UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om, hvem der fagligt og økonomisk har ansvaret for at rydde op i og foretage udbedring af de mangler, der er på alle de i DR fremviste skandalesager på flere universiteter, til boligministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

07. april 2020

Dato

2020-2196

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 21. februar stillet Uddannel-

ses- og Forskningsministeren følgende spørgsmål (UFU alm. del), som er blevet

omdelegeret til mig og som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Sophie Carsten Nielsen (RV).

Spørgsmål nr. 71:

Vil ministeren oplyse,

• hvem der fagligt og økonomisk har ansvaret

for at rydde op i og foretage ud-

bedring af de mangler, der er på alle de i DR fremviste skandalesager på flere

universiteter, som er konstateret i de meget lange mangellister fra de afleverin-

ger, som Bygningsstyrelsen har gennemført med entreprenørerne på trods af,

at arbejdet end ikke er færdiggjort og/eller udført forkert,

• Hvem der skal dække de ekstra driftsomkostninger, der følger af de ekstra

installationer, det har været nødvendigt at eftermontere på eksempelvis

Mærsktårnet, som vist i ’21 Søndag’

den 2. februar 2020,

• hvorfor danske universiteter skal betale et afkastkrav under statens husleje-

ordning - SEA ordningen - på 7 pct. frem til og med 2019 og fremover 5,5 pct.

som en del af deres husleje, hvis statens og/eller markedsrenten på penge lig-

ger på omkring 0 pct. eller 0,5 pct. for Grønne obligationer i Holland, som be-

skrevet i DR Avisen 21.00 den 27. januar 2020?

Svar:

Det følger af SEA-ordningen, at universiteterne ved byggeprojekter kan vælge

mellem to forskellige aftalemodeller: Den dialogbaserede model og fastprisafta-

ler. Det er dialogbaserede aftaler, der er blevet anvendt på de af DR omtalte

byggerier.

Den dialogbaserede model indebærer, at universitetet er forpligtet til at betale

husleje efter de faktiske byggeomkostninger. Dette medfører, at styringen af

byggeriet placeres hos Bygningsstyrelsen, mens de økonomiske risici placeres

hos universitet. Dette sikrer kunden en større inddragelse i byggeprojektet,

men betyder samtidigt, at universitetet bærer hele risikoen.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om, hvem der fagligt og økonomisk har ansvaret for at rydde op i og foretage udbedring af de mangler, der er på alle de i DR fremviste skandalesager på flere universiteter, til boligministeren

Side 2/4

Derfor anbefaler Bygningsstyrelsen fastprisaftaler til universiteterne. Ved en

fastprisaftale aftales en fast husleje for universitetet forud for byggeriets udfø-

relse. Det giver universiteterne sikkerhed for huslejen ved et byggeri. En fast-

prisaftale placerer entydigt den økonomiske risiko for merforbrug i udførelses-

fasen hos Bygningsstyrelsen. Samtidig er der indført et nyt koncept for budget-

tering af og opfølgning på Bygningsstyrelsens byggeprojekter med afsæt i ”Ny

anlægsbudgettering”, der er anvendt på

transportområdet gennem en årrække.

Det indebærer bl.a. eksterne kvalitetssikringer af beslutningsgrundlaget inkl.

budgettet og faste korrektionstillæg (reserver).

Det er efter min opfattelse klart at foretrække, at universiteterne fremover bru-

ger fastprisaftaler, da fastprisaftalerne sikrer en klar sammenhæng mellem

bygherreansvar, styring og økonomisk risiko.

Det er vigtigt at understrege, at tilkøb eller ændringer af projektet, som kunden

måtte ønske, kan ske i begge aftaleformer.

Hvis man anvender Niels Bohr Bygningen som eksempel, er det et byggeri, der

følger den dialogbaserede model. I sagen har der været tale om et forløb, der

har været præget af beklagelige fejl og uhensigtsmæssige beslutninger fra den

tidligere tilknyttede entreprenør og byggeledelsen og af langvarige processer

om projektændringer, der besluttes i et samspil mellem bygherren og universi-

tetet.

For så vidt angår punkt 1 i spørgsmålet har Bygningsstyrelsen oplyst følgen-

de:

”Det

følger af det almindelige aftalesystem for byggeriet (AB18), at det er byg-

herren, der i forbindelse med en entreprenørs aflevering af et byggeri har an-

svaret for, at der udarbejdes en mangelliste, samt at der indgås en plan for ud-

bedring af mangler. Det er ligeledes bygherrens ansvar, at der gennemføres 1-

års gennemgang og 5-års gennemgang af byggeriet.

For de byggesager, der har været omtalt af DR i februar måned, og hvor Byg-

ningsstyrelsen er bygherre, har Bygningsstyrelsen således ved afleveringen

gennemgået byggerierne med entreprenørerne og udarbejdet mangellister,

samt i øvrigt fulgt retningslinjerne for afleveringsforretninger, samt 1 og 5 års

eftersyn. Det vil sige, at der for Skou Bygningen i Aarhus er gennemført 1-års

gennemgang, og der udestår alene marginale opfølgninger. For Mærsk Tårnet i

København er der ligeledes gennemført 1-års gennemgang, og der arbejdes på

at udbedre en række punkter, der vurderes at have minimal påvirkning af byg-

ningens brugere.

