Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
12. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 129 alm. del stillet af udvalget den 18. maj
2020 efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål:
De små øer er hårdt ramt af COVID-19 krisen. Overvejer ministeren at
finde de ressourcer der skal til, for at LAG kan være en løftestang, der kan
løfte øerne ud af krisen?
Svar:
Jeg er meget bevidst om, at de små øer er hårdt ramt som følge af COVID-
19. Turisterhvervet er i hele landet særligt hårdt ramt, og netop turister-
hvervet er meget væsentligt på mange af småøerne.
På baggrund af de særlige udfordringer, der er på de små øer som følge af
COVID-19, har jeg truffet beslutning om at give målrettet hjælp til små-
øerne ved at give henstand på ø-støttelånene fra Landdistriktspuljen. Initi-
ativet indebærer, at låntagerne kan undlade at betale afdrag i 2020. De ud-
skudte afdrag vil først blive indkrævet i året efter det oprindelige 10-årige
låns udløb.
Regeringen har desuden både i år og i 2021 prioriteret 93 millioner kroner
til LAG. Regeringen har dermed allerede opprioriteret LAG, efter den tid-
ligere regering beskar LAG-midlerne fra ca. 90 mio. kr. til 63 mio. kr. om
året. For LAG-Småøerne betyder det en stigning fra ca. 2,5 mio. kr. i 2019
til ca. 3,8 mio. kr. i 2020 og 2021.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup