Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2163815_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. februar 2020 har udvalget efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 62
Vil ministeren kommentere artiklen
’Omskæringskritiker
vil have forskeres tro frem
i lyset’ bragt på kristeligt-dagblad.dk
den 12. september 2016?
Svar
Der henvises i spørgsmålet til en artikel, hvor overlæge og adjungeret professor
Morten Frisch udtaler, at forskere skal forpligtes til at deklarere alle potentielle,
herunder religiøst begrundede, interessekonflikter.
Der er tale om et videnskabsetisk spørgsmål om balancen mellem hensynet til for-
skernes privatliv og religionsfrihed på den ene side og gennemsigtighed og forsk-
ningsmæssig integritet på den anden.
Jeg vil gerne i den forbindelse slå fast, at det er afgørende for forskningens tro-
værdighed, at når forskere udtaler sig og publicerer forskningsresultater, så er det
baseret på god videnskabelig praksis og videnskabeligt redeligt. Skulle der herske
tvivl om det, forventer jeg, at universitetsledelsen tager hånd om det.
Det følger således af universitetslovens § 2 stk. 2, at universitetet skal værne om
universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.
Jeg er løbende i dialog med universiteterne, og jeg forventer, at ledelserne vil
håndtere spørgsmål om god videnskabelig praksis i relation til videnskabsetiske
spørgsmål som dette.
16.marts 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
107567
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1