ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvor mange midler der skulle afsættes til hvert initiativ, hvis Sammenslutningen af Danske Småøers forslag til indsatser for sikre ø-virksomhedernes og småøernes overlevelse i denne krisetid, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

ERHVERVSMINISTEREN

25. maj 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 120 alm. del stillet af udvalget den 27. april

2020 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, hvor mange midler der skulle afsættes til hvert

initiativ, hvis hvert af Sammenslutningen af Danske Småøers forslag

skulle gennemføres, jf. ULØ alm. del

–

bilag 65? Vil ministeren i forlæn-

gelse heraf redegøre for, hvilke fordele og ulemper der er ved de respek-

tive forslag? Og endelig vil ministeren være åben for en politisk dialog

med henblik på at indføre alle eller visse af de foreslåede initiativer?

Svar:

Sammenslutningen af Danske Småøer er med deres henvendelse til Er-

hvervsministeren af 22. april 2020 fremkommet med syv forslag til initia-

tiver, der kan gavne småøernes virksomheder økonomisk. Fire af initiati-

verne vedrører Erhvervsministeriets område, mens de sidste tre vedrører

henholdsvis Transport- og Boligministeriets og Miljø- og Fødevaremini-

steriets område. Der er for disse initiativer indhentet bidrag fra de pågæl-

dende ministerier. I det følgende gennemgås de syv forslag.

Jeg er meget bevidst om, at turismeerhvervet er blevet tidligere og hårde-

re ramt end mange andre erhverv ved nedlukningen af Danmark for at

mindske spredningen med COVID-19. Det rammer særlig hårdt der, hvor

turismen skaber mange lokale arbejdspladser. Det gælder i mange dele af

landdistrikterne, men ikke mindst på småøerne, hvor turisterne samtidig

udgør et væsentligt kundegrundlag for dagligvarebutikkerne og restauran-

terne. Samtidig har færre turister også betydning for øernes primærer-

hverv, der er underleverandører til butikker og restauranter, og for øens

håndværkere, der fx betjener sommerhusejere med renoveringsopgaver.

1) Straksudbetaling af LAG/FLAG-midler som hjælp under COVID-19

Jeg er meget opmærksom på, at COVID-19 har skabt et akut behov for

finansiering og likviditet hos iværksættere, små virksomheder og forenin-

ger, herunder dem der modtager LAG/FLAG-midler.

Det ligger mig meget på sinde at holde hånden under LAG/FLAG-

projekterne i denne svære tid. Derfor kigger vi bredt på, hvordan vi kan

hjælpe virksomheder med likviditet, herunder virksomhederne i landdi-

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvor mange midler der skulle afsættes til hvert initiativ, hvis Sammenslutningen af Danske Småøers forslag til indsatser for sikre ø-virksomhedernes og småøernes overlevelse i denne krisetid, til erhvervsministeren

strikterne. Jeg vil i den forbindelse også se på forslaget om straksudbeta-

ling af LAG/FLAG-midler.

Fordelene ved straksudbetaling er en hurtig udbetaling og dermed en

umiddelbar likviditetseffekt for modtagerne. Ulempen ved straks-

udbetaling er, at sagsbehandling og kontrol i stedet foretages efterfølgen-

de, hvilket medfører en risiko for, at der udbetales midler uberettiget, som

efterfølgende skal tilbagebetales af projektejeren.

Initiativet vil ikke i sig selv medføre en merudgift, da der alene udbetales

midler, der allerede er afsat til formålet. Der vil dog være en begrænset

udgift til øget administration af sagerne i Erhvervsstyrelsen, da der indfø-

res en yderligere sagsgang. Initiativet vil desuden indebære en ændret

udbetaling gennem Landbrugsstyrelsen (LAG) og Fiskeristyrelsen

(FLAG), hvilket kræver en ændring af deres respektive IT-systemer.

2) Acontoudbetalinger til LAG- og FLAG-projekter

Det er ikke muligt at udbetale EU-støttemidler aconto, og derfor er det

ikke umiddelbart muligt at udbetale 80 pct. af støttebeløbet ved projekt-

start på LAG og FLAG på samme måde, som det sker i den nationale

Landdistriktspulje. Skulle en forudbetaling iværksættes, ville det kræve

finansiering med nationale midler af hele det beløb, der skal forudbetales.

Der er ikke afsat midler til en sådan forudbetaling på finansloven.

I stedet for udbetaling af midler aconto arbejdes der på at få sagsbehand-

lingstiden for de nuværende udbetalinger ned på et acceptabelt niveau, så

de afsluttede projekter ikke skal vente urimeligt længe med at få støtten

udbetalt. Der er derfor iværksat flere tiltag i Erhvervsstyrelsen for at få

sagsbehandlingstiderne ned på maksimalt 60 arbejdsdage ekskl. høringer.

Såfremt der blev afsat midler til forudbetaling på finansloven, ville initia-

tivet ikke i sig selv medføre en merudgift, da udgiften ville blive modsva-

ret af en indtægt fra EU. Indtægten fra EU vil dog først komme, efterhån-

den som projekterne afsluttes og sagsbehandles, hvilket typisk vil være

efter 1-3 år. Der vil være en ikke ubetydelig udgift til øget administration

af sagerne i Erhvervsstyrelsen, da der indføres yderligere sagsgange. Ini-

tiativet vil desuden indebære en ændret udbetaling gennem Landbrugssty-

relsen (LAG) og Fiskeristyrelsen (FLAG), hvilket kræver en ændring af

deres respektive IT-systemer.

3) Fordelagtige lån

Virksomheder på småøerne har mulighed for at søge de statslige kompen-

sationsordninger samt øvrige COVID-19-hjælpepakker, herunder statsga-

ranterede lån. Herudover er der allerede i dag mulighed for at søge om Ø-

støttelån gennem Landdistriktspuljen. Ø-støttelån ydes til private er-

hvervsdrivende og enkeltpersoner til projekter på de små øer. Ø-

støttelånene ydes til konkrete projekter, og kan ikke ydes til virksomheder

som underskudsdækning eller driftstilskud.

Med de muligheder, der allerede er for at søge regeringens kompensati-

onsordninger og ø-støttelån, er der ikke på nuværende tidspunkt planer

om specifikt at fokusere på turismevirksomheder på småøerne.

4) Udskydelse af betaling af afdrag på ø-støttelån

Forslaget om udskydelse af betaling af afdrag på ø-støttelån er meget

kvalificeret og jeg har

–

efter undersøgelse af mulighederne herfor

–

derfor besluttet at iværksætte initiativet. Dermed undgår låntagerne en

udgift til afdrag på ø-støttelån i 2020, hvor deres indtjening er reduce-

ret pga. en forkortet turistsæson. Udskydelsen af afdragene vil kunne

betyde, at lukningstruede virksomheder overlever krisen, og staten

mindsker med initiativet dermed risikoen for tab på disse lån.

Der betales terminsydelser på ø-støttelån to gange om året med forfald

hhv. 1. juni og 1. december. En udskydelse af afdragene i 2020 vil

betyde, at næste terminsydelse skal falde 1. juni 2021. Initiativet vil

samlet set omfatte henstand for ca. 1 mio. kr. Der vil være modtagere

af ø-støttelånet, der allerede har modtaget en opkrævning af næste

termin den 1. juni. De vil blive informeret om, at de kan udskyde beta-

lingen. Initiativet medfører ikke merudgifter.

5) Ø-havne: Renovering og anlæg

Transport- og Boligministeriet oplyser, at:

”Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen har foretaget en gennemgang af de 27

øer, som er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer. 26 af de 27

øer har mindst én havn, der typisk fungerer som færgehavn for den re-

gelmæssige færgetrafik, som betjener øerne. På en række øer ligger der

ofte, i tilknytning til færgehavnen eller i nogle tilfælde blot til anløbsbro-

en, en havn som bruges af lystbåde og eventuelle fiskerbåde. Mandø har

som den eneste af de 27 øer ikke nogen havn, da man kommer til øen via

en dæmning.

De fleste havne på de 26 øer er medtaget i Den Danske Havnelods

(www.danskehavnelods.dk), hvor man kan søge nærmere oplysninger om

havnene. Tre af havnene er ikke medtaget i Havnelodsen, da der er meget

få beboere på øerne og samtidig meget små anløbsbroer til færgerne.

Derudover findes der ikke andre aktiviteter i eller ved disse tre havne.

Generelt er havnene på de 26 øer ejet og drevet af de respektive kommu-

ner som kommunale havne. Dette hænger givetvis sammen med, at øerne

typisk betjenes af færger, der ejes af de respektive kommuner - enten di-

rekte eller gennem et færgeselskab.

På 18 af de 26 øer ligger der en havn, som har én ejer, hvilket, som nævnt

ovenfor, typisk er en kommune. Den samme havn betjener i en række

tilfælde forskellige formål - både som færgehavn og som lystbådehavn.

På 8 af de 26 øer ligger der havne, som er ejet af to forskellige enheder.

Færgehavnen ejes således typisk af kommunen, mens den ofte tilstødende

lystbådehavn ejes af en fond, et bådelaug eller tilsvarende, typisk i form

af en selvejende institution. Trods de forskellige ejer-strukturer på disse

havne ligger de to havne typisk fysisk op ad hinanden og benytter således

i flere tilfælde de samme bolværker mv. mod det åbne hav.

På baggrund af ovenstående opsummering er det Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsens vurdering, at forholdene på de enkelte øer mht. størrelse,

antal beboere og derved kapacitetsbehov for havnebetjening er stærkt

varierende. Dette betyder, at den potentielle efterspørgsel efter midler til

renovering og eventuelle nyanlæg på havnene ligeledes er meget varie-

rende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke kendskab til de konkre-

te forhold i de enkelte havne på de 26 øer, herunder deres stand og benyt-

telse til såvel færger som andre formål.

Havnene på de 26 øer med den tilhørende færgedrift synes samlet set at

fungere forsvarligt og tilfredsstillende i dag, og det samme synes umid-

delbart også at være tilfældet for de tilhørende lystbådehavne.

På den baggrund er det Transport- og Boligministeriets samlede vurde-

ring, at der ikke umiddelbart ses at være behov for en statslig pulje til at

støtte renovering og udvidelse af havne og havnefaciliteter på de danske

småøer.”

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser vedrørende samme initiativ, at:

”Miljøministeren

har ikke aktuelt planer om at afsætte statslige midler

specifikt målrettet renovering og udvidelse af havne og havnefaciliteter

på småøer. Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, der oplyser, at

Kystdirektoratet er myndighed for anlæg på søterritoriet, og enhver æn-

dring af et anlæg i en lystbådehavn kræver tilladelse fra Kystdirektoratet,

medmindre der er tale om almindelig vedligehold eller helt små anlæg.

Lystbådehavne kan have mange positive effekter for lokalsamfundet, idet

lystbådehavne kan være med til at skabe liv og tiltrække turister til et

område.”

6) Kystsikring

–

både vedligeholdelse og nyopførelse

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at:

”På finansloven

for 2020 er der afsat en pulje på i alt 80,6 mio. kr. til di-

ge- og kystbeskyttelsesprojekter i 2020, der bl.a. har til formål at tilgode-

se kommunale fællesprojekter i områder, hvor risikoen for erosion er

størst ifølge kystanalysen fra 2016. Der er ikke aktuelt planer om at af-

sætte statslige midler specifikt målrettet kystbeskyttelsesprojekter på små

øer. Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, der oplyser, at det er

kommunerne der giver tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. Det er

som udgangspunkt grundejeren, der skal finansiere kystbeskyttelse, men

kommuner har mulighed for at bidrage til finansiering af kystbeskyttelse,

der beskytter flere grundejere. Typisk vil det være højvandsbeskyttelse i

form af diger, der aktuelt kan være behov for på de danske småøer.

Kystdirektoratet vurderer, at nyanlæg af kystbeskyttelse vil koste mellem

3.000 kr.

–

30.000 kr. per meter, og i indre danske farvande fra 3.000 kr.

til 10.000 kr. per meter. Kystdirektoratet har ikke kendskab til aktuelle

kystbeskyttelsesprojekter med behov for statslig medfinansiering på de

danske småøer og kan således ikke vurdere hvilke omkostninger til kyst-

beskyttelse, der forventes på småøerne i den nærmeste fremtid.

Kystdirektoratet kan endvidere oplyse, at der tidligere har været statslige

puljeordninger målrettet kystbeskyttelse på småøer. Senest i 2018 blev

der afsat 3,2 mio. kr. til en styrket kystbeskyttelse på Anholt.”

7) Opførsel af almene boliger

Transport- og Boligministeriet oplyser, at:

”Med

boligaftalen af 19. maj 2020 er der indgået aftale om at afsætte 30

mio. kr. fra Nybyggerifonden til nybyggeri af almene boliger på småøer-

ne. Derudover afsættes også 6 mio. kr. til huslejenedsættelser på øerne i

2021-2026."

Jeg vurderer, at jeg med dette svar har besvaret Sammenslutningen af

Danske Småøers spørgsmål. Jeg er naturligvis altid åben for dialog med

udvalget.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup