ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 7/11-19 om bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del
Offentligt

Samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

d. 7. november om bredbåndsdækning

Center

Center for Klimaneutralt

Danmark

Team

Data, digitalisering og tele

Dato

28. oktober 2019

J nr.

2019-3683

/ PEMAD

Samrådsspørgsmål A

I Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har Thomas

Danielsen (V), Peter Juel-Jensen (V) og Christoffer

Aagaard Melson (V) stillet ministeren følgende

samrådsspørgsmål A:

Samrådsspørgsmål A:

”Hvordan

vil ministeren sikre bedre bredbåndsdækning i

alle dele af landet, når nu bredbåndspuljen ikke videreføres

i regeringens finanslovforslag for 2020?”

Side 1/11

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 7/11-19 om bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministerens svartale:

[Det talte ord gælder]

Tak for et godt spørgsmål som giver lejlighed til at

diskutere en sag, som jeg synes er vigtig; nemlig

hvordan vi sikrer bredbånd til alle i Danmark.

Først vil jeg godt understrege, at regeringen

selvfølgelig lægger vægt på, at der er god mobil- og

bredbåndsdækning i hele landet.

Det er vigtigt for vækst og udvikling, og det er vigtigt

for den grønne omstilling.

Vi står således grundlæggende samme sted som

spørgerne, fornemmer jeg. Og det er mit håb, at vi

gennem forligskredsen også finder frem til en fælles

strategi for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre,

end vi gør det i dag. Og det vender jeg tilbage til lidt

senere.

Der er to led i samrådsspørgsmålet. Det første led

handler om at sikre bredbåndsdækning i alle dele af

landet. Det andet led handler mere specifikt om

bredbåndspuljen.

[Indledende om bredbåndsmålsætningen]

Danmark har en national målsætning om, at alle

boliger og virksomheder senest i 2020 skal have

adgang til en bredbåndsforbindelse med en

hastighed på mindst 100 Mbit/s download samt 30

Mbit/s upload, og at der skal være adgang til god

mobiltelefoni i hele landet.

Side 2/11

Hvor langt er vi så fra at nå den målsætning? Hvor

er vi nu, og hvor langt vil vi være ved udgangen af

2020?

I dag har 93 pct. af alle boliger og virksomheder på

landsplan adgang til bredbånd med 100 Mbit/s

upload og 30 Mbit/s download.

Dækningen er bedst i Region Syddanmark med 96

pct. Derefter følger Region Midtjylland og Region

Hovedstaden med 94 pct. Region Sjælland er den

region, der har de største udfordringer med at få

god bredbåndsdækning til alle boliger og

virksomheder. Her er dækningen desværre kun 87

pct.

[Udviklingen i bredbåndsdækningen]

Hvis vi ser på udviklingen i bredbåndsdækningen,

så er det sådan, at dækningen med hurtigt

bredbånd løbende bliver bedre - heldigvis. Fra 2015

til nu er dækningen med hastigheder på mindst

100/30 Mbit/s steget fra 82 til 93 pct. på landsplan.

Stigningen skyldes ikke mindst markedsbaseret

udrulning. Men bredbåndspuljen har bestemt også

ydet et godt bidrag.

Det går altså fremad, men vi er ikke i mål endnu.

Side 3/11

Hvor stor er så restgruppen, altså adresser med en

bolig eller virksomhed, der ikke har adgang til

mindst 100/30 Mbit/s?

Og hvordan kan vi forvente, den udvikler sig de

kommende år?

I dag er der ca. 157.000 adresser med en bolig eller

virksomhed, der ikke har adgang til hurtigt

bredbånd.

Energistyrelsen har estimeret, hvordan det vil

udvikle sig de kommende år. Og jeg vil gerne

understrege, at det er lavet med alle mulige

forbehold, som den slags estimater jo nødvendigvis

må være. Vi taler om udviklingen på et privat

marked, hvor virksomhedernes beslutninger og

udrulningsplaner afhænger af mange faktorer, som

jo selvfølgelig hurtigt kan ændre sig.

Med alle disse forbehold har Energistyrelsen dog

estimeret, at der i 2020 vil være mellem 110.000 og

140.000 adresser i restgruppen.

Restgruppen vil derefter fortsætte med at falde år

for år.

Ser vi frem mod 2023, estimerer Energistyrelsen, at

restgruppen vil være mellem 20.000 og 90.000

adresser.

På trods af denne udvikling tror jeg dog ikke, at vi

kan forvente, at den markedsbaserede udrulning

kan skaffe god dækning til hele restgruppen. Det

Side 4/11

gælder i særdeleshed i tyndt befolkede og afsides

beliggende områder, hvor der er langt mellem

adresserne, og hvor der derfor er store

omkostninger forbundet med at udrulle

bredbåndsinfrastruktur til alle.

[Regeringens udgangspunkt]

Der findes ingen nemme eller simple løsninger med

hensyn til at nå den målsætning, vi gerne vil nå.

Men det vigtigste bidrag, vi kan give politisk, er

utvivlsomt at støtte op om den markedsbaserede

udrulning. Telebranchen investerer i disse år

omkring 7 mia. kr. om året i bedre mobil- og

bredbåndsdækning. Det er selvfølgelig beløb, vi

hverken kan eller skal matche med offentlige

støttekroner.

Teleforliget, som er indgået af alle partier

–

på nær

Nye Borgerlige, som jo kan siges at være lovligt

undskyldt - handler netop om, hvordan vi sørger for

attraktive rammevilkår for telebranchen, så der

fortsat bliver investeret i nye teknologi og bedre

dækning.

Vi synes, at det er en god aftale, der blev lavet

sidste år, og regeringens telepolitik tager derfor

afsæt i aftalen.

[Bredbåndspuljen]

Jeg vil nu vende mig mod bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen var et initiativ i Aftalen om vækst i

hele Danmark, indgået i 2016 mellem V, DF, LA og

Side 5/11

K. Der var tale om en forsøgsordning, som skulle

løbe i perioden 2016-2019.

Oprindeligt blev der afsat i alt 200 mio. kr. til

forsøgsordningen, 80 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i

hvert af de følgende tre år. Puljen blev dog forøget,

så der i alt i årene 2016-2018 er givet tilsagn om

tilskud for 280 mio. kr.

Der er i år er indkommet 125 ansøgninger til

bredbåndspuljen. Energistyrelsen forventer, at de er

færdigbehandlet i slutningen af året. Der er afsat

100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2019, som er det

sidste år i forsøgsordningen.

Bredbåndspuljen har bidraget til at skabe dækning i

lokalområder, hvor der ikke har været udsigt til, at

markedet ville sørge for, at der kom hurtigt

bredbånd. For de 280 mio. kr. har 160 lokale

bredbåndsprojekter med 12.000 adresser fået

bedre og hurtigere bredbånd.

Antallet af adresser, som er kvalificerede til at søge

om tilskud fra bredbåndspuljen, er faldet fra cirka

336.000 i 2016 til cirka 130.000 adresser i 2019.

En del af faldet - cirka 30.000 adresser - skyldes

justering af ansøgnings-kriterierne i 2018, som har

betydet, at det ikke længere er muligt for byzone-

adresser i bykommuner at søge om tilskud.

Derudover skyldes en del af udviklingen, at godt

12.000 adresser som tidligere nævnt har fået tilsagn

om tilskud fra puljen.

Side 6/11

Derudover har puljen givet en afledt effekt i form af

en markedsbaseret udrulning, som der ellers ikke

var udsigt til. Det skyldes, at man i bestræbelserne

på at få bedre dækning lokalt har fået organiseret

projekter med så stor opbakning, at projekterne

nogle steder er endt med at få tilbudt dækning på

kommercielle vilkår.

Omfanget af den afledte effekt kan ikke umiddelbart

opgøres. På baggrund af de oplysninger, som

Energistyrelsen er i besiddelse af, er det dog

styrelsens vurdering, at den afledte effekt som et

minimum ligger i samme størrelsesorden som den

udrulning, der faktisk gennemføres med tilskud fra

puljen.

Den primære årsag til, at en hel del adresser har

fået adgang til højere hastigheder, er dog

markedsbaseret udrulning. Den danske telebranche

investerer som nævnt hvert år omkring 7 mia. kr. i

digital infrastruktur.

[Evaluering af bredbåndspuljen]

Det blev i teleforliget fra sidste år aftalt mellem

parterne, at bredbåndspuljen skulle evalueres i

2020. Derfor var der heller ikke umiddelbart afsat

midler til bredbåndspuljen i 2020, da regeringen

fremlagde sit finanslovsforslag.

Det var der så i øvrigt heller ikke, da den tidligere

regering sammen med DF vedtog finansloven for

2019. Den tidligere regering havde i finansloven for

2019 ikke afsat midler til bredbåndspuljen i 2020.

Side 7/11

Det er regeringens opfattelse, at hvis der afsættes

midler til at fremme bredbåndsdækningen, skal der

være en solid og faglig begrundelse for det. Derfor

besluttede regeringen at fremskynde evalueringen

af bredbåndspuljen, som blev aftalt i teleforliget fra

2018. Og som finansministeren har sagt, såfremt

evalueringen er positiv, er regeringen indstillet på at

prioritere en forlængelse af puljen. Det kommer til at

ske som en del af finanslovsforhandlingerne.

[Bredt funderet strategi]

Herefter vil jeg vende mig til det, der var den første

del af spørgsmålet, nemlig hvordan kan vi sikre, at

der kommer bredbåndsdækning i alle dele af landet.

Som jeg sagde før, tager regeringens telepolitik

afsæt i teleforliget. Det er aftalt, at vi i forligskredsen

løbende drøfter, hvad der kan gøres for at fremme

god dækning i hele landet.

Jeg ser frem til at tage hul på de drøftelser, når vi

holder møde i forligskredsen i næste uge.

Vi kan

–

som jeg tidligere har nævnt - forvente, at

restgruppen af boliger og virksomheder med dårlig

bredbåndsdækning reduceres over de kommende

2-3 år som følge af markedsbaseret udrulning.

Bredbåndspuljen har været et godt redskab til at

fremme bredbåndsdækningen i tyndt befolkede

områder, hvor der ikke er umiddelbart udsigt til god

dækning på almindelige kommercielle vilkår. Og det

Side 8/11

er sket på en måde, der ikke har udfordret

princippet om markedsbaseret udrulning.

Efterhånden som restgruppen bliver mindre, vil en

efterspørgselsdrevet pulje som bredbåndspuljen

dog næppe være det bedste redskab til at sikre

dækning til de sidste adresser. Det må forventes, at

disse adresser vil ligge relativt spredt rundt om i

lokalområder i hele landet, og at de derfor vil være

relativt omkostningstunge at dække.

Som jeg sagde, er der ingen nemme eller simple

løsninger. Men det er mit håb, at vi i forligskredsen

kan nå frem til en strategi med henblik på at sikre

god bredbåndsdækning til alle boliger og

virksomheder i Danmark.

[Mulige elementer i strategien]

Som jeg ser det, skal strategien have til formål at

sikre dækning med hurtigt bredbånd til flest mulige

adresser gennem markedsbaseret udrulning. Kan vi

fx finde tiltag, som retter sig mod at understøtte

udbydernes indsats for en god dækning til så

mange adresser som muligt? Så vil vi være åbne

over for det.

Derudover skal det sikres, at der ikke er adresser,

som bliver ladt i stikken. Strategien bør derfor også

indeholde offentlige tiltag målrettet mod den del af

restgruppen, som ikke kan forvente god dækning

gennem den markedsbaserede udrulning.

Jeg vil også gerne slå fast, at kommunernes rolle i

indsatsen med at fremme bredbåndsdækningen er

Side 9/11

vigtig. Som følge af teleforliget er vi i færd med at

implementere klare rammer for kommunernes

indsats på området.

Lovgivningen kom på plads sidste år, og

Energistyrelsen er nu i dialog med kommuner og

branche på den ene side og Kommissionen på den

anden side for at få en model på plads, som tillader

kommunerne at give støtte til udrulning uden at

komme i karambolage med statsstøttereglerne. Jeg

ser frem til at orientere forligskredsen nærmere om

det arbejde, når vi er klar til det.

I forbindelse med auktioner over frekvensbånd til

mobilkommunikation kan der i et vist omfang

fastsættes dækningskrav rettet mod områder med

meget dårlig dækning.

Sådanne dækningskrav kan give en markant bedre

mobildækning (både tale og bredbånd) i

underforsynede områder. Det er derfor et nyttigt

værktøj at tage i brug.

Men der er grænser for, hvor ambitiøse

dækningskrav, der kan stilles, hvis man skal have

udbydere til byde på de pågældende frekvenser.

Det gælder både i forhold til hastighed og kvalitet og

i forhold til det geografiske omfang. Også dette

spørgsmål ser jeg frem til at drøfte nærmere med

forligskredsen.

Som det fremgår, sidder jeg ikke her i dag med de

færdige svar på alle udfordringer.

Side 10/11

Det jeg kan sige, er at jeg sammen med

forligskredsen vil få analyseret de forskellige

muligheder nærmere. Og så er det mit håb, at vi

også i fællesskab finder en fælles strategi, der sikrer

god bredbåndsdækning til alle boliger og

virksomheder i Danmark.

Tak for ordet.

Side 11/11