringen er meget

opmærksom på hensynet til økonomien i yderområderne. Det er imidlertid vanskeligt at

se, at en delt kommuneskat på et mere eller mindre vilkårligt grundlag - fordeling efter

borgernes eget valg - skulle løse noget, som ikke adresseres bedre igennem det generelle

udligningssystem.

Med Aftale om en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem af 5. maj 2020

mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er

der således opnået enighed om et nyt og bedre udligningssystem, som kan skabe stabilitet

og forudsigelighed om de økonomiske rammer for kommunerne. Aftalen betyder blandt

andet, at ca. 1,4 mia. kr. bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der

sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021.

Side 3 af 3