For Niels Bohr Bygningen i København, hvor Vejdirektoratet aktuelt er bygher-

re, blev der gennemført AB92-aflevering i sommeren 2019, men der pågår en

betydelig række udskudte arbejder. Der vil efter afslutningen af de udskudte

Side 3/4

arbejder skulle gennemføres en samlet mangelgennemgang mellem bygherren

og de udførende entreprenører. Der er en begrænset del af bygningen, der er

overdraget til Københavns Universitet som bruger.

Bygningsstyrelsen kan samlet set således ikke genkende billedet af, at der på de

tre omtalte projekter skulle eksistere meget lange mangellister, der ikke er

håndteret af bygherren.”

For så vidt angår punkt 2 i spørgsmålet har Bygningsstyrelsen oplyst følgen-

de:

”Det

følger af ansvarsfordelingen i SEA-ordningen, at det er universiteterne,

der som brugere af de enkelte bygninger afholder de driftsudgifter, der er for-

bundet med den daglige bygningsdrift. Det drejer sig både om driftsudgifter til

bygningernes basisinstallationer til opvarmning, ventilation med videre og de

særinstallationer, der er forbundet med laboratoriefaciliteter.

Undervejs i byggeprojektet vedrørende opførelsen af Mærsk Tårnet blev det,

efter fælles arbejde med Københavns Universitet, aftalt at ændre på bygningens

udluftningsløsning. Det nuværende samlede ventilationssystem blev således

etableret som en del af byggeprojektet og med Bygningsstyrelsen som bygherre.

Driftsomkostningerne forbundet med den daglige drift af Mærsk Tårnet, her-

under også ventilationssystemet påhviler Københavns Universitet som bruger

af bygningen.”

For så vidt angår punkt 3 i spørgsmålet har Bygningsstyrelsen oplyst følgen-

de:

”Formålet

med Statens huslejeordning (SEA-ordningen) er at skabe transpa-

rens omkring omkostningerne til lokaleforbrug, som staten forsyner universite-

terne med og sikre en realistisk fastsættelse af statens lokaleomkostninger i

forhold til et alternativt privat lejemål. SEA-ordningen giver samtidig stor flek-

sibilitet ift. universiteternes bygningskapacitet som kan svinge ift. studieoptag

mv. Rammerne for SEA-ordningen er politisk bestemt af Folketinget i 2001 i

forbindelse med ordningens etablering.

Da SEA-ordningen blev indført i 2001, blev universiteterne kompenseret for

huslejen i form af højere bevilling. Når huslejen justeres fx som følge af æn-

dringer i afkastkrav, justeres universiteternes kompensation ligeledes.

Fra 1. januar 2020 betaler universiteterne en husleje til staten som først og

fremmest baserer sig på et reduceret afkast på 5,5 pct. af værdien af ejendom-

men (samt bidrag til vedligeholdelse mv) mod tidligere 7 pct. Universiteternes

bevillinger blev således justeret svarende til de nye huslejeudgifter ved SEA-

ordningens indførelse og er således også justeret for konsekvenserne af nye

huslejer fra 1. januar 2020.

Side 4/4

Med den nye beregning af husleje fra 1. januar 2020 bliver huslejebetalingen i

gennemsnit sat ned med ca. 20 pct. Huslejerne for specialbygninger til uddan-

nelses- og forskning med laboratoriefaciliteter mv. sættes ned fra godt 1.200 kr.

per kvadratmeter i gennemsnit til knap 1.000 kr. per kvadratmeter. Det vurde-

res at være på niveau med, eller lidt lavere end, markedslejen for kontorlejemål

i universitetsbyerne.

Huslejerne går ind i SEA-ordningen som en indtægt. I SEA-ordningen afholdes

derudover udgifter til blandt andet drift og vedligeholdelse af statens ejen-

domme samt renteomkostninger. Med SEA-reformen for uddannelses- og

forskningsbygninger er der afsat betydelige midler fremover til løbende mo-

derniseringer af fx laboratorier og vedligeholdelse. Samlet er der afsat godt 600

mio. kr. hertil i 2020. Samlet set overstiger udgifterne i SEA-ordningen husle-

jeindtægterne med omkring 144 mio. kr. i 2020, hvorfor der ikke længere er

noget udbytte til staten, men en tilførsel af midler til uddannelses- og forsk-

ningsbygningerne.

Huslejen fastsættes ud fra den fastlagte procentsats og ejendomsværdien og er

derfor uafhængig af renteniveauet. Hvis afkastkravet skulle reduceres, vil det

alt andet lige skulle føre til en yderligere nedsættelse af huslejen udover den

nedsættelse, der er sket med de nye huslejer i 2020, hvilket ville medføre, at

universiteternes bevilling vil skulle justeres herefter. Det nye lejeniveau fra 1.

januar 2020 vurderes at have et fornuftigt leje i forhold til markedslejeniveau-

erne for kontorejendomme, hvorfor en yderligere nedsættelse vil betyde husle-

jer, som ligger under markedslejerne.

”

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek