Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. februar har udvalget efter ønske fra Ulla Tørnæs (V) & Torsten
Schack Pedersen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 68
Vil ministeren oplyse, om det foreløbige skøn over udgifter til SU til vandrende ar-
bejdstagere for henholdsvis 2019, 2020 og 2021? Spørgsmålet stilles som opfølg-
ning på besvarelse af samrådsspørgsmål B den 18. februar 2020.
Svar
På nuværende tidspunkt har Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke de ende-
lige tal for de samlede udgifter til SU til EU/EØS-arbejdstagere i 2019. Det skyl-
des, at udgifterne justeres i takt med gennemførslen af den løbende kontrolind-
sats, hvor der rejses krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU for stude-
rende, som har mistet deres arbejdstagerstatus i løbet af 2019. Afrapporteringen
af udgifterne til EU/EØS-arbejdstagere for 2019 forventes at foreligge på den an-
den side af sommerferien.
Ifølge et foreløbigt skøn for 2019 forventes de samlede SU-udgifter til vandrende
arbejdstagere på nuværende tidspunkt at være i omegnen af 520 mio. kr. før skat
og tilbageløb (2020-pl). Skønnet for 2019 er behæftet med usikkerhed, og det vil
løbende blive opdateret, når der foreligger ny information.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt et konso-
lideret skøn for SU-udgifterne i 2020 og 2021. Ministeriet arbejder på en prognose
for SU-udgifterne for de kommende år.
4. marts 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
109040
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